Klumme

Hvis vi virkelig forstod dyrenes intelligens, ville det føles mærkeligt at spise dem

Dyrs intelligens minder langt mere om menneskers, end vi er klar over. Grise kan lære at spille videospil, og aber kan afkræve løsepenge for deres tyvekoster. Hvis vi var klar over ligheden mellem os og dem, ville det nok være sværere at spise dem, skriver journalist Karen Syberg i denne klumme
Dyrs intelligens minder langt mere om menneskers, end vi egentlig er klar over. Og nogle dyr kan gøre ting, som vi ikke selv ville være i stand til at gøre. Et egern, som gemmer nødder i jorden kan for eksempel huske op til 3.000 gemmesteder, skriver Karen Syberg i denne klumme.

Dyrs intelligens minder langt mere om menneskers, end vi egentlig er klar over. Og nogle dyr kan gøre ting, som vi ikke selv ville være i stand til at gøre. Et egern, som gemmer nødder i jorden kan for eksempel huske op til 3.000 gemmesteder, skriver Karen Syberg i denne klumme.

Johnny Madsen

Debat
19. april 2021

Det her skal handle om dyrs intelligens. Om egern, som gemmer nødder i jorden, og som kan huske op til 3.000 gemmesteder. Og som er smarte til at narre nøddetyve. Opdager de et andet egern i nærheden, graver de i jorden, som om de er ved at gemme en nød, men beholder den i munden og efterlader et tomt hul til tyven.

På Bali har de langhalede makakaber ikke alene fundet ud af at stjæle fra turister. De leverer også tyvekosterne tilbage mod en lækkerbisken, og de har fundet ud af, hvad der er mest værdifuldt for turisterne: Solbriller, tasker og sandaler – de kan faktisk liste dem af en kvindes fødder – så de er sikre på at få noget lækkert i bytte.

Der findes grise, som har lært at spille videospil, og rotter, som kan lære at lege skjul.

Det fascinerer mig. Jeg har set film om kloge dyr, jeg har læst artikler om dem. Men jeg kan også iagttage dem i mine omgivelser.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Hanne Utoft:
Du får en kritik for et ret så avanceret ordforråd og du ved meget og lille ældre mig på 75 og "kun " pædagog har også svært ved at følge med og jeg er så af den opfattelse at også mere jævne folk bør kunne følge med i Danmarks nok mest intellektuelle avis, hvad angår brug af fremmedord.
Jeg var længe om at blande mig grundet den sproglige standard her og lidt spøjst er det intelligens forskelle mellem dyr og mennesker vi her skriver om :)
Hermed en opfordring til at bruge et sprog som arbejderen og bonden også kan forstå, måske vil det appellere til en bredere skare. Vi bør ikke skulle have fremmedordbogen frem hver gang vi læser debatten her.

Steen Sommer, William Mannicke, Sören Tolsgaard og Birte Lambjerggaard anbefalede denne kommentar
Birte Lambjerggaard

Sören Tolsgaard

Du skriver: "Også ægmasse og mælk produceres af højtstående dyr med henblik på at blive spist."

Nu kan en ko kun producere mælk, når den har fået en kalv (ligesom mennesker) og mælken er beregnet til kalven.
Æg lægges for at reproducere sig selv for artens overlevelse.

Mennesket udnytter så høns og køer for at få (stjæle) deres æg/ mælk.
Industriel æg - og mælkeproduktion dækker over en barsk og hjerteløs proces.

Flere millioner hanekyllinger gasses hvert år i ægindustrien, fordi de er et spildprodukt - de kan ikke lægge æg. Når hønen ikke kan producere så mange æg mere, dræbes den/ sendes på slagteriet i en ung alder, hvor den ellers er sund og rask.
.
Mælkeproduktion kræver, at koen får en kalv, derfor bliver den tvangsinsemineret Ko og kalv adskilles efter 12/ 24 timer , hvor de i flere dage skriger på hinanden.
Flere tusinde tyrekalve dræbes lige efter fødslen, fordi de er et spildprodukt, de kan ikke give mælk. Nogle fedes op og sendes på slagteriet, når de er 9 - 10 måneder gamle.
En malkeko er udslidt efter 3 - 5 år (kan blive ca. 25 år) og sendes så på slagteriet.

Så vold og drab indgår også i æg - og mælkeindustrien, når det handler om menneskets udnyttelse deraf - desværre har mange ikke kendskab til dette.

