Kronik

Hvis jeg havde været barn i dag, havde jeg nok fået et kønsskifte. Godt, jeg ikke kunne det

I stedet for at give børn hormonbehandling, skal vi måske bare give dem mere plads til at eksperimentere med kønsnormerne. Det er ikke vigtigt, om man har en tissekone eller tissemand, men at man kan være den, man vil, skriver førtidspensioneret skolelærer Laila Klitgaard i dette debatindlæg
Da jeg var barn, følte jeg mig som en dreng, og hvis jeg havde været ti år i dag, så havde jeg helt sikkert været en af de børn, som ønskede et kønsskifte. Men den mulighed var der ikke, og i dag er jeg glad for det menneske, jeg er blevet, skriver Lajla Klitgaard i denne kronik.

Da jeg var barn, følte jeg mig som en dreng, og hvis jeg havde været ti år i dag, så havde jeg helt sikkert været en af de børn, som ønskede et kønsskifte. Men den mulighed var der ikke, og i dag er jeg glad for det menneske, jeg er blevet, skriver Lajla Klitgaard i denne kronik.

Sophia Juliane Lydolph

Debat
9. april 2021

»Tillykke, det blev en pige«

 Sådan lød beskeden til mine forældre for godt 43 år siden. Måske havde de ønsket en dreng, måske havde de bare ønsket et barn. De fik i hvert fald en pige, og de døbte hende Laila. Laila ville, så snart hun kunne udtrykke sin egen mening, have kort hår, og det værste, hun kunne blive udsat for, var at skulle have kjole på – så hun gik kun i bukser.

Min mor mente en dag, at jeg kunne få lidt rouge på kinderne, men jeg tog blåt øjenskygge på mine kinder i stedet, for hvis jeg skulle udsættes for noget så kvindeligt som makeup, så skulle det i det mindste være en drengefarve. I børnehaven havde jeg kun drengevenner, og det fortsatte i skolen. Først i gymnasiet fik jeg veninder.

Jeg identificerede mig med drenge og så Karate Kid og Rambo, og min far var jæger, så jeg var ikke sen til at anskaffe mig en overlevelseskniv og tage på overlevelse i den lokale skov – jeg måtte jo også kunne forsvare mig og blive stærk, tænkte jeg.

Jeg ville gerne have nogle muskler og kunne noget, så min barndom gik med at bruge min krop i en karateklub og fodboldklubben, hvor jeg i starten kun spillede med drenge. Da jeg kom på et pigehold, troede modstandernes trænere og forældre, at jeg var en dreng, så det var ikke fair.

Jeg følte mig som en dreng, og hvis jeg havde været ti år i dag, så havde jeg helt sikkert været en af de børn, som ønskede et kønsskifte.

For mange kasser

Det er tilladt, at børn under 18 kan få hormonbehandling for at bremse det køn, barnet er født med. Flere har været fremme og sige, at der er fare for selvmord, hvis denne behandling ikke tilbydes. Men jeg får lyst til at spørge – kan man ikke forebygge selvmord på anden vis end ved at fylde børn og unge med hormoner?

Forældre, pædagoger, lærere og trænere kan i stedet være mangfoldige og inkluderende og se det ’anderledes’ barn som værende kunstnerisk, skabende og legende med sin identitet i stedet for at putte det i kønskasser. For barnet skal hellere lære, at nutidig og fremtidig lykke slet ikke knytter sig til deres køn.

Ifølge LGBT+ Danmark er der over 30 forskellige kønsidentiteter. Der må altså herske et behov for at klassificere mennesker. Måske er vi mest trygge ved dét. Men før begrebet skizofren blev opfundet, var der jo ingen skizofrene – og det må have været en dejlig fornemmelse for de kreativt tænkende ikke at blive set på som værende syge. Jeg ved ikke, hvorfor der er et behov for at kunne kalde sig ’genderfuck’ eller ’pankønnet’. Kan vi ikke bare være mennesker? Skal lægevidenskaben opfylde vores forskellige fantasier og seksuelle tilbøjeligheder?

Som barn følte Lajla Klitgaard sig som en dreng og identificerede sig med drenge.

