Kommentar

De fleste forældre hepper nok på, at deres lille guldklump vælger en akademisk uddannelse

Da jeg kom ind på en erhvervsuddannelse, kunne flere af mine venner og bekendte ikke forstå det. Hvorfor nu det, når jeg havde en studenterhue? Uddannelsessnobberiet gennemsyrer vores samfund, når mange ser ned på os, der vælger den uddannelse, vi brænder for, skriver Jacob Baez Garrido Olesen i dette debatindlæg
Synet på erhvervsuddannelserne er også skadeligt for vores samfundsøkonomi. Vi står nemlig i den situation, at vi kommer til at mangle titusindvis af faglærte arbejdere i fremtiden. Det faktum er ikke underligt, når en faglært uddannelse ikke regnes for noget særligt, skriver Jacob Baez Garrido Olesen i denne kommentar.

Synet på erhvervsuddannelserne er også skadeligt for vores samfundsøkonomi. Vi står nemlig i den situation, at vi kommer til at mangle titusindvis af faglærte arbejdere i fremtiden. Det faktum er ikke underligt, når en faglært uddannelse ikke regnes for noget særligt, skriver Jacob Baez Garrido Olesen i denne kommentar.

Anders Rye Skjoldjensen

Debat
17. maj 2021

For nogen tid siden var jeg til en optagelsessamtale på bager- og konditoruddannelsen. Kort tid efter fik jeg en mail i indbakken. Jeg var kommet ind på uddannelsen, og jeg var lykkelig!

Men det var ikke alle, der var lige så glade for nyheden. Da flere af mine venner og bekendte hørte om mit uddannelsesvalg, undrede de sig. Jeg havde jo en gymnasial uddannelse og kunne søge ind på en videregående uddannelse. Hvorfor gjorde jeg dog ikke det?

Den tankegang og kultur, hvor det er finere at tage en akademisk uddannelse end en erhvervsuddannelse, viser, at mange stadig ser ned på de af os, der frivilligt og af lyst vælger den uddannelse, vi brænder for.

Det er ikke underligt, at nogle danskere ser ned på erhvervsuddannelserne, når aviserne og de sociale medier i løbet af sommeren ofte er fulde af historier om 12-talsstudenter, der brager igennem skalaen, mens der er stille om de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Studenterne, der skal læse videre på universitetet, er en del af Danmarks fremtid, må vi forstå. Og det er selvfølgelig rigtigt.

Men hvor bliver den samme hyldest af, når tømreren, smeden, kokken eller tjeneren får sit svendebrev i hånden?

Uddannelsessnobberi

Et svendebrev med karakteren 12 virker ikke til at kunne få hr. og fru Danmark til at løfte på hatten eller hæve armene over hovedet i begejstring på vores vegne. Det er heller ikke en begivenhed, der sender journalisterne ud til den nyudklækkede tømrer.

Det er åbenbart ikke lige så fint at blive tømrer med en guldmedalje og karakteren 12, som det er at blive student fra Sct. Knuds Gymnasium med et snit på 11,2. Skulderklappet kommer i hvert fald ikke.

Og hvorfor så ikke det? Svaret på det spørgsmål er trist i et land, som historisk set er bygget op omkring fagligt arbejde. Grundlæggende handler det jo om uddannelsessnobberi. For det er desværre fortsat sådan i Danmark, at det faglærte arbejde ikke nyder lige så meget prestige som det boglige arbejde.

I virkeligheden mener jeg, det bør være omvendt. For når man vælger en erhvervsuddannelse, tilvælger man ofte et fysisk hårdt arbejdsliv med ringere løn- og arbejdsvilkår.

For dum til gymnasiet

En anden forklaring på det nedladende syn på erhvervsuddannelserne ligger i folkeskolen. For det er en gammelkendt sandhed, at man i folkeskolen primært bliver introduceret for de boglige fag og de akademiske uddannelser. Jeg vil næsten gå så langt som at påstå, at studenterhuen allerede i folkeskolen bliver målet for de fleste elever.

Med det kendskab, jeg har til folkeskolens studievejledere, så kunne de færreste drømme om at vejlede et ungt menneske til en faglært uddannelse, hvis de bare har en smule boglig forståelse. En erhvervsuddannelse skal man kun tage, hvis man ikke er ’klog’ nok til at komme i gymnasiet.

Det er det, vi vokser op med. Og de fleste forældre hepper nok også på, at deres lille guldklump vælger en boglig uddannelse.

Udvis mere respekt

Jeg ved godt, at der kan være flere årsager til, at forældre ønsker en anden uddannelsesvej for deres børn. Det handler blandt andet om løn, udsigten til tidlig nedslidning og pensionsalder. Men det bunder først og fremmest i uddannelsessnobberi. Et snobberi, der er uværdigt for et land som vores.

Synet på erhvervsuddannelserne er også skadeligt for vores samfundsøkonomi. Vi står nemlig i den situation, at vi kommer til at mangle titusindvis af faglærte arbejdere i fremtiden. Det faktum er ikke underligt, når en faglært uddannelse ikke regnes for noget særligt.

Det ville klæde vores samfund, der i den grad bygger på det faglærtes arbejde, at vi udviste lidt mere respekt for svendebrevet. At medierne og folkeskolerne, os alle sammen, talte erhvervsuddannelserne op frem for at gemme dem af vejen.

Jacob Baez Garrido Olesen er distriktssekretær for SF Ungdom på Fyn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Malene Wiinblad

Godt gået og held og lykke med uddannelsen.

Christian Larsen, Jonna Jensen, Lone Hansen, Jesper E, Erik Karlsen, Jørgen Munksgaard, Hanne Ribens, Per Kortegaard, Kim Ravn-Jensen, Jens Ole Mortensen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Et godt indlæg til dyb eftertanke- Gad vide hvilket samfund vi får hvis ingen vil de praktiske uddannelser?

Claus Nielsen, Lone Hansen, Erik Karlsen, Jørgen Munksgaard, Kim Ravn-Jensen og Jens Ole Mortensen anbefalede denne kommentar
Gitte Holmen

Hej Viggo O
Jeg tænker, at i dag importeres store mængder ufaglært og faglært arbejdskraft fra udlandet. Direkte eller fordi det er udenlandske entreprenører, der får opgaven og selv har arbejdskraft med. Det har EU jo gjort forholdsvist enkelt. Jeg tænker, at dem bliver der nok "bare" flere af. Det er formodentligt også billigere at ansætte udenlandsk faglært arbejdskraft end som arbejdsgiver at skulle bruge penge på oplæring af danske lærlinge. Dem er der ikke "økonomisk råderum "til i en virksomhed, fordi aktionærer fordrer stort udbytte, hurtigst muligt. Hvis der ikke er elev- og lærlingepladser, betyder det formodentligt også noget ift. studievalg. Omvendt kan det undre, at så mange unge stadig vælger lange og længerevarende studier. I fremtiden vil flere og flere af de jobs, de aspirerer til, i endnu højere grad være del af det prekariatsarbejdsmarked, vi ser vokse frem i dag også blandt akademikere o. lign. Dette vil også skyldes, at flere af deres jobs digitaliseres og robotiseres. Dvs. de kommer til at leve i en verden med rækker af usikre, midlertidige ansættelser i kombi med perioder på dagpenge, måske småjobs som ufaglærte, hvis de er til at få.

Bo Jacobsen

Danmark er et land der helt entydigt er styret af akademikere og de lovgiver til egen fordel.
Ligesom folk af håndens arbejde lovgav til egen fordel da de sad i regering.
Håndens arbejde er helt bevidst blevet talt ned og nedprioriteret gennem de sidste 50 år og har i dag status af at være taber-fag.
Så længe håndens arbejde ikke er repræsenteret i Folketinget, kommer det forhold ikke til at ændre sig.

Claus Nielsen, Eric Svinth, Morten Larsen, Kim Houmøller, Per Torbensen, Michael Larsen og Kim Ravn-Jensen anbefalede denne kommentar

@Jacob Baez Garrido Olesen

Fantastisk godt skriv. Det er nemlig de faglærte, der skal redde alle os med mere end to tommelfingre.

Coronakrisen har afsløret akademiske pseudoarbejde mange steder i vores samfund, så mens du står og bager franskbrød og laver konditorkager, så opbygges den mest veluddannede arbejdsløshedskø i verden.

Morten Larsen, Lone Hansen, Jørgen Munksgaard, Hanne Ribens, phie ambo, Michael Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, det fremragende. Det er jo ynkeligt, at mange efter studentereksamen ikke har den fjerneste ide om eller interesse for et eller andet, de ønsker at læse.
Det er svært at tale om 'drømmeuddannelsen', når denne ikke handler om, hvad man kan bidrage med, men hvad man kan få ud af det, hovedsageligt i kroner og ører.

