Kronik

Som syrer skal jeg vælge, om jeg vil bryde loven eller rejse ned til den sikre død

Flygtningenævnet vurderer, at flere områder i Syrien er sikre nok at vende tilbage til. Problemet er bare, at mange trusler mod syreres liv er vanskelige at dokumentere, men den danske stat forventer åbenbart, at vi følger loven og rejser ned til den sikre død, skriver psykologistuderende Tarek Kelani i denne kronik
»Danmark kan naturligvis ikke tage imod hele verdens befolkning, der lever under dårlige forhold, men det er der heller ikke nogen, der siger. Vi siger, man ikke aktivt skal sende folk til helvede,« skriver Tarek Kelani i denne kronik.

»Danmark kan naturligvis ikke tage imod hele verdens befolkning, der lever under dårlige forhold, men det er der heller ikke nogen, der siger. Vi siger, man ikke aktivt skal sende folk til helvede,« skriver Tarek Kelani i denne kronik.

Emilie Lærke Henriksen

Debat
29. april 2021

Det argument, som højreorienterede danske politikere oftest bruger for at hjemsende os syriske flygtninge, lyder sådan her: Folk, som er tildelt beskyttelsesstatus, har ikke længere grundlag for deres ophold, når der ikke er decideret krig i form af bevæbnede konflikter, bomber osv. i deres hjemland. Derfor skal de rejse hjem – også selv om Danmark ikke vil samarbejde med den diktator, de sendes tilbage til.

Det lyder, at politikerne blot følger lovgivningen ved at inddrage syrernes opholdstilladelse og forventer, at de fredeligt adlyder loven og sætter sig i et fly. For ellers bliver de sat i et udrejsecenter uden nogen som helst mobiliseringsmuligheder, indtil de giver op og adlyder loven alligevel. Punktum.

Der kan ses utallige problemer ved dette argument, men to er centrale.

Krig er andet end bomber

For det første går politikerne ud fra, at forfølgelse som udgangspunkt kan dokumenteres i Syrien. Men systemet i Syrien er stadig gammeldags med papir og blyant. Der bruges kun teknologi og computere i meget begrænset omfang. Jeg kender mange mennesker, der ikke kan dokumentere, at de er eftersøgte, men som fik det at vide, inden de rejste ud af landet.

Et eksempel er det, der skete med mig, inden jeg tog afsted. En dag vågner jeg af min mors forvirrede og forhastede stemme, mens hun tager en kuffert op og lægger mit tøj i den. »Tarek, kom op, du skal afsted,« sagde hun. Men hvorfor? Fordi vores nabo, som er en uofficiel borgermester (en person, der er tildelt nemme officielle opgaver af kommunen) fortalte min mor, at efterretningstjenesten havde været forbi og spurgt ham om oplysninger om mig.

Han sagde: »De ved, at din søn går til demonstrationer mod regimet, gem ham!« Min kuffert blev næsten helt pakket, inden jeg kom op af sengen, og så kørte jeg med min mor hen til min far, som boede sammen med min stedmor i et hus, der er ejet af hendes far, som bor i Kuwait.

Det er vigtige detaljer, fordi det betyder, at jeg var sværere at tracke. Det har jeg ikke noget bevis på, og en dansk dommer vil ikke acceptere det uden videre. Men det betyder ikke, at det ikke er sandt.

Den udviste, afghanske fyr Abolfazl Vaziri blev dræbt, så snart han kom til Afghanistan, selv om dommeren mente, at det var sikkert at hjemsende ham. Men dommeren tog fejl, og den fejl skulle Abolfazl betale den ultimative pris for. Dommeren kan nøjes med at sige »Nå, undskyld …«.