Sophia Juliane Lydolph

Det må være muligt på kærlig og pædagogisk vis at bringe barnet væk fra det tankespor og i stedet fokusere på, at barnet for eksempel kan få kæmpe lykke ud af at kunne mestre et instrument eller prøve kræfter med atletik. Noget er gået skævt, hvis det er en succes blot at være et bestemt køn.

Reklamer, hollywoodfilm, influencere og vi voksne er alle sammen med til at påvirke børn. Verden har flyttet sig, men børnene udsættes stadig for mange stereotyper, og måske føler de, at de skal leve op til dem. Jeg har endnu ikke set en kvindelig nyhedsvært uden makeup eller en mandlig vært i kjole. I reklamer og film er mænd stadig de mest handlekraftige.

I reklamen for Danske Spil er det manden, der prøver at ordne en stikkontakt, og kvinden føler sig mere tryg, hvis hun får en Verisure-alarm, så manden ved hendes side er handlekraftig og ringer og bestiller.

Traditionel herrebeklædning kan være lidt kedelig med jakkesæt og cowboybukser og en polo. Det er måske attraktivt og ligefrem befriende at prøve alle de sjove farverige ting, kvinder klæder sig i. Når forbilleder som forældre, skuespillere, popstjerner og idrætsudøvere holder sig inde for det, man kan kalde kønsnormerne, så udsættes børn også for et lille pres for, at man altså opfører sig og ser ud på en bestemt måde. Det kan være hårdt at skulle leve op til for et barn. Men hormonbehandling behøver ikke blive involveret, hvis Lars vil gå i kjole.

Medicin er ikke svaret

Børn kan få hormonbehandling nu, og der er tale om, at børn før skolealderen skal kunne få et juridisk kønsskifte. Det er vanskeligt for de familier og de børn, der kæmper med en kønsproblematik, men jeg vil gerne med min historie mane til ro omkring de børn. Mennesket er først færdigudviklet fysisk og mentalt, når det er omkring 18-20 år.

Jeg fik ikke noget kønsskifte hverken juridisk eller fysisk. Jeg vedblev at være mit køn – en pige. Det vænnede jeg mig til som teenager, selv om det var en svær tid med puberteten, fordi mit køn trådte frem med bryster, men jeg tog konsekvensen og fik endda langt hår.

Lægernes svar på alle problemer er medicin. Hormonbehandling kan forebygge angst og depression hos de børn, som gerne vil have modsatte køn, udtalte en overlæge til DR i 2019. Læger har en stor autoritet i vores samfund, og vi har nærmest givet dem patent på at definere mennesket. Men andre faggrupper ved også noget om mennesker.

Måske en antropolog kan komme med en ny og brugbar vinkel på køn, men politikere og medier henholder sig gerne til, hvad en overlæge eller psykolog siger. Det er ikke sikkert, at lægers medicinske løsninger altid er det bedste; ’men vi kan da bare skære dine bryster af eller fjerne din tissemand og lave en skede, og kære lille Pia på ni år, du skal da bare have noget testosteron, så du ikke er sorgfuld’.

Det er ikke vigtigt, om man har en tissekone eller tissemand, om man har muskler eller skæg eller hedder Pia eller Lars. Den krop, vi er født med, er fantastisk, og den kan så mange ting. Den kan både danse jazzballet og spille fodbold, og så kan den elske et andet menneske af eget valg. En kvinde kan elske en kvinde, en mand kan elske en kvinde og to mænd kan elske hinanden. Vores krop er ikke vigtig, det er kærligheden, og man kan blive accepteret og elsket uagtet, hvad man er født som.

Støt de kreative normbrydere

De børn, som har ønske om kønsskifte, skal støttes i, at de er perfekte præcis, som de er. Lille langhårede Lars i prinsessekjole er et super kreativt og fantasifuldt barn. Ingen læger skal fylde ham med hormoner, vi ikke ved, hvilke konsekvenser det får for Lars’ helbred. Jeg er så glad for at have haft glæde af alle de biologiske funktioner, min krop har, og jeg er lykkelig for, at jeg er vokset op i en tid, hvor jeg ikke blev et eksperiment for diverse behandlinger.

Min krop kan elske og blive elsket af et andet menneske, bære børn, føde og amme mine børn. Det er da fantastisk, og den mulighed må vi ikke fratage kommende voksne ved at manipulere med deres køn fra en ung alder.

Der er uanede muligheder for, at vi kan klæde os, som vi vil, og vi kan forelske os i hvem, vi vil. Det er et meget voldsomt indgreb at ændre på vores biologiske køn, og jeg mener ikke, at børn under 18 kan gennemskue konsekvenserne.

Derfor er medicinsk behandling først noget, som skal kunne komme på tale i voksenårene. Jeg var med sikkerhed gået i den behandling som barn, hvis det havde været en mulighed, men jeg er så glad for det menneske, jeg er blevet. Jeg elsker moderskabet, og jeg elsker mennesker – ikke bare mænd og kvinder.

Laila Klitgaard er førtidspensioneret skolelærer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Troels Ken Pedersen

"Men før begrebet skizofren blev opfundet, var der jo ingen skizofrene – og det må have været en dejlig fornemmelse for de kreativt tænkende ikke at blive set på som værende syge."

SERIØST!?! Det var meget bedre at være skør i de gode gamle dage før nogen fandt på at de var andet end bare kreative fritænkere? Det er virkelig, virkelig ikke sådan, psykisk sygdom virker (eller virkede), og det er virkelig, virkelig ikke sådan, transkønnethed virker. Ja for pokker, der skal da være plads til at være drengepige eller tøsedreng i fred og fordragelighed, men idéen om at man i alle tilfælde kan kramme transkønnethed væk er ikke en god én.

Og der er virkelig meget få mennesker, der foreslår at 10-årige skal have kirurgi eller fuldt hormonelt kønsskifte, som det antydes her. Hvad der i praksis er tale om er stop-hormoner som midlertidigt udsætter puberteten, og juridisk kønsskifte som kan omgøres administrativt.

Rei Mansa, Jon Mangerel, June Beltoft, Sara Arklint, S H, Luiza Labouriau, Lotte Tvede, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Bjarne Stavnshøj anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Troels Ken Pedersen
Du har helt ret og Laila Klitgaard uret mht skizofreni, men til gengæld bør du lytte efter hvad hun siger om egne livserfaringer vedr. kønsskifte. Det er nemlig ikke så enkelt som du fremstiller det og i disse år er vi i gang med et stort eksperiment med børn, som principielt ikke adskiller sig fra tidligere tiders problematiske eksperimentelle forsøg i psykiatrien.
I forhold til sindssygdom er vi kommet et stykke vej i retning af at forstå og støtte mennesker med psykisk sygdom bl.a. med medicinsk behandling. Men efterhånden har vi også fået en indsigt i, at dette ikke altid er det nødvendige og tilstrækkelige. Det har også alvorlige omkostninger bl.a. i form af betydelige bivirkninger og betydelig overdødelighed. Medicinsk behandling kan ligesom al anden behandling kun forsvares hvis den alt i alt er dokumenteret at give mennesket/ patienten et bedre liv på sigt. Det ved vi det meget ofte gør for skizofrene. Selvom en samfundsmæssig rummelighed og mindre stigmatisering tilsyneladende er omtrent lige så vigtigt for et godt liv for mennesker med en sindssygdom.
Transkønnethed er noget helt andet. Det er ikke en sindssygdom. Det kan i bedste fald karakteriseres som en identitetsoplevelse eller erkendelse. Accepten og rummeligheden for tøsedrenge og drengepiger er de sidste 10 - 15 år blevet væsentlig mindre. Der bliver fra tidlig barndom observeret, problematiseret, italesat og diagnosticeret i stadig stigende omfang i overensstemmelse med udvikling af identitære opfattelser og identitetspolitikkens sejrsgang. Samtidig med at der er foregået en ekstrem kommercialisering af stereotyper om børn og barndom. I reklamer mv. er piger lyserøde prinsesser i gennemførte pinke prinsesseværelser og kostumer. Drenge er omgivet af biler og blå astronaut- og piratværelser og iført cowboybukser allerede i seks måneders alderen.
Vi er i den mærkelige situation, at mennesker vi ikke mener er syge på ret få betingelser i offentlig regi kan få tilbudt både medicinsk og kirurgisk behandling som generelt er uigenkaldelig . Det har vi og vores politikere besluttet kan forsvares i forhold til voksne, der oplever at have en anden kønsidentitet end deres biologiske
køn. Politikerne har også besluttet at man kan skifte køn juridisk og således i nogle sammenhænge fremstå som det køn, man ønsker at være uden at udsætte sin krop og psyke for voldsom bekæmpede behandling mod sin biologi. Det er ikke problemløst ikke bare fordi vi nu har problemer med i hvilken fængselsafdeling den fysisk mandlige voldtægtsforbryder med kvindeligt cpr.nr. skal afsone og hvor kvinden med prostatacancer skal behandles. Fra det ekstreme hvor skal den gravide mand føde til det mere almene om fællesbadning i svømmehal og kønsopdelt sport på baggrund af forskel mellem mænd og kvinders fysik.

Det problematiske ved at inddrage børn i denne kønsfokuserede kontekst er bl.a. at vi ikke ved hvad de fysiske og psykiske konsekvenser på længere sigt er, bl.a. af at give børn i præpubertet og begyndende pubertet stophormon. Hvad gør det ved den samlede krop? er det bare en helt neutral periode hvor vi kan starte maskineriet igen hvis vi fortryder eller er der nogle ting som er uoprettelige eller skadelige. Vi ved i øvrigt fra undersøgelser, at en god del af børnene skifter mening hvis der er betænkningstid inden behandling iværksættes, ligesom vi generelt ved at teenagere kan have forbigående voldsom usikkerhed og problemer i forbindelse med deres kropslige udvikling. I det lys kan man se muligheden for at skifte juridisk køn også for mindreårige som en mindre indgribende foranstaltning. Det er bare svært at se at det befrier et barn at flytte det fra en kønsstereotypi til den modsatte. De praktiske problemer ved fællesskabet med andre børn i skole, svømmehal og sport bliver næppe mindre.

lars søgaard-jensen, Ete Forchhammer , Søren Rehhoff, Nanna Kinch, Peter Mikkelsen, Birgitte Johansen, Signe Hansen, hannah bro, Sys Elkær, Estermarie Mandelquist, Henriette Bøhne, Finn Thøgersen, Viggo Okholm, Marie Gaarden Bresson, Claus Nielsen, Tage Korsdal Nielsen, Mogens Holme, Ole Henriksen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Gustav Alexander, Ruth Sørensen, Tommy Gundestrup Schou, Nike Forsander Lorentsen, Mette Eskelund, hanna skjønning, Christian De Thurah, Jakob Trägårdh og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Sven Irgens-Møller

Tak for en vigtig kronik! Debatten om hvordan vi sætter hinanden og vores børn i bås, efter om de er født med det ene eller andet, -- skal være der. uden debatten er der ingen udvikling

Nanna Kinch, Frederik Nissen, Birgitte Johansen, Estermarie Mandelquist, Marie Gaarden Bresson, Anders Lund, Søren Nielsen og Mette Eskelund anbefalede denne kommentar
hanna skjønning

Jeg er også bekymret for om det er nutidens kønsstereotypier, der får børn og unge til at ønske kønsskifte. Hvis man kan opføre sig som man har lyst til, bliver regnet for lige værdige uanset køn og iøvrigt kunne forelske sig i hvilket køn, man har lyst til? Mon der så ville være lige så mange der havde behov for at skifte køn?
Tænk bare på hvor mange der vælger ubehagelige operationer for at se yngre og glattere ud, mon det ville ske hvis samfundet tillagde rynker og alder stor værdi?

lars søgaard-jensen, Ete Forchhammer , Nanna Kinch, Pia Larsen, hannah bro, Marie Gaarden Bresson, Mogens Holme og Mette Eskelund anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Til gengæld ville mit liv have været ret meget lettere, hvis jeg de første 35 år af mit liv kunnet have leve som den dreng jeg var. Med stophormoner og hormoner. Men så ville jeg på den anden side have gået glip af en lang række depressioner, så måske ville det have været for let?

Det dejlige ved juridisk kønsskifte og stophormoner er at de kan omgøres, dvs. de er reversible. For os der beskæftiger os med tingene, er der stor forskel på kønsidentitet og kønsudtryk. Som transkønnet kan man ikke forlige sin kønsidentet med sit kønsudtryk uden at skifte køn, mens det er muligt for andre. Og bare fordi I andre kan nøjes med større rummelighed i kønsroller, så betyder det ikke, at vi alle kan det. Og lige som det ville være urimeligt at presse mine erfaringer ned over hovedet på skribenten og andre, der føler som hende, så er det også urimeligt at hun forsøger at presse sine erfaringer ned over mig og mine.

