Kronik

Forskeren Inge Lehmann var en stjerne. Hun har ikke brug for identitetspolitisk hjælp

Identitetspolitiske strømninger vil gerne ophøje den danske forsker Inge Lehmann til uhørte højder, da hun var en kvinde i en mandsdomineret verden. Men forsøgene på at fremhæve hende er ikke saglige, og Inge Lehmann kan sagtens klare sig uden hjælp, skriver professor Hans Bonde i denne kronik
Debat
20. maj 2021
Alt i alt handler den store interesse for Lehmann i nutiden ikke primært om respekt for hendes videnskabelige bedrifter, men mere om at bruge hende kønspolitisk, skriver professor Hans Bonde.

Alt i alt handler den store interesse for Lehmann i nutiden ikke primært om respekt for hendes videnskabelige bedrifter, men mere om at bruge hende kønspolitisk, skriver professor Hans Bonde.

Ritzau

Ifølge nutidens presse og sociale medier vrimler det med oversete kvindelige kunstnere og videnskabsmænd, der gennem historien er blevet puttet i en mølpose, fordi både datiden og nutiden helst ikke vil anerkende det kvindelige geni.

Men kigger man nærmere efter, viser det sig, at mange af disse kvinder overhovedet ikke er oversete, men udelukkende fremstilles som sådan, fordi det i vores identitetspolitiske tider sælger billetter at skabe billeder af »de glemte kvinder«.

Forfatteren Lotte Kaa Andersen har netop i disse uger udgivet bogen Den inderste kerne. Overalt promoveres bogen som en længe savnet rehabilitering af et kvindeligt geni, der er faldet ud af den kollektive hukommelse. I Berlingske Tidendes anmeldelse tales der om en »skammeligt overset dansk verdensstjerne«. Videre hedder det, at Lehmann viste, at »jorden har ikke kun en indre, flydende kerne; den har også en inderste fast kerne«.

I Forskningsministeriets presseudtalelse om det såkaldte Lehmann-program til støtte for kvindelige forskerledere – der kørte i 2020 og nu igen i 2021 – hedder det, at Lehmann i 1936 »løste én af de store gåder om Jorden, da hun påviste, at den har en fast indre kerne – og altså ikke er flydende, som man troede indtil da«.

Længslen efter det banebrydende kvindelige geni er altså så stor, at Inge Lehmann overalt portrætteres som den, der har opdaget, at Jorden har en fast indre kerne. Et googleopslag på »Inge Lehmann« og »har en fast indre kerne« giver således 724 hits, mens en søgning på »Inge Lehmann« og »har en indre kerne« giver 226.

Krav på monumenter

Men Inge Lehmann kom godt nok på sporet af en kerne, men det var ikke hende, der påviste, at den var fast. Det bekræftes også af Inge Lehmanns egne ret forsigtige ord i hendes banebrydende forskningsartikel fra 1936 med den knappe titel P’ (der udtales ’P-mærke’ og er et udtryk for bølger, der bevæger sig gennem Jordens kerne). Heri talte hun heller ikke om en fast kerne.

Den relativt sene forskningsmæssige anerkendelse af Inge Lehmanns opdagelse har intet med hendes køn at gøre, men hænger sammen med et gængs vilkår inden for naturvidenskaben. Her udkastes der et hav af gode ideer, og det tager i reglen en del tid at kunne bekræfte dem via sikre observationer. Helge Kragh, Maiken Lolck og Kristian Hvidtfelt Nielsen viser således i udgivelsen Dansk Naturvidenskabs Historie 1920-70, at det tog en rum tid, før Lehmanns hypotese kunne bekræftes via fyldestgørende observationer.

Inge Lehmann fik i maj 2017 rejst et monument foran Københavns Universitetsbiblioteks gavl på Frue Plads, hvor hun således er placeret ved siden af buster af seks store videnskabsmænd: atomfysikeren Niels Bohr, filologerne Vilhelm Thomsen (1842-1927) og J.N. Madvig (1804-86), teologen H.N. Clausen, (1793-1877), botanikeren J.F. Schouw (1789-1852) og zoologen Japetus Steenstrup (1813-97).