For det andet går politikerne ud fra, at den krig, vi er flygtet fra, kun indebærer bomber, bevæbnede konflikter osv. Men det er ikke sandheden. Krig er også forfølgelse, kidnapning, trusler, vilkårlige arrestationer, pres for at indberette et eftersøgt familiemedlem, arrestationer ved kontrolposter og i hjemmet, ydmygelser og trusler, voldtægt af kvinder og meget mere. Man kan ikke sende folk tilbage til disse ting og kalde det krigsfri zone.

Tilbage til helvede

Danmark kan naturligvis ikke tage imod hele verdens befolkning, der lever under dårlige forhold, men det er der heller ikke nogen, der siger. Vi siger, at man ikke aktivt skal sende folk til helvede. Hvis man kunne hjælpe hele jordens befolkning, skulle man gøre det, men når man nu ikke kan det, kan man i det mindste lade være med aktivt at sabotere syrerne.

Der er forskel mellem på den ene side at tage til Syrien og hente hele den syriske befolkning hertil, så de kan få det bedre i Danmark, og på den anden side aktivt hjemsende folk, der oplevede brutalitet på egen hånd og kom til Danmark. Folk, der allerede er i Danmark og allerede er en del af det danske fællesskab og går i skoler og på arbejde og har danske venner og veninder.

Det er et aktivt valg at tage en person, som er flygtet fra usikkerhed og brutalitet og sende ham tilbage til hans største frygt. Dette har døden af den udviste syriske mand Akram Bathish været et bevis på. Ifølge hans søn døde han af et hjertestop, fordi han et par månder forinden havde fået besked fra Udlændingestyrelsen om, at han skulle hjemsendes. Hvis situationen i et land står så dårligt til, at en trussel om hjemsendelse kan dræbe en person, så må man åbne øjnene.

Folk i Syrien lever ikke alle sammen i sikkerhed og har glemt alt om krigen. Mange forlader ikke deres hjem eller område i frygt for at blive fanget ved en kontrolpost. Mange betaler bestikkelse for at kunne få officielle papirer, så de ikke skal i hæren. Mange køber deres stjålne møbler tilbage fra den person i hæren, der har stjålet dem, uden at afsløre, at det oprindeligt var deres egne møbler, fordi folk i sikkerhedsapparatet formentlig vil gøre dem fortræd, hvis de finder ud af, at de kommer fra bestemte områder af landet. Den del af krigen er ikke forbi.

Svært at dokumentere

Man skal heller ikke glemme, at mange flygtninge har været igennem ting, der forårsager PTSD, som folk i hjemlandet ikke har oplevet. Jeg har personligt været igennem en ubegribeligt traumatiserende rejse på vej til Danmark, hvor jeg blev kidnappet, solgt, sultet, skudt efter og fængslet. Det arbejder jeg på at komme over.

At sende mig til Assad ville nok være dråben for mit psykiske helbred og fornuft. Der er derudover noget, som politikerne nok ved, men ikke nævner over for den danske befolkning: Mange af generalerne og soldaterne i Assads hær omtaler flygtninge som landsforrædere og truer os med død og forfølgelse, hvis vi vender tilbage. En kendt general i Syrien har udtalt: »I skal ikke komme tilbage, for selv hvis staten tilgiver jer, kommer vi ikke personligt til at gøre det«.

Men vi har problemer med at dokumentere alle disse forhold, og alligevel forventes systemet på magisk vis at kunne vurdere sagerne forsvarligt. Derudover har vi problemer med, at Danmark ikke kan garantere noget som helst, så snart folk har sat foden på syrisk jord. Det er konstateret, at Assad er en krigsforbryder og vor tids Hitler, hvorfor ingen aftale med ham er garanterende eller forpligtende.

En dommer kan idømme en person i Danmark fængselsstraf for mord, netop fordi systemet er bygget på tillid og garanterede vilkår. Det vil sige: 1) At dommeren tror på systemet og på de oplysninger, han har fået fra staten, samt at de nødvendige oplysninger er tilgængelige. 2) At dommerens dom foretages i kraft af nogle medmenneskelige forhold i de danske fængsler, som staten forsikrer, og som er baseret på en lov, der er udarbejdet retfærdigt.

Disse to præmisser udgør de vigtigste kriterier for, at et retssystem kan fungere ordentligt, men de er begge udfordret i denne sag. Hvis min opholdstilladelse bliver inddraget i morgen, baseret på at jeg ikke kunne dokumentere, at mit liv er i fare i Syrien, så skal jeg vælge mellem at rådne op i et udrejsecenter eller rejse ned til min død i Syrien.

Her forventer danske politikere, at jeg vil adlyde dansk lovgivning og sige »Nåh, for søren. Jeg kunne sgu ikke bevise, at jeg vil blive dræbt i Syrien, ærgerligt mand. Men jeg må hellere adlyde dansk lovgivning og rejse ned til min død«.

Nej. Jeg kommer til at sige: »Fuck den lovgivning. Fuck hver lovgivning, der dikterer, at jeg skal dø.«

Det ville ethvert fornuftigt menneske sige.

Tarek Kelani er psykologistuderende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Annette Chronstedt

Ja, det er faktisk ikke til at bære at vide at dette umenneskelige tiltag foregår lige hér lige midt i mit 'smørhul' og jeg kan ikke gøre andet end at skrive under sammen med nogle andre, almindeligt menneskelige medmennesker, og så ellers bare sidde og vente på om nogle ansvarlige tilfældigvis skulle vågne op til deres egen menneskelighed, mens de udsattes allerede ødelagte nerver slides helt i stykker og alt det gode, som vores smørhul trods alt har formået, går til spilde i den nuværende, ubegribelige afstumpethed.
Med 'Genstart's 'General Najis sikre Syrien ( 28.4 ) ses et lille lys af ansvarlighed måske at være ved at tændes . .
Lad os alle bede.

Pietro Cini, Alvin Jensen, Henriette Bøhne, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Birte Pedersen, Vibeke Olsen, Anders Reinholdt, Inge Lehmann, Marie Louise Wammen, ingemaje lange, Søren Nielsen, Steffen Gliese, Bjarne Andersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tak for det indlæg.
Håber at flertallet i Folketinget læse disse beretninger og vil tænke sig om endnu engang .
Ja selv FN kritisere Danmark for deres enegang med hjemsendelsen af de syriske flygtninge.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Birte Pedersen, Vibeke Olsen, Christian Mondrup, Carsten Munk, Marie Louise Wammen, Søren Nielsen, Steffen Gliese og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Annette Chronstedt

Link til borgerforslaget: 'Stop tilbagesendelsen af syriske flygtninge til farlige og usikre forhold':
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-07831

Og til Genstart fra igår om denne situation:
https://www.dr.dk/radio/special-radio/genstart/genstart-dr-s-nyhedspodca...

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen, Marianne Jespersen, Marie Louise Wammen, Søren Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
ingemaje lange

Din gode kronik er nu delt på facebook. Heldigvis er den ikke låst:) Og borgerforslaget er underskrevet. Tak Annette for deling.

Alvin Jensen, Vibeke Olsen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der faldt heller ikke bomber over nazisternes koncentrationslejre.

Ikke desto mindre var de dødbringende.

Eva Schwanenflügel

Vi kan kun håbe på, at presset på regeringen efterhånden bliver for stort.

"Skal unge mennesker sidde på udrejsecentre, mens klassekammeraterne kører studenterkørsel og fejrer deres ungdom og fremtid?"

Det spørgsmål rejser flere organisationer i og omkring uddannelsesdanmark i dag i en kronik, hvor de kritiserer myndighedernes beslutning om at hjemsende flere syriske flygtninge.

