Folk

Verdens milliardærer bliver rigere og rigere – undtagen Donald Trump

Coronaåret har været en gylden tid for dem, der i forvejen havde mest. Verden fik mange flere superrige og næsten ni ud af ti, der var milliardærer, blev endnu rigere
Kim Kardashian er en af de nye på Forbes’ liste over verdens superrige.

Kim Kardashian er en af de nye på Forbes’ liste over verdens superrige.

Angela Weiss

Debat
8. april 2021

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren.

Donald Trump

Ekspræsidenten tager et dybt fald på Forbes’ nye liste over verdens superrige. 300 pladser falder den detroniserede 74-årige, der nu må tage til takke med en placering som nummer 1.299 ud af denne verdens 2.755 dollarmilliardærer.

Kim Kardashian

Men ’coronaåret’ har været historisk godt for milliardæraspiranter, noterer Forbes, der for 35. gang publicerer listen. 660 nye milliardærer er kommet til, deriblandt berømtheden her, der vistnok kun er berømt for at være berømt.

Jeff Bezos

Trumps fald er ukarakteristisk, idet 86 procent af milliardærerne blev rigere. Helt i top finder vi Amazon-matadoren, der blev 177 milliarder dollar rigere. USA har flest på listen – 724, men Kina (+ Hongkong) nærmer sig med 698.

Françoise Bettencourt

Kvindelige milliardærer gør et stort indhug på de mandlige, omend der er langt til ligestilling. Verden tæller 328 af dem – 36 procent flere end i 2020. Rigeste kvinde og nummer ti på listen er arvingen til makeupimperiet L‘Oréal.

Serie

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her