Mathias Jönsson

Læser man diverse historiske værker, har der altid været en hvis ære forbundet med at have e afkom eller en bekendt på en højere læreanstalt. Og ja, måske var der engang belæg for at man ville sine børn en bedre tilværelse end ens egen. Men i dag er der langt større lighed, og derfor bør der deslige, være større tilslutning om at man vælger uddannesle ud fra glæden ved uddannelsen frem for statusen den vil give.
Jeg har selv oplevet at få reprimander i forhold til valget af uddannelse. Jeg startede på Aahus universitet Campus Emdrup, på Uddannelsesvidenskab, men uddannelse bragte mig ikke den glæde som jeg søgte. Jeg er i dag uddannet Datamatiker fra Københavns erhvervsakademi, og har en bedre job sikkerhed og en højere løn end jeg nogensinde ville kunne få som universitetsuddannet. Og væsentligst af alt, jeg er glad for mit felt, og nyder alle dage på arbejdet.

Claus Nielsen, Jan Nielsen, Lone Hansen, Jørgen Munksgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Jeg får nærmest flashbacks til en yngre Matias Tesfaye efter at have læst debatindlægget, og det mener jeg på en god måde. Det er ikke noget jeg rigtig støder på i mine hverdag, men jeg håber for Jacob Baez Garrido Olesen, at han kan overbevise både medstuderende, deres forældre, lærere og politikere om at ændre uddannelsessnobberi i det omfang det foregår i folkeskolen i dag. Og at han ikke en dag ender som uønsket integrationsminister hvor han hellere ønsker at være blevet beskæftigelses- eller uddannelsesminister. ;-P

Lone Hansen

Tak for et supergodt indlæg. og til lykke med dit svendebrev.
Rigtig godt at sætte fokus på uddannelsessnobberiet. Når en lokal yngre - ca. 35 år gammel håndværksmester- tager hen på den lokale skole for at informere om sit håndværk og muligheden for at han kan tilbyde en læreplads, hvad sker der så?
3 i klassen fortæller, at de skal i lære, 2 som tømrer, 1 om elektriker. De øvrige - nej, vi må hellere vælge gymnasiet. Ak ja.
Noget af årsagen ligger sikkert i al den tåbelige snak om karakterer for at kunne komme i lære. Også her vægtes som nævnt andetsteds det boglige. Men det kræver sin kvinde eller mand indgående at lære et håndværk. At der så ydermere til svendeprøver skal bestås en teoretisk prøve, hvor man skal kunne aflevere en større skriftlig rapport, har jeg ikke noget at bruge til. Når jeg sender bud efter en håndværker skal han/hunkunne sit håndværk og naturligvis kende de love og regler, der gør sig gældende indenfor faget.
Det vil helt sikkert kræve et stort arbejde at ændre på den efterhånden fastlåste indstilling blandt mange, at det ikke er så "fint" at være håndværker, hvad så end fint er.
Ændringer i skolens tilbud af fag, der skal ikke kun være boglige, hvad der desværre er blevet mere og mere af. Forældrene og ikke mindst mødrene skal omprogrammere deres hoveder. Det samme gælder i lige så høj grad studievejlederne.
Så vi stadig kan have dygtige håndværkere, og ikke skal stjæle andre landes håndværkere, fordi vi selv er for hovski-snovski og ikke respekterer det såkaldte håndens arbejde

Jens Christian Jensen

Den teoretiske prøve/skriftlige rapport - som du ikke kan bruge til noget, Lone - er jo netop for at bevise at man også mestre de love og regler der er nødvendige for at kunne slippes løs i vores huse, byggepladser mv.

Rikke Nielsen

Nu husker jeg tydeligt en artikelserie, der var for nogle måneder siden omkring kvinder i mandefag, og hvordan solidaritet i disse fag ikke omfattede kvinder:

https://www.information.dk/indland/2021/03/kvindelig-murer-hver-dag-konf...

Hvis disse fag skal tiltrække kvinder, skal de nok i gang med en charmeoffensiv, ellers er i hvert fald 50% af talentmassen videre et andet sted.

Eric Svinth

Forældre ønsker jo altid de bedste "overlevelses"muligeheder for deres afkom. Politikere viser vejen ved at vælge privatskole til deres poder og dermed devaluere håndværksfagene.
Ser man på stillingsopslag hvor en faglig indgang før var den bedst egnede eller ihvertfald ligeværdig. Kommer ansøger ikke i betragtning med mindre denne som standard har en bachelor.
Teori vægter højere end erfaring... ikke for at nedtale teori - det er absolut lige så relevant som praktisk erfaring. Men jeg har set eksempler på at manglende viden koster firmaerne mange, mange penge...indtil erfaring opnås.