Jeg kender og har kendt flere, som i løbet af processen har besluttet sig for at stoppe den for at finde sig til rette på en anden måde end fuldt kønsskifte. Jeg synes, det er helt fantastisk, når mennesker finder deres rette vej. Men lad være med at tro, at fordi det gælder for dig, at det så gælder for alle andre.

Frederik Nissen, hannah bro, Rei Mansa, Marie Gaarden Bresson, Hans Bruun Jensen, Jon Mangerel, June Beltoft, Eva Schwanenflügel, Sara Arklint, Luiza Labouriau, Lotte Tvede, Christine Michelsen og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Marianne Jespersen:
Laila Klitgaard HAR ikke erfaring mht kønsskifte. Det har f eks David Zennaro (se ovenfor) og en god håndfuld af mine venner. Ja, vi skal have plads til rummelighed omkring kønsudtryk OG vi skal have plads til transkønnede. De to ting er ikke i modstrid med hinanden. Mest af alt er hendes pointe vedr skizofreni en illustration af at hun ikke aner hvad hun taler om her.

Rei Mansa, David Zennaro, Simon Nielsen, Jens Skov, June Beltoft, Eva Schwanenflügel, Bjarke Pedersen, Sara Arklint, Luiza Labouriau og Lotte Tvede anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

@Marianne Jespersen. Tak for dine kloge ord.

Og det ironiske og sørgelige er vel at kærnen hos LGBTQAI+ i dag handler om homofobi og misogyni, eksponeret af LGBTQAI+, som faldet ned i grøften af pink og blå, 'normernes disciplinering', så at sige.

Gustav Alexander

Troels Ken Pedersen,

Erfaring eller ej, så kan andre mennesker en dem, som du er enige med, sagtens have en informeret holdning til noget. Du har vel heller ikke personlig erfaring med skattesvig, invasionskrige eller SU-satser for folk med handicap, vel? Derfor antager jeg at du som aktiv deltager i det demokratiske samfunds offentlige debatter alligevel har en informeret holdning til en eller flere af disse emner.

Forfatteren har erfaring med ikke at føle sig tilpas med sit biologiske køn. Det er vel relevant, ikke sandt? Det kan da ikke passe, at det kun er folk, som følgelig fik et medicinsk kønsskifte og havde en positiv oplevelse deraf, der skal tages seriøst i debatten?

Peter Mikkelsen, Birgitte Johansen, Mogens Holme og Mette Eskelund anbefalede denne kommentar
Bjørn Poul Christensen

Jeg synes at synspunktet om at vi skal acceptere hvad vi er født som og at det omgivende samfund må lære at acceptere forskelligheden hos det enkelte menneske er forløsende. Vi skal ikke "bygge" mennesker om og slet ikke børn som endnu ikke er færdigudviklede.

Bjørn Christensen

Nanna Kinch, Pia Larsen, Henrik Salling, Mogens Holme, Mette Eskelund og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Jens Adser Sørensen

Meget interessant og tankevækkende kronik.
Skribenten oplyser, at “ Ifølge LGBT+ Danmark er der over 30 forskellige kønsidentiteter.”
I den forbindelse er det måske relevant at perspektivere denne oplysning og henvise til bl.a. kapitel 4 i den store befolkningsanalyse “Projekt SEXUS”, som omfatter næsten 63.000 mennesker.
I den vurderes det på baggrund af respondenternes svar, at en andel på 0,54% af befolkningen har en ikke-ciskønnet identitet.
(Ciskønnet er en betegnelse for personer, hvis kønsidentitet er i overensstemmelse med personens tildelte køn ved fødslen.)

Birgitte Johansen, Simon Nielsen, Claus Nielsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Gustav Alexander:

1) Laila Klitgaard demonstrerer gennem sine udtalelser om skizofreni at hun INGEN anelse har skabt om dén sag.

