Klumme

Vi har den frihedsbevægelse i Danmark, de drømmer om i USA – vi er bare ved at ødelægge den

De amerikanske progressive og den nye præsident drømmer om fagforeninger som frihedsbevægelser, der kan tage kampen op mod det 21. århundredes nye udbyttere. Herhjemme er vi stille og roligt ved at afvikle den modstandsbevægelse
Der er ingen ungdomsromantik omkring organisering af arbejdskraft herhjemme, og de mange, som bringer mad ud med WOLT-logoer på ryggen, er en synlig og tydelig manifestation af tendensen.

Der er ingen ungdomsromantik omkring organisering af arbejdskraft herhjemme, og de mange, som bringer mad ud med WOLT-logoer på ryggen, er en synlig og tydelig manifestation af tendensen.

Frank Hoermann

Debat
22. maj 2021

De siger »unions« med samme længsel og alvor, som John Lennon sang »Imagine«. Hvis der er noget, de mest progressive i USA og de nye socialister i Storbritannien drømmer om og ser som vejen til frihed, og som den samfundsreformerende amerikanske præsident kæmper for, så er det fagforeninger.

Det var fagforeninger, som byggede den amerikanske socialstat, siger Bernie Sanders, og de skal genopbygge den. »Vi får ikke nogen sociale forandringer uden fagforeninger,« skriver den britiske venstrefløjsstjerne Grace Blakeley, og Joe Biden har som den første amerikanske præsident i adskillige årtier taget parti for arbejdernes kamp for at organisere sig mod den nye økonomis krav om fleksibilitet. 

Hvis finanskapitalisme, techgiganter, vanvittige lønforskelle og økonomisk ulighed, der bliver til politisk ulighed og udfordrer demokratiet, er problemet, så er en afgørende løsning for dem, at lønmodtagerne organiserer sig i stærke fællesskaber. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Marie Trout

Efter 30 år i Californien og nys hjemvendt til Danmark er min opfattelse den samme. Mange danskere synes at tænke på danske forhold som kedelige og selvfølgelige. Mange synes at have en længsel efter nye måder at få livet mere behageligt på - også selv om det nye er kortsigtet og underminerer traditionelt vundne sejre for arbejderne. For ungdommen virker begrebet om arbejderkamp støvet og måske uvedkommende. Hvordan ændrer vi på det? Tak for en meget vigtig artikel.

Steen Simonsen, Helle Brøcker, Mads Berg, Estermarie Mandelquist, kjeld jensen, Per Christiansen, Steffen Gliese, Kim Ravn-Jensen, Eva Schwanenflügel, Mogens Kjær, Michael Gudnæs, Elise Berg, Inge Lehmann, jens christian jacobsen, Susanne Kaspersen, Anna Olsen, Bjørn Pedersen, Hans Jørgen G. Ravn, Peter Larsen, Peter Hansen, Holger Nielsen, Christian Larsen, Steen K Petersen, Toke Riis Ebbesen, Minna Rasmussen, Søren Bro, Malene Wiinblad, Marianne Jespersen, Hans Ditlev Nissen, Tommy Clausen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Niels Møller Jensen

Niels M Jensen
Tak! en rigtig god og meget aktuel artikel. Jeg har i lang tid haft de samme tanker og faldt over et citat: Lizette Risgaard: Rettighederne på vores danske arbejdsmarked med relativt gode lønninger og arbejdsforhold er ikke kommet af sig selv, men er resultatet af 150 års hårdt og vedholdende arbejde. Et arbejde, som aldrig bliver færdigt. Det bliver vi mindet om lige nu, når vi ser på USA, hvor verdens største online virksomhed, Amazon, med hård hånd slår ned på de amerikanske lønmodtageres forsøg på at danne fagforening.
Det burde hun have kommet frem med i pressen så kunne ungdommen måske ha hørt det og debatten have spredt sig. Jeg mangler at høre fra De nye ”Bosser” som i gamle dag tordnede deres budskaber ud og blande sig i de politiske diskussioner som Hardy, Tommas og Georg Jensen, der skabte en dynamik som påvirkede os alle.

Estermarie Mandelquist, Ulla Jensen, kjeld jensen, Steffen Gliese, Kim Ravn-Jensen, Mogens Kjær, Michael Gudnæs, Inge Lehmann, Susanne Kaspersen, Hans Jørgen G. Ravn, Arne Würgler, Steen K Petersen, Liselotte Paulsen, Minna Rasmussen, Kim Houmøller, Vibeke Olsen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Maya Drøschler

