International kommentar

Svensk søsterparti til De Radikale er ramt af forvirring og dødskamp

Det lille socialliberale parti Liberalerna har en sort kvinde som leder og rækker nu hånden ud til de højrepopulistiske og indvandringsfjendske Sverigedemokraterna. Den historie kunne danske medier ikke stå for, skriver journalist og forfatter Åsa Linderborg i denne klumme
En person som Nyamko Sabuni er indlysende nok en trussel imod det identitetspolitiske dogme om, at livserfaringer med en pigmentrig hudfarve per automatik bør føre en imod en ganske bestemt politisk opfattelse.

En person som Nyamko Sabuni er indlysende nok en trussel imod det identitetspolitiske dogme om, at livserfaringer med en pigmentrig hudfarve per automatik bør føre en imod en ganske bestemt politisk opfattelse.

Debat
9. april 2021

Danskere virker ikke så interesserede i Sverige – medmindre det da handler om indvandring, bandekriminalitet og den slags. Men i sidste uge vakte det trods alt opmærksomhed i Danmark, at Liberalerna – et søsterparti til det danske De Radikale  – på initiativ af sin leder, der er en sort kvinde, nu vil arbejde for en tilnærmelse til Sverigedemokraterna (SD). Det var ligegodt nye takter!

Journalistkolleger fra den anden side af Øresund ringede febrilsk. De ville vide, hvem Nyamko Sabuni er.

»Tja, hun er svær placere,« svarede jeg.

Sabuni er født i 1969, kom til Sverige fra Burundi som 12-årig og er vokset op i en forstad til Stockholm. Hun var medstifter af Afrosvenskarnas Riksförbund, men fik adskillige antiracister på nakken, da hun blev integrationsminister i Fredrik Reinfeldts borgerlige regering. Hun tillod sig at problematisere ’æreskulturen’ i indvandrermiljøer, hvilket blev anset som vand på SD’s mølle. Og foreslog, at nytilkomne piger skal gennemgå en obligatorisk gynækologundersøgelse af, om de skulle være ofre for ’kønslemlæstelse’.

’Husperker’

For disse synspunkter blev hun kaldt ’husperker’ på Dagens Nyheters kultursider – ikke just en stjernestund i den antiracistiske kamp.

En person som Nyamko Sabuni er indlysende nok en trussel imod det identitetspolitiske dogme om, at livserfaringer med en pigmentrig hudfarve per automatik bør føre en imod en ganske bestemt politisk opfattelse.

De danske journalister ville også vide, hvad Liberalerna er for en slags parti? Hvad vil de, spurgte de med munter, ja drilagtig stemme.

 »Ja … altså… hm, hvad jeg skal sige …?«

Jeg begyndte at referere Liberalernas landsmøde, som jeg fulgte i fire timer. Samtlige talere understregede, at partiet har et fast forankret værdigrundlag. Blot satte ingen ord på, hvori værdierne bestod.

Jeg kunne høre, hvordan interessen fra den anden side af sundet svandt.

»Hallo? Er du der endnu?«

»Åh ja, undskyld! Men hør lige: Hvorfor vil de samarbejde med Sverigedemokraterna?«

»Ja, altså, nu siger de jo, at det er ikke så meget er et samarbejde, de søger, som en ny fælles forståelse, der skal omfatte alle Rigsdagens partier.«

– Hvordan det?

Jeg forsøger så sagligt som muligt at sammenfatte, hvordan de ræsonnerer: At de liberale værdier er truet, og netop derfor bør Liberalerna søge opbakning hos rigsdagens mest iliberale parti. Men hvis de liberale værdier er truet, hvorfor fortsætter partiet så ikke samarbejdet med Socialdemokraterna? På hvilken måde truer dagens ’sossar’ liberalismen?

Korthuse

Landsmødet blev opslidende. Taberne mente, at partiet havde pantsat sin sjæl. Mange henviste til, at den tidligere partileder Bengt Westerberg tilbage i 1991 havde nægtet at sidde i samme sofa som partilederen fra den tids højrepopulistiske parti Ny Demokrati.

30 år senere ville Nyamko Sabuni danne en borgerlig regering med støtte fra SD.

Liberalerna ligger i meningsmålingerne nede på 2,8 procent og risikerer at ryge ud af Rigsdagen ved næste valg i september 2022 – spærregrænsen er på fire procent. SD står til 18 procent og siger selv, at de vil kræve en indflydelse, der svarer til størrelsen af deres repræsentation.

Liberale partier har det svært over hele Europa, men det svenske må være kontinentets mest forvirrede og angstplagede. Intet andet liberalt parti har søgt tilsvarende støtte fra højrepopulister og illiberale bevægelser – og tilmed ud fra et forsæt om at ville værne om liberale værdier.

De partier, som har forsøgt sig med samme kurs, såsom Cuidadanos i Spanien, er faldet sammen som korthuse.

Heller ikke den omvendte manøvre virker: I land efter land ser vi, hvordan socialdemokraterne taber vælgere og politisk magt, når de overtager liberale virkelighedsbeskrivelser og problemløsninger.

Hvis Liberalerna skal forblive i Rigsdagen, skal de have 260.000 stemmer. I 2018 fik de alene i Stockholm 106.000 stemmer. Her er vælgerne mere kosmopolitiske. Liberalerna er det største borgerlige parti i indvandrerforstaden Rinkeby, hvor ingen vil risikere ’repatriering’, hvilket er, hvad SD går til valg på.

Og hvad mener SD om Liberalernas nye strategi?

Jimmie Åkesson, partilederen for SD, så helst, at Liberalerna røg ud af Rigsdagen. Han siger nok det, som de fleste tænker. Men han ville aldrig udtrykke sig så respektløst om et andet borgerligt parti, hvis ikke det var fordi, Liberalerna allerede var sendt til tælling.

© Åsa Linderborg og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her