Kommentar

Seksuel oplysning er almen dannelse – så gør plads til dildopartys på højskolen

Da vi ville holde dildoparty på min højskole, blev det bandlyst af vores forstander. Men det burde være tilladt, for seksuel oplysning er nødvendigt for højskolernes projekt om at være alment dannende og et fristed, hvor man kan udforske sin ungdom, skriver journaliststuderende Katrine Dige Houmøller i dette debatindlæg
Debat
8. april 2021

Jeg er tilbage på de smalle gange på min gamle højskole. Det er efteråret 2019. Rundt omkring på pigernes døre hænger små sedler: »Polterabend: Dildoparty for alle piger inden festen på lørdag. Glæd jer!« Den lyserøde vibrator, der er klistret ind bag teksten på indbydelsen, skriger efter et opgør med det pinlige ved kvinders onani. Begejstringen ruller raskt i mine årer. Men det skal vise sig, at forstanderen aflyser arrangementet.

Et dildoparty er et event, hvor en kvinde informerer om sexlegetøj på en professionel måde. Et arrangement, hvor forsamlingen lærer om kvindens krop, underlivets funktion og om seksuel nydelse. Men skolens forstander fordømte ideen om et dildoevent.

Det var bandlyst og ikke til diskussion, lød udmeldingen. Argumenterne byggede på, at dildopartyet kommercialiserer seksualisering, at det barnliggør det smukke ved sex. Ytringerne blev efterfulgt af et hånligt grin fra forstanderen og et: »Hvad havde I regnet med?« fra en i lærerstaben.

Højskolerne er ungdommens fristed. Et sted, hvor man genåbner tabubelagte emner og bryder dem. Et sted, hvor man udvikler sig som individ ved at udforske det at være ung. Men ordet sex blev aldrig nævnt, når lærerne holdt oplæg om almen dannelse på min højskole.

Projekt SEXUS-undersøgelsen viser, at størstedelen af kvinder er flove over at fortælle, at de onanerer, forlegne over, at de ser porno, og at de generelt er utilfredse med deres kønsdele. Skal vi blive ved med at gemme os, at føle skyld og skam, når vi onanerer eller forsøger at italesætte sex og vibratorer?

Det er nu år 2021, og det er på tide, at vi revurderer højskolernes samværs- og seksualpolitik – denne gang med Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøms berømte ord in mente: »Sex er godt. Sex er sundt. Vi er seksuelle væsener.«

Til forstanderen og en skare af lærere på min tidligere højskole: I opfattede dildopartyet som barnligt. Jeg anså det som et forsøg på at hejse flaget for seksuelle lyster og præferencer. Et forsøg på at italesætte onani, der skandaløst er blevet et sprængfarligt emne. Jeg vil nu genrejse den fane, I brændte. På dannebrog fastklæber jeg en mægtig dildo.

Af Katrine Dige Houmøller, journaliststuderende

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Kære Katrine.
Klokken er over to, og du har ikke fået en eneste respons, og det er for dårligt, for du er simpelthen så modig - dette sagt af en mand på 79 år.
Hvis jeg i 50’erne havde mødt det, du taler om, ville mit liv garanteret have formet sig anderledes.
Jeg forstår ikke dine højskolelærere, men de er nok bange for, at de ikke kan styre det. Hvad det er, der skal styres, og hvem der skal styre, var et udmærket emne at tage op. Prøv igen. Man har lov at blive chokeret, men når chokket har lagt sig, skulle der gerne udspille sig en samtale, og højskole betyder udvikling gennem samtale.
Jeg har tilhørt den grønne bevægelse i mange år, men aldrig hørt nogen tale om, at vi lige skal huske, at tage seksualiteten med over i det bæredygtige samfund. Det er stadig besværlig snak, selvom Huxley i sin utopiske bog, Ø, fra 1962, havde det med.
Fat mod og fortsæt!

Eva Schwanenflügel

Næste gang: kald det massage-party, og oplys om at det er vibrationer, der er interessante i oplysningen ;-)

Tak for et godt indlæg, det er vigtigt at kvinder tager deres sexualitet tilbage.
Mange ved næsten intet andet, end det de tror er 'rigtigt' set med pornofilmens øjne.