For mig at se savner vi fagforeningerne i principielle debatter. Hvordan skal fremtidens arbejdsmarked fx være indrettet? Store grupper, bl.a. HK’ere, vil blive klemt i automatiseringsbølger. Hvis ansvar er det at opkvalificere medarbejdere, som ikke længere er ‘kompetente’, når der indføres ny teknologi? Vil vi finde os i arbejdsrelateret stress i samme omfang, som vi har set de seneste år? Hvis ikke, hvilke betingelser og vilkår skal der så skrues på? Og hvad med ligestilling og ligeløn? Har fagbevægelsen ikke en holdning til det? Diskrimination i rekrutteringsprocesser? Der er mange og vigtige arbejdsmarkedsområder, fagforeningerne kunne tage op og kæmpe for at forbedre. Hvad angår freelancere, soloselvstændige osv., mangler vi at se et godt tilbud til dem. At holde de forretningsmodeller ude af det danske samfund, som benytter sig af freelance arbejdskraft, er næppe en realistisk mulighed.

kjeld jensen, Kim Ravn-Jensen, jens christian jacobsen, Susanne Kaspersen, Martin Mortensen, Peter Hansen og Minna Rasmussen anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Tak for et mega godt indlæg, lige hvad vi manglede. De danske fagforeninger har snork sovet de sidste 25 år.
Det er på tide at komme på arbejde, arbejde for lønmottageren, vise jeres magt, strejk! Ta rundt på skolerne og fortæll sandheden, for fan!

Estermarie Mandelquist, kjeld jensen, Per Christiansen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, erik lund sørensen, Peter Hansen, Holger Nielsen, Anders Reinholdt, Steen K Petersen, Minna Rasmussen, Herdis Weins, Søren Bro, Kim Houmøller og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Ja - strejk!

Kenneth Jacobsen

Vores nutidskultur har i generationer opdraget os til at det saliggørende er, hvad der er nemt, hurtigt og billigt. Det er selvfølgelig markedskulturen, der lever af at indoktrinere os med sin køb-og-smid-væk-filosofi. Med sådan en filosofi er det klart, at vi taber på alle andre parametre, og til stadighed bliver mere overfladiske, uvidende og egocentriske. Og dermed fattige trods - muligvis i takt med - enhver økonomisk velstand.

Susanne Kaspersen, Carsten Munk, Bjarne Jørgensen, Bjørn Pedersen, Steen K Petersen, Minna Rasmussen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Tak for en yderst relevant artikel, der sætter spot på den faldende tilslutning til både a-kasse og fagforening.

kjeld jensen, Steffen Gliese og Elise Berg anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Den danske fagbevægelse er sovende tam, vi mangler nye tiltag og resultater som får en betydning der kan mærkes!

Personligt forstår jeg ikke, at man ikke har ændret på arbejdstiden i de sidste 30 år, hvor bliver 30 timers arbejdsugen af, eller bare 4 dages arbejdsugen?

Der er for meget konsensus af præmisserne i mellem fagforeningerne og arbejdsgiver, måske er det de forkerte mennesker der sidder trygt og godt i forhandlingstoppen?

Men ligesom corona krisen har vist os, at man ikke går ned i kadence eller bliver dårligere til sit arbejde bare fordi tingene bliver gjort mere fleksible og man arbejder hjemmefra, så mener jeg heller ikke at det er arbejdtiden der alene afgør hvad man får udført af sine arbejdsopgaver.

Jeg synes efterhånden vi har set utallige eksempler på virksomheder der har eksperimenteret med nedsat tid og 4 dages arbejdsuger uden at det er gået ud over produktion og afkast, tværimod har det givet færre sygedage, mere tilfredse og loyale ansatte og ikke mindst lige så stort afkast på bundlinjen som førhen.

Jeg tror på at en kortere arbejdsuge er en win win for både arbejdstager, arbejdsgiver og samfundet som et hele, men jeg synes stort set aldrig at fagforeningerne taler om dette, eller for dens sags skyld andre større blivende forbedringer for den danske arbejdstager.

Kære fagbevægelse, hvor er visionerne, kom ud af jeres komfortzone og tornerosesøvn, kom ind i det nye årtusinde og vær med til at forbedre alles tilværelse og livsglæde generelt!

Hvis dette ikke sker, så er jeg bange for at fagbevægelsen om få år ikke længere føles berettiget og har udspillet sin rolle. Mange unge kan ikke se nytteværdien af dens arbejde, samtidigt med at de synes det er et dyrt bekendskab som fylder meget på det månedlige budget.

Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Underlig overskfift: Frihedsbevægelse!? Hvori friheden gennem faglig organisering? Er det ikke netop den syge individorientering, der bærer hovedansvaret for den manglende opslutning? Vær solidarisk med dig selv. Det behøver man ikke en fagforening til. Det klarer man jo 'selv.'
Men når nu sproget har afsløret Lykkerbergs syn på sagen, så kommer artiklen i øvrigt ikke ind på de forsømmelser som den danske fagbevægelse har begået siden Thomas Nielsen mente, at fagbevægelsen havde sejret sig ihjel.
1. Splittelsen mellem arbejderpartierne og fagbevægelsen der satte ind efter '73 hvor Socialdemokraterne endelig sagde forvel til samfundets overtagelse af produktionsmidlerne efter Anker Jørgens kuldsejlede ØD-projekt.
2. Den parlamentariske kontrol med fagbevægelsens kampvåben nr. 1: strejkeretten hvor enhver arbejdskonflikt enten ender i arbejdsretten, der altid dømmer til fordel for arbejdsgiverne, eller folketinget 'vedtager' en lov, der ophøjer mæglingsforslag til lov. Og altid med den begrundelse at samfundet ikke har 'råd til' arbejdskampe.
3. Individualismens sejr over fællesskabet hvor enhver er sig selv nærmest og hvor politiske ideologier såsom socialisme er blevet afløst af autoritær moraliseren på alles vegne.
Fagbevægelsen må sætte mål op for ungdommen, der imødegår prekatiatisering af af arbejdsmarkedet, kæmpe for en 4-dages arbejdsuge, større indflydelse til lokalsamfundet og genopfinde socialismen som fællesskabets kontrol med bl.a. miljøødelæggelser . Men vil de det? Jeg tvivler.

Estermarie Mandelquist, Marie Hansen, Peter Hansen, kjeld jensen, Per Christiansen, Inge Lehmann og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

De væsentligste våben i arbejderbevægelsens arsenal blev mistet under Nyrup-regeringen i 90erne, hvor man forelskede sig i, at alt skulle være lønarbejde, at lønarbejdet faktisk var samfundets grundlæggende raison d'être, i stedet for den nødvendighed, der kunne lade livet udfolde sig i to tredjedel af døgnet.
Og fagforeningerne fandt sig i det! De accepterede stadig kortere dagpengeperioder, stadig mindre dækning - og værst af alt: tab af rettigheder for aktiverede, som om det skulle gøre nogen forskel for et arbejdes lødighed, om det var anvist og tidsbegrænset!
I stedet for at arbejde for stadigt bedre og friere rammer for borgerne, blev der i stedet tale om at markedsgøre alle aktiviteter, kvantificere dem - og dermed i realiteten nivellere dem og nedskrive deres selvstændige værdi til nul.
Vi var faktisk ellers kommet virkelig langt i den anden retning under en paradoksalt nok konservativt ledet regering i 80erne, hvor tidsånden dikterede, at velfærden ikke for alvor blev antastet.
Det blev den først med instrumentaliseringen af velfærdsstaten i et i politikerøjne opbyggeligt regime til opdragelse af al folket. Det er muligt, at Socialdemokratiet af al magt har bekæmpet kommunismen og set den som den store fjende; men i sidste ende er stalinistisk tankegang rykket faretruende tæt på.

Steen K Petersen, Per Christiansen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Nej vi får ikke et millimeter mere trygt Danmark uden fagforeningerne. Mærk på din egen ende og du føler et lem, stukket langt op bag i. Det kan nu engang være svært at se om man sådan dagligt føler dette overgreb. Lige for tiden er den indivuelle voldtægt af os som enkelt individer på sit allehøjestei kapitalistisk hostorisk tid.

Tænk lidt over det. Rammerne er helt forrygte. Uden at have været der ved jeg at sygeplejerskerne løber meget stærkt, politibetjenten får psykologhjælp, læreren uden forberedelse til 7x24 diagnoser og individualiteter, plejepersonale som lader stå til, pædagoger som efterlader 2-årige, apatiske og understimulerede fordi 2 skal have skiftet ble.

Der er sikkert fred på den tegnestue som lægger planerne til det tjenende segment og sådan er den kage skåret.

Avisen skriver om den 6. masse-uddøen og en meget usikker fremtid for vores oldebørn. Men det er vel også ligemeget om vil kommer i mål - bare der er plads til mine interesser. Jeg er sgu lidt i affekt lige nu.

Steen K Petersen, Peter Hansen og Per Christiansen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Fagforeningerne er bliver institutionaliseret i virksomhederne og arbejder sammen med ledelserne. Fagforeningerne tilhører eliten i landet, Med masser af personlige agendaer på spil. Der er masser af interessekonflikter og paradokser i disse relationer.

Steen K Petersen, Ib Christensen, Peter Hansen, Steffen Gliese og Per Christiansen anbefalede denne kommentar
Steen Simonsen

Fagforeningen kan være og bør være en frihedsbevægelse. Hvor friheden opnåes via den fælles og solidariske kamp.
"Enten er man med til at bestemme, eller også bliver man bestemt over."
Helt enig. Men det kræver, at du selv er med og forholder dig aktivt til din fagforening. Kæmper for at den bliver mere demokratisk og solidarisk.
At være solidarisk betyder blandt andet at vi ser hinanden som arbejdere og producenter og ikke kun som midler for størst muligt forbrug.
At vi gør det sidste er det der nære Volt, amazonas osv.
Ordentlige arbejdsbetingelser og medindflyelse er forudsætningen for et godt arbejdsliv og liv.
Kæmp for det.
Den drøm og vision stak for mig tydeligt frem ved offentlige ansatte arbejderes overenskomstkamp 2018.
Drømmen og håbet og ikke mindst muligheden er der.
kæmp for det. Imagine.

Steen K Petersen, Peter Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar