Vi værner ikke om konventionerne, fordi vi har glemt, at krig og lidelse også kan ske her
»Hvis du slipper levende ud fra Assads fængsler, skal du takke din gud og skaber.«
Sådan har en syrisk ven sagt til mig. Hans ene bror har overlevet Assads tortur, en anden bror er fortsat fængslet. De kommer fra det område omkring Damaskus, som Danmark nu som det eneste land i verden anser for sikkert og vil sende flygtninge retur til.
Min ven lider af tilbagevendende søvnløshed: bekymringer for hans familie, sorgen over alt det tabte, frygten for fremtiden er altid nærværende. Den første opholdstilladelse, han fik, gjaldt i fem år; nu skal han igennem processen hvert andet år, og spørgsmålet er, om han nogensinde får permanent opholdstilladelse med den førte politik. Dernæst melder spørgsmålet sig nu, om hans døtre på sigt bliver hjemsendt, da de er familiesammenførte og har en anden flygtningestatus. Det er ikke raketvidenskab at regne ud, hvad en sådan usikkerhed har af konsekvenser for et menneske.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Tak for dette kloge og klare indlæg i en ellers temmelig mudret debat.
Ja, menneskerettighederne er til for at beskytte både 'de andre' og én selv.
- Og det er essentielt at huske på.
I Danmark har vi ikke beskyttelse i Grundloven imod fx at tage stemmeretten fra folk, putte dem der er ildesete i lejre, eller sågar tortur og dødsstraf.
Grundloven uden Menneskerettighederne og Børnekonventionen er blot et spinkelt skelet uden krop.
Vi har desværre heller ikke beskyttelse imod, at nogle fanatikere kunne finde på at lade Danmark udtræde af disse konventioner.
Måske burde vi have en ny Grundlov, så politikerne ikke kan skrælle vores rettigheder af én for én, som man deler et løg?
Tak for de kloge ord og også for Eva Schwanenflügels supplering.
For tiden er det nødvendigt med det ene konkrete eksempel efter det andet at påvise hvor hyklerisk, umenneskelig, generelt ondskabsfuld og urimelig den nuværende danske politik er. Som dette indlæg gør må vi arbejde for forandring alle de steder vi kan.
Vi er nødt til at øge og styrke den folkelige afstandtagen fra den nuværende politik. Det er efterhånden så slemt. at vi bliver nødt til at propagandere for at stemme imod denne politik og de partier der er ansvarlige for den allerede ved førstkommende kommunalvalg .