Kommentar

Mit barnebarn sultestrejker for klimaet - og min generation har en stor del af ansvaret

Jeg føler medansvar for, at mit barnebarn sultestrejker, for jeg og min generation har deltaget i og nydt godt af den vækst, som nu har bragt verden på randen af klimakollaps. For hende og andre unge er klimakampen alvor. Der er brug for handling fra regeringen nu, skriver Peter Kramhøft i dette debatindlæg
Debat
26. maj 2021

Mit barnebarn sultestrejker foran Christiansborg i disse dage for klimaets skyld. Hun er en tænksom og engageret studerende, som betyder meget for mig. Det gør mig ondt, at hun ser sig nødsaget til at tage så drastiske midler i brug. Jeg ville ønske, det ikke var nødvendigt.

Jeg føler medansvar for, at mit barnebarn sultestrejker, for jeg og min generation har deltaget i og nydt godt af den vækst, som nu har bragt verden på randen af klimakollaps.

Derfor var jeg lettet, da verdenssamfundet vågnede op i 2015 og vedtog Parisaftalen, og lige så lettet, da Mette Frederiksens socialdemokratiske regering og et flertal i Folketinget vedtog bindende reduktionsmål for Danmark.

Så meget mere frustrerende har det været at se, at regeringens beslutsomhed ikke udmønter sig tilstrækkeligt i konkrete handlinger. Klimarådet har dumpet regeringens hidtidige klimaindsats, fordi den ikke anviser de nødvendige reduktioner, og fordi den indregner tekniske løsninger, som endnu ikke er færdigudviklede.

Trods disse klare meldinger fortsætter regeringen med samme kurs og fremturer i deres nylige landbrugsudspil med at løse landbrugets store udledninger med løsninger, der minder om den famøse hockeystavsstrategi, som udskyder de store beslutninger til et uvist tidspunkt i fremtiden.

Kan man på den baggrund – selv med vedtagelsen af det nye delmål for 2025 på 50-54 procent – have tillid til, at regeringen vil nå klimamålene uden hårdt pres?

Det har mit barnebarn ikke. For hende er klimakampen alvor. Derfor sultestrejker hun nu sammen med syv andre fra Den Grønne Studenterbevægelse med et krav om en genforhandling af regeringsperiodens klimaaftaler.

Som statsminister Mette Frederiksen tidligere har udtalt: »Vi skal vise vores børn, at vi tager klimakrisen og de grønne udfordringer alvorligt. For hvis vi ikke kan løse de problemer, som de unge har bedt os om at løse, så svigter vi ikke alene de unge. Så svigter vi troen på fremtiden.«

Lige nu sultestrejker mit barnebarn foran din arbejdsplads, Mette Frederiksen. Hun og de andre unge prøver med deres drastiske aktion at få dig til at handle nu. Min appel til dig er: Lyt til dem. Tal med dem. Svigt ikke deres tro på fremtiden.

Peter Kramhøft er farfar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Simonsen

Det er ikke kun Peter Kramløft og hans generation, der bærer ansvaret for klimascenariet. Mette Fredriksens generation er langt værre og mere kortsigtet og uansvarlig.

Her i Indre Østerbro kvarteret ses det tydeligt. De afsindige prisstigninger på ejer- og andelsboliger giver friværdi og lånemuligheder til store biler. Og de udnyttes.

Og nu støtter partiet, der engang sagde “cyklen først”, at endnu mere gadeareal anvendes til parkeringspladser. Og cyklister og gående betaler over kommuneskatten. Og får deres bevægelsesmuligheder stærkt indskrænket.

Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Pietro Cini, Annette Månestjerne og erik pedersen anbefalede denne kommentar
erik pedersen

MF og co har ingen interesse i at ændre på tingene. For dem er det stadig RETTEN til at æde det de vil, makrellen er forøvrigt truet og kan ikke fiskes bæredygtigt, størrelsen på bøffen og bilen er det der signalerer status. Da jeg var barn, født i 1964, var der et gængs udtryk “fattigfin” . Min mor brugte det om de naboer der levede over evne . I min optik er det os alle der nu lever “fattigfint” på klodens bekostning

Mvh Hanne Pedersen

Ete Forchhammer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar