Kommentar

Afghanistan går en farlig og usikker fremtid i møde – ikke mindst på grund af klimakrisen

USA trækker sig ud af Afghanistan i september i år, men det er ikke udsigten til øget konflikt i landet, der bekymrer mig. Det er tørken, oversvømmelserne og fødevareusikkerheden, der på grund af klimaforandringerne allerede truer over 11 millioner afghaneres fremtid, skriver direktør i CARE Danmark, Rasmus Stuhr Jakobsen, i dette debatindlæg
En fårehyrde går med sine får i en afghansk ørken. Klimaforandringerne har givet afghanerne mere tørke, flere oversvømmelser og deraf følgende fødevareusikkerhed, som truer over 11 millioner afghaneres fremtid.

En fårehyrde går med sine får i en afghansk ørken. Klimaforandringerne har givet afghanerne mere tørke, flere oversvømmelser og deraf følgende fødevareusikkerhed, som truer over 11 millioner afghaneres fremtid.

BEHROUZ MEHRI

Debat
8. maj 2021

Efter 20 år trækker amerikanerne sig nu ud af Afghanistan. Den 11. september 2021 er det slut, og flere eksperter spekulerer allerede i, at tilbagetrækningen kan føre til borgerkrig og et nyt Taleban-regime. Det er imidlertid ikke kun udsigten til krig og konflikt i Afghanistan, der bekymrer mig.

For landet rangerer i dag som et af verdens mest klimasårbare nationer overhovedet og huser i skrivende stund mere end en million klimaflygtninge, altså personer, som alene er fordrevet af naturkatastrofer og ekstremt vejr.

Klimakrisen truer fremtiden

Særligt oversvømmelser og tørker martrer afghanerne og koster en formue hvert eneste år. For et fattigt land, hvor landbruget står for mellem en tredjedel og halvdelen af landets BNP, er det naturligvis en katastrofe i sig selv.

Men konsekvenserne rækker længere end de økonomiske tab. Tørken og stigende temperaturer har – og får i tiltagende grad – konsekvenser for folkesundheden. Alene i 2018 var tørke skyld i flere end 371.000 fordrivelser internt i landet, og aktuelt vurderes 11-13 millioner afghanere at være ramt af fødevareusikkerhed. Det er dybt bekymrende og varsler formentlig den næste store humanitære krise.

Klimakrisen betyder, at situationen i Afghanistan efter alt at dømme kommer til at gå fra virkelig slem til endnu værre. Det bliver varmere, der kommer flere ekstreme tørker, der bliver flere kæmpemæssige oversvømmelser, landbrugsproduktionen vil blive endnu mere svækket, og manglen på vand og fødevarer vil vokse til nye højder. Derfor vil flere mennesker blive fordrevet, hvilket vil få antallet af klimaflygtninge til at stige i det land, der i forvejen rummer flest klimafordrevne mennesker i verden.

En overset sikkerhedstrussel

Som om det ikke var nok, så udgør klimaforandringerne også en ofte overset sikkerhedstrussel. Som USA’s udenrigspræsident Antony Blinken forklarede i en tale den 19. april, er 12 ud af 20 af verdens mest klimasårbare lande også ramt af voldelige konflikter. Internationale undersøgelser viser, at klimaforandringerne og deraf følgende kampe om ressourcer og jord har spillet en rolle i 40 procent af de interne konflikter på globalt plan de seneste 60 år.

Syrien, Somalia og Sahelregionen er eksempler på, at klimaforandringerne kan spille en negativ rolle i sårbare stater. Af samme grund taler man i FN og mange andre fora om klimaforandringerne som en slags trusselsforstærker, der øger risikoen for andre kriser, for eksempel fattigdom, ulighed og konflikt. Historien kan sagtens gentage sig i Afghanistan, sådan som tingene tegner sig lige nu.

Går en usikker fremtid i møde

Flere militære eksperter spår som sagt, at Afghanistan går en farlig og usikker fremtid i møde, og jeg tror desværre, de har ret. Ikke kun på grund af udsigten til Talebans kommende dominans og landets interne magtkampe, men også på grund af de massive klimaudfordringer, der vil ramme landet.

I CARE er vi til stede med indsatser på landjorden, der sigter mod at reducere særligt risikoen for fødevarekriser og vandmangel, men der er helt klart brug for mere hjælp, hvis ikke situationen skal eksplodere.

Uden massive investeringer i klimatilpasning, opbygning af modstandskraft i landbruget og hjælp til at afbøde kommende vand- og fødevarekriser, er det noget nær umuligt at se en lys fremtid for den hårdtprøvede afghanske befolkning. Og det er uanset, om amerikanerne er til stede i landet eller ej.

Rasmus Stuhr Jakobsen er direktør i CARE Danmark

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Leanette Nathalia Chresta Jensen

Selvom jeg næsten ikke kan bære at høre det, er det så godt i deler jeres viden og fortæller denne sørgelige historie

erik pedersen

Et land i armod; og her i vesten forstår vi ikke at de forsøger at flygte til andre forhold .
Jeg har været der tilbage i 99/00 og der var fattigt . Fattigt i en grad vi ikke kan forestille os. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan der er nu; efter tyve års krig og tørke
Fred eller ej; naturkatastrofer har forfulgt området så længe Afghanerne selv erindrer.
Det er så ubeskrivelig sørgeligt
Mvh Hanne Pedersen