Der er brug for et samlet forsvar mod techgiganternes målretning mod vores børn

Det første, jeg gør, når jeg vågner om morgenen, er at tjekke min telefon. Det er også det sidste, jeg gør, før jeg falder i søvn. Og hvis det skulle ske, at jeg vågner om natten, så tjekker jeg den også lige, for hvad nu, hvis der er sket noget? Hvad nu, hvis jeg gik glip af noget? I sidste uge samlede jeg gennemsnitligt min telefon op 213 gange om dagen, og jeg tjekkede Messenger, Facebooks beskedtjeneste, 937 gange i alt på selv samme uge. I dag har jeg brugt min telefon en time og 41 minutter indtil videre.

Det er godt nok voldsomt, tænker du sikkert, men når du sammenligner det med det gennemsnitlige unge menneske, er det faktisk helt normalt. En undersøgelse fra 2017 viser, at unge i gennemsnit bruger lidt over to timer på telefonen om dagen. Det er med lidt hurtig hovedregning lige under ti procent af døgnets 24 timer. Det, synes jeg, er tankevækkende og også skræmmende. For hvad gør telefonerne ved os? Og hvorfor har ingen taget ansvar for, at det ikke skal være sådan her?

Stjæler din opmærksomhed

Din telefons applikationer er designet til at stjæle din opmærksomhed og holde dig fast. Med røde advarselsfarver, høje plinglyde og et belønningssystem i form af likes er sociale medier eller andre apps designet til at adfærdshacke os, og de vinder ofte kampen om vores opmærksomhed.

Sådan beskriver speciallægen Imran Rashid det også i et interview med DR. Og her kobles det også sammen med den stigende tendens til stress blandt børn og unge. For presset og frygten for hele tiden at følge med og være opdateret fylder hos de unge. En spørgeskemaundersøgelse fra 2017 viser tydeligt en sammenhæng mellem, hvor stressede gymnasiepiger føler sig, og hvor ofte de tjekker sociale medier og beskeder i fritiden, og her beskriver de følelsen af hele tiden at skulle være på og kunne svare også som stressende. Og problemet er ikke kun at finde hos gymnasieeleverne, men siver også ned i udskolingen og videre ned til yngre børn. Ud over de mentale konsekvenser som stress og angst kan den store brug af telefonen også have fysiske konsekvenser, og telefonerne har vist sig at have en negativ påvirkning på vores nattesøvn.

Alle disse undersøgelser peger altså på det samme: Telefonerne styrer os, vi styrer ikke telefonerne. Og det resulterer i mistrivsel. Den virkelighed kan jeg godt genkende, og mange af mine venner nikker også genkendende til de her følelser. Men hvorfor omsættes dette problem ikke til politisk handling? Hvorfor svigter vi vores børn og unges trivsel?

Mit eget parti Socialdemokratiet fremlagde tilbage i 2019 en plan, der skulle styrke kontrollen med techgiganterne. Her var budskabet hårdere beskatninger og mere kontrol i EU-regi. Rigtig fine forslag i min bog, men kun en del af løsningen.

For vi mangler nemlig fokussen på de trivselsproblemer, der opstår, når telefonerne ikke bliver tøjlet, og når de unge ikke får de rette redskaber til at tage kontrollen tilbage fra telefonerne. Alle børn og unge har ret til en god start på livet, også digitalt. Vi skal ikke slå os til tåls med de nuværende tilstande, hvor sociale medier og techgiganter har magten. Vi skal handle nu og ruste vores børn og unge til den digitale tidsalder. Vi skal give vores børn og unge redskaberne til at generobre magten i deres eget liv. Derfor har DSU netop lanceret udspillet Techgiganterne skal tæmmes, hvor vi har de europæiske perspektiver med, men hvor vi også sætter fokus på sociale medier og børn og unge.

Telefonfri folkeskole

Helt konkret foreslår vi, at folkeskolen i Danmark gøres telefonfri, eller rettere, distraktionsfri. Telefonerne ødelægger fuldstændigt det fordybelsesrum, som folkeskolen ellers skulle være. Eleverne bliver konstant distraheret af telefonerne og sociale medier, og det hæmmer deres indlæring og stresser dem samtidig.

I de mindre klasser foreslår vi, at telefonerne holdes helt væk, så børn får lov til at være børn uden techgiganters konstante indblanding. Men som børnene bliver ældre, skal de selvfølgelig lære at håndtere en hverdag med telefonerne, og derfor kan telefonerne i de ældre klasser være tilgængelige i frikvartererne. Vi har talt med flere af landets førende eksperter, og blandt andet bakker speciallæge Imran Rashid også op om telefonfri skoler.

Hvis børn og unge skal lære at begå sig i en digital virkelighed, kræver det også uddannelse. Derfor foreslår vi, at teknologiforståelse, digital etik og trivsel på de sociale medier skal indgå som en del af den almene dannelse i folkeskolen. Det skal også være muligt for skolerne at oprette valgfag som fokuserer på data, kodning, algoritmer og andet i udskolingen.

I folkeskolen skal børn og unge lære, hvordan de beskytter deres egne data. Derfor nytter det heller ikke noget, at folkeskolen lige nu velvilligt er med til at dele elevers data med techgiganter som Google. Alt for mange folkeskoler er dybt afhængige af Google Suite for Education, og Google sidder i praksis på op mod 50 procent af det danske uddannelsesmarked. Det er dybt problematisk, for Google lever af de data, som folkeskolen nu leverer direkte til dem.

Ydermere har knap halvdelen af landets kommuner udleveret Googles computer Google Chromebook uden at beskytte elevernes data, hvilket har ført til en dom fra Datatilsynet om brud med EU’s databeskyttelsesregler. Det kan vi ikke lade stå hen, og derfor mener DSU, at vi må stille skarpere krav til, hvilke tjenester folkeskolen og det offentlige benytter sig af.

Støtte til dansk indhold

Beskyttelse af børn og unges liv på nettet er centralt for vores forslag. Derfor skal Danmark også sanktionere hårdere og indføre bødestraf for målrettet annoncering mod børn. For selv om man på papiret skal være 13 for at tilgå sociale medier, er mange børn online langt tidligere, og her bliver de tracket og bombarderet med målrettede annoncer. Techgiganterne skal ikke have lov til at udsætte børn for adfærdspåvirkning i så tidlig en alder – det skal straffes.

Endelig foreslår DSU også, at støtten til dansk børne-tv øges. Ramasjang, Minisjang og andet danskproduceret børnefjernsyn skal være første valg både for forældre og børn, men at producere konkurrencedygtigt indhold kræver ressourcer. Børn skal ikke parkeres foran meningsløst udenlandsk volapykfjernsyn på YouTube. Det er vigtigt, at der i stedet er dansk indhold med pædagogisk kvalitet. Og sådant indhold skal understøttes økonomisk.

DSU er klar til at tage ansvar. Vi insisterer på, at børn skal beskyttes mod målrettet annoncering. Vi insisterer på, at børn og unge har krav på en folkeskole, der hjælper dem, når de mistrives og mister evnen til at fordybe sig på grund af telefonernes konstante plingen.

Vi er klar til et opgør med techgiganterne. Men er mit moderparti det? Tidligere regeringer har allerede svigtet min generation. Hvis vi skal undgå at svigte den næste, kræver det politisk handling nu.

Anna Sommer Harrits er formand for DSU Aarhus, hovedbestyrelsesmedlem i DSU og pædagogmedhjælper