Læserbrev

I en diskussion af tyskfagets fremtid skal vi også høre fra andre end forskere i tysk

Jeg er skuffet over, at debatten om tysk i skolen i DR2’s Deadline var så ensidig. For der er sikkert værdi i at kunne det tyske sprog, men det vigtigeste er vel, at vores børn kan skrive, regne og tænke selv, og det er der flere måder at lære dem, skriver medicinstuderende Jesper Smidl i dette debatindlæg
Debat
7. maj 2021

Som fast seer af Deadline er jeg skuffet over diskussionen om, hvilken rolle tyskfaget skal spille i folkeskolen. At kalde det en diskussion er meget misvisende, for der var tale om to germanofile forskere, der uden kritiske spørgsmål talte samtlige politikere efter munden ved at prædike om det tyske sprogs »vitale« rolle for os danskere.

Jeg savnede en opponent, der kunne fremhæve alle de andre fagområder, som børn og unge mennesker også kunne have gavn af at blive præsenteret for. For mit eget vedkommende kan jeg fortælle, at jeg gik ud af folkeskolen med et gebrokkent engelsk og uden et sprog for psykologi og filosofi.

Til gengæld havde jeg brugt afsindigt meget tid og energi på at øve fransk accent og franske gloser, som jeg havde glemt lige så hurtigt, som jeg kunne spise en pitakebab med pommes frites.

Det samme skulle jeg blive udsat for i gymnasiet, hvor jeg ligeledes kæmpede forgæves med at lære det franske sprog til trods for en stor indsats. Nogle gange har jeg studset over, hvor god jeg kunne være blevet til engelsk, hvis jeg havde fået lov til bare at fokusere på dét ene sprog – måske ville jeg have mestret det engelske sprog.

Men nej, i stedet for at give mig den succesoplevelse skulle jeg rende rundt og føle mig utilstrækkelig, fordi jeg ikke kunne tale et sprog, som jeg aldrig kommer til at bruge, og som dybest set ikke interesserede mig. Og ja, jeg var jo en af de pligtopfyldende, så man kan jo lige forestille sig, hvordan det gennemsnitlige engagementet var i franskklassen.

Jeg har stor sympati for den lærer, der stillede sig op og erklærede sit fag dødt. Det er modigt, meget modigt. Hver dag ser hun børnene i øjnene og underviser dem i noget, der rager dem en papand. Det er jo en del af faget som folkeskolelærer, men det er ikke sjovt, hvis man ikke engang kan overbevise sig selv om, hvorfor faget egentlig er væsentligt.

Jeg synes, vi skal lære vores børn, at de ikke skal kunne det hele. De skal kunne skrive og regne, og så skal de ikke mindst være nysgerrige, glade og kritisk tænkende. Derfor håber jeg, at Deadlineredaktionen ved næste lejlighed lægger op til debat og ikke er et folkeskolefjernt ekkokammer for germanofile forskere.

Af Jesper Smidl, medicinstuderende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Man burde egentlig begynde med sprog meget tidligere i skolen end nu. Ikke for straks at lære børnene sammenhængende sprog fra A til Z, men bare i det små. Måske en enkelt time om ugen, hvor børnene (det er bare en idé) i en legende undervisning kunne lære at udtale en enkelt sætning, men på flere sprog.

Hjernen bliver dårligere med alderen til sprogindlæring. Fra at være hyper effektiv de første tre år, hvor modersmålet bare vælter ind på lystavlen under næsen af de intetanende forældre. Så når vi 10-11 års alderen, hvor børnene traditionelt skal til at lære sprog som engelsk og tysk i skolen. Men der er hjernen ikke rigtigt med længere. Og det bliver en noget tung dans for selv den mest entusiastiske lærer og alle hendes indlæringstricks at få de fremmede gloser til at hænge fast i de ikke længere så samarbejdsvillige hjerner. For mit eget vedkommende skete gennembruddet først uhyggeligt tæt op mod realeksamen, så det var både stressende og ikke særligt sjovt.

