International kommentar

Det er vigtigere at forstå historiens skurke end at ofre dem på cancel-kulturens alter

Da et amerikansk forlag for nylig valgte at udgive Mike Pences selvbiografi, protesterede en gruppe medarbejdere, da det ville bidrage til en racistisk politiker. Men det er vigtigere, at vi forstår historiens skurke, end at vi lukker munden på dem, skriver journalist og forfatter Åsa Linderborg
'Vi har ikke råd til at leve i uvidenhed om, hvordan USA's tidligere vicepræsident Mike Pence selv har oplevet sine år i Det Hvide Hus', skriver Åsa Linderborg.

'Vi har ikke råd til at leve i uvidenhed om, hvordan USA's tidligere vicepræsident Mike Pence selv har oplevet sine år i Det Hvide Hus', skriver Åsa Linderborg.

Mandel Ngan

Debat
28. april 2021

Mike Pence har skrevet kontrakt med det ansete amerikanske forlag Simon & Schuster om en selvbiografi i to bind. Planen er, at de skal udkomme i 2023 – hvis altså ikke en intern revolte blandt forlagets ansatte får held til at stoppe udgivelsen.

I et åbent brev skriver en gruppe medarbejdere, at »Pence har skabt sig en karriere på at diskriminere marginaliserede grupper«, og at hans bog vil levere endnu et bidrag til »at opretholde hvidt overherredømme«. Udgiver forlaget bogen, gør det sig skyld i at »genere velstand for en central figur i en regering, som var utvetydig fortaler for racisme, sexisme, homofobi, transfobi, antisorthed, kvindehad, islamofobi, antisemitisme og vold«.

Vi kender refrænet. Det lyder stadigt hyppigere.

Woody Allen måtte også kæmpe for at finde et forlag til at udgive sine erindringer, mens Amazons produktionsselskab brød en kontrakt om fire film med det argument, at Allen »havde opført sig tonedøvt over for #MeToo-bevægelsen.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Troels Ken Pedersen

Man skulle jo næsten tro ud fra dette, at Mike Pence er fjern og falden fortid, så politisk irrelevant som en Hitler-sværmer i 1946. Men det er ikke tilfældet - manden er stadig praktiserende og ganske magtfuld politiker, og hans bog er endnu ikke blot et historisk kildeskrift.

Nicolaj Ottsen

Tummen upp.

Tak til Åsa Linderborg for at foretage en kvalificeret differentiering mellem 'cancel culture' og #MeToo. Det lykkes desværre ikke for Katrine Wiedemann i gårsdagens kommentar, så jeg vil anbefale hende at læse dagens.