Tis er guld værd som gødning. Det er hovedløst, at vi bare hælder det ud i toilettet

Jeg indrømmer, at det aldrig har ligget mig fjernt at tisse i naturen, i haver, i grøftekanter, i de dejlige danske skove og klitter. Siden jeg gik i børnehave, har jeg været det, man i min familie kalder fritisser. Altså én, der foretrækker at tisse i det fri.

Min datter fortæller til folk, hun møder, at det er hendes mors hobby at tisse udenfor. Hobby og hobby, siger jeg, det er vel nærmere noget med at optimere omgivelserne for et uomgængeligt behov – og samtidig gøde planterne. Det lyder som en hobby, siger hun, og måske har hun ret. I så fald er det en hobby, der har et overset potentiale i forhold til bæredygtighed og naturlig gødning.

For hvis alle bare forenede deres – hvad skal vi sige, urinale kræfter – ja, så kunne vi sammen skabe en meget stor del af den gødning, som er nødvendig i landbruget, helt selv. Det er tilmed gratis, naturligt, og så er det jo noget, vi alligevel gør hele tiden. Tisser altså.

Udfordringen er jo så, at mange ikke opfatter deres urin som noget, de har lyst til at tale om. Vise frem. Eller for den sags skyld genbruge. Vi synes, at mænd med åbne bukser lænet mod trådhegn eller i grøftekanter er lidt ulækkert. Ligesom nogen sikkert synes, det er upassende med kvinder med bare numser på hug et sted i parken. Selv bliver jeg altid glad. Men det er jo nok min blinde vinkel, lige der.

Kraftige sager

At urin er en glimrende, naturlig gødningskilde er imidlertid ikke nogen nyhed, og tidligere brugte man også latrin direkte på markerne eller bare i mindre skala.

Min mors nabo, der hvor hun voksede op i Vinderup, havde de flotteste potteplanter i nabolaget, der stod og gjorde sig til i vinduerne ud mod hovedgaden, til stor misundelse for de andre husmødre.

Hun afslørede engang til min mor, at det var, fordi hun hældte lidt tis i dem en gang om ugen. Fortyndet, naturlig vis, for urin er kraftige sager med et meget højt indhold af kvælstof og andre nyttige næringsstoffer, som vi bogstaveligt talt bare pisser ud i spildevandet. Som man kan læse på blandt andet Miljøstyrelsens hjemmeside, kunne opsamling af urin i tanke »blive et gødningsmiddel af høj kvalitet«.

Det er et overraskende interessant forskningsområde. I Sverige har de i lang tid eksperimenteret med særlige toiletter, der opsamler urin, og i det hele taget med anvendelsen af urin som plantegødning. En gruppe svenske forskere afslørede tilmed sidste år, at de havde udviklet en urintørretumbler, der kunne samle de nyttige sager i en tørstofvariant, der alt andet lige ville være nemmere at fordele på eksempelvis landbrugsmarker end tusindvis af liter flydende urin.

I Danmark har man også lavet flere forsøg, blandt andet på Museumsgården på Møn og Svanholm Gods, og de viser alle, at urin er en næsten lige så virkningsfuld gødning som den kunstigt fremstillede.

Guldvand til eget forbrug

Udfordringen er naturligvis opsamlingen – men også spørgsmålet om, hvad de kemikalier og medicinrester fra nogle mennesker, som også kommer med i urinen, faktisk betyder for jorden. Det er jo meget individuelt, hvad vi propper os med – og derfor kan urinens kvalitet også svinge.

Det er også den umiddelbart lidt paradoksale årsag til, at human urin endnu ikke er officielt godkendt til anvendelse inden for økologisk landbrug. Men derimod godt kan anvendes inden for den konventionelle. Men ærligt talt, det kan da ikke være rigtigt? Det må da være mere bæredygtigt at anvende naturlig urin end at kaste alverdens kunststoffer ned i jorden?

I en tid, der koger over af klimaudfordringer, og flere og flere med rette ser nærmere på Kate Raworths tanker om den mere bæredygtige doughnut-økonomi, var det måske en idé at sætte skub i forskningen på området, så vi i en større skala kunne komme i gang med en mere naturlig gødnings- og genanvendelsesmodel.

Og hvis man ikke kan vente på det, kan man jo selv gå i gang med at lave guldvand til eget forbrug. Og ja, det hedder det, gødningsvand produceret af egen urin. Opskriften lyder som følger: 1 dl urin fortyndes med 9 dl vand. Voila! Derefter gøder du bare med guldvandet i haven, ved rødderne, helst ikke på bladene, og så skulle gødningen være hjemme. God fornøjelse!