Klumme

Dansk-muslimsk manifest når langtfra i mål med at anerkende homoseksuelle

Homoseksuelle og LGBT-personer bliver generelt slet ikke anerkendt nok i muslimske miljøer. Det ny dansk-muslimsk manifeste er kun et lille skridt på vejen, da det nævner os, men det er langtfra nok til at inkludere os fuldt ud, skriver diversitetskonsulent Fahad Saeed i denne klumme
Imamen Naveed Baig (tv.) og islamologen Kasper Mathiesen står bag Dansk-muslimsk manifest, der blev udgivet i april.

Imamen Naveed Baig (tv.) og islamologen Kasper Mathiesen står bag Dansk-muslimsk manifest, der blev udgivet i april.

Jesper Houborg/Skovsnogen

Debat
4. maj 2021

På nogle rejser kan det betale sig at kigge bagud for at få et perspektiv på, hvor mange trappetrin man allerede har besteget. Når man er allermest træt, da giver det nogle gange mening at betragte længden af sin rejse og huske udgangspunktet.

På mange måder er det sådan, jeg har det med Dansk-muslimsk manifest, der blev udgivet i april af imam Naveed Baig sammen med islamforskeren Kasper Mathiesen. Jeg forstår godt, hvor de vil hen. Omend målet virker meget langt væk for mig, så anerkender jeg, at det er et skridt i den rigtige retning.

Manifestet omfatter 43 punkter og skal italesætte »de udfordringer og tabuiserede emner, som mange muslimer oplever hver dag i Danmark«. Det rækker over temaer som ’samfund og identitet’, ’køn og familie’, ’etik, spiritualitet, eksistens’, ’tabuer og udfordringer’ samt det ’religiøse liv’.

Set fra mit queeraktivistiske udgangspunkt er islam i Danmark i høj grad præget af traditionalisme, konservatisme og normativitet. Her kan manifestet være et kærkomment redskab til at italesætte manglende problematikker som manglende ligestilling, racisme og antisemitisme. Ikke mindst som et svar på den eksistentielle krise, som mange danske muslimer befinder sig i.

Punktet om LGBT-personer og islam er indtil videre det punkt, der har fået allermest opmærksomhed. Det er især her, traditionalismen viser sit ansigt med anerkendelsen af ægteskabet som den eneste legitime platform for sex og kærlighed. Ikke før, ikke uden om og bestemt kun inden for det heteroseksuelle ægteskab.

Bør forholde sig til virkeligheden

I mange år har jeg haft et ønske om, at mit muslimske bagland ville anerkende, at vi homoseksuelle fandtes. Jeg husker, hvordan jeg har siddet alene til dialogarrangementer, hvor jeg var den eneste, der ikke fik et håndtryk eller blev ignoreret af dem, jeg troede var mine ligesindede. Jeg oplever stadig, hvor svært det er for ledende muslimske stemmer blot at nævne vores navne omend sige bogstaverne LGBT.

Men med dansk-muslimsk manifest omfatter ét af punkterne vores liv. Med de ord føler jeg, at et nyt bud på et manifest er nået længere. For vi bliver i det mindste nævnt.

Men jeg føler også, at manifestet kommer til kort, fordi det vender det blinde øje til, hvordan mennesket udlever sin seksualitet. Rigtig mange unge muslimer, både LGBT- og heteroseksuelle unge, danske muslimer dater og udforsker deres seksualitet, inden og uden for ægteskabet. Her bør et dansk-muslimsk manifest i højere grad forholde sig til den virkelighed, vi befinder os i.

Jeg forstår godt, hvad manifestet forsøger at være. Et svar på krav om reformer og nytænkning, et modsvar til rodløshed og ikke mindst en dansk kontekst for, hvad islam kan være. Den religion, der for nogle af os udgør et dybt spirituelt fundament, mens den for andre af os udgør en kultur og en historie, vi ikke kan adskille fra, hvem vi er.

Men omend jeg forstår rejsen og anerkender, at det er stort skridt på en lang rejse, så er vi meget langt fra endemålet.

En mangfoldig have

Samtidig kan debatten, præmissen og nødvendigheden af et dansk-muslimsk manifest give mig akut træthed. For hvad skal jeg bruge et nyt manifest til, når jeg har masser af levede vidnesbyrd omkring mig? Folk i min allernærmeste kreds, som lever, elsker og dater, som de vil. For mig handler det frem for alt om det levede liv. Det er her, jeg finder mine bud på dansk-muslimske manifester.

Men når jeg er allermest træt, da tænker jeg på den enorme kærlighed, jeg har til mit muslimske bagland, og hvordan det er her, jeg finder energi i nødvendigheden til at fortsætte disse vigtige samtaler.

For mig er mit muslimske bagland som en have, jeg gerne vil se vokse, stortrives og drevet af kærlighed. Men der er mere end blot ét træ i den mangfoldige have. Og det er sjældent, at haven, hvor homoseksuelle, transkønnede og nonbinære muslimer vokser, bliver vandet med den støtte og kærlighed, vi og de fortjener.

I de simple brødkrummer, vi bliver tildelt, føler jeg mig ofte enormt forrådt. Det gjorde jeg også med udgivelsen af dansk-muslimsk manifest. Særligt i den manglende dialog, inden manifestet blev udgivet.

Der er en chance for, at dansk-muslimsk manifest kan være et fuldt inkluderende redskab for alle muslimer i Danmark. Et der anerkender alle positioner og ikke blot problematiserer de liv, der bryder med normen. Men dansk-muslimsk manifest har lang vej endnu, førend målet er nået.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

David Zennaro

Tak fordi du og andre kæmper den gode kamp. Når jeg hører imamer og andre tale, så er det som at høre højrefløjen i folkekirken for 40 år siden. Men den har heldigvis forandret sig, så der er nok også håb for imamerne i Danmark. I hvert fald hvis de vil blive ved med at være relevante for muslimer i Danmark.

