International kommentar

Hvis vi benægter det biologiske køn, kan vi ikke føre kvindekamp

Det nye begreb om køn som noget løsrevet fra biologien, der alene beror på subjektiv identifikation og kultur, er ikke så frigørende, som dets fortalere bilder sig ind – tværtimod åbner det for, at gamle kønsstereotyper kan gøre comeback, skriver forfatter og journalist Åsa Linderborg i denne klumme
»Efter lange og hårde kampe er kønsrollerne med tiden blevet blødt op, men nu gør de gamle stereotyper comeback.« skriver Åsa Linderborg.

»Efter lange og hårde kampe er kønsrollerne med tiden blevet blødt op, men nu gør de gamle stereotyper comeback.« skriver Åsa Linderborg.

Emilie Lærke Henriksen

Debat
21. maj 2021

I efteråret 2019 dækkede jeg Moderaternas landsmøde i Västerås i Sverige. Et af de politiske forslag, som her skulle diskuteres, handlede om at indføre kønsneutrale personnumre. Talerlisten var ikke specielt lang. Til gengæld plæderede den ene efter den anden, som gik på talerstolen, for et inkluderende perspektiv, som ville lette hverdagen for transpersoner.

Jeg lyttede med store ører – overrasket over, at Moderaterna, et svensk søsterparti til Det Konservative Folkeparti i Danmark, viste sig så tolerant og progressivt – og så aldeles overbevist om, at alle selvfølgelig må identificere sig, som de vil.

Men så tog en sygeplejerske ordet. Hun forklarede, at kønsneutrale personnumre vil kunne skabe livsfarlige situationer ved akut ambulanceudrykning. Eftersom mænd og kvinder ikke har helt samme fysiske konstitution, kan det ske, at vi må behandles forskelligt.

Med andre ord: Køn findes, og køn spiller en rolle. Om vi så bryder os om det eller ej.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

20/maj/2021

Mmm ... som jeg har forstået det,
er mandens hjerne oprindeligt ud-
viklet til at kunne single-fokusere
(som jæger), og kvindens hjerne til
at multi-fokusere (for at kunne pas-
se på ungerne og husdyrene) :-) ...

Venlig hilsen
Claus

Christian De Thurah

Hvad jeg aldrig helt har forstået, er, hvordan man på en gang kan hævde, at biologisk køn ikke er en realitet, og samtidig mene, at man er født i en forkert krop. Hvis der ikke er noget køn, er det vel lige meget, hvilken krop man er født i - eller hur?

Randi Pedersen, Hans Houmøller, Kenneth Graakjær, jens christian jacobsen, Nike Forsander Lorentsen, Inge Lehmann, Ditte Trolle, Hanne Marie Zieler, Niels Elgaard Larsen, Josephine Kaldan, Henriette Bøhne, Lillian Larsen, Danny Hedegaard, Henning Kjær, Erik Karlsen, Steffen Gliese, Per Christensen, Flemming Olsen, Mette Eskelund, Colin Bradley og Lone Gravgård anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

I USA sidste år vedtog jordemoder forening at droppe ordet moder og bruge 'fødende personer' i stedet. Når det kommer så langt ud kan 98% af mennesker fornemme at der er galskab og hverken videnskab eller sociale retfærdighed der driver værket.
Så spørgsmålet er når så stort et flertal borgere i et demokratisk land kan gennemskue det her hvorfor kan skoler, universiteter, medier, forretninger statslige institutioner sundheds myndigheder oma ikke gennemskue det?
Svaret fandte canadisk kunstner, forfatter og journalist Jennifer Bilek. Dette er ikke noget græsrods bevægelse der forsvarer en undertrykt mindretal. Det er en retrograde sci fi vision der er ud på at skabe en form for 'disembodiment' turismen bakket op den farmaceutisk Industri og stenrige milliardær gennem fonde som Arcus.
Det handler om mega Bucks og masse marketing. Jeg troede det måtte være konspirationsteori da jeg først læste det. Men ikke længere.

jens christian jacobsen, Nike Forsander Lorentsen, Carl Chr Søndergård, Steen Obel, Flemming Olsen, Mette Eskelund, Henrik Günther og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Allan Nørgaard Andersen

@Christian De Thurah - transkønnede siger ikke de er født i en forkert krop, men at der er uoverensstemmelse mellem deres kønsidentitet og kroppen. Det er ikke så meget anderledes en den måde fx Åse Lindberg selv har det på, det fremgår af fotoet: hun synes ikke at hendes fysik er feminin nok, derfor har hun (se fotoet) iført sig neglelak, en vamset trøje, har arrangeret lokkerne så de bølger blødt og påtaget sig en lettere koket-udfordrende attitude. Langt de fleste "almindelige" kvinder synes ikke at deres biologiske krop er rigtig kvindelig, derfor make-up, unyttige kvaster og flæser på tøjet, upraktiske høje hæle osv. Og det forholder sig tilsvarende for mænd og vores tillærte kønsudtryk.

Det er en vigtig debat, der er meget at endevende. Det problematiske er, synes jeg, at Åse Linderberg har den uudtalte præmis, at man kun kan identificere sig lige så meget med at være kvinde, som hun selv tydeligvis anstrenger sig for at gøre, hvis man er født med to xx-kønskromosomer. Men for at få dét synspunkt til at gå op, så er hun nødt til at fornægte den faktiske eksistens af personer, som lige fra den tidlige barndom har insisteret på at tilhøre det køn, de ikke er tildelt fra fødslen.
Og hvis hun insisterer på at det biologiske køn er det udslagsgivende, så er der formodentlig ikke andet kvindeligt ved Åse Linderberg end hendes fysiologiske kropsfunktioner. For hun er jo næppe en mutation, som er født med neglelak.

Troels Ken Pedersen, Frej Sundgaard, David Zennaro, Steffen Gliese og David Adam anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Allan Nørgaard Andersen
Jeg synes nu ikke pointen i artiklen er, at det fornægtes, at der findes personer, hvis kønsidentitet ikke svarer til deres krop. Det gør da da utvivlsomt. Men man kan vel ikke slutte derfra og til, at kønsidentiteten generelt er uafhængig af biologien.

