Georg Metz: Pigekor synger, hvad dirigent og institution tror, det nationalkonservative føleri forventer
Musik i ensembler fordrer den disciplinering, der sætter skel mellem amatører og det modsatte. Den store italienske dirigent Claudio Abbado, kendt for sin stilfærdige venlighed, bemærkede over for forsamlingen af europæiske topmusikere i festivalorkestret i Luzern: Hvor ville det være dejligt, hvis vi også slutter samtidigt.
Kor og orkester reagerer i takt på dirigentens pind. Forudsætningen for at komme videre er opfyldt, alt er godt. Eller midt i den indeksercerede taktfasthed er det galt. Uniformitet kan enhver, der læser noder, opnå ved at øve, til det sidder. Livgarden spiller sikkert og præcist i marchens takt. Men uniformen går ikke nødvendigvis i vejen for kunsten.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Og det hele er optaget af Leni Riefenstahl.
En ting, som altid har undret mig ved det pigekor, er at de alle sammen er pæne feminine piger. Hvorfor er der ikke plads til maskuline piger i det kor?
er der nogen,der ved hvordan andre landes statsmediers kor ser ud og lyder? Pigekoret har fået rendyrket en stil,som jeg bare ikke kan holde ud.
Det er næppe tidens største problem George Metz i denne uge beder os forholde os til.
Som rigtigt antydet i klummen, er der i dette land sårbare mennesker, der af magtfuldkomne domptører hundses med en langt mere hårdtslående taktstok, og trues af en grummere skæbne end de velklingende piger.
En god ting er der ved dennes uges menighedsklumme fra Metz. Det handler (næsten) ikke om DF eller flygtninge. Og dog. Metz ved godt at han svigter meninghedens fortventninger:
'Hvorfor bruge en hel klumme på dét emne, når regering og folketingsflertal fortsat optræder konventionsstridigt, forkasteligt mod børn og mødre i lejrene, parate til at smide og tvinge syriske mennesker hjem til tortur og død?'
Så Metz er nødt til at latterliggøre det emne han af en eller anden grund alligevel finder så vigtigt, at han absolut skal kommentere det:
'..Når noget med natur, havet omkring Danmark og naturlig forplantning står på tryk i noder og ord, må det pr. definition være fint og følsomt. Ved mindste splint af vemod sættes farten ned i gravkammertone med sentimentaliteten i frigear.'
Man merkt die Absicht und wird verstimmt...
Jeg er stor fan af Georg Metz og nyder hans indspark. Her har han dog skudt helt forbi. Hvad i himlens navn er ærindet?
Georg Metz er en meget betydningsfuld person.
Det mener han selv, og så er ingen grund til at betvivle det.