»Børn i Holbæk skal lære science«, står der på forsiden af et regionalt magasin ved navn hallo. Når man læser artiklen, fremgår det, at de godt kender det danske ord ’videnskab’, men at det ikke er godt nok i disse tider, hvor dansk ikke er fint nok.
Når man til daglig tænder for TV og radio, kan man høre værter, journalister og andet godtfolk have yderst svært ved at udtrykke sig på dansk uden brug af engelske ord. Man connecter, booster, fighter, gambler, fucker up og dealer, så man bliver helt crazy.
Her under coronakrisen har det imidlertid vist sig, at politikere og embedsfolk godt kan udtrykke sig på dansk uden engelske ord, når de henvender sig til den danske befolkning. Eller kan det skyldes, at de er blevet instrueret af deres spindoktorer om ikke at anvende engelske ord, fordi en stor del af befolkningen ellers ville falde fra?
Jeg er desværre bange for, at slaget om det danske sprog er tabt, for engelsk spreder sig som en coronavirus til en gymnasiefest, og inddæmning findes ikke i denne sammenhæng i mediernes nyhedsstrøm.
Jeg har intet som helst imod det engelske sprog, men jeg mener, at vi skal holde skæg for sig og snot for sig. Engelske ord sætter ingen billeddannelse i gang i en dansk hjerne og giver ingen forbindelser til samfund, opvækst og kultur, og af samme grund bliver vi med alle de engelske fraser fremmedgjorte over for vores egen kultur.
Sprog er levende og krydser landegrænser, det er der ikke noget nyt i. Men den hastighed, det sker med nu, synes jeg, er alarmerende. Det ville være passende, hvis Dansk Sprognævn gav anvisninger på danske ord, der kunne dække de engelske ord, som vi ikke umiddelbart har på dansk.
Af Michael Falkendorf, cand.phil.
Engelsk sælger bedre, og vi er til salg.
Jeg er for så vidt enig i at der burde føres en langt mere aktiv sprogpolitik, fordi vi har et relativt lille sprog i en stor verden.
Omvendt er argumentet om, at vi ikke længere kan tænke mangfoldigt pga engelsk noget fortænkt.
For der første skyldes det, at vi i stigende grad orienterer os i engelsksprogede medier – særligt de unge er globalister. Det ser jeg i sig selv ikke det store problem i.
Problemet ligger nærmere i at der er et skred i den del af sprogkompetencen, der handler om at anvende sproget korrekt i forskellige kontekster. Der er således stor forskel på talt dansk og skriftligt dansk. Der er (og bør være) forskel på måden man taler i børnehaven og ved middagsbordet hjemme. Der er forskel på, hvordan man henvender sig til fremmede og hvordan man henvender sig til sin kæreste. Og så videre. De mange engelske vendinger og ord, som undersættes, er fine i et uformelt sprog, men bør fx ikke fylde meget i gymnasieopgaver.
For det andet er engelsk ikke et specielt forarmet sprog. Der findes langt flere udtryk på engelsk end på dansk, hvilket kan være en fordel. Netop evnen til at udtrykke sig nuanceret forekommer mig ofte at være grunden til at folk slår over i engelsk. Ikke at man ikke kan udtrykke sig nuanceret på dansk, det kræver bare at man udtrykker sig mere knudret. Netop denne lille “oversættelseskompetence” burde vi undervise vore børn og unge langt mere i. De voksne er det nok for sent med.
Hvor mange danske film kan I komme i tanke om,
hvor der ikke er nogen,
som siger 'fuck'?
Hvor mange reklamer formidler engelske udtryk?
Hvor mange teenagere synes det er 'cool' at bruge danske udtryk?
Der er kun een måde at ændre det på, at det er bevidstgørelse og forandring.
Prøv f.eks med et smil at spørge din samtalepartner, om ikke der findes et dansk udtryk for det, de står og siger. Det er en god begyndelse.
Findes der f.eks. et dansk udtryk for "teenagere" ...?
John, unge.
John Kierans
Der er nogle engelske udtryk, som er så fast integreret i dansk efterhånden, at det ville være tåbeligt at bekæmpe dem. Ligeså tåbeligt som at bekæmpe alle de gamle tyske, latinske og franske begreber. Det ville efterlade det danske sprog som overordentligt fattigt.
Men derfor kan man vel godt tage sig lidt sammen og bruge danske udtryk for det, som findes i forvejen. Som Linneberg nævner ovenfor, så findes ordet 'unge' allerede på dansk. Man behøver ikke bruge et engelskklingende udtryk, når der findes et passende ord på dansk i forvejen.
På dansk kan man sammensætte ord for at præcisere sit sprog.
I den henseende er det lidt lige meget, at engelsk har flere ord.
Der bliver strøet anglicismer ud overalt af sådanne, som gerne vil være med på noderne, men i realiteten afslører de, at det kniber gevaldigt med musikaliteten.
Peder - det var et forsøg på en let humoristisk kommentar til Lise Lotte ...
Man kunne også have nævnt ordet "partner" eller ordet "film" fra samme indlæg. Begge er begreber, der oprindeligt stammer fra engelsk, men som har været en del af den danske sprogbrug så længe, at de normalt anses for "danske".
Pointen er, at vores sprog er dynamisk og konstant indlemmer nye ord/begreber fra andre sprog, ligesom andre glider ud. Går man nogle hundrede år tilbage i tid, kom låneordene fortrinsvis fra fransk og tysk - nu er det så den engelske tunge, der er moderne.
Så det er ofte kun et spørgsmål om tid og hyppig anvendelse, før begreberne bliver ærkedanske. Dermed ikke sagt. at vi ikke skal kere os om at holde anglicismer ude af sproget, men det er altså ikke et nyt fænomen.
PS. Jeg er ikke et hår bedre end andre. De udtryk jeg hører, er dem jeg gentager i min egen brug af ord.
Fremmedord i dansk er behandlet af Erik Hansen og Jørn Lund i »Kulturens gesandter«. Engelsk kommer ret langt nede på listen, og dansk har i øvrigt sendt en hel del ord ind i engelsk. Om engelske ord opnår borgerret i dansk afhænger bl.a. af, om de falder godt til i dansk morfologi og syntaks. Der er en del eksempler på det modsatte, men det generer ikke det umusikalske menneske.
Enig, danske ord er fint tilstrækkelig til kommunikation på alle planer. Jeg mener at have hørt, at dansk har flere ord end engelsk. Vi låner ord fra andre sprog og det er helt fint, men dansk har også bidraget med et udlån: ombudsmand.
John Kierans, 31. maj, 2021 - 08:01
Hvad er der i vejen med ordet "pubertet" i stedet for teenager.
Teenager er et fremmedord, men det har vi optaget ligesom så mange andre ord - vel fordi de dækker så godt, og det er der intet i vejen med.
På svensk hedder teenager: Tonåring
På norsk: Tenåring
At engelsk ikke indgik i Corona-pressemøderne skyldes vel, at det er en anden fagjargon, der præger især sundhedseksperterne. Fra disse kom der en del termer, som ikke var dagligdags for os menige tilhørere og læsere - og de var ikke altid umiddelbart forståelige.
Dertil kommer, at nogle af disse udtryk undervejs blev erstattet af andre. Ikke særlig pædagogisk.
Engelsk er jo bare en latiniseret dialekt af jysk/frisisk, så vi lærer let at anvende det, hvilket er en stor fordel internationalt.
Udbredelsen omfatter dialekter over hele verden: skotsk, canadisk, australsk, osv, og ikke mindst amerikansk, som, når alt kommer til alt, er den dialekt, der påvirker os mest, især via underholdningsindustrien. Og det er ikke mindst derfra, at mange platheder sniger sig ind i vores hverdag. Udtryk og gestus, som ikke blot forfladiger vores sprog, men også vores horisont, der bliver stadig mere rudimentær. Som modvægt savnes, hvad vi alle godt ved, større fokus på klassisk dannelse.
Udmærkede engelske udtryk, som teenager og weekend, glider ind i vores sprog, og specielt hvad angår moderne teknologi, er engelsk et uundgåeligt omdrejningspunkt, som latin har været på andre områder.
Dansk står dog ganske stærkt i regionalt perspektiv, ikke mindst i sammenhæng med norsk og svensk. Vi påvirker hinanden og burde styrke dette fællesskab, her kommer bl.a. de danske talord til kort og vi bør tale tydeligere!
Check evt. Wikipeidias kort over danske dialektområder. Det danske sprogområde har igennem historien været ganske stort og er fortsat i tæt berøring og gensidig påvirkning med vore nabolandes sprog/dialekter.
https://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_(sprog)#/media/Fil:DanskeDialekter.png
Ja, den tanketomme efterplapren af tilsyneladende smarte ord og vendinger på engelsk, men såmænd også på dansk, er det egentlige problem.
Nå, linket virker vist ikke, så jeg linker til hele det pågældende Wikipedia-opslag:
https://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_(sprog)
Som skrevet ovenfor, så tror jeg altså ikke det handler om at spille ‘smart’. Det handler om, at rigtig meget af det de unge (og mange voksne) læser og hører af medier foregår på engelsk – derfor er det let at gribe til engelsk.
@Toke Riis Ebbesen
Du kan roligt gå et skridt videre: I nogle tilfælde kan man tydeligt se & høre, at den talende (med dansk som modersmål) simpelthen ikke har det ønskede udtryk til rådighed på dansk efter i mange år at have øvet sig på at skrive rapporter på engelsk. Det er et snigende domænetab.
Det triste er, at brugen af engelsk ofte afspejler et manglende kendskab til eget sprog, dansk. Når man ikke kan finde det danske ord, hvis man overhovedet leder og forsøger, stopper man et engelsk ord ind i stedet. Det synes ofte at være "smart". Men det er en reel fattiggørelse af dansk, og afspejler snarere sproglig dovenskab end rigdom. Det at folk skriver og læser meget på engelsk, behøver ikke at kunne genfindes i et tab af dansk. Hvad ville der ske med oversættere, hvis det var tilfældet? Det er alt sammen udelukkende et spørgsmål om at værdsætte sit eget sprog. Lyt f.eks. til tv- og radioudsendelser på engelsk, tysk eller fransk, hvor flydende og afslappet, der som regel tales, mens man i tilsvarende danske versioner synes at opleve, at det at snakke foregår på en forhindringsbane.
Toke Riis Ebbesen: Du konstaterer i et indlæg, at "Der findes langt flere udtryk på engelsk end på dansk." Det er en sejlivet myte, som faktisk ikke har noget på sig. Leksikografer er enige om, at det er uhyre vanskeligt at afgøre, og de hælder til den opfattelse, er der er nogenlunde lige mange ord på de to sprog.
Anderledes interessant er det, at gennemsnitsdanskeren anslås at have ca. 60.000 ord i sit passive ordforråd, mens englænderen har ca. 40.000. Men det er selvfølgelig en helt anden diskussion. :-)
Nu er det blevet konstateret. Nu er næste spørgsmål så om vi kan gøre noget ved det. Det tror jeg til gængæld bliver umådelig vanskeligt.
Sprog har jo altid udviklet sig. Udviklingen går bare meget stærkere i dag end for blot få år siden.