Kommentar

De grønne partier ligner en parodi på venstrefløjens fraktioner i 70’erne

I 70’erne undergravede venstrefløjen sig selv ved at splitte sig op i et hav af fraktioner, der kunne bekrige hinanden, og som alle var under spærregrænsen. Nu ser vi samme tendens med det ene grønne fraktionsparti efter det andet. Der er brug for samling i klimakampen, skriver grøn vælger Jens Frydendal i dette debatindlæg
I 70’erne undergravede venstrefløjen sig selv ved at splitte sig op i et hav af fraktioner, der kunne bekrige hinanden, og som alle var under spærregrænsen. Nu ser vi samme tendens med det ene grønne fraktionsparti efter det andet. Theresa Scavenius har sit eget bud på en grøn omstilling med partiet Momentum.

I 70’erne undergravede venstrefløjen sig selv ved at splitte sig op i et hav af fraktioner, der kunne bekrige hinanden, og som alle var under spærregrænsen. Nu ser vi samme tendens med det ene grønne fraktionsparti efter det andet. Theresa Scavenius har sit eget bud på en grøn omstilling med partiet Momentum.

Miriam Dalsgaard

Debat
2. juni 2021

Alternativet bragede i 2015 ind i Folketinget med ni mandater og var med til at sætte en grøn dagsorden, som fik mange andre partier til også at markere sig med grønne bud på fremtiden. De andre partiers pludselige interesse for klima og miljø tog i nogen grad luften ud af Alternativets succes ved valget i 2019, men den grønne dagsorden blev stående, og Alternativets krav om 70 procents reduktion af klimagasser i 2030 blev til lov.

Fint i tråd med Alternativets bud på en ny politisk kultur trådte partistifteren tilbage for at give plads til nye kræfter. Medlemmerne valgte efter en meget åben demokratisk proces en ny formand i 2020. Men her sprang kæden så af, da Uffe Elbæk, Rasmus Nordquist, Susanne Zimmer og Sikandar Siddique ikke havde format til at acceptere deres egne medlemmers valg.

Som fornærmede børn trak de sig ud af partiet. De havde tilsyneladende fået den opfattelse, at deres vælgere ønskede netop dem i Folketinget. Det gjorde vi ikke! Vi havde stemt for en grøn omstilling. Det magtede de ikke, men prioriterede deres eget ego frem for vælgernes forventninger.

De fires manglende evne til at leve op til deres vælgeres forventninger resulterede i splittelse på den grønne fløj. Frem af revner og sprækker væltede nye partier med hver sin synsvinkel på, hvordan den grønne omstilling skal gennemføres. Alternativet ligger med kun ét folketingsmedlem langt under spærregrænsen. Kupmagerne, der svigtede deres alternative vælgere, forsøger sig med et nyt parti. Veganerpartiet dukkede frem med deres vægt på dyrs rettigheder. Theresa Scavenius har sit eget bud på en grøn omstilling med partiet Momentum – og sådan bliver det forhåbentligt ikke ved!

Ikke tid til fraktioner

Mange husker endnu den udefra set meget underholdende farce på den yderste venstrefløj i 1970’erne og 1980’erne. Små partier med navne som SAP, KAP, DKP, VS med flere slog hinanden oven i hovedet med forskellige udlægninger af Marx. Det kom der ikke andet ud af, end at de alle sank dybere og dybere ned under spærregrænsen, mens de gamle etablerede partier godtede sig og førte samfundet i stadig mere borgerlig retning.

Først da de mange små partier indså, at de med deres splittelse bevægede sig længere og længere væk fra indflydelse, dannede de i 1989 Enhedslisten, som siden stille og roligt har vundet større tilslutning og indflydelse.

Men denne gang har vi ikke tid til, at alle de grønne småpartier i årtier ligger og roder rundt under spærregrænsen med hvert deres bud på en grøn omstilling. Det er nu, den grønne bølge ruller. Det er nu, Die Grüne i Tyskland er ved at nå magten, fordi befolkningen kræver grøn omstilling. Det er nu, de grønne vælgere her i landet har indset, at kun vedvarende pres fra et stærkt grønt parti kan tvinge Socialdemokratiet til at leve op til sin egen klimalov.

Det er derfor også nu, at alle de små grønne partier må slå sig sammen til et samlet grønt parti. Det nytter ikke noget, at I sidder i hver jeres elfenbenstårn og piller i navlen. Det nytter ikke, at I sidder og fantaserer om, hvordan netop I hver især er de eneste, der kan sikre en grøn omstilling. Vi vælgere er ret ligeglade med personnavne og personlige ambitioner. Vi har brug for troværdige politikere, der er klar til at presse de gamle partier i retningen af udfasning af klimagasser, større biodiversitet og fokus på livskvalitet frem for økonomisk vækst.

Klimaet venter ikke på narcissister

I, der selvoptaget saboterede Alternativet for godt et år siden, bør klæde jer i sæk og aske, tilstå jeres synder og sætte jer hen i skammekrogen, så I ikke står i vejen for en samling af kræfterne på den grønne fløj i dansk politik. I gjorde det godt i starten, men svigtede os katastrofalt, da vi medlemmer begyndte at blande os.

Det lykkedes Enhedslisten at samle kræfterne i 1989. Det må de grønne partier også kunne klare i 2021. Vi har lidt småtravlt. Klimakrisen venter ikke på, at narcissisterne får kigget sig mætte i egne spejlbilleder. Til efteråret udskriver statsministeren formentlig valg for at score coronagevinsten. Hvis vi efter det valg står tilbage med et styrket Socialdemokrati uden et stærkt grønt parti til at holde