FAKTA DE 21 UNDERSKRIVERE AF KRONIKKEN :

Peter Bendix Pedersen, formand for FRISKOLERNE

Vibeke Helms, næstformand for FRISKOLERNE

Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne

Lone Greve Petersen, næstformand for Efterskolerne

Lisbeth Trinskjær, formand for Højskolerne

Simon Lægsgaard Madsen, næstformand for Højskolerne

Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd

Carolina Magdalene Maier, sekretariatschef for Dansk Folkeoplysnings Samråd

Ingrid Ank, leder af Grundtvig-Akademiet

Kirsten M. Andersen, formand for Grundtvigsk Forum

Thorkild Bjerregaard, formand for Foreningen af kristne friskoler

Marie Ludvigsen, formand for Lilleskolernes Sammenslutning

Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet

Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier

Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening

Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Lederne

Annette Vilhelmsen, næstformand for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne

Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening

Dorte Lange, næstformand for Danmarks Lærerforening

Pernille Brøndum, Formand for Danske HF & VUC

Organisationerne efterlyser "ordentlighed" i udlændingepolitikken og skriver blandt andet:

"Er vi ved at dreje landets grundlæggende værdisæt i en ny retning, hvor børn og unge på daglig basis oplever førende politikere blottet for tvivl udføre stærkt dilemmafyldte beslutninger og endda udtaler sig skeptisk overfor stolte institutioner som eksempelvis FN?"

En af de 21 medunderskriverne er formand for Friskolerne Peter Bendix Pedersen. Han mener, at sagerne om hjemsendelse står i modsætning til det formål, som skolerne har fået udstukket og skal undervise ud fra.

- Jeg er i tvivl om, hvorvidt man kan være sikker på, at de her børn og deres familie kommer tilbage til en verden, hvor der er beskyttelse. Og den tradition, vi har for demokratisk dannelse, det er jo faktisk også at tage vare på hinanden, siger han.

- Vi skal danne til demokrati og forståelse for menneskerettigheder og frihedsrettigheder, og jeg synes bare, det lyder helt anderledes, når politikerne taler om det. Der er altså en kollision for mig at se."

https://www.dr.dk/nyheder/indland/uddannelsesdanmark-kritiserer-regering...

"De syriske flygtninge skal ikke sendes tilbage til "regimet" - til overfyldte torturfængsler. Tilbage til den diktator, de flygtede fra".

De flygtede altså ikke fra IS/al Queda terroristnetværket i Syrien, men fra "Assad´s diktatur" - til Nato-lande, der siden 2011 har bekæmpet deres Land.

Objektivt er er Assad-styret jo ellers et af de relativt mest sekulære og demokratiske styreformer i Mellemøsten, men lad nu den ligge.

Herbert Pundik refererede i 2017 i Politiken til en holdningsundersøgelse i syriske flygtningelejre i Libanon, der viste, at langt de fleste flygtninge støttede den væbnede "opposition".
Hvem er " den syriske opposition"? Kan vi ikke snart få identificeret hvem den er, og hvad den politisk vil med Syrien, hvis den kommer til magten?
Den libyske opposition til Gaddafi blev som bekendt hyldet af Vesten, herunder af Enhedslisten, som demokratisk!

Hvad har de syriske flygtninge, eller nogle af dem bedrevet, siden Assad, der ellers har hænderne fulde, bruger tid på at differentiere mellem dem?

Og hvem er kilderne til Assad´s torturkældre, giftgasangreb, etc. ? Kan vi ikke snart få dem identificeret?

Hvem husker ikke Radio Bosnia, som fodrede den amerikanske og europæiske opinion med saftige historier om grufulde serbere (mens Izetbegovitz´s "moderate" muslimer selv slagtede løs og skar halsen over på bosniske serbere.)
Mikkel Hertz fra Jyllands-Posten skrev en grundigt researchet artikel i 1993 : "Djævlebørnene fra Bosnien", hvori bosnisk muslimske påstande om arbitrær serbisk massakre på muslimer, herunder voldtægt, systematisk blev dementeret. Altså opinionsdannende løgn fra ende til anden. Mon den serbiske "Srebrenica- massakre" er sand i denne kontekst?
Men den ensidige anti-serbiske propaganda passede jo fint med optakten til Nato´s bombardementer af, successivt kontrol over Beograd.

Straffer Danmark, UK, USA, osv. ikke folk, hvis der er beviser for, at de har gjort sig skyldige i terroristgerninger, eller har støttet disse?

Danmark samarbejder ikke med det syriske "regime", understreger Stoklund og Tesfaye, der ellers refererer til fakta og statistik om syriske flygtninges generelle habitus . Ja, hvad skulle de, som repræsentanter for en dansk regering, der er integreret i Nato´s imperialistiske ekspansionslogik, sløret som demokrati- og menneskerettighedsudbredelse, ellers sige ?
Hvem samarbejder DK, NGO´er og nødhjælpsorganisationer i øvrigt så med? De "oprørs-"/ terroristkontrollerede dele af Syrien, de Hvide Hjelme?

Tomas Povlsen, Hans Aagaard og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

Når jeg taler om det danske stammefolks xenofobi og angst for de anderledes og krav på konformisme – så ved jeg godt det ikke gælder alle danskere, men den helt overvejende andel, de som lader sig representerer i, er det 11-12 partier? i folketinget. Selv sætter jeg størst pris på de livs år jeg har haft udenfor Danmark – fascineret som jeg er over menneskelig biodiversitet. At udvise en ”Syrier”, det er det ”vi danskere” vil – der ligger mentaliteten til næste folketingsmandat.
Paradoxet ligger i den harme jeg læser i kommentarerne ”han risikerer at blive dræbt”, den er bizar. Vores angst for ”de anderledes andre” bringer os jo til at teame op med andre og sulte og dræbe dem der skræmmer os ved ikke at ville være som vi vil de skal være. Så – et par extra døde syrier – spiller det den store rolle? Vi skyder afrikaner, Iraker, Afghaner i deres egne lande, om de ikke vil leve som vi vil de skal. Vi sulter mennesker i Iran, og nu senest driver vi tusindvis? unge kvinder i Myanmar ud i dyb fattigdom, prostitution og understøtter Human Trafficking af unge kvinder – har jeg forstået – fordi militæret har overtaget magten i deres land? Hvor længe kan vi bevare illusionen om dansk godhed og humanisme? I festtaler og meget tynd fernis.

Gustav Alexander

Danmark deltager i sanktioner på Syrien, der er direkte årsag til, at landet ikke har elektricitet til mere end et par timers strøm om dagen i Damaskus. Vi støtter samtidig om om den amerikansk-europæiske linje, der tydeliggør at vi ikke på nogen facon vil forhandle med Assad, medmindre forudsætningen for disse forhandlinger er, at han går af som præsident for landet.

Det er uden tvivl stærkt problematisk at sende flygtninge tilbage til syrien. Ikke alle nødvendigvis, men en del af dem, som vi med ovenstående linje ikke har mulighed for at sikre en god behandling af.

Jeg synes dog at den 'humanitære' linje, der gøres af venstrefløjen i dette henseende er dybt hyklerisk.

Vi bør være villige til at forhandle med Assad, istedet for at leve i en fantasiverden, hvor han ikke definitivt og tydeligt har vundet krigen og ingen tænkelig grund har til at gå af.

Kan danske politikere virkelig slå sig på brystet over vores "humanitære" bekymringer, når vi direkte bidrager til syrisk armod og fattigdom via sanktioner, samtidig med at vi nægter at forhandle med Syriens regering, hvilket ellers kunne give mulighed for at sikre flygtninge en god behandling mod eksempelvis at løfte eller læmpe sanktionerne mod landet?

Det virker dybt kynisk at vi både vil ses som humanitære demokrater, men også vil medvirke til at holde den almene syriske borger i fattigdom og iøvrigt finder vestlige geopolitiske interesser så meget vigtigere end humanitære hensyn, at vi end ikke vil forhandle os til forbedringer for mennesker, da det ville involvere at vi anerkendte regeringen.