Kommentar

Eksterne fondsmidler spiser universitetets egne midler op og skaber prekære forhold

Når eksterne fonde støtter forskning, betaler de ikke altid for alle de indirekte omkostninger til blandt andet administration, husleje og el. Universiteternes egne midler bindes til disse ting, og de tidsbegrænsede projekter skaber mere prekære forhold for forskerne, skriver formand for fagforeningen DM, Camilla Gregersen, og professor Morten Rosenmeier i dette debatindlæg
De offentlige midler bliver udhulet, fordi en stor del af den finanslovsbevilling, der er afsat som basismidler til universiteternes forskning, bliver bundet til at medfinansiere de eksternt finansierede forskningsindsatser.

De offentlige midler bliver udhulet, fordi en stor del af den finanslovsbevilling, der er afsat som basismidler til universiteternes forskning, bliver bundet til at medfinansiere de eksternt finansierede forskningsindsatser.

Niels Ahlmann Olesen

Debat
1. juni 2021

Lad det være sagt med det samme: Større ekstern investering i dansk forskning er en god ting. Der er i dag et frugtbart samarbejde mellem danske fonde, virksomheder og universiteter. Men en stor del af den finanslovsbevilling, der er afsat som basismidler til universiteternes forskning, bliver bundet til at medfinansiere de eksternt finansierede forskningsindsatser. Så parallelt med de stigende indtægter bliver de offentlige midler udhulet.

Det bør ændres, så vi både kan få fordele af de eksterne midler, men også sikre midler til de forskningsområder, som ikke aktuelt tiltrækker eksterne midler.

I dag er 45 procent af den danske forskning finansieret af eksterne virksomheder og fonde. Analyser fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd viser, at halvdelen af dansk forskning om få år vil være finansieret eksternt. Men de eksterne midler dækker ikke altid de indirekte omkostninger ved forskningen til for eksempel administrative opgaver, husleje, varme, el og vedligehold af forskningsudstyr.

Praksis er meget forskellig – nogle af de større fonde dækker alle udgifter, mens andre eksterne midler ikke indeholder midler i budgetterne til disse indirekte omkostninger. De penge skal derfor i stedet findes på universiteternes egne budgetter. Det kan populært sagt koste dyrt at tage imod eksterne midler, da det binder universitetets egne midler til alle de indirekte omkostninger ved forskningsprojekterne.

Konsekvensen er en alarmerende skævvridning af dansk forskning. De forskningsområder, der finansieres massivt af eksterne midler, optager på den måde en stigende andel af universiteternes fælles basismidler – mens pengene til de øvrige fagområder bliver færre.

Et utal af midlertidige ansættelser

De mange eksternt finansierede forskningsprojekter har en start- og slutdato for forskningsindsatsen. De har været med til at skabe en eksplosiv stigning i tidsbegrænsede stillinger.

Samtidig er der stadig lang vej til en fast stilling. Det er ikke unormalt, at en forsker er ansat i tidsbegrænsede stillinger i mere end ti år, før en fastansættelse er inden for rækkevidde.

De usikre ansættelsesvilkår medfører et psykisk og økonomisk pres på den enkelte forsker. De midlertidige stillinger bliver for eksempel en kæp i hjulet for mange, når de i forbindelse med familieetablering ønsker at købe en bolig.

Der er gennem de seneste år gjort en række tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet, sikre de midlertidigt ansatte forskere og værne om den frie forskning.

For nylig udkom Danske Universiteter for eksempel med en række glimrende anbefalinger til, hvordan parterne skal forstå og udfylde deres rolle, når universiteter samarbejder med omverdenen. Hvis kodekset bliver fulgt, vil det blive lettere for såvel fonde som forskere at samarbejde i et frit forskningsmiljø.

DM og hovedorganisationen Akademikerne har også ved dette års overenskomstforhandlinger opnået en række forbedringer af de midlertidigt ansattes vilkår. Timelønnede undervisere er blandt andet blevet overenskomstdækkede efter 20 års kamp. Og tidsbegrænsede ansatte som ph.d.er, postdocere og adjunkter kan nu se frem til bedre barselsvilkår.

Brug for politisk løsning

Men problemerne med arbejdsmiljøet og de ansættelsesretlige forhold kan ikke alene løses gennem overenskomstforhandlinger, når udfordringerne er skabt af uhensigtsmæssige strukturer. Ligesom vejledninger og anbefalinger ikke slår til som værn om forskningsfriheden, når de finansielle strukturer arbejder imod en.

Eksternt finansierede forskningsprojekter bør i fremtiden være fuldt finansieret. Det vil sikre en længere planlægningshorisont, frigive midler til flere faste stillinger og sikre en mere ligelig fordeling af finanslovsmidlerne på universiteterne og de forskellige forskningsområder. En større diversitet i forskningsfelterne og mindre pres på den enkelte forsker er til gavn for den frie forskning. Det var vel oprindeligt også intentionen med finanslovsbevillingen til forskning?

Tidligere Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind tog initiativ til Forum for Forskningsfrihed. Formålet var netop, at forummet skulle pege på løsninger, der kunne sikre, at den frie forskning kunne blomstre side om side med den øgede eksternt finansierede forskning. Det er glædeligt, at Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen nu igen vil kickstarte arbejdet. Vi håber, at der hurtigt findes en løsning, så de gode eksterne midler ikke begrænser anden vigtig forskning.

Camilla Gregersen er formand for fagforeningen DM, og Morten Rosenmeierer er professor og formand for Akademikernes Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak til begge skribenter for et yderst relevant indlæg!Når et land ikke er i stand til at skabe rimelige arbejdsforhold på landets universiteter, er det et symptom på, at noget er ravruskende galt. Men dejligt at erfare, at undervisningsassistenterne og de eksterne lektorer har fået bedre arbejdsvilkår.
Tak til de mange, som i årevis har gået for lud og koldt vand for at holde universitetet kørende. "Undervisitetet" kaldte Løgstrup det. Det var et pænt ord.