Folk inden for den medicinske forskning kan sikkert fortælle meget bedre end jeg, der hverken har en videre uddannelse, eller er på vej mod en, hvad hjernen er i stand til og hvornår helst.

Men var det ikke et forsøg værd at samle flere sprog og starte tidligt? Hvor der kan bygges videre på det, hjernen er god til, endnu, mens den stadig er det? Og i de første år ikke gå så meget op i progressionen af indlæringen, men bare have det sjovt, lade børnene lære nogle sætninger, som de kan øve sig videre på hjemme hos familien, eller sammen med andre børn, eller helt lade være. Imens arbejder hjernen i det skjulte og bevarer sprogindlæringsevnen.

Nogle børn, sikkert flere end nu, ville blive fanget ind af interessen for sprog og bruge det senere i livet, udenlands eller i uddannelsesvalg. Mens andre med knap så meget sans for de kedelige sprog eksempelvis kunne vælge at læse medicin eller sådan noget. Måske kommer tysk, russisk, kinesisk eller fransk ikke til at hænge os så meget ud af halsen som i dag.

Ups! Jeg kom til at lyve: Jeg har faktisk en videre uddannelse. Det havde jeg helt glemt.

Jan Damskier

Jeg undrer mig over, hvorfor Inf. trykker dette indlæg. Skribenten har vældig ondt af sig og er ikke god til sprog, eller måske også doven. Hvem vedkommer det?

Jørgen Mathiasen

Jesper Smidl gør sig tanker om sin egen navle, men temaet for debatten i Folketinget og i Deadline var kongeriget Danmarks sprogpolitik i forhold til det tyske sprog. På bedemøllevis gentog MF'ere fra den højre side, at tyskkyndige skal bistå eksporten, men undervisningsministeren så ud som om, hun havde noget andet i tankerne, men hun undlod at sige hvad.

Tysk (og fransk) har sat et gevaldigt præg på dansk. Af den grund og fordi dansk er et germansk sprog, er der temmelig meget tysk, man kan lære med den ene hånd i lommen. Man kan også lære noget om dansk grammatik, eksempelvis at udtryk som til vands og på tinge afslører, at der har været kasus i dansk.

For at tage de helt store klodser, så har der udover sproget været en import til Danmark fra Tyskland af en statsreligion, en arbejderbevægelse, en socialstat, en korruptionsfri centralforvaltning, et kongehus og noget nær hele sættet af juletraditioner. Det er ubestridt, at tysk musik udgør den vægtigste enkeltdel af den europæiske musik, og tysk filosofi en central del af europæisk filosofi. Desuden er Tyskland gennem sin størrelse og sin økonomi et indflydelsesrigt land i Europa og i verden. (Så har jeg ikke sagt for meget).

Tysk skal ikke konkurrere med engelsk. Bortset fra at det er praktisk at kunne forstå informationen i die Ubahn i Berlin, kan mange danskere klare sig med engelsk. Tysk er sproget for dem, som har brug for at stikke spaden dybere i tysk kultur eller i dansk kultur, - prøv at slå Søren Kierkegaard, H. C. Andersen eller Carl Nielsen op, eller prøv at slå op i den videnskabelige danske grammatik. Tysk er også for dem, som skal studere et humanvidenskabeligt fag, og så selvfølgelig for bemeldte eksportmedarbejdere ikke mindst i turistbranchen.

Steffen Gliese

Jeg tror, at vi står i en misere, der også handler om kvalificering: i modsætning til mange andre fag har tysk foreninger for lærere på hhv. grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau.
Jeg tror, at det har en ret uheldig indflydelse på den måde, tysk læres på elementært niveau, at lærerne ikke, som indenfor dansk og andre fag, indgår i en frugtbar opdatering fra kvalificerede fuldtidsbeskæftigede eksperter.
Det er nok desværre folkeskolens problem, at den på et tidspunkt valgte at tage udgangspunkt i elevernes erfaringshorisont i stedet for at bringe dem alle de spændende steder hen, de opsøger i deres fritids kulturtilbud.