Klumme

Da jeg vandrede gennem Amager Fælled, blev jeg pludselig bragt tilbage til Afrikas Horn

På flugt fra nedlukningen vandrede jeg gennem Amager Fælled og blev med ét bragt tilbage til min barndom på den afrikanske slette. Hvor man i Danmark vandrer for at vandre, vandrede vi i Somalia efter vand og græs eller efter ly fra solen og bomber, skriver forfatter Sofie Jama i denne klumme
»I løbet af et par skridt var Amager Fælled blevet til Afrikas Horn. Køerne og fårene langs stierne var kreaturerne, vi vandrede med som nomader,« skriver Sofie Jama.

»I løbet af et par skridt var Amager Fælled blevet til Afrikas Horn. Køerne og fårene langs stierne var kreaturerne, vi vandrede med som nomader,« skriver Sofie Jama.

Martin Lehmann

Debat
23. april 2021

Jeg har fundet en smutvej tilbage til mit ophav. Den går via Amager og vandreruten ’Amarminoen’, som snørkler sig over 27 kilometers Vestamager fra Dragør til DR-byen.

Jeg havde min ni måneder gamle baby på ryggen, bundet i en slags somalisk bylt, som jeg husker, kvinderne brugte i ophavslandet. Jeg kiggede tavst ud over det flade land, mens mine fødder trippede afsted, spejlede mig i havets gyldne genskin, lod mig gennemruske af den kolde vind og solen, der bagte.

Langt, langt væk var vinterens grå depression og nedlukningens klaustrofobi, som suger alt liv ud af alting. Jeg kunne trække vejret igen. Og så pludselig var jeg der. Jeg var tilbage. I løbet af et par skridt var Amager Fælled blevet til Afrikas Horn. Køerne og fårene langs stierne var kreaturerne, vi vandrede med som nomader på jagt efter regn. Træerne og blomsterne, der prydede kulissen, havde magiske rødder, der forbandt dem fra nordens brune muld til min barndoms røde muld. Deres rødder og mine rødder.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Leanette Nathalia Chresta Jensen

Jeg gik lige med og hørte din fortælling om et ægte levet liv. Tak for du deler

David Zennaro

Det er interessant at høre, for i en del af min familie har det været kutyme at gå søndagstur, også da den var en fattig husmandsfamilie. Men søndagsturen var et frirum, hvor man også kunne komme rundt og se hele den omgivende egn. Der var ikke råd til transportmidler, så de brugte fødderne, som altid har stået til rådighed for mennesket.
Jeg funderer over, om forskellen måske er, at de var bofaste og derfor havde et andet udgangspunkt end nomaderne i denne fortælling.

Leanette Nathalia Chresta Jensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar