Butiksdøden hærger i hele Danmark, og det er ikke coronakrisens skyld, som politikerne hævder

Butiksdøden hærger. I de seneste 18 år har der aldrig været flere tomme butikslokaler og butikskvadratmeter i København, end det er tilfældet nu. Det er altså ikke bare i de mindre og mellemstore byer, at butiksdøden hærger, men også i landets største byer.

Ifølge en af de større ejendomsmæglerkæders detailchef, Poul Erik Bech fra EDC Erhverv, er årsagen til de tomme butikslokaler i København blandt andet den åbenlyse mangel på turister som følge af coronakrisen. Men manglen på turister kan ikke forklare, hvorfor så mange af landets øvrige byer også ser tomme butikker i bymidterne. Og det kan den stigende e-handel heller ikke – i hvert fald ikke alene.

En del af årsagen til butiksdøden skal findes et andet sted: Liberaliseringen af planloven, som et flertal i Folketinget stemte igennem i sommeren 2017. Den gjorde det med ét muligt for alle landets kommuner at udlægge eller udvide de såkaldte ’aflastningsområder’ for at give plads til store udvalgsvare- og discountbutikker som for eksempel Bauhaus, Thansen, Jysk og andre såkaldte boxbutikker, der måske ikke kan placeres inde i bymidten. Det eneste krav var, at der skulle være »et tilstrækkeligt kundegrundlag«.

»Et tilstrækkeligt kundegrundlag« er den berømte elastik i metermål. For selv om Erhvervsstyrelsen har gjort sig umage med at udarbejde en grundig vejledning i, hvordan kommunerne skal vurdere kundegrundlag og opgøre de eventuelle konsekvenser, som de store butikker vil have for de små i byerne, så er virkeligheden desværre en helt anden.

Blind for konsekvenserne

Kort før påske offentliggjorde indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) den længe ventede evaluering af planlovsliberaliseringen fra 2017. Evalueringen blev – i lighed med så meget andet – forsinket på grund af coronakrisen.

Læsningen af evalueringsrapporten og bilagene er på mange måder chokerende læsning. Det fremgår blandt andet, at kommunerne typisk hyrer et konsulentfirma til at beregne den forventede udvikling i de kommende år på detailhandelsområdet. Det er derfor også konsulentfirmaerne, der skal beregne, hvilke konsekvenser store butiksområder med udsalgsvarebutikker vil have for de mindre butikker i bymidterne.

Op mod halvdelen af konsulentfirmaerne baserer sig på ekstremt overoptimistiske scenarier, hvor opførelsen af nye, store udvalgsvarebutikker uden for byerne eksempelvis vil føre til, at privatforbruget stiger, at omsætningen per kvadratmeter i butikkerne falder, og at e-handlen stagnerer.

Det burde ikke kunne lade sig gøre, at alle disse tre faktorer indtræder samtidig, da eksempelvis e-handlen må forventes at stige, hvis også det samlede privatforbrug stiger, hvilket da også fremgår af evalueringen fra ministeriet. Alligevel accepterer Erhvervsstyrelsen disse overoptimistiske forudsætninger i beregningerne.

Kommuner tømmer butikker

I de forløbne knap fire år efter liberaliseringen af planloven er udlægningen af nye kvadratmeter til store detailhandelsbutikker uden for bymidterne gået amok. Der er planlagt mere end 630.000 kvadratmeter alene i aflastningsområderne – og hertil kommer alle de planlagte butikker i bymidter, bydelscentre og lokalcentre.

Når manglende turister og stigende e-handel får skylden for de mange tomme butikskvadratmeter, er der altså ikke engang tale om den så berømte ’halve sandhed’ – det er måske snarere den kvarte sandhed. Det er nemlig i langt højere grad kommunerne selv, der er årsag til de tomme butikker i byerne, hvilket heldigvis også er ved at gå op for alle dele af embedsværket.

Det faktum ses tydeligst i en af konklusionerne fra den føromtalte evaluering af planloven, hvor det blandt andet fremgår:

»Det vurderes, at det kan understøtte bymidterne, hvis det sikres, at der ikke udlægges væsentligt mere areal til detailhandel i aflastningsområder, end der er behov for i fremtiden (…) Hvis der er ønske om at begrænse kommunernes udlæg af detailhandel uden for bymidten, herunder aflastningsområder, kræver det en ændring af planloven.«

Så kære Kaare Dybvad Bek. Herfra skal der lyde en meget klar og entydig opfordring til, at det er nu, der skal handles, hvis ministeren vil bidrage til at redde de danske bymidter. Et effektivt middel hertil er at sætte en stopper for kommunernes fortsatte udlæg af enorme detailhandelsarealer til store udsalgsvarebutikker uden for bymidterne.

Jytte Tandrup er underdirektør hos DSK – De Samvirkende Købmænd