I pressekommentarer om opsætning af Lehmann-monumentet blev der lagt op til, at der i almindelighed var tale om en blodig uretfærdighed, at der først blev opsat et monument over en videnskabskvinde på et så sent tidspunkt og i særdeleshed, at Inge Lehmann først fik sin anerkendelse på Frue Plads nu.

Busterne på Frue Plads skal imidlertid ses i relation til deres tid. Det hele begyndte efter den borgerlige revolution i 1848 som vindernes – de nationalliberales – selvfejring af nationens store videnskabsmænd. De første statuer var således af tre profiler, der både var videnskabsmænd og nationalliberale politikere: Schouw, Clausen og Madvig. Statuerne af dem blev opstillet i 1879, 1880 og 1887.

Kønspolitisk teater

Man skal notere sig, at Inge Lehmann gennem monumentet over hende er blevet løftet op som én blandt i alt kun fire danske naturvidenskabelige forskere på Frue Plads: Foruden hende Niels Bohr, J.F. Schouw og Japetus Steenstrup. Dermed overgår hun Niels Stensen (1638-1686), der var med til internationalt at grundlægge både fysiologien og geologien.

Skønt Inge Lehmann på ingen måde så sig selv som undertrykt, men – ifølge hendes biografi – var en yderst egensindig og selvbevidst person, bliver også hun brugt som eksempel på fortidens oversete kvinder. Der er ligefrem skabt en hel teaterforestilling med titlen »Jordens indre«, der ifølge SCIENCEreport.dk er »en version af kvinders vilkår i videnskaben«. Som det hedder i annonceringen:

»I 1936 påviser hun, at Jorden har en fast indre kerne. Hun udgiver en artikel med sin opdagelse, men anerkendelsen udebliver. Inge tvivler på sig selv; hvis det virkelig kan passe, det hun har opdaget, så MÅ der jo være en mand, der har opdaget det før hende!«

Forestillingen vil uden omsvøb bruge Lehmann i den kønspolitiske kamp: Den »gør ikke blot publikum klogere på den verdenskendte forsker, men ansporer også til at tænke over kvinders muligheder i mandsdominerede sammenhænge.« Iben Hjejle spiller hovedrollen som Inge Lehmann, der »påviste, at Jorden havde en fast indre kerne«.

Lehmann er ikke en lille pige

Hvis man læser Bjarne Kousholts bog fra 2004 Inge Lehmann og jordens kerne, vil man hurtigt opdage, at Inge Lehmann havde en strålende karriere og ifølge kilderne ikke på noget tidspunkt hævdede, at hun skulle være overset, fordi hun var kvinde.

Ofte hævdes det, at kvinder ikke kan komme frem i videnskaben uden en kvindelig rollemodel. Hvad skulle Inge Lehmann så gøre som kvindelig pioner inden for geofysikken? Hun mødte en række mænd, som anerkendte hende, støttede hende og samarbejdede med hende. Typisk for den modtagelse af de mandlige videnskabsmænd var det, da hun i 1926 fik mulighed for at besøge nogle seismologiske stationer. Om det skrev hun: »Overalt blev jeg modtaget meget venligt og fik mange informationer.«

Hun opholdt sig en hel måned hos en af verdens førende seismologer, Beno Gutenberg, i Darmstadt. Herom skrev hun: »Med stor venlighed vejledte han mig fortræffeligt gennem studierne.«

Denne historie illustrerer, at den udbredte idé om, at kvinder har brug for kvindelige rollemodeller inden for videnskaben ikke nødvendigvis altid holder stik. I hvert fald har Inge Lehmann kunnet spejle sig i fyrtårnene på feltet, uanset at de var mænd, ligesom rigtig mange har kunnet spejle sig i Inge Lehmann og hendes strålende eksempel – uanset køn.

Siden blev Inge Lehmann indvalgt i en række internationale organisationer og modtog prestigefyldte priser, for eksempel i 1965 Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs guldmedalje, i 1971 den såkaldte Bowie-medalje – den højeste udmærkelse fra The American Geophysical Union – og i 1968 æresdoktorgraden ved Københavns Universitet.