Randi Pedersen, Gustav Alexander, Inge Lehmann, Flemming Olsen og Mette Eskelund anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

Industrien er ondskabsfulde idet den går målrettet efter at påvirke børn der kan være usikre på sig selv og egne identitet af så mange grunde. Lykkes det industrien gennem skole undervisning at få sået den frø der hedder at fornemmelsen af 'at være forkerte' kan skyldes at man er 'født i den forkerte krop', ja så er barnet på vej til at blive kunde. Derefter handler det om at skærme barnet for alternative hjælpe til sine problemer ved at overbevise de professionelle der møder barnet at barnet kan beskadiges hvis man ikke helt og holdent bakker op om den forkerte krop narrativ (Kaldte "affirmation") indtil barnet er stor nok til at starte 'behandling' med såkaldte pubertets blokere. (En videnskabeligt meget lidt belyst behandling hvad angår langtids bivirkninger.) Ved tøj valg, navneskift, cpr skift, brug af modsatte pronominer, deltagelse i sport med modsat køn lukker barnet og behandler og måske også familien sig selv gradvis og subtilt i en mere og mere hermetisk forseglet kredsløb af handling og forklaringer der udelukker andre mulige indsats og perspektiver.
Det er sådan kulter virker. Men det gyselige ved netop denne kult er at den har haft så stor succes med at blive mainstream. Det skyldes de store summer penge der har proppet den op.

Niels Kristian Skjødt, Nike Forsander Lorentsen, Arnica Lykkegaard, Per Christensen, Finn Jakobsen, Mette Eskelund, Henrik Günther, Sören Tolsgaard og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

@Allan Nørgaard Andersen
Jeg mener at kunne huske mange transkønnede der har insisteret på "født i den forkerte krop" narrativ, heriblandt mediestjernen Jazz Jennings. Men hvad er en "kønsidentitet" for noget hvis den ikke er bundet op på kropslige egenskaber? Findes den i en del af hjernen eller et andet sted i kroppen? Eller er den noget metafysisk? En ekstra sjæl måske? Hvordan finder man selv ud af om man har en kønsidentitet og hvilke slags den er man har? Og hvordan kan man blive født med en, som mange påstår, før man overhovedet har stiftet erfaring med eller har ord for hvad køn er for noget? Og hvad kunne det betyde at blive "tildelt et køn" ved fødslen?
Undskyld for at stille så mange besværlige spørgsmål, men vi kan ikke bare sluge den her ideologi råt uden at stille disse spørgsmål mener jeg.

Inge Lehmann, Nike Forsander Lorentsen, Carl Chr Søndergård, ulrik mortensen, Mette Eskelund, Sören Tolsgaard og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Allan Nørgaard Andersen -

Jeg synes, du læser lige lovlig meget ud af Åsa Linderborgs temmelig afdæmpede udseende og påklædning.

https://www.google.com/search?q=%C3%A5sa+linderborg&source=lnms&tbm=isch...

Måske skyldes det, at du selv har et undertrykt behov for at klæde dig mere bamset, for at pynte på din hårpragt - eller hvad ved jeg?

Det gælder jo mange såkaldt 'kønsudfordrede' - eller hvad det hedder på nydansk - at trangen til glitter og glamour langt overstiger det normale ...

Men det kan jo også blive for kedeligt alt sammen. Har du nogensinde bemærket, hvorledes dyr i parringstiden - især hanner - gør sig til?

Og det er helt naturligt ;-)

Hans Houmøller, Kenneth Graakjær, Nike Forsander Lorentsen, Asiya Andersen, Colin Bradley, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Mette Eskelund

Christian De Thuray: Ja, du har fuldstændig ret. Selvmodsigelserne og de kognitive dissonanser står i kø i det her nye kønsidentitetsunivers.

Randi Pedersen, Inge Lehmann, Nike Forsander Lorentsen og Colin Bradley anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

Det mest bizarre ved diskussionen er at der åbenbart i visse ”intellektuelle” kredse existerer et udbredt ”identitets problem”, som er et problem. Med risiko for at få et copyrights problem, med Piet Hein:
Hvis jeg ikke tilfældigvis netop var mig
- hvor ville det føles aparte –
Så ville jeg gå ad min vårlige vej
Og inderligt ønske jeg var det

Men hvis netop det var forment en
Og man skulle vælge blandt resten....
Så ville jeg være en hvid syren
Som står og blomstre i blæsten

Hans Houmøller, Inge Lehmann og Colin Bradley anbefalede denne kommentar

Svar til Åsa Linderborgs ”Uden kvinder, ingen kvindekamp”, Information 21. maj 2021

Ja, vi bliver nødt til at tale om køn, men det kræver at vi holder tungen lige i munden, og ikke lader os gribe af panik over at verden er mere forunderlig, end vi lærte som små.

Åsa Linderborg ser ud til at mene at biologisk køn nødvendigvis må være synonymt med begrebet ’kvinde’, men hendes argumentation hviler på denne definition.
Hun argumenterer ikke for at definitionen er rimelig.

Det er et problem, da det netop er definitionen der er til diskussion.

Diskussionen bliver sværere af at ændringer af forældede definitioner kalder på nye løsninger og ny sprogbrug – og at bagstræberiske kræfter vil prøve at fremme deres egen agenda ved at fiske i rørte vande.

Vi er altså nødt til at være skarpe på hvad vi snakker om; hvad der er nødvendige ændringer og hvad der er refleks-reaktioner baseret på gammelt tankegods.

Det ville være dejligt nemt hvis det simple billede vi lærte i folkeskolen holdt, men at folk med XX kromosomer er kvinder og folk med XY kromosomer er mænd er en approksimation.
Det er en grov klassifikation der er nyttig som tommelfingerregel, men ikke giver et dækkende billede.
(Ligesom med Bohrs atommodel: Der er vel ikke nogen der stadig tror at atomer er små solsystemer med elektroner pænt kredsende om kernen som små planeter? :-)

Der er alle mulige former for variation i kromosomer og hvordan de udtrykkes. Der er personer med XY kromosomer der ikke reagerer på mandlige kønshormoner, og derfor har fulde kvindelige kønskarakteristika og ligefrem har født børn. Der findes også ægte hermafroditter med dobbelte sæt af kønsdele og der er mænd der er tiltrukket af mænd og kvinder der er tiltrukket af kvinder.

Og så er der folk hvis kønsidentitet ikke stemmer med deres kromosomer og deres kønsdele.
Det er ofte en kraftig følelse fra en tidlig alder, og selv om det måske kan være ubekvemt for os andre, kan vi ikke bare blive ved med at feje det ind under gulvtæppet.
Det er et reelt fænomen, der ligefrem kan måles på hjerneskanninger.
Selvmordsraterne er skyhøje blandt transpersoner der ikke bliver anerkendt for dem de er, og de falder til samme niveau som det køn de identificerer sig med når de anerkendes, så at antyde at det er valg, og at subjektiv identifikation ikke er valid, er derfor kynisk og i strid med fakta.

At anerkende at der ikke er en en-til-en korrespondance mellem kromosomer, kønskarakteristika, seksuel tiltrækning og socialt køn som muliggør en binær opdeling i ’kvinder’ og ’mænd’ er nyt, men ikke verdens undergang.

Vi må se på hver situation for sig og finde løsninger der er praktiske i stedet for at stritte imod ændringer blot fordi de strider mod en klassifikation vi godt kan lide.

Personnumre kan ikke være den eneste måde sundhedspersonale kan vurdere hvilken behandling der er relevant. Det ville for eksempel være meget dumt at basere en behandling på personnummer hvis en transperson var i fuld hormonbehandling. Personnummeret er nøglen til patientens journal, ikke determinerende for behandlingen. Hvis ens sociale køn ikke stemmer med ens kromosomer vil det måske være en ide at bære et kort tilsvarende de doner og blodtypekort mange af os bærer rundt på.

Det er noget sludder at kønsstereotyper nødvendigvis forstærkes ved at anerkende at virkeligheden er mere mangfoldig end mange af os bryder os om.
Når betegnelsen ’kvinde’ ikke kan kobles entydigt til bestemte kønskarakteristika kan den da slet ikke kobles til lyserødt og passivitet. At nogle kvinder passer med stereotyperne, kan da aldrig være et argument for at alle skal overholde dem, eller at de der ikke overholder dem ikke er kvinder.
At konservative kræfter igen-igen prøver at putte folk i kasser, er et problem ved konservatismen, ikke den nye viden om køn.

Hvilke betegnelser der kommer til at vinde frem er en organisk proces. Det er ikke noget der skal forhindres af traditionens vogtere. De nye ord kan virke mærkelige første gang man støder på dem, men hvordan kan større præcision være en dårlig ting?

Åse Linderborg slutter af med en stråkvinde af format. Ingen ønsker at fjerne kvinder fra ligningen, diskussionen går på om gruppen kan udviddes, så selvfølgelig vil der være kvinder til at føre kvindekamp. Afkoblingen af socialt og biologisk køn vil netop understrege det uholdbare i forskelsbehandling på grund af køn.

Vi kan være nødt til at se på det biologiske køn i visse situationer, som i sundhedsvæsenet eller i meget specifikke situationer, men vi må i hvert tilfælde se på om der reelt er grund til at se på det biologisk køn eller om det ikke er tilstrækkeligt at vurdere folk på deres sociale køn.

Anna Rønne, uffe hellum, Steffen Gliese, Troels Ken Pedersen, Rasmus Hansen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Det forplumrer også diskussionen her, at der ikke skelnes mellem forskellige typer transkønnede. Der er dem, som absolut føler sig som "det andet køn" og så er der de non-binære. Den første gruppe er stort set enige om at kæmpe for lettere adgang til juridisk kønsskifte, mens den anden gruppe er tilhænger af kønsneutrale personnumre.

Det fører til generalisationer som transbevægelsen, der bestemt ikke er nogen samlet bevægelse. Alene i Danmark er der for tiden 3 forskellige organisationer, som beskæftiger sig med transspørgsmål. Desuden er der flere foreninger for interkønnede, som også har et ønske om at blive hørt her.

Det er givet, at det kønsneutrale personnummer vil give en række myndigheder en række problemer, men de kommer uanset, for de er ikke numre nok i fremtiden alligevel. Men selv hvis man havde numre nok, så er det vel ting, som man kan løse.

Når sundhedspersonale møder patienter, så bør de møde os med åbent sind og ikke lede efter statistiske kategorier. Jeg har selv oplevet at blive indlagt på hjerteafdelingen, fordi de troede jeg havde hjerteanfald. Jeg mente som astmatiker, at det føltes som lungebetændelse. Først dagen efter fik jeg en læge, som undersøgte det ordentligt, og ingen af os havde ret, for det var bronkitis. Jeg synes dog, at jeg vandt 0,9 - 0 alligevel.

Linda Klein, uffe hellum og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg drømmer af og til, om en skøn fremtid, hvor folk spørger bare en enkel transperson, eller googler "trangender 101" inden de skriver et læserbev om kønsidentitet til Information.

David Zennaro, Steffen Gliese og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Det er mig en kilde til nogen undren at se hvordan så mange folk bliver ved med at insistere på at transkønnede og deres støtter skulle mene at "biologisk køn ikke er virkeligt", når nu det et ret åbenlyst for observatører der rent faktisk kigger efter at mange transkønnede påtager sig meget betragtelige risici og både sociale, økonomiske og andre personlige omkostninger for at komme til at gennemgå meget konkrete, kropslige forvandlinger. Transkønnethed er ikke bare et spørgsmål om overfladiske følelser og lidt makeup, og det kræver et vist mål af viljefast uvidenhed at blive ved med at påstå det.

For et groft men lidt mere realistisk overslag over befolkningsandet og kønsvarians, se f eks: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/lgbt/t...

Josephine Kaldan

Kvinde og mand skal ikke ud af sproget. Man kan godt arbejde for transpersoners identitet og rettigheder uden at fratage andre deres.

Maxim Usynin, Randi Pedersen, Hans Houmøller, David Zennaro, Anne Margrete Berg, Inge Lehmann, Mette Eskelund, Nike Forsander Lorentsen, ulrik mortensen, Birthe Drews, Sören Tolsgaard og Colin Bradley anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

@Troels Ken Pedersen - nej det skulle man ikke tro men se videoen her og bemærke ca. 11.20 ind i videoen Nicholas Mattes ord:
https://www.youtube.com/watch?v=kasiov0ytEc&t=2828s
Fyren er en professor og ikke en 'flat earther' men han siger klar som himmelen "Basically it's not correct that there is such a thing as biological sex." Fyren underviser i Gender Studies, på en universitet!!
Skal man blot ignorere pap anden eller skal man gå ham på klingen og tvinge ham til at forklare hvad han mener med sådan nonsens? Jeg ville da være meste tilbøjelig ikke at spilde tid på ham, men disse mennesker med deres bagstræberisk ideologi er i gang med at forpurre akademiske standarder for sandheden og fordærve, - hvis ikke helt bandlyse, - diskursen blandt den brede befolkning om visse emner der har at gøre med køn og identitet. Der er nogle situationer hvor ræsonnement ikke har andet valg end at forsvare sig tænker jeg.

