Kommentar

Theresa Scavenius tager fejl – vi bør ikke holde landbruget uden for debatten om klimaet

Jeg er helt uenig i Theresa Scavenius’ hårde retorik mod landbruget. Ja, omstillingen af landbruget skal spille en hovedrolle i håndteringen af klimakrisen, men det kommer ikke til at lykkes, hvis det bliver holdt ude af samtalen, skriver kommunikationskonsulent hos AgriKom Sia Bergmann i dette debatindlæg
»Theresa Scavenius (på fotoet) efterspørger blandt andet mere bæredygtige teknologier i landbruget. Her mener jeg, at det er logik for burhøns at starte en dialog med de mennesker, som har fingrene i jorden – bogstavelig talt,« skriver Sia Bergmann.

»Theresa Scavenius (på fotoet) efterspørger blandt andet mere bæredygtige teknologier i landbruget. Her mener jeg, at det er logik for burhøns at starte en dialog med de mennesker, som har fingrene i jorden – bogstavelig talt,« skriver Sia Bergmann.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Debat
10. april 2021

I endnu et alternativ til Alternativet er Theresa Scavenius igen ude med riven efter landbruget. Og igen overser hun den mest åbenlyse tilgang til håndtering af klimakrisen: den tætte dialog med landbruget. Politiken bragte i forbindelse med lanceringen af hendes nye parti, Momentum, en kronik med budskabet: »Lad os løse klimakrisen« – men hendes ’os’ er snarere et symbolpolitisk fyldeord. Om ikke andet omhandler det kun et snævert defineret ’os’. For stod det til Scavenius, må landbruget ikke være en del af samtalen.

Hun skriver:

»På samme måde skal vi kigge nøgternt på klimakrisen uden at spørge flyselskaberne eller landbruget først. Vi skal tage udgangspunkt i det, som er nødvendigt, og ikke give indflydelse til de mest sorte industrier, som selvfølgelig har en interesse i at udskyde omstillingen.«

Jeg stemmer i angående visionen om, at vi er nødt til at tage drastiske metoder i brug. Vi skal handle, og vi skal gøre det nu. Men selv om jeg hylder hendes ambitiøse mål, er jeg ikke enig i midlet. Og jeg er slet ikke enig i udtalelsen om, at landbruget ikke er interesseret i den grønne omstilling.

Omstilling, ikke udskamning

Gennem mit arbejde som kommunikationskonsulent i landbrugssektoren, er jeg dagligt i dialog med mange aktører inden for erhvervet, og jeg kan garantere for, at der er mange progressive landmænd og virksomheder, som gerne vil stille om, og mange er i fuld gang. Selvfølgelig er der det.

Ja, omstillingen af landbruget skal spille en hovedrolle i håndteringen af klimakrisen, men det kommer simpelthen ikke til at lykkes, hvis landbruget bliver holdt ude af samtalen. Scavenius efterspørger blandt andet mere bæredygtige teknologier i landbruget. Her mener jeg, at det er logik for burhøns at starte en dialog med de mennesker, som har fingrene i jorden – bogstavelig talt.

Og det er langtfra første gang, at Scavenius er ude med riven. I et opslag på Facebook skriver hun, at »det er landbruget, som vi i forvejen betaler milliarder af borgernes skattekroner for at hælde kemikalier ud over vores natur og grund- og drikkevand. Vi betaler dem for at mishandle jorden og dyrene – så hele verden kan æde lyserødt, dansk svinekød«.

Jeg er usikker på, hvad Scavenius tror, hun opnår ved en sådan retorik. Jeg synes hverken, den beriger den politiske debat eller gavner klimakampen. Men desværre er det en retorik, vi alt for ofte hører i debatten.

Jeg tror, det er et tegn på, at vi danskere har mistet berøringen med landbruget. Det er næsten, som om vi har glemt, hvor maden på vores bord kommer fra. Vi er dybt afhængige af landbruget. Så skal vi ikke bruge vores kræfter på at forbedre det i stedet for at udskamme det?

Det kommer til at koste

Et godt sted at starte er at betale den pris, det rent faktisk koster at producere kvalitetsråvarer med høj dyrevelfærd.

Det koster mere at producere animalske produkter, hvis dyrene skal have god plads og adgang til udearealer. Dansk produceret korn, frugt og grønt er også dyrere end deres udenlandske konkurrenter, og det er der en grund til.

Ifølge Eurostat har danskerne det femtelaveste forbrug på fødevarer i forhold til BNP blandt EU-landene. Og i en Megafon-undersøgelse udført for Politiken og TV 2 var 77 procent af danskerne ikke villige til at lade mælkeprisen stige med to kroner for klimaets skyld. Men hvis vi vil have mere klima- og miljøvenlige råvarer, skal vi også være villige til at betale for det.

Samtidig har danskerne et kødindtag på 52 kg årligt pr. indbygger, hvilket betyder, at vi er blandt de mest kødspisende i verden. En undersøgelse lavet i Coops 1.200 butikker viser, at deres femtemest solgte krydderi i Danmark er Frikadellemix. Det er absurd. Som forbrugere er vi nødt til også at tage et ansvar for fødevareproduktionen.

På et politisk niveau skal landbrugsstøtten i højere grad være tildelt efter grønne tiltag, så vi sikrer, at landmanden har råd til at omstille. Det skal være økonomisk rentabelt at erstatte soja med græsprotein og at tage sårbar natur ud af produktionen.

Jeg argumenterer ikke for, at landbruget ikke har sine klimasyndere, som hungrer mere efter økonomi end økologi. De sorte får eksisterer også i landbrugssektoren. Men så må vi skille fårene fra bukkene i stedet for at stemple en hel branche ude af debatten.

Skulle vi følge Scavenius’ logik med at dømme efter laveste fællesnævner, burde politikere jo slet ikke være en del af den demokratiske samtale.

En omstilling af landbruget kræver, at vi starter en samtale med de mennesker, som arbejder i det. Vi finder ikke løsningerne under universitetsbibliotekets tøndehvælving eller i Christiansborgs pompøse repræsentationslokaler. Landbruget er nødt til at være en del af debatten, for ellers når vi ikke i mål.

Sia Bergmann er uddannet antropolog og arbejder som kommunikationskonsulent i AgriKom.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Søfting

Hvis der virkelig er så mange progressive kræfter i landbruget, hvorfor blander de sig så ikke i debatten? Hvorfor gør de ikke deres indflydelse gældende i landbrug og flødevarer? I 30 år har vi skulle høre på hvor svært landbruget har det, hvor dårlig en situation de har sat sig selv i, nej vi kan ikke pålægge dem yderligere kontroller og strammere regler, tænk på eksporten... Landbruget har ikke ville høre på samfundet, de kan ikke engang se fornuften i, at beskytte vores drikkevand - come on - hvor længe skal vi vente på deres fodslæbende, ultra forurenende og asociale tankegang. Fakta er at der ingen omstilling sker med mindre landbruget bliver presset på pengepungen. Det er jo absurd at vi som borgere fortsat skal betale forureneren for at forurene. Skal vegetaren/ veganerne virkelig være med til at betale til en kul sort, kynisk og kapitalistisk svineproduktion? Skriventen skriver at vi er afhængige af landbruget men pt. Importerer vi de fleste af vores fødevarer da de Danske landbrugere næsten ,udelukkende producerer animalske produkter. Ja der findes seje landbrugere, absolut, men de holdes uden for indflydelse i det nuværende system, hvor “svinene” sidder på magten. “ As the other animals watch through the window, they find they are unable to tell pigs and humans “ G.O skrev godt nok sin roman på baggrund af kommunismen men analogien passer udemærket på sammenspillet mellem Landbrug og flødevarer og de “folkevalgte” politikkere.

Estermarie Mandelquist, Tina Peirano, Leanette Nathalia Chresta Jensen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Morten Søfting

På Bornholm måtte øens første økolog dreje nøglen om for 20 år siden. Efter at have fået smidt sten i gennem ruderne, været hængt ud i lokale medier, blevet frosset ud af den lokale landbo forening og til sidst frataget sine betalingsrettigheder. I dag er tonen ikke meget anderledes. Der er 4 % økologi på Bornholm og Direktøren for det lokale chapter af Landbrug og fødevarer udtalte sidste år, at landbruget ikke vil stille mere jord til rådighed for økologiske jordbrugere og dermed ikke dele ud af betalingsrettighederne (landbrugsstøtte) kommunen og øens beboere har ellers en vision om det modsatte men den vision er nu skudt til hjørne, sammen med en fredning af vores vandindvindingszoner

Estermarie Mandelquist og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

En gribende og rørende romantisk forestilling om den søde danske bondemand, men ved du, Ida, egentlig hvordan dansk landbrug fungerer idag? Jeg tror nemlig ikke det er den søde danske bondemand vi skal spørge men de kapitalfonde og aktieselskaber der ejer jorden. Det er dem der bestemmer udviklingen i dansk landbrug idag. Og gad vide hvad de vil?

Leanette Nathalia Chresta Jensen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Undskyld, Sia, ikke Ida :)

jens christian jacobsen

Samfundet skal i dialog med landbruget. Ikke om hvad der skal gøres, men om hvordan samfundets krav skal opfyldes. Blandt disse: Reduktion af animalsk produktion, udlægning af produktionsjord til ikke-produktiv natur, udfasning af pesticider, hormonlignende stoffer og herbicider med mindre disse midler har en acceptabel tolerance. For at nævne nogle få.
Indlægget er skrevet af en kommunikationskonsulent. Måske er det derfor ønsket om dialog står så stærkt. Men den tid hvor politiske beslutninger begyndte med dialoger mellem de involverede parter er forbi. Nu taler videnskaben med et entydigt budskab. Miljøødelæggelsen er vidt fremskreden. Miljøødelæggere herunder landbruget, skal rette ind og det kommer de til på et tidspunkt. Jeg håber for mine børn og børnebørns skyld, at det ikke bliver for sent.

Søren Kiær, Tina Peirano og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar
Torkil Forman

Ja det er underligt udfra hvad kommunikationskonsulenten skriver at hun på vegne af landbruget ikke går ind i debatten.
Hun kunne f.eks fortælle hvad landbruget gerne vil tage ansvar for på klimaområdet.
Det kunne se ud som om at man ikke har hverken idemæssige, økonomiske som omstillingsmæssige kræfter. Hvis det er tilfældet, så kan man godt forstå det for de landbrugs vedkommende som på det økonomiske område har bragt sig i en uholdbar situation. Landbruget som erhverv har en forholdvis alt for stor gæld. Dermed og derudover har man gjort sig afhængig af bistand fra andre erhvervsgrupper og skatteydere. Det er en uheldig og uholdbar situation man har anbragt sig i. Det må være en svær erkendelse at gøre sig. Men formentlig nødvendigt!