Birte Lambjerggaard

Birthe Drews

Du skriver, at du synes, at jeg er lidt frisk i mine konklusioner - kunne du uddybe og komme med eksempler, for jeg henviser jo kun til myndigheders udmeldinger og gengiver konklusioner fra forskningen.

Jeg drager ikke selv nogen konklusioner.

Hvad er en planetar?

Sören Tolsgaard

Birte Lambjerggaard -

Mit indlæg var et modspil til Morten Ballings påstand om, at "alle os heterotrofe organismer er nogle gedigne skarn", fordi "vi [kun] kan få den energi kroppen skal bruge ved at spise en autotrof organisme, eller ved at spise en heterotrof organisme som allerede har spist en autotrof"

En række eksempler modsiger denne påstand:

Bier, fugle, primater, m.fl. ernærer sig i høj grad af specialiseret plantevæv, som er evolutionært udviklet til at blive konsumeret og spredt af disse organismer. Der bliver altså ikke spist (dræbt) nogen organisme ved en sådan ernæringsform, som tværtimod befordrer et symbiotisk samspil.

Tilsvarende ernærer nogle højtstående dyr deres unger ved at afgive specialiseret væv (æg) eller væske (mælk).

Dette nævnte jeg ikke for at forsvare den moderne mejeri- og ægproduktion, men udelukkende for at eksemplificere, at der er mange evolutionære eksempler på, at heterotrofe organismer ernærer sig symbiotisk uden drab ;-)

Sören Tolsgaard

Viggo Okholm: "lidt spøjst er det intelligens forskelle mellem dyr og mennesker vi her skriver om"

Det har jeg også hæftet mig ved, og bl.a. bemærket, at nogle finder selverkendelse definerende for bevidsthed:

Ole Falstoft [19/4 kl. 22:38]: "Med bevidsthed er individet i stand til at se sig selv som et objekt det interagerer med sin omverden og det giver muligheder for at tænke nye muligheder i situationen."

Morten Balling [21/4 kl. 02:25]: "Bevidsthed betinger ganske rigtigt ikke nogen høj intelligens, blot en erkendelse af egen eksistens. F.eks. at man kan genkende sig selv i et spejl."

En sådan definition af bevidsthed anerkender jeg ikke. Bevidsthed kan være langt mere sløret, måske som vi oplever sansepåvirkninger under søvn, diffuse indtryk af behag eller ubehag. Selv encellede organismer har muligvis sådanne sanseindtryk, som de oplever i en form for bevidsthed.

Hvorimod jeg tvivler på, at selv de mest avancerede elektronhjerner, mennesket har opfundet, besidder nogen som helst form for bevidsthed, om end de mekanisk kan udføre intelligente operationer.

En levende organisme er et spejl af universet og oplever i denne egenskab måske en fornemmelse af de påvirkninger, den udsættes for.

Robotten er et værktøj for os mennesker, men jeg kan ikke udelukke, at den med tiden vil blive besjælet eller få en bevidsthed, især hvis den indkorporeres i organisk væv, men det er en uhyggelig tanke - menneskehedens moralske standard taget i betragtning.

Birte Lambjerggaard

Mads Kjærgård

Du skriver: "Jeg troede egentlig, at mennesket havde udviklet sig til menneske fordi vi begyndte at spise kød på et tidspunkt. "

Nyere forskning viser, at menneskets hjerne ikke udviklede sig på grund af kød og andre proteiner, men på grund af kulhydrater fra rodfrugter og andre planter. Opdagelsen af ilden spillede også en rolle.

Forskningen er beskrevet her - https://www.berlingske.dk/internationalt/koedfuld-stenalderkost-faar-kniven

Birte Lambjerggaard

Mads Kjærgård

Okay, du holder dig mere til egen tro så end til videnskaben med hensyn til kødspisning og sundhed, kan jeg forstå.

Jeg husker diskussioner med flere rygere for år tilbage, og det var lidt det samme, flere gjorde grin med den forskning, der handlede om rygningens skadevirkninger i forhold til sundhed.