2) Min egen kønsidentitet afviger ikke synderligt fra de traditionelle normer, men jeg har som sagt venner, hvis kønsidentitet gør. Jeg har fulgt nok med i deres liv til at det står ganske klart at Laila Klitgaards idé om at hun i dag ville blive stærkt påduttet et fuldt kønsskifte fordi hun var en drengepige ganske enkelt er noget sludder. Det hænger overhovedet ikke sammen med realiteterne. Og på baggrund af sine faktuelt dybt forkerte antagelser slår hun så på tromme for at unge transkønnede skal nægtes meningsfuld hjælp der er relevant for deres situation.

Det er super fint med mere social plads til at folk kan eksistere i hvad end de nu har af køns-praksis og tilbøjeligheder. I'm all for it. Men det er en KÆMPE bjørnetjeneste at gøre en lille men ikke forsvindende lille gruppe mennesker, at man vil kæde det sammen med at nægte enhver adgang til både fysisk behandling og administrative tillempninger for unge transkønnede. Med venner som hende har de ikke brug for fjender.

Rei Mansa, David Zennaro, Simon Nielsen, Jens Skov og June Beltoft anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Den anden del af diskussionen er den om kasser - der står i kronikken, at de kommer som et pres udefra, som man bliver påtvunget. I kønsfeltet er det nu nærmere min erfaring, at folk undersøger og skaber egne kasser for at finde et udtryk for deres egen identitet. Jeg tror ikke, man skal se kasser som noget udefrakommende, men noget som opstår i vekselvirkning med omgivelserne. For køn er både noget nogle af os har indeni, men er også noget som opstår i samspillet med andre.

Nicklas Møller Jepsen

Det er så trist at nogen vil give børn “behandling” for noget der ikke skal behandles. Meget enig i at fokus bør være helt og holdent på at lade børn være børn og lade dem gå med kjoler eller lege Rambo uanset deres biologiske køn.
Når de så bliver voksne kan de jo selv bestemme hvad de vil og har min fulde støtte til at gøre præcis hvad der passer dem.

Nicolaj Ottsen

“Through our assumptions and choice of method we largely create the world we later discover” David L. Cooperrider. Måske kommer det ikke helt klart frem i artiklen, men det er vel basalt set det skribenten taler om eller advare imod at vi kommer til at gøre. For Laila Klitgaard var der en løsning uden skift af kønsidentitet, som hun er glad for, det er hendes historie. For David Zennaro var der ikke, det er hans historie.

Jeg tror trans spørgsmålets kompleksitet, intimitet og eksplosivitet, bunder i at det rammer lige ind i hjertet af “the nature of reality". En ting er at rumme andre, give dem plads og vise dem respekt, noget andet er at blive bedt om at bekræfte dem i eller optage deres forestillinger om “the nature of reality", direkte eller indirekte.

Vi har sekulariseret samfundet for at undgå at disse fundamentale tros spørgsmål, bliver spørgsmål for fællesskabet, for det ender altid galt. Og vi har overladt det til forældrene at beslutte på deres børns vegne, ud fra deres forestillinger, indtil børnene bliver myndige.

Jeg ser ikke nogen anden vej frem, end at holde fast i denne model, og samfundsmæssigt afstå fra at vælge side/sandhed, ellers ender det i en identitetspolitisk vs værdipolitiks kamp, som ikke tjener transmiljøet.

Kan vi dog bare lære at acceptere mangfoldigheden i så vel seksualitet, etnicitet og forskellighed i evner og interesser og identitet, så går det sikkert.
Hvis en mand føler sig som kvinde og identiteten lige så, må det være ok, men jeg er så ikke sikker på at den seksuelle drift så altid følger den,
Nu nævnes de kønsopdelte aktiviteter og omklædning og det vil man nok ikke lige lave om, men hvor ville det være befriende, hvis begge køn bare kunne klæde om og gå i bad uanset forskellen. Men som så meget en proces over tid..

Kiera Bell har erfaring med kønsskifte, og den erfaring er ikke god.
https://womansplaceuk.org/2020/11/30/keira-bell-there-was-nothing-wrong-...

Ete Forchhammer

David Zennaro, måske det skyldes min anderledes baggrund i forhold til din, men jeg kan altså ikke se at kronikken forsøger at presse nogen løsning ned over hovedet på nogen. At fortælle om sine erfaringer og gøre opmærksom på, at sådan kan man også ha’ det, er vel ikke lig at pådutte andre noget...