Carsten Hansen, Steffen Gliese, Klaus Lundahl Engelholt, Herdis Weins, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Men der er dog stadig Folkekirkepræster, der ikke vil give kvinde præster hånden, vig fraskilte , osv..... er imod abort og homoseksuelle , osv...

Fahad Saeed, Sabine Behrmann, Herdis Weins og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Den danske tolerance overfor LGBT+personer manifesterer sig som regel mest, når der skal reklameres i slipstrømmen på Pride-arrangementer.

Men ude i skolerne, på arbejdspladserne og i folkekirken kan det ofte være så som så med accepten af det anderledes.

I Danmark elsker vi at prise os selv for åbenhed, men i mange tilfælde er det blot en tynd facade over bonerthed og konformitet.

Held og lykke med at reformere religionen og flertallet af konservative elementer i befolkningen.

Det er en sej kamp, der langtfra er slut.

Steffen Gliese, kjeld hougaard, Dorte Sørensen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Svend Jespersen

Oplysning, oplysning og endnu mere oplysning har været tilbagevendende ord gennem et par årtier fra begge sider i denne debat, især fra muslimske kredse. Det tyder på, at de ord har båret frugt, når islams holdning til homoseksualitet bliver sammenlignet med holdningen hos højrefløjen i folkekirken for 40 år siden og nogle præsters modstand mod håndtryk til kvindelige præster.

Spørgsmålet er så blot, om man har forstået oplysningerne fuldt ud. Hvor mange er klar over, at når Naveed Baig og Kasper Mathiesen skriver: "LGBTQI nyder de samme rettigheder som alle andre i samfundet og må aldrig udsættes for hatecrimes" , så er det ikke ensbetydende med en accept af deres gerninger. Det betyder blot, at sålænge homoseksuelle holder deres seksualitet skjult, så er det efter de tos mening ok.

Jeg vil forslå, at man læser manifestet i sin fulde længde,. For at forstå det fuldt ud er det afgørende, at man først får et ret indgående kendskab til islamisk teologi. Prøv også at forstå, hvorfor de to forfattere til manifestet i afsnittet om "Islam og ægteskab" skriver: "Vi skal også gøre op med snævre etnisk-betingede ægteskabs-kulturer; Islam tillader entydigt ægteskab på tværs af kultur og etnicitet. "

Bortset fra det, så er det et yderst velkomment forsøg på at skabe debat, selv om jeg tvivler på, det vil føre til noget mærkbart de første mange år.

Dorte Sørensen

Svend Jespersen du har hel ret - med at forslå at læse manifestet i den hele længde.

Da jeg hørte om manifestet første gang blev jeg glad og håbede på at det kan få dæmpet "frygte" for muslimer og skabe en god og frugtbar debat.

Min tilføjelse om nogle Folkekirkepræster var mere for at minde om, at kristendommen har lige så gammeldags holdninger som de muslimske miljøer i samlet flok blive skældt ud for - selv om muslimer har lige så mange holdninger til deres tro som kristne miljøer har. Det var som bare det jeg ville minde om og ingen sammenligning med højrefløjspræster med de muslimske miljøer.
mvh.

Steffen Gliese

Det med folkekirkepræsterne skal man ikke bagatellisere: det er de gamle, der er tolerante, og de unge, der er ramt af nationalkonservatisme og moralisme.
Selvfølgelig er det et dilemma, og det kræver reelt, at Islamologien griber dybt i materien og finder tilbage til de ældre traditioner, hvor homoseksualitet ikke alene var anerkendt, men udbredt, hvor kønsoverskridende levevilkår kunne rummes indenfor den muslimske storfamilie, hvor litteraturen var åben og åbentlys lysten og promiskuøs (som i mange skrifter fra Islams litterære storhedstid, har jeg ladet mig fortælle).
På den måde har Islam af i dag brug for en reformation som den lutherske, som netop ikke var en revolution, men en genopdagelse og genlæsning af grundskrifterne og den tradition, de havde kastet af sig - hvorved en teologisk bestræbelse på altid at dykke dybere ned i kernen, men også mangfoldigheden, blev grundlagt.
Det litterære slægtskab mellem TaNaKH og Koranen må også uhildet udforskes bedre af nye generationer af jødiske og muslimske lærde.
Det er ikke gjort med et manifest, der må nødvendigvis trækkes på kilderne - som åbenbart er afskrækkende for mange, fordi de ved, reelt set, hvor meget friheden i Islam er blevet udgrænset.

Carsten Hansen

Der gik ikke mange indlæg før relativeringen kom i omdrejninger igen.

Dansker gør heller ikke....
Folkekirken er heller ikke....

Helt som forventet.

Carsten Hansen

Islam er ganske enkelt bagud i udvikling i forhold til at kunne fungere i samspil med de demokratisk vedtagne individuelle menneskerettigheder.
Naturligvis er der mange moderate muslimer der har tilegnet sig disse værdier og lagt religionens undertrykkende tankegang bag sig.
Men der er lang vej endnu før muslimer i almindelighed er klar til at reformere deres anakronistiske religion.
Skulle man lave en sammenligning mellem "kristne" og "muslimer, hvad angår accept af homoseksualitet og respekt for homoseksuelles rettigheder, så ved alle her udmærket at muslimer halter stærkt efter på procentpoint.

Og ud i den muslimske verden fortsætter man med at idømme dødstraf for homoseksualitet som en selvfølgelighed.
Der findes kristent dominerede lande hvor homoseksualitet er ulovligt.

https://politiken.dk/udland/internationalt940px/art5625934/Her-er-de-ni-...