Ja, folk har måske nok spist kød længe, men slet ikke i de mængder, som der spises nu. Desuden blev folk ikke så gamle før i tiden..
Antallet af livsstilssygdomme er stigende og 3 ud af 4 dødsfald skyldes livsstilssygdomme. Hver tredje dansker får kræft, i de sidste 20 år er antallet af folk med diabetes 2 blevet fordoblet. Hjertekar sygdomme er steget med 31 % siden 2004.
Myndigheders anbefalinger (f. eks. kost anbefalinger) verden over er baseret på bl.a. udmeldinger/ forskning fra WHO, så der er jo nogen, der lytter til dem.

Ja, planter er levende og kan reagere på forskellige stimuli, men de har intet centralnervesystem og kan derfor ikke føle smerte, angst m. m.
Man behøver sandelig ikke kun at leve af brændenældesuppe, fordi man ikke spiser kød, der er rigtigt meget spændende plantebaseret mad, som man enten kan købe færdigt eller lave selv.

Enig i at kød er håbløst overvurderet som spise - mærkeligt når det er en spise, der skaber lidelse og død for andre og skader egen sundhed + miljø/ klima i en højere grad.

Sören Tolsgaard

I forlængelse af denne debat er der en del at hente i tidligere Information-artikler:

Planterne er ligesom os. De sover og kommunikerer som os
https://www.information.dk/kultur/2019/10/planterne-ligesom-sover-kommun...

Planter oplever også ting og sager
https://www.information.dk/moti/2020/02/planter-oplever-ogsaa-ting-sager

Morten Balling

@Sören Tolsgaard

Hvis man vil teste om et barn er "bevidst" laver man en spejltest. Det foregår ved at man giver barnet en farvet plet, typisk i panden. Det skal gøres så barnet ikke bemærker at man laver pletten, f.eks. ved at man samtidig tørrer barnets næse. Dernæst sætter man barnet foran et spejl.

Når barnet ser dets reflektion i spejlet kan det reagere på to måder. Den ene er at barnet tror at spejlet er en form for vindue og at der er et andet barn bag vinduet (med en blå plet i panden). Dette forudsætter både perception og intelligens.

Den anden reaktion er at barnet begynder at tørre pletten væk. I dette tilfælde argumenteres det at barnet er selvbevidst. Dette kræver ud over perception og intelligens også at barnet er i stand til at resonere sig frem til at det de ser i spejlet er dem selv, og derfor også at de er en "person" med et "selv", et "jeg".

Selvom testen er enkel er den ikke nødvendigvis dårlig. Den er ret logisk bygget op, og forsøget er også designet relativt solidt, hvis det udføres korrekt.

Mange dyr har bestået en spejltest. Den mest opsigtsvækkende test jeg har set endnu var med myrer. Artiklen kan ikke længere findes på nettet, så måske er den trukket tilbage, men jeg læste den grundigt i sin tid, samtidig med at jeg studerede forsøgsdesign, og alle de forstyrrende faktorer jeg kunne komme i tanke om havde forskerne taget højde for. Bla. havde de brugt blå pletter på de brunlige myrer (komplementærfarven), og for at udelukke at myren reagerede på evt. fysisk sansning af farvepletten, lavede man kontrolforsøg med brun farve, som myrerne ikke kunne adskille fra deres egen farve. Her reagerede myrerne ikke på pletten. Det gjorde de kun hvis den var synlig.

Testen er en form for lakmus prøve og gør os, som sådan, ikke klogere på, hvad bevidsthed er. Det ved vi relativt lidt om. Vi ved at bevidstheden, i den form vi oplever den, er relateret til hjernen (den sidder ikke i hjertet). Vi ved hvordan neuroner og synapser virker, vi kender en del til hjernens opbygning og vi er i stand til at simulere begge dele i et neuralt netværk.

Når man sætter et sådant neuralt netværk til at "lære", ligesom et barn lærer via sanserne, så opstår der noget som minder om intelligens. Det neurale netværk kan lære at genkende f.eks. ansigter. Neurale netværk er ikke den klassiske type program Turing foreslog. Dybest set er et neuralt netværk en samling neuroner, som omprogrammerer dem selv, ligesom menneskets "plastiske" hjerne gør.

I videnskaben er man begyndt at acceptere begrebet emergens. Dvs. at de enkelte komponentet i et system samlet kan lede til at nye egenskaber i systemet opstår. F.eks. er snekrystaller meget komplekse strukturer, men skiller man dem ad, så er de blot en masse vandmolekyler. I reduktionistisk forstand kan man ikke forklare den komplekse struktur.