At hun mødte stor anerkendelse i Danmark ses også af, at hun efter i 1928 at være blevet mag.scient. i geodæsi samme år blev udnævnt til statsgeodæt. Lehmanns internationale anerkendelse ses i dag for eksempel ved uddelingen af en æresmedalje i hendes navn: ’The Inge Lehmann Medal of the American Geophysical Union’. Her omtales hendes bedrift i øvrigt helt korrekt som »opdagelsen af Jordens indre kerne i 1936«.

Alt i alt handler den store interesse for Lehmann i nutiden ikke primært om respekt for hendes videnskabelige bedrifter, men mere om at bruge hende kønspolitisk. Man roser hende til skyerne, som om hun var en lille pige, der trængte til opmuntring, og ikke som det, hun virkelig er: En af de store stjerner, der aldeles ikke har brug for en hjælpende hånd.

Kort sagt: Nutidens forestillinger om fortidens massive kvindeundertrykkelse spænder en dygtig videnskabskvinde som Inge Lehmann for en kønspolitisk vogn, der ville være hende selv helt fremmed.

Hans Bonde er professor og dr.phil. i historie

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

"Inge Lehmann brugte al sin fritid på at forske, for på hendes arbejdsplads, Geodætisk Institut, værdsatte man ikke hendes usædvanlige matematiske evner og myreflittighed, men satte hende til at udføre sekretæropgaver."

"Inge Lehmann er kendt for at have sagt:
"Hvis du vidste, hvor mange uduelige mænd jeg har måttet kæmpe mod – forgæves."

https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2021/05/videnskabssuperstje...

søren ploug, erik pedersen, Sven Felsby, Mogens Kjær, Kasper Lorentzen, Jacob Schmidt, Randi Seeberg Løbger, Susanne Kaspersen, Hanne Ribens, Frederikke Nielsen, Ruth Sørensen, Irene Clausens, Jonas Jørgensen, Dorte Sørensen og Inge ambrosius anbefalede denne kommentar
Jonas Jørgensen

Det siger lidt om kulturen, når ikke engang skribenten formår at kalde kvindelige videnskabsmænd for videnskabskvinder.

søren ploug, Kasper Lorentzen, Jacob Schmidt, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Frederikke Nielsen, Ruth Sørensen og Irene Clausens anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Til anbefaling hør - /www.dr.dk/radio/p1/skoenlitteratur-pa-p1/skoenlitteratur-pa-p1-2021-05-19 - "Kloden drejer om damerne" - Her er en kort og god beretning om Inge Lehmann.

Men hun fik dog sin anerkendelse tilsidst i USA og nu endelig sin statue ved siden af Niels Bohr ved KU's gl. hovedbygning.

erik pedersen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Frederikke Nielsen og Irene Clausens anbefalede denne kommentar
Emil Davidsen

Hans Bonde. Du er oppe imod at skulle bevise et negativ. Prisværdigt at der forsøges, men, hvis du er bekendt med den form for "bevisbyrde" så ved du også at det er næsten en umulig opgave. Du kan bare se ovenstående kommentarer som eksempler på at det er op ad bakke...

Jens Jensen, Frank Hansen, Niels K. Nielsen, Birgitte Junø og Kenneth Graakjær anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Der kan også spørges, hvorfor Hans Bonde er så negativ over for kvinder. Sidst han var ude med historier var det om, at kvinder blev favoriseret på universiteterne med kvoteordninger osv.

Pia Andersen, søren ploug, erik pedersen, Nike Forsander Lorentsen, Jacob Schmidt, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Frederikke Nielsen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Frederikke Nielsen

Spørgsmål er vel om det er Hans Bonde eller andre kilder der har ret: https://www.experimentarium.dk/jorden/inge-lehmann-jordens-kerne/?gclid=...

