Kommentar

Jeg er træt af at læse om mig selv som en minoritetskliché i folkeskolens lærebøger

Når jeg læser om minoriteter og piger i folkeskolens undervisningsmateriale, er de proppet med fordomme og stereotyper, jeg ikke kan genkende mig selv i. Folkeskolen bør skabe plads til alle og udfordre fordomme, ikke udbrede dem, skriver folkeskoleelev Shabnam Alimardani Shafigh
Når vi ser fordomme i vores undervisningsmaterialer, kan det have store fremtidige konsekvenser. Vi vokser op med disse fordomme og kan komme til at tro, at de er sande, skriver Shabnam Alimardani Shafigh i denne kommentar. Fotoet er et arkivfoto.

Når vi ser fordomme i vores undervisningsmaterialer, kan det have store fremtidige konsekvenser. Vi vokser op med disse fordomme og kan komme til at tro, at de er sande, skriver Shabnam Alimardani Shafigh i denne kommentar. Fotoet er et arkivfoto.

Thomas Vilhelm

Debat
19. april 2021

Så sent som for tre uger siden skulle jeg arbejde med en bog og en film i danskundervisningen, som begge var dybt problematiske. Begge var fyldt med negative stereotyper om muslimer og/eller et white savior-kompleks, hvor en hvid karakter skal redde minoriteten.

Stereotypen er typisk den muslimske pige, som bliver undertrykt af sin familie og ender med at flygte fra den. Enten til den søde, danske kæreste (som hun med det samme smider tørklædet for), eller bare fordi det simpelthen er umuligt at bo med en familie, som ikke kan acceptere, at man er forelsket i en dansker, ik’?

Jeg er så træt af at se denne stereotyp i bøger og endda i undervisningsmaterialer. For hvis der er noget værre end ingen repræsentation som minoritet, så er det misrepræsentation.

Vi har set gang på gang, hvordan fordomme splitter vores samfund, og når vi ser fordomme i vores undervisningsmaterialer, kan det have store fremtidige konsekvenser. Vi vokser op med disse fordomme og kan komme til at tro, at de er sande. Når vi ser en tørklædebærende pige, bliver vores første indskydelse, at hun er undertrykt, og at hun er tvunget til at have det på, fordi vi hele vores liv har fået det at vide.

Da jeg nævnte dette for min lærer, var hans svar, at vi som klasse selvfølgelig ved, at disse fordomme ikke er sande. Jeg kan nemt forestille mig, at mange vil sige det samme i hans sted: ’Vi ved jo godt, det ikke er sandt’.

Internaliseret misogyni

Jeg har mere end lyst til at tro på ham, men når jeg ser på de sociale medier og i nyhederne, at der har været endnu en hadforbrydelse mod en muslimsk kvinde, når jeg læser om folks oplevelser med at blive spyttet på på grund af et stykke stof på deres hoved, så kommer jeg altså i tvivl. Det kan godt være, at du og jeg ved, at sådan nogle fordomme ikke er sande, men ved alle det?

Problematiske undervisningsmaterialer og misrepræsentation er ikke kun med til at udvikle fordomme. De kan også have andre konsekvenser. For eksempel på minoriteters selvopfattelse.

Jeg kiggede på et tidspunkt i en børnebog beregnet til andenklasse, og jeg faldt over en scene, hvor to små piger skulle bestige et bjerg med et par tunge tasker. De spørger straks drengene fra deres klasse, om de kan hjælpe dem med at bære taskerne, for de er for tunge, og pigerne er simpelthen ikke »stærke nok« til at bære dem selv.

Det lyder ikke som en særlig slem ting, vel? Det er det egentlig heller ikke, men når små piger læser det, får de fra en helt ung alder et mindset om, at mænd er stærkere end dem, og at de skal ’reddes’ af mænd. Eller som jeg bedre kan lide at kalde det: internaliseret misogyni.

Det kan virke som en lille ting, og mange mener sikkert, at børn slet ikke lægger mærke til sådan noget, og at selv hvis de gjorde, kan det være ligegyldigt, når de vokser op og senere lærer, at det ikke er rigtigt.

Det er til dels sandt. Jeg aflærte mig selv fordomme om kvinder, i takt med at jeg voksede op. For eksempel fordomme om, at man er en ’luder’, hvis man tager for lidt tøj på, at piger er svagere end drenge, at piger ikke kan spille bold, og jeg kunne blive ved.

Men burde vi virkelig bare aflære os alle disse ting og aflære os vores indre misogyni? Hvorfor ikke i stedet have børnebøger, der viser, at piger er stærke og kan klare sig selv, så unge piger helt kan undgå at udvikle internaliseret misogyni?

Grundlaget for vores dannelse

Dette gælder alle former for diskrimination. Unge kan vokse op med selvhad, fordi de har en anden hudfarve, seksualitet, køn, religion og så videre. De kan hade sig selv, fordi de er anderledes. Fordi de ikke er som ’normalen’.

Selvhad kan føre til en række psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelse og generelt mangel på selvværd. Og det er lige præcis derfor, det er så vigtigt at have ordentlig repræsentation. For det hele starter i folkeskolen. Som så mange voksne elsker at sige: Folkeskolen er grundlaget for vores dannelse.

Men hvis folkeskolen virkelig er grundlaget for vores dannelse, så er det da også fair, at de undervisningsmaterialer, vi bliver givet, faktisk kan danne os ordentligt. Hvordan skal jeg kunne være et dannet, ordentligt menneske, hvis jeg går rundt med fordomme om andre mennesker? Eller hvis jeg hader mig selv? Jeg troede, at det lige præcis var folkeskolen, der skulle lære os, hvorfor fordomme var dårlige og ikke omvendt.

