SERIEFOLK

Storke i større tal styrer mod danske landskaber

De kølige forårstemperaturer afskrækker ikke den stolte spidsnæbbede trækfugl, som er blevet en hyppigere gæst end i mange år
Topchef i Danske Bank Carsten Egeriis er »meget ked af det«, fordi erhvervsminister Simon Kollerup har kaldt bankerne »grådige«.

Topchef i Danske Bank Carsten Egeriis er »meget ked af det«, fordi erhvervsminister Simon Kollerup har kaldt bankerne »grådige«.

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Debat
29. april 2021

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren.

Prinsesse Benedikte

Tillykke med de 77 år til HKH, hvis fine, flittige virke fortjener hyldest. For en årsapanage på kun 1,2 millioner kroner har prinsessen knoklet som protektor for 31 danske organisationer såsom Dansk Orchidéklub og De Grønne Pigespejdere.

B.S. Ingemann

»Storken sidder på bondens tag,« skrev psalmisten her. Det er i stigende grad sandt. Hele ni storke sås forleden dag ved en ejendom ud for Silkeborg, melder TV2 Østjylland. Den hjemlige bestand er på i alt 30 – flere end i årevis.

Carsten Egeriis

Krænkelseskulturen fremkalder dagligt nye offerposeringer. Her er det den nye topchef i Danske Bank, der erklærer sig »meget ked af det«, fordi erhvervsminister Simon Kollerup i en rigtig mobbeudtalelse har kaldt bankerne »grådige«.

Lee Kun-hee

I mellemtiden er en rekordstor arveafgift netop faldet Sydkoreas statskasse i hænde. Den er på 66 milliarder kroner og udgør godt halvdelen af den formue, som den for nyligt afdøde bestyrelsesformand for Samsung har efterladt sig.

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her