Og i øvrig hvad Hans Bondes agenda er... personligt synes jeg, at det er ekstremt fedt, at han endelig anerkender kvinder for, hvad de også er .-)

søren ploug, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Emil Davidsen

Når nu Dorte har åbnet den forudsigelige port af motiv spekulation, så lad os da gå ind af den.
Eva "citere" Inge Lehmann i første kommentar, men er Eva klar over at det citat egentlig er en genfortælling fra Inge Lehmanns grand-nevø, Niels Groes (f 1938) og det er løst gengivet i forskellige versioner/varianter af det der her er citeret. For de belæste kvinder på denne tråd så er Groes efternavnet sikkert velkendt, det kommer nemlig fra Lis Groes, men måske endnu vigtigere, så er Niels Groes onkel til Nina Groes som er direktør for kvinfo, og i øvrigt gift med Heunicke. Lille verden, men der er så også rigelig plads til motiv spekulation hvis man kunne få den tanke at kvinfo har en agenda...

Kenneth Graakjær, Bjørn Lisbjerg og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Emil Davidsen

Hovsa, som VAR direktør skulle der stå, beklager. (Hun forlod posten i 2017)

Dorte Sørensen

Emil Davidsen
Hvor vil du hen med al det.
Nina Groes var ikke direktør for KVINFO ret længe. Hun blev formand efter Elisabeth Møller Jensen der var formand fra 1990-2016.
KVINFO har da i den grad sin berettigelse - men hvis du er på Hans Bondes parti så kan jeg godt se at du ikke mener det - men KVINFO har hu fået sat fokus på den manglende kvinde omtale i litteratur, historie , osv..............
Uforståeligt at VLAK-regeringen med kulturministeren i spidsen næsten fik slagtet KVINFO.

Dorte Sørensen

rettelse Elisabeth Møller Jensen sad kun til 2014, beklager fejl årstallet.

Emil Davidsen

@Dorte
At du siger jeg er på et "hold" fortæller vist det hele.
Evas citat er ikke med sikkerhed fra Inge Lehmann, det er med sikkerhed fra Niels Groes.(farbror til Nina Groes (hendes far er Thyge Groes)) Niels Groes siger at det er (ca.) det som Inge Lehmann har sagt til ham, da han var ung, deraf Inge Lehmann "citatet". Association er interessant, hvis man altså motiv spekulere, da netop Lis Groes og hendes børn og børnebørn er og har været meget politisk aktive, særligt indenfor bl.a. ligestilling. Spekulationen er derfor at der bliver pyntet lige rigeligt på deres berømte slægtnings sigen og gøren for at fremme deres sag. Det er jo en go' sag og derfor så gør det jo ik' noget med lidt pynt...
Allerhelst så jeg at man forsøgte at holde sig for go til at intentions/motiv spekulere, men, det er godt skyts når man ikke kan modargumenter direkte for så kan man jo altid undergrave "modstandernes" troværdighed. Det er tit meget lettere.

Eva Schwanenflügel

Det er da også en ret langt ude konspirationsteori, at Niels Groes erindring om Inge Lehmanns citat er afledt af hans niece Nina Groes som tidligere forkvinde for Kvinfo og hendes (uvisse?) agenda..

Og hvad har Magnus Heunicke med sagen at gøre?

Spændingen stiger ;-)

Pia Andersen, søren ploug, erik pedersen, Inge ambrosius, Dorte Sørensen og Frederikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er da også en ret langt ude konspirationsteori, at Niels Groes erindring om Inge Lehmanns citat er afledt af hans niece Nina Groes som tidligere forkvinde for Kvinfo og hendes (uvisse?) agenda..

Og hvad har Magnus Heunicke med sagen at gøre?

Spændingen stiger ;-)

Emil Davidsen

@Eva
Hehe, Magnus Heunicke har, forhåbentlig intet med det at gøre, det var egentlig bare nævnt som et sjovt kuriøsum og udtryk for hvor lille en andedam Danmark er. Berømt videnskabskvinde i familie med, knap så, berømt kvindelige minister som igen får børn der mænger sig med topminstrer, spændende at se om slægten kan bli' ved.
Mht til "konspirations" teorier der er langt ude så er det vist feministerne der længe har pushet deres patriarkalsk system undertrykkelses teori, så, tænke ikke "min teori" er i forkert selskab... ;-)
Sidst men ikke mindst, så er Niels Groes ikke nødvendigvis "inspireret" af sin niece, det kunne vel ligeså godt være hans mor, det vil jeg, hvis vi for sjov skyld brygger lidt videre på spekulationen, se som mere sandsynligt. Hans niece kunne så godt selv lægge 2 og 2 sammen og bruge sådan et stærkt "citat" i hendes gode sags tjeneste. Lidt ligesom du gjorde i din oprindelig kommentar på tråden.
Du har dog helt ret Eva, og det synes jeg faktisk jeg skilter med i min kommentar, det er ren spekulation.

Dorte Sørensen

Fint Emil din kommentar er ren spekulation. Så må du undskylde at jeg tog dig alvorligt.

Pia Andersen, søren ploug, erik pedersen, Kasper Lorentzen, Frederikke Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Emil, det glæder mig, at du trods alt bekender dig til virkeligheden, og ikke er faldet uhjælpeligt i kaninhullet.

Emil Davidsen

Hehe:).
Jeg tænker i nok, desværre, stadig er præcist ligeså håbløst indoktrineret i jeres narrativer som før, men, i er heldigvis ikke uden humor, så jeg går til ro med den rare tanke at der så er håb for os fortabte sjæle lidt endnu:-)

Jesper Frimann Ljungberg

@Dorte Sørensen
"Sidst han var ude med historier var det om, at kvinder blev favoriseret på universiteterne med kvoteordninger osv."

Måske fordi han går ind for ligestilling ?

"KVINFO har da i den grad sin berettigelse - men hvis du er på Hans Bondes parti så kan jeg godt se at du ikke mener det - men KVINFO har hu fået sat fokus på den manglende kvinde omtale i litteratur, historie , osv.............."

Har haft, er nok mere rigtigt. Nu .. er det nok mere en skattefinansieret interesseorganisation. Igen jeg har svært ved at glemme den rapport som KVINFO lavede for PROSA om seksuel chikane i IT branchen, og hvor man drager nogle konklusioner omkring seksuel chikane, hvor tallene faktisk siger lige nøjagtig det modsatte. Konklusioner man fristes til at tro så må bunde i sexistiske holdninger og fordomme. Det er helt godnat for den rapport er brugt politisk i folketinget.

// Jesper

Gustav Alexander

Dorte,

Må man da ikke forske i områder, hvor kvinder dominerer og mænd forfordeles? Er selve interessen for det felt virkelig et indicie på et negativt syn på kvinder? Det er da en attitude, der siger en del om dig. Du er ikke den type feminist, der mener at feminisme handler om ligestiilling mellem kønnene, må man vel så forstå? Eller er det en karakteristik du vil modsætte dig, trods dit ensidige syn på tilladelige interessefelter?

Jens Jensen

"Hvis du vidste, hvor mange uduelige mænd jeg har måttet kæmpe mod – forgæves."
Om den er sand eller ej
Så vil jeg tro, alle uanset køn, der har gået op i deres job osv, har måtte kæmpe med uduelige mænd og kvinder der har stået i vejen, og at vi nogle gange har måtte kæmpe forgæves. Jeg kan ikke se dette er en køns ting.

Men
man kan altid bruge ord på en måde, så det passe til ens dagsorden, og giver et billede af ting, som støtter ens dagsorden. om offerrolle og om det stygge patriarkalsk samfund.

Ps. KVINFO er blevet tage i så meget forkert og fordrejninger. At de er meget svære at tage seriøst. At de så stadevæg bliver, kan undres. Specielt når man tænker at vi lever under det stygge patriarkalsk system.

ulrik mortensen

"Inge Lehmann brugte al sin fritid på at forske, for på hendes arbejdsplads, Geodætisk Institut, værdsatte man ikke hendes usædvanlige matematiske evner og myreflittighed, men satte hende til at udføre sekretæropgaver."

Tja, sådan har det også været for mange mænd gennem tiden. Albert Einstein måtte arbejde på et schweizisk patentkontor efter sit eksamensbevis. Her skrev han fire artikler der ændrede fysikken.

Ps. Den eneste person, der har fået to nobelpriser indenfor videnskaben var i øvrigt en kvinde - Marie Curie ...