Med ordentlig repræsentation kan vi skabe plads til alle i verden, og vi kan mindske alle de fordomme, der plager vores samfund. Vi kan sikre, at alle bliver set og hørt – og ikke kun en enkelt gruppe.

Shabnam Alimardani Shafigh er folkeskoleelev

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

@ Shabnam Alimardani Shafigh

Jeg kan godt forstå du er træt af at blive puttet i en kasse.

Det er også blevet værre hen ad vejen, hvor der sættes lighedstegn mellem eksempelvis ekstremisme, og det at bære tørklæde som muslim.

"Unge kan vokse op med selvhad, fordi de har en anden hudfarve, seksualitet, køn, religion og så videre. De kan hade sig selv, fordi de er anderledes. Fordi de ikke er som ’normalen’."

Netop.

Og vi er alt for dårlige i samfundet til at forhindre det.

Tværtimod har vi en mobbekultur, hvor en sjettedel af unge idrætsudøvere melder sig ud, fordi de bliver udsat for drillerier og tilråb, de ikke kan bære i længden.

Mange unge blivet ensomme, og tror det er dem selv der er noget i vejen med, fordi vi opvokser med forestillingen om at alle er ens, og skal opføre sig på samme måde.

Når en ung er som de er, er der alt for lidt accept, og alt for lidt sammenhold.

Der burde være mange flere der sagde fra over for mobning og chikane, racisme og fremmedhad.

Tak for dit gode indlæg i debatten :-)

Alvin Jensen, Peter Larsen, Marianne Jespersen, Werner Gass, Dorte Sørensen og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja tak for et godt oplæg i debatten - men hvorfor ikke glæde sig over at unge tænker sådan og opfordre til endnu flere af den slags.
mvh og tak

Alvin Jensen, Peter Larsen, Henrik Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Leanette Nathalia Chresta Jensen

Shabnam Alimardam Shafigh. Du er klog, reflekterende og modig. Det gør mig glad du er den nye fremtid. Måske det er dig der skal skrive en ny historie om at være ung muslimsk pige/kvinde der ikke er undertrykt .
Der er brug for alle historier også dem om undertrykte muslimske kvinder.
Jeg arbejder i en børnehave hvor jeg kan konstatere at pigerne er nået langt. De må det hele. Og kan det hele. Lege vildt som drenge, have strutskørter og glimmerballarinasko på imens. Være de dygtige piger der kan modtage en kollektiv besked og koncentrere sig om ny læring, og de frække støjende børn der ikke gider hører efter. De piger ( både de etnisk danske og de muslimske ) må det hele. Men drengene halter bag efter fordi vi voksne har vores stereotype billede af en rigtig dreng og det narrativ mangler drengene at springe ud af, så de en dag måske kan lege vildt i puderummet med strutskørte og langt hår uden at nogen undrer sig over det.
Det er så spændende hvor meget vi rykker os som mennesker i disse år. Vi tillader os selv og andre at være frie til at være og udtrykke dem vi er. I nogle miljøer hurtigere end andre.
Men gode historier der fortæller det er muligt at være lige den man er, og historier der fortæller hvorfor det er svært at være lige den man er vigtige for vores mulighed for at reflektere og tage stilling

Alvin Jensen, Lise Lotte Rahbek, Peter Larsen, Marianne Jespersen, Anne Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Unge har brug for at voksne hjælper, ikke kun i børnehaven og skolen, men udenfor.

Og stopper op og siger fra overfor mobning, der gennemsyrer alting.

Det nytter ikke noget, at børn og unge skal klare alting selv.

Og forældrene er mange gange med til at stigmatisere andre børn ved at se ned på dem og omtale dem som laverestående overfor deres egne børn.

Hold op med det!

Marianne Jespersen

Godt og klogt indlæg. Tak for det. Du retter opmærksomheden på et vigtigt punkt, nemlig for dårligt og forældet materiale i folkeskolen.
Det er ikke nok, at din lærer siger at vi ved godt det ikke passer - gentagen præsentation af fordomsfuldt underlødigt og ensidigt materiale kræver en kraftigere indsats fra underviserne. Har man ikke råd til andre materialer, må man i det mindste inspireret af bl.a. Finland sikre, at skolen prioriterer at bruge en del tid på at lære eleverne grundig kildeanalyse og kildekritik.

"Internaliseret misogyni". "Misrepræsentation". "White savior-kompleks".

Man kan da om ikke andet end gratulere skribentens folkeskolelærere for at have fremelsket en elev med nogle skriveegenskaber, man normalt først finder hos personer med et væsentligt længere uddannelse i rygsækken.

jens peter hansen

Usædvanlig flot indlæg. Men hvilken bog og hvilken film ? Hvis man skal tale om flygtninge fx så er det jo nødvendigt at inddrage vold og forfølgelse. Hvis der skal læses noget om indvandrere som ikke er fordomsfyldt så må man jo have noget litteratur at øse af ellers er man jo lige vidt. Findes det ? Langt de fleste ungdomsbøger behandler konflikter, problemer og besvær ved at være ung. Det må vel gælde alle unge, men alle har ikke de samme problemer.

Det er meget svært at forestille sig, at det skulle kunne lade sig gøre, at rense skolebøgerne for alt hvad der på den ene eller anden måde kan tolkes som stereotypisk. Reelt ville bestræbelser herfor, som al anden kamp mod stereotyper, komme til at handle om at erstatte stereotyper man ikke bryder sig om, med andre stereotyper man bedre kan lide.