Noget tilsvarende gælder for liv, som dybest set kan skilles ad ned til kulstof, brint, ilt, fosfor, kvælstof og nogle andre grundstoffer. Sætter man atomerne sammen på den rigtige måde får man f.eks. et menneske. Man kan endnu ikke lave kunstigt liv (så vidt jeg ved), men man kan f.eks. syntetisere hele genomet i en gærcelle. Dvs. al informationen om hvordan cellen virker.

Spørgsmålet er derfor om ikke bare bevidsthed er et udtryk for en kompleksitet som opstår, hvis man sætter tilstrækkeligt mange neuroner eller lignende sammen? Det tyder de neurale netværk i høj grad på. Måske er vores misforståelse, at vi tror vores bevidsthed er unik i Universet, men at den i virkeligheden "blot" fungerer som et komplekst neuralt netværk. Indtil andet er bevist, så peger vores viden i den retning.

William Mannicke

Nu har kommentatorsporet været i gennem mange svære ord og begreber i diskussionen om dyrs og menneskers bevidsthed og intelligens.

Men handler det dybest set ikke om moral og hvor vi får moralen fra?
” Hvis vi virkelig forstod dyrenes intelligens, ville det føles mærkeligt at spise dem”

Hvorfor skal/skulle det føles mærkeligt at spise et intelligent dyr?
Er det min bevidsthed om dyrets intelligens, der skal/skulle gøre forskellen?
Hvor kommer ordet mærkeligt fra? Hvad er det for en præmis, der uudtalt forudsætter, at det er mærkeligt?
Min viden, min intelligens, min bevidsthed?
Eller er det moralen, der tilsiger at det er mærkeligt?
Og har dyr moral?
Eller smager en bøf bare godt?
Eller er det også mærkeligt at spise tomater osv. som efter sigende også har en bevidsthed?

Man kan blande spørgsmål om moral, klimaproblematik, bevidsthed og intelligens, så man bliver helt rund forvirret.

Køkkenmøddingerne, som er måske titusind år gamle, er i hvert fald en indikation på at vi har spist lidt af hvert her i vores geografiske område, med eller uden intelligens, og måske også uden moralske skrupler.

Noget skal vi jo leve af...
Velbekomme :-)

William Mannicke

Lige en service for dem, der har glemt at køkkenmødding ikke er dit eget køkken efter festen :-)

Køkkenmødding:
https://da.wikipedia.org/wiki/K%C3%B8kkenm%C3%B8dding

William Mannicke

Lige en service for dem, der har glemt at køkkenmødding ikke er dit eget køkken efter festen :-)

Køkkenmødding:
https://da.wikipedia.org/wiki/K%C3%B8kkenm%C3%B8dding

Sören Tolsgaard

Morten Balling -

"Spørgsmålet er derfor om ikke bare bevidsthed er et udtryk for en kompleksitet som opstår, hvis man sætter tilstrækkeligt mange neuroner eller lignende sammen?"

Det synes mig ulogisk, at bevidsthed skulle 'opstå' som følge af kompleksiteten. Snarere er den tilstede, også i smple organismer, knyttet til organismens struktur eller sensitive reaktionsevne.

Vores hverdags-jeg oplever bevidstheden som knyttet til det mentale netværk, nervesystemet, dog ikke blot som intelligens, men også som følelser og mere diffuse sansninger, hvilket antagelig finder sted hos alle højere dyr.

Men der er dertil også intelligens og sensitivitet hos den enkelte celle, centreret i genomet, til dels koordineret med andre celler. Hvorvidt der er knyttet bevidsthed til organisk liv på dette niveau er et åbent spørgsmål.

Intelligensen er for mig at se som en manual, hvori organismen kan indtegne nye evner, men selve livets oplevelse, sensitiviteten, er dybest set næppe betinget af, at en kompleks intelligens er tilstedeværende.

Dette er mere en eksistentiel end en moralsk overvejelse. Men det perspektiverer, at det nok er en fejlslutning, en antropomorfisme, når vi knytter respekten for livet til kompleks bevidsthed eller intelligens.

Som også meddelt i ovenstående artikel om panpsykisme og planters oplevelse af ting og sager ;-)

Bevidsthed er svær at forstå. Neurologer har længe forsøgt at 'lokalisere' menneskets bevidsthed til bestemte nerveprocesser uden held. Måske fordi bevidsthed er et fænomen, der involvere hele organismen og ikke kan nedbrydes til enkelte processer.
Empirisk er det meget svært at påvist tilstedeværelsen af bevidsthed hos andre organismer end mennesket, men det er ikke ensbetydende med, at den ikke findes.
Denne mangel på evidens har resulteret i mange fantasifulde og vilde teorier f.eks. at træer har bevidsthed eller at 'alt' har bevidsthed etc. De teorier vil næppe hjælpe med at afklare fænomenet.
De fleste forskere er enige om, at bevidsthed er et fænomen, der knytter sig til nervesystemet - i det mindste som en vigtig del af det. Det må derfor antages, at bevidstheden er et resultat af nervesystemets funktion og afhængig af dets opbygning - f.eks. er det sandsynligt at grundlaget er et centralnervesystem.
og desuden, at bevidsthed er opstået gennem den evolution nervesystemet har gennemgået. D.v.s at det ikke er et 'alt eller intet' fænomen, men er som andre biologiske dannelser er udviklet gradvist, og at det derfor må eksisterer i forskellig udviklingsstadier hos forskellige arter præcis som andre dannelser (lemmer, sanser, fordøjelsesorganer etc.)

Måske er bevidstheden livet i sig selv, og dermed pr. (vores såkaldte naturvidenskabelige) definition uudgrundelig. Alt kan antages og intet helt udelukkes.

Birte Lambjerggaard

William Mannicke
Du skriver:
"Eller er det også mærkeligt at spise tomater osv. som efter sigende også har en bevidsthed?"

Forskere er nu rimeligt enige om, at tomater og andre planter ikke har nogen bevidsthed og dermed ingen følelser, de har i modsætning til dyrene (herunder menneskedyret) nemlig intet centralnervesystem.

Ja, noget skal vi jo leve af, men hvorfor ikke leve af det, der er til mindst skade for andre?

Nu er det så endda også sådan, at kødspisning også er til skade for en selv (WHO linker kød til cancer, hjertesygdomme, diabetes m. fl.) - og til skade for miljø/ klima.

Valget burde derfor være meget let, men mange sidder nok desværre fast i familiens og samfundets indoktrinering + i gamle vaner og traditioner.

Men det er dog muligt at bryde disse.

Sören Tolsgaard

Bevidsthed, som vi oplever den, er i almindelighed knyttet til nervesystemet, men kan vi udelukke, at den kan optræde i andre sammenhænge? Tidligere mishandlede man jo dyr, fordi de blev opfattet som ubevidste, sjælløse, etc.

Og hvis nerveceller kanaliserer bevidsthed, gør andre det celler måske også? Nogle celler er lysfølsomme, trykfølsomme eller kan sanse kemiske stoffer. Nervecellerne er specialiseret i at transmitere eller på anden måde bearbejde sådanne indtryk, og hele processen er på subtil måde koordineret i den enkelte organisme.

Ser man nærmere på de encellede og andre simple organismer, er det fascinerende, hvor mange livsfunktioner, de har til rådighed:

https://www.youtube.com/watch?v=wS2mdmt4JPw

Mht. tomater og andre frugter bør man være opmærksom på, at de ved modenhed består af næringsdepoter, beregnet på at blive spist, omgivet af en skal af døende celler. At spise en frugt er således noget andet end at spise levende planteceller i almindelighed, i det disse er vanskeligere at fordøje pga. cellulosevægge, gift- og bitterstoffer, som beskytter planten.

Som allerede beskrevet i Birte Lambjerggaards link [22/4 kl. 01.18] bestod det muligvis største spring i menneskets evolution i ildens beherskelse, som medførte, at vi kunne koge plantevævet og dermed udnytte knolde, rødder, blade og frø meget bedre end hidtil. Og bemærk: Det er seriøse forskere fra Oxford, der sætter den længe massivt markedsførte palæokost i relief.

Det var selvfølgelig også en fordel, at mennesket med ildens hjælp kunne koge kød og ådsler med stærkt formindsket risiko for sygdom. Men planter var måske vigtigere end hidtil antaget, som de endnu er hos mange jægere og samlere.

De nye studier lægger bl.a. vægt på, at mennesket er bedre udrustet med enzymer, som kan nedbryde stivelse, end vore nærmeste slægtninge blandt primaterne. Dette kan skyldes en tilpasning, der rækker meget længere tilbage end det korn-baserede agerbrug, idet vore forfædre med ildens hjælp har kogt stivelsesholdige planter allerede længe før det moderne menneske kom til.

https://www.berlingske.dk/internationalt/koedfuld-stenalderkost-faar-kniven

Sören Tolsgård: Ja da vi ikke ved så meget kan man godt forestille sig mange alternative udgaver af bevidsthed. Men husk sansning og bevidsthed er ikke det samme. Problemet er hvis vi skal holde fast i evolutionsteorien som forklaringsgrundlag giver det ikke meget mening at tildele alle mulige organismer bevidsthed. Som altid i forbindelse med evolutionsteorien må vi spørge: Hvilken funktion og hvilken overlevelsesværdi har denne dannelse/dette fænomen for denne organisme. F. eks hvilken overlevelsesværdi vil et træ have af at besidde bevidsthed? Normalt vil man forbinde bevidsthed med adfærd. Organismer der kan bevæge sig har muligheden for at vælge at bevæge sig i forskellige retninger- de kan handle, derfor bliver valget et grundvilkår for dyriske væsner og der er bevidsthed af betydning. Et træ har meget begrænsede muligheder for at handle. De aktivering af kampstoffer planter kan aktiverer i forbindelse med infektioner minder meget om immunreaktionen hos os, og har ikke noget med bevidsthed at gøre.

Sören Tolsgård: Ja da vi ikke ved så meget kan man godt forestille sig mange alternative udgaver af bevidsthed. Men husk sansning og bevidsthed er ikke det samme. Problemet er hvis vi skal holde fast i evolutionsteorien som forklaringsgrundlag giver det ikke meget mening at tildele alle mulige organismer bevidsthed. Som altid i forbindelse med evolutionsteorien må vi spørge: Hvilken funktion og hvilken overlevelsesværdi har denne dannelse/dette fænomen for denne organisme. F. eks hvilken overlevelsesværdi vil et træ have af at besidde bevidsthed? Normalt vil man forbinde bevidsthed med adfærd. Organismer der kan bevæge sig har muligheden for at vælge at bevæge sig i forskellige retninger- de kan handle, derfor bliver valget et grundvilkår for dyriske væsner og der er bevidsthed af betydning. Et træ har meget begrænsede muligheder for at handle. De aktivering af kampstoffer planter kan aktiverer i forbindelse med infektioner minder meget om immunreaktionen hos os, og har ikke noget med bevidsthed at gøre.

Sören Tolsgaard

Ole Falstoft:

Uanset, hvordan vi vælger at tildele bevidsthed, så har den antagelig en eksistens, som er uafhængig af vores definition.

En mulig antagelse er, at sansning og bevidsthed hænger sammen. At organismen 'oplever' sin sensibilitet. Der er en vis logik i denne antagelse, idet selv den mest komplekse sansning, der bearbejdes via et nervesystem, beror på den selvsamme sensibilitet, som i den encellede organisme.

Adfærd og handling er livsfunktioner, som også findes i planter. Stængler strækker sig efter lys, rødder efter vand og næringsstoffer, særlige celler fasthæfter klatrende planter, blade og blomster åbner og lukker sig, osv. Linné beskæftigede sig en del med disse livsytringer og fandt, at de minder om vore egne.

Planter er stedfaste og deres bevægelser er uhyre langsomme, den slags ses også hos forskellige dyr (fx koraller, polypdyr, muslinger), og er næppe et kriterium for, hvorvidt en organisme kan have bevidsthed.

Vi opfatter umiddelbart de højerestående dyr som bevidste, fordi deres adfærd er lettere at identificere sig med. Det er nemt at se, når en hund, en fugl eller endog en akvariefisk er frisk og veloplagt. Så haster den ud i verden for at finde føde. Og dens skuffelse er tydelig, når det glipper.

Planterne er lidt vanskeligere at afkode, men bønder har til alle tider gjort det. Om planter oplever noget som helst, kan vanskeligt bevises, men de reagerer i hvert fald på mange forskellige stimuli.

Sören Tolsgård: Vi skal være varsomme med at udbede begrebet 'bevidsthed' så meget, at det mister sin mening, eller at det ender med at vi hver i sær kan give det vores egen definition. Hvis planter har bevidsthed, så må det være af en helt anden natur end vores, og så er vi nødt til at skelne mellem, hvilken slags bevidsthed vi taler om, hvis vores samtale skal give mening

Sider