Randi Pedersen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

Der tales ofte om, at samfundet bør anerkende én som "dén man er". Men samfundet kan i virkeligheden kun anerkende éns ønske om at leve som dén, man føler sig som.

Samfundet, ja selv éns nærmeste, kan jo ikke sætte sig til doms over, om éns identitet er ægte eller ej. Mange transkønnede har på uretfærdig vis fået en dårlig tilværelse, fordi samfundet alligevel forsøgte at gøre det.

Hvad samfundet kan gøre, er at anerkende de transkønnedes ligeværdighed, når de lever deres identitet. For eksempel ved tildelingen af cpr. nr. og juridisk køn. Det er hér, at en borger- eller menneskerettighed kan ligge: den principielle ret til samfundets anerkendelse i éns ønskede kønsrolle.

I så fald er det ikke samfundets anerkendelse af en tilstand, men af en handling. Ikke af en følelses ægthed, men af personens individuelle selvbestemmelse.

Med hensyn til sproget, så synes jeg, at det bør være virkelighedsorienteret og så vidt muligt ukompliceret. Virkeligheden er, at langt de fleste mennesker har en entydig kønsidentitet, som er i overensstemmelse med deres biologiske køn ved fødslen. Vi siger, at jorden er rund, selv om den ikke er perfekt kuglerund. Det gør vi, fordi vi laver et sprogligt kompromis mellem præcision og enkelthed. Vi siger blot "danskere", ikke: "danskere, danskerinder og danske nonbinære". Det er underforstået, at "danskere" er personer af alle køn, ikke kun mænd.

Jeg anerkender idéen med at lave sproget om for at gøre det mere inkluderende. Men sproglig inklusion handler om mere end kun de kønslige mindretal. Sproglig inklusion drejer sig også om at gøre sproget letforståeligt og letanvendeligt for alle dem, der ikke har uddannelse, er ordblinde, har fysiske problemer med sprogbrugen, eller arbejder i vores land som tilflyttere udefra og skal lære sproget, m.fl. Det skal være muligt for alle at kunne gå til en demonstration med et selvlavet banner, uden at risikere at blive latterliggjort som sprogligt ukyndige. M.v.h.

Birthe Drews

Jeg har stor respekt for menneskers ret til at have sin egen identitet og til at have forskellige kønsopfattelser.

Jeg mener også, jeg har lov til at have min identitet. Jeg opfatte mig som kvinde - med livmoder, graviditetsstrækmærker og andre kendetegn, jeg anser for at være kvindelige.

Vil det ikke være diskriminerende for mig, hvis jeg ikke længere kan betegne mig med det, jeg identificerer mig med, fordi nogle andre har det svært med den betegnelse ud fra deres egen kønsidentitet?

Måske vi bare skal udvidde spoget- som vi vel er i gang med - og så inkludere de betegnelser, som mennesker med en anden kønsidentitet finder betegnende for dem?

Jeg mener, det er helt i skoven at skulle finde på andre beskrivende ord til den majoritet af kvinder, der er født med to X-kromosomer. Jeg identificerer mig ikke som f.eks. livmoderbærer eller menestruratør. Det er i øvrigt heller ikke særligt inkluderende for de kvinder, der har mistet deres livmoder eller ikke menestruerer.

Der er stadig områder, hvor det biologiske køn spiller en rolle. Som nævnt i debatindlægget, så er sundhedsområdet et eksempel. Kvinder har f.eks. Ikke samne vilkår som mænd i forbindelse med behandling af hjerte-kar-sygdomme, da langt det meste forskning på området er foretaget på mænd. Autistiske piger er dårligere stillet i forhold til udredning end autistiske drenge, idet diagnosekriterierne er udviklet til drenge, og autismen kan have et anderledes udtryk hos pigerne.

Kad os fastholde kønsbetegnelserne, udvidde med flere kønsidentiteten - og så skal vi fortsætte arbejdet med at fjerne fastlåste kønsroller og lade alle, uanset kønsidentitet, betegne sig som de vil, gå klædt som de vil og gøre de ting, der passer til dem.

Randi Pedersen, Hans Houmøller, Bo Klindt Poulsen , Colin Bradley, Inge Lehmann, Ditte Trolle og Rikke Halberg anbefalede denne kommentar
Birthe Drews

Der skulle stå: Lad os fastholde de eksisterende kønsbetegnelser, udvide med flere kønsidentiteter...

Anders Thornvig Sørensen

Colin Bradley 22. maj, 2021 - 01:37

Overordentlig interessant link. Jeg synes det er godt, at den omtalte lov mod diskrimination blev vedtaget. Omkring brugen af personlige pronomener, så skal en lærer følge undervisningsinstitutionens retningslinjer og i øvrigt optræde loyalt over for sin arbejdsplads. Skolens eller universitetets regel skal overholdes, når den siger, at ikke-binære der ønsker det, skal omtales i flertal.

Når det er sagt, så tror jeg det måske ville være bedre at opfinde et helt nyt tredje køns personligt pronomen til at omtale ikke-binære personer. Det ville afspejle eksistensen af disse identiteter i den virkelige verden med et selvstændigt sprogligt udtryk. Forvirringen over at omtale én person som flertal ville blive forhindret.

Uanset hvad man vælger, er det bedst med en central beslutning ovenfra, f.eks. i et nationalt sprognævn eller en ekspertgruppe. Det giver en fælles standard at holde sig til, så folk ikke vælger forskellige løsninger.

Jens Jensen

Jeg kan kun have ondt af dem, der er rigtige trans, og som bliver taget som gidsler i denne ideologiske kamp og bliver bruget som "props"

Og til dem der forsvarer denne religion
Kan jeg kun bede om at dykke ned i "critical race theory"

For dette er ikke en kamp for eller imod transkønnet.
For hvordan er vi nået her til, hvor vi skal give folk ret i deres religion og forskruet syn under påskuddet, at vi skal udvise hensyn? Hvor deres følelser betyder mere en fakta?

For der er en meget stor forskel i at give plads til, at de kan dyrke deres religion til, at de skal bestemme over en. Igen igen prøv at dykke ned i ”critical race theory”

Men ellers så kan Blaire White varmt anbefales, hvis man vil dykke ned i verden om det at være transkønnet og de forskellige problemstillinger
https://www.youtube.com/channel/UCDmCBKaKOtOrEqgsL4-3C8Q

"at smide barnet ud med badevandet"
Skal der være plads.. ja tak! Men når vi ikke vil tage med den forvirring, som vi giver børn i ,at vi ”bare” gøre tingene flydende, for børn har bruge for rammer. De elsker rammer, og men elsker også at bryde dem, men rammer hjælper dem til at udtrykke sig på sunde måder og giver tryghed.

Men JA, rammer passer ikke til alle, og der er så mange børn, der gå igennem en fase (dette ses tydeligt i data omkring transkønnet), men det vil man ikke snakke om, for vi skal hjælpe dem til at blive det modsatte køn, selvom det skader dem.

Så vi ender med at ”redde” de få, men så skader vi de mange. For der er mange derude, der har fortrudt deres kønsskifte eller er vokset fra deres ”forvirring”.

Igen igen jeg kan kun have ondt af dem, der er rigtige trans, og at blive taget som gidsler i denne ideologiske kamp og bliver brugt som "props".

Nike Forsander Lorentsen og Mette Eskelund anbefalede denne kommentar
Jens Jensen

"Hvis vi benægter det biologiske køn, kan vi ikke føre kvindekamp"
Problemet er, at der er så mange af feministers mærkesager, der ikke giver mening, hvis man tager ens køn med og de medførende biologiske tilbøjeligheder dette medføre med ind i ens udregning.

For denne kamp om, at der ikke er en kønsforskel, kommer i mange afskygninger
Så som: "Danmark halter langt bagefter vores nabolande, når det gælder ligestilling i politiet" https://www.information.dk/moti/2021/05/danmark-halter-langt-bagefter-vo...

vi kalder det ligestilling.. for vi skal være og vi er ens. Dette kan man kun syntes hvis man ikke må/vil tage biologi med i sin udregning..

Så denne kønsforskel fornægtelse komme i mange former...

Anders Thornvig Sørensen

Colin Bradley 21. maj, 2021 - 09:29

Jeg har ikke kunnet finde nogen steder, hvor American College of Nurse-Midwives (ACNM) skulle have besluttet at fravælge brugen af ordet "moder" til fordel for "fødende person".

ACNM har derimod besluttet, at betegnelsen skal vælges efter, hvad den vedkommende person selv ønsker. Dvs. det store flertal af gravide kvinder, der ser sig selv som mødre, vil fortsat blive kaldt kvinder og mødre. Men hvis de ikke ønsker at blive kaldt for kvinder eller mødre, kan de i stedet blive til- og omtalt med den neutrale betegnelse "fødende person".

Det er sket bl.a. som reaktion på Trumps forsøg i 2020 på at genindføre en diskrimination i sundhedsvæsenet, som Obama tidligere tidligere havde fjernet.

https://www.midwife.org/american-college-of-nurse-midwives-strongly-oppo...

https://www.commonwealthfund.org/publications/issue-briefs/2021/mar/comm...

Tilsvarende for universitetshospitalerne i Brighton og Sussex, i Storbritannien:

"The vast majority of midwifery service users are women and we already have language in place they are comfortable with. This is not changing and we will continue to call them pregnant women and talk about breast feeding.
Adding to the language we use, and that people are comfortable with, ensures we are providing individual care for every person."

https://www.bsuh.nhs.uk/maternity/wp-content/uploads/sites/7/2021/01/Gen...

Inge Lehmann, David Zennaro og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

@Anders Thornvig Sørensen
Ja, en ting er at man som individ får et valg og det er vel helt i orden, hvis man foretrækker ikke at omtales som mor. Noget andet er når der nedskrives pamfletter, oplysnings tekst, dialog mellem myndigheder og offentlighed mm at man vælger for ikke at støde en bitte lille mindretal, at støde i stedet det helt store flertal, og finde et eller andet totalt kejtet udtryk for kvinde såsom menstruatører, livmoder ejere, fødende mennesker osv.
Hvordan ville du have det med at blive omtalt som ejakulerende i stedet for mand?

Randi Pedersen, Mette Eskelund, Inge Lehmann og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

Man er nødt til at tænke sig om før man hopper på vognen med "folk skal have lov at blive anerkendt for den de nu identificerer sig som". I sin helhed lyder det umiddelbart så harmløst, retfærdigt, liberal og tolerant, men det har vidtgående konsekvenser hvis det "at blive anerkendt, som den man identificere sig som" betyder at transkønnede kvinder derved får lov at dyrke kvindesport, hvis man som lesbisk ikke kan få lov at være i fred på dating sites, hvor man ønsker kun at møde andre lesbiske kvinder, men tvinges til at forholde sig til 'lesbiske' transkønnede der også ønsker at date med lesbiske kvinder, hvis en kvinde skal accepterer når hun ønsker sig en kvindelig gynækolog at det lige så godt kunne være en transkønnede gynækolog, at hvis en kvinde bliver varetægtsfængslet hun skal acceptere at blive kropsvisiteret af en transkønnet politibetjent, at som fanger hun skal finde sig i at nogle af de andre fanger kan være trans kvinder stadig med hele hankønsdelene intakt, oma. Derudover stiger statistikken for kvindelige sexforbryder lige nu i UK og USA og hvorfor det? Jeg synes ikke det er en bagatel at kvinde renommeet belastes med den slags for forbrydelser kvinder reelt ikke er skyldig i, og det gør det yderst vanskeligt at lave pålidelig forskning på området.
Det er en Pandoras æske det her som ikke blive nemt at fortryde og lukke i igen når først man har åbnet den.

Mette Eskelund, Inge Lehmann og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

Colin Bradley 23. maj, 2021 - 10:44

I forvejen bliver mine arme og ben omtalt som "ekstremiteter", og så længe de leverer varen, rager det mig en papand.

Anders Thornvig Sørensen

I de linkede tekster noterer jeg i øvrigt den fortsatte brug af ordet "maternal", på dansk moder- eller moderlig.

Men ja, hvis man sprogligt begynder at lave et tredje køn, kan det rumme et potentiale til forgrening. Nu har jeg kun refereret til dansk og engelsk, hvor det er forholdsvis simpelt at konstruere et nyt personligt stedord for tredjekønspersoner. I romanske sprog, som hele vejen igennem er opbygget med en grammatisk opdeling af verden i to køn, ville det rejse et grundlæggende spørgsmål.

Det er ikke min opgave at tage stilling til, hvordan andre lande indretter deres sprog, men jeg kan konstatere, at i Frankrig og Spanien har man diskussioner om det spørgsmål. Af grunde jeg tidligere har nævnt, ville jeg for mit vedkommende være forsigtig med at vende verden på hovedet for 99% af befolkningen, af hensyn til 1%.

Der er også det hensyn at tage, at engelsk, spansk og fransk m.fl. er verdenssprog og officielt sprog i mange lande. Logikken med centrale beslutninger ville i så fald pege hen imod først at søge konsensus mellem et stort antal lande, inden det enkelte land begyndte at ændre på sprogets struktur. M.v.h.

Inge Lehmann og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

Jeg fik ikke nævnt, at rumænsk har bevaret intetkøn fra oprindelsessproget latin.

Om intetkøn i sprog som tysk, latin, rumænsk eller polsk m.fl. virkelig er den løsning de ikke-binære søger efter, er så et andet spørgsmål. På tysk bruges det mest om upersonlige ting, dyr og mindreårige mennesker, m.m.

Gustav Alexander

Troels Ken Pedersen,

Du er vældig glad for at påberåbe andres uvidenhed, men det kunne måske betale sig at sætte sig ind i de teoretiske strukturer, der gør sig gældende for en bevægelse, som du vedholder at frigøre fra legitim kritik.

I trans-bevægelsen er bestemt ikke en homogen størrelse, men den henter sit kønssyn i Judith Butler's idé om 'Køns identitet', begrebet opstod i 60'erne, men dets rolle samt moderne betydning stammer fra Butler. Idéen bag kønsidentitet er netop at køn er noget vi 'performer' socialt og ikke noget, der primært kan forudsiges via vores biologiske køn. Hvad der ifølge dette begreb bestemmer vores kønslige udtryk, er altså vores konstruerede selvforståelse af vores 'køns identitet' og IKKE vores biologiske køn (her det lettere på engelsk, med sprogets opdeling af sex og gender). Begrebet afviser derved relevansen af vores biologi for vores kønslige udtryk i form af vores seksuelle orientering, eller kønslige selvforståelse.

Det er ganske vidst en uforsvarlig position, da vi jo ved at vores biologiske køn i langt de fleste tilfælde også kan forudsige vores kønslige udtryk rent socialt, men det er ikke desto mindre begrebets pointe, samt det teoretiske ophav til transbevægelsens idé om køn som konstrueret og ikke biologisk.

Du kan læse en god forklaring samt kritik af køns identitet som begreh her: https://quillette.com/2021/05/18/lesbians-arent-attracted-to-a-female-ge...

artiklen er skrevet af den lesbiske filosof Kathleen Stock, der jo kva sit arbejde er professionelt engageret i disse diskussioner. Blot så vi undgår flere letbenede påstande om, hvordan kritikere blot ikke "forstår" hvad der kritiseres. Deter jo ikke mindst lige så vigtigt at forstå hvad man støtter.

Mads Jakobsen, Inge Lehmann, Nike Forsander Lorentsen og Colin Bradley anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Det skal lige tilføjes at det er køn som performance, der udgør Butler's originale biddrag til ideen om kønsidentitet.

Anders Thornvig Sørensen

Gustav Alexander 23. maj, 2021 - 19:15

Herfra skal der lyde anerkendelse for linket, inkl. de medfølgende kommentarer.

I spørgsmålet om biologisk kønsdefinition ved fysisk kønsskifteoperation er verdens lande delt i 3 grupper:

1) Den hårde konservatisme: fysisk kønsskifteoperation anerkendes ikke juridisk; fødselscertifikatets definition af kønnet (på biologisk grundlag) gælder på livstid, uden mulighed for ændring.
Et betragteligt antal lande har stadig denne regel.
2) Den moderate konservatisme: fysisk kønsskifteoperation anerkendes juridisk, men er en afgørende betingelse for at ændre fødselscertifikatets definition af kønnet.
Denne regel blev i stigende grad udbredt siden 1950'erne. Dens indførelse er typisk sket sammen med oprettelsen af faste lægelige procedurer for hormonbehandling, socialt-juridiske procedurer med en prøveperiode i det ønskede køn inden operationen, osv.
3) Liberalismen: frit juridisk kønsskifte, uafhængigt af eventuel kønsskifteoperation.

Indebærer nr. 2, den moderate konservatisme, en anerkendelse af, at kønsskifteoperation ændrer kroppens biologiske kønsdefinition? Jeg tror, at svaret i virkeligheden nærmest er benægtende. Der sker en modifikation, da fjernelsen af det mandlige kønsorgan ændrer varigt på kroppens egen hormonproduktion. Men kroppens genetik forbliver uændret. For en mand der skifter køn til kvinde, bliver det - også efter kønsskifteoperation - en evig kamp resten af livet for at bevare kroppens kvindelige form og udseende mod naturlige kræfter, som stræber tilbage mod den biologiske mandlighed.

Det har myndigheder, lovgivere og lægevidenskab længe været klar over. Alligevel accepterer den moderate konservatisme en ændring af fødselscertifikatet. Dvs. den prioriterer personens fysiske fremtræden over de biologiske realiteter, strengt taget.

Hvilket bringer mig til Judith Butler: Idéen om kønnet som "social performance" er ikke grebet ud af luften, men kan i hvert fald til dels henvise til gængs praksis og/eller gældende lov i mange moderat-konservative lande siden 1950'erne. Hendes kritikere må gøre op med sig selv, om de deler holdning med den hårde konservatisme i (1) - eller hvor de ellers står i spørgsmålet om forholdet mellem biologiske og sociale realiteter.

Colin Bradley

Jeg forestiller mig jeg delvis er enig med Butler hvis jeg har forstået hende rigtigt. (Jeg er dog ikke masochist og har derfor ikke forsøgt mig med kildeteksten.) Hendes fokus på "performative acts" svarer - synes jeg selv - nøje til min opfattelse af hvad det engelske ord "gender" (ikke gender, som det bruges i grammatisk mode) betyder, nemlig et system af signaler, der kan og meste er - og bliver - brugt til at signalere den sex man er og ønsker at andre skal opfatte man er, i mange forskellige sammenhænge; men første og fremmeste selvfølgelig i den sammenhæng, hvor man forsøger at tiltrække en mage til seksuel parring. Det er ikke et system man er født med intuitivt viden om; det er ikke en viden der er skrevet ind i vores gener. Det er til gengæld skrevne på uskrevne måde i en samfunds kodeks, der drager mening, sammenhæng og integritet fra den prævalente kultur samfundet hælder til. Vi er nødt til at lære systemet i vores interagerende med det samfund vi er en del af. Det samme siger Butler. Kønsidentitet er ikke et væsentligt indfødt egenskab som automatisk hører til det, at være menneske. Det er noget vi skal lære selvom, ifølge Butler, store dele af det læres på underbevidst plan og ikke i studeret refleksion men i løbet af gentagne handlings-feedback løkker. ("legacy of sedimented acts")
Om vi taler om 'performance' eller 'signaler' forekommer mig næsten ligegyldig. Både er afhængig af en audiens der kan give en respons. Uden audiens er både performance og signalering tomme meningsløst gestikulation. Alene på en øde ø ville selvopfattelse af kønsidentitet til sidst falde fra. Essensen med at sige at noget er 'performative' er at det kun skaber mening i relation med andre mennesker.
Så moderne gender ideologi er radikalt i og med at den afviger fra Butler og de Beauvoir og mig(!), ved dens påstand om at kønsidentitet er noget vi har fra fødslen intuitivt viden om, fordi det er bare noget, der er konstitueret i livmoderen og ikke er noget vi kan lave om på. (hverken bevidst eller ubevidst). Det er nemt nok at forstå hvordan ideen opstod eftersom flere årtiers ideologisk kamp for at få homoseksualitet accepteret, som noget nogle mennesker bare er født med og ikke kan lave om på, lykkedes. Men der er en væsentlig forskel her, i og med at homoseksualitet er en seksuel orientering, hvilket trans kønsidentiteter bestemt ikke er. En persons seksuel orientering kommer til udtryk som lyst eller mangel på samme i intimt relation med et andet menneske, mens en persons kønsidentitet kommer kun til udtryk ved at vedkommende verbalt informerer om det. Der kunne tænkes flere sammenhæng hvor en person f. eks. kunne klæde sig på, som modsat køn uden at det ville være sikker tegne på en egentlig kønsidentitet.
Endvidere siger en annonceret kønsidentitet ikke noget om ens egentlig seksuel orientering. Det fører til groteske situationer hvor en person, født som han køn, påtager sig en kønsidentitet som hun, men bevarer sin seksuel orientering som heteroseksuel mand, og dernæst vil insistere at fordi hans/hendes kønsidentitet er hun køn, derfor må hans/hendes lyst til kvinder være udtryk for en lesbisk seksuel orientering, og endda kan man læse nogen skriver f. eks at deres pikke er "dame-pikke". I de værste tilfalde bruges denne tortureret tankegang til at klandre ægte lesbiske kvinde for at være trans fobisk hvis de nægter principielt at overveje mulighed for samleje med en trans kvinde, der også ville kalde sig lesbisk. Så er vi virkelig langt ud og efter min overbevisning afslører den moderne trans ideologi derved sig selv for at indeholde et betydeligt element af både homofobi og misogyni.

Der er faktisk intet progressivt med ideologien i den seneste udgave, som vi nu oplever den med alle midler forsøgt solgt til offentligheden, og dens validitet regredierer til og falder tilbage på gamle kønsroller stereotyper som kvindebevægelsen har brugt 150 år på at få nedkæmpet.

Mette Eskelund, Inge Lehmann og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Anders Thornvig Sørensen,

Jeg er helt sluttet med standpunktet at biologisk køn ved fødsel er primær determinant for kønsidentitet med ganske få 'outliers'. Det ved vi, fordi det gælder for størstedelen af mennesker på hele kloden. Troels' eget link henviser til at der findes op mod 2% transpersoner i Danmark, ergo har vi mindst 98% for hvem, deres "kønsidentitet" forudsiges korrekt af deres biologiske køn. De disonnancer, der skal forklares ligger hos transbevægelsen.

Jeg mener ikke at man er blevet et modsat køn, fordi man gennemgår en operation eller hormonbehandling.

Problemet med køn som performance er, som Kathleen Stock også nævner, at det ikke kan forklare reproduktion, som evolutionær betingelse for artens vidergivelse. Man får en overkompleks forklaringsmodel, hvor den overvælende majoritet af "ciskønnede", hvis identitet stemmer overens med deres biologiske køn, er det pga socialisering, uden skelen til reproduktionens evolutionære nødvendighed. Vi har altså I Butlers syn et lykkeligt tilfælde, hvor mennesker socialiseres til hvad, der tilfældigvis også stemmer overens med evolutionære imperativer.

Jeg vil mene at Butlers støtter må se kritisk på de teorier, som de heri støtter. Konsekvensen for kønsidentitet af at se køn, som noget der performes og ikke medfødes, er jo netop at 98% af befolkningens kønsidentitet bliver uforklarlig, hvilket er en af Kathleen Stocks centrale pointer.
En teori skal gerne forklare mere af virkeligheden, end den gør uforkarlig. Det forholder sig imidlertid omvendt med Butlers ide om 'performance' her forklarer hun 2% af befolkningens kønsidentitet, mens hun gør de resterende 98% uforklarelig, da biologisk determinisme jo afvises.

Jeg synes at man som støtte til transbevægelsens teoretiske korpus er nød til at tage kritik seriøst og engagere sig i dens detaljer - samt detaljerne i ens eget teoretiske baggrund - istedet for blot at afvise al kritik, som manglende forståelse for ideologiens allerede-eksisterende ret til ophøjelse til status af "total" sandhed. De må gøre op med sig selv, hvordan de skal forene deres ide om køn som primært socialt konstrueret med de observationer vi samtidig kan gøre os ifht til udbredelsen af ciskønnethed og dets funktion for artens reproduktion.

Rikke Nielsen

Det er nok lidt lettere at have denne debat på engelsk, hvor der er en skarp adskillelse mellem "sex" (det biologiske) og "gender" (den sociale konstruktion). Her blander vi det sammen i en stor pærevælling og det kommer der intet konstruktivt ud af.

Rikke Nielsen

Jens Jensen, for, hvad er det da i det biologiske køn, der gør, at kvinder ikke må være politibetjente?

Anders Thornvig Sørensen

Jeg er langt hen ad vejen enig med Colin Bradleys seneste bidrag. Det er vigtigt at skelne mellem kønsidentitet og seksuel orientering, selv om de to ting relaterer til hinanden.

Det er et generelt problem ved debatter om disse emner, at man altid kan bruge nogle sjældne ydertilfælde til at undergrave snart sagt enhver påstand. Jeg er ikke selv hævet over at gøre sådan, som man kan se ovenfor.

Mit indtryk er, at den liberale løsning foreløbig fungerer godt i Danmark, fordi der i samfundet er en fællesforståelse om rimelig adfærd. Vil man skifte juridisk køn, er det ikke et juridisk krav at leve tilsvarende, men ude i det virkelige liv er det en almindelig social forventning fra omverdenens side. Uden at man i øvrigt behøver at overdrive. Sådan bør det også være efter min mening. Måske kan dette være et fyldestgørende svar fra min side til Gustav Alexander.

Den gode professor, som i Colins Bradleys link hævdede, at kønnet er en rent social konstruktion for hele menneskedens vedkommende (sådan forstår jeg det), ser jeg som et eksempel på forlæsthed. Jeg har ikke beskæftiget mig ret med ham, for man har altid kunnet finde mange ejendommelige ting i elfenbenstårnenes gemmer.

Men han kan godt have ret i, at der findes ikke-binære studerende, for hvem det ikke blot er en leg med fremmedord , men for hvem det virkelig er en bitter personlig ydmygelse, hvis læreren foran hele klassen gentagne gange erklærer, at de af princip skal tiltales som enten han, hun eller begge dele på en gang. Hvis det er skolens eller universitetets politik at gøre sådan, må man tage den dérfra. Hvis det derimod blot drejer sig om lærerens egen private sproglige renhedspolitik, er der noget som ikke rimer. Det er en af lærerens primære opgaver at skabe en atmosfære i klassen, hvor alle studerende kan føle sig trygge og velkomne, ikke kun af rent menneskelige grunde, men også fordi det gavner undervisningen.

Colin Bradley

@Anders Thornvig Sørensen
"Den gode professor, som i Colins Bradleys link hævdede, at kønnet er en rent social konstruktion for hele menneskedens vedkommende (sådan forstår jeg det), ser jeg som et eksempel på forlæsthed. Jeg har ikke beskæftiget mig ret med ham, for man har altid kunnet finde mange ejendommelige ting i elfenbenstårnenes gemmer."

Tja, sådan har det nok været i årtierne i elfenbenstårnet, og så længe det foregik deroppe kunne det være lige så gak som det skulle være, for det forvoldte ingen skade i det virkelige liv. Og det er hvad der har ændret sig nu, og begynder at få store negative konsekvenser for mennesker alle vegne i samfundslivet. Problemet politisk med det her at der er krav om at hele pakken sluges råt uden forbehold eller spørgsmål. At stille spørgsmålstegne ved en bestemt del af den tages som kritik af det hele, så for at være på "den rigtige side af historien" og at undgå at blive fanget som transfobisk skal man sluge hele kamelen.

Det lyder ikke af noget stor kompromis at man bedes om at tage hensyn i klassen til den studerende som omtales gerne som hen eller hvad det nu kan være. Men det er alligevel en snigende kapring af vores kritiske intellektuelle fakulteter, som vi ellers skal holde skarpe og klar til at gå i modangreb når vi bliver konfronteret med nonsens som at "det er ikke korrekte at der er noget der hedder biologisk sex", "trans kvinder er kvinder", "en trans kvindes penis er en kvinde penis", "sex er et spektrum" oma. I samme interview fortæller værten at New York City anerkender 31 'genders' så man kan snart se at der bliver ikke meget plads til undervisning i en sådan klasse hvis læreren samtidig skal holde styr på hvilke af disse gender gælder for hvilke studerende og skal huske hver deres pronominer. Derfor kalder nogle kritikkere pronominer for Rohypnol.

Som tidligere sagt har jeg ikke læst Judith Butler, og har heller ingen intention om at gøre det, så med forbehold for at jeg muligvis har misforstået teorien, ville jeg indvende at jeg tvivler på at Butler faktisk mener at kønsidentitet og seksuel orientering relaterer til hinanden. Man kunne næsten sige at Butler mener at kønsidentitet slet ikke er noget et menneske "har", men snarere at 'kønsidentitet' er et parentetisk begreb for noget der omvendt har mennesket i et greb der i essensen er socialt. Det er nærmest et høne/æg cyklus hvor hver gang vi bruger (performer) et gender signal, bliver vi desto mere identificeret med det gender som så cementerer en konservativ tendens til at ville fortsætte med at 'performe' ligeledes næste gang der er behov for at bruge et gender signal.

Egentlig lidt af en genkogt bikse af Sartres ide at der ikke ligger noget ontologisk essens bagved, der styrer vores måde at være og handler i verden, men tværtimod er det summen af vores handlinger der definerer vores essens.

Hvorimod seksuel orientering (om man er hetero homo eller bi seksuel) på meget mindre sikker måde er performativ for Butler idet man ville have den orientering uanset om man handler på det eller ej, endda hvis man handler modsat det. Hvilket er jo argumentet imod konversion terapi. Men her bliver jeg indrømmet lidt usikker på hvad Butler mener og når hun begynder at tale om performing som påvirkning af selve den fysiologisk biologiske status, bliver det alligevel et hak for bizar for mig og jeg ikke længere kan følge hende ned ad kaninhullet.

Anders Thornvig Sørensen

31 kategorier eller måske om tyve år, 31.000. Det gør ikke den store forskel i praksis. Mange af dem kommer ud på ét i forhold til grammatikken. Den statistiske andel af befolkningen var lille allerede inden den første inddeling ud over de to biologiske køn, og den bliver i gennemsnit endnu mindre ved hver yderligere udspecificering.

Scenariet med en skole- eller universitetsklasse med 31 elever og lige så mange forskellige kønsidentiteter er totalt usandsynligt.

Men som allerede børnekorstoget viste, og som Fridays For Future i nutiden til overflod har demonstreret, kan unge mennesker komme i bevægelse som masse betragtet.

I ekstreme tilfælde kunne man godt forestille sig, at det er muligt at fremprovokere en situation, hvor studerende i store mængder solidariserer sig politisk og siger "jeg er også ikke-binær". Og så har man fået præcis det bøvl, man ønskede at forhindre ved at stille sig op med korslagte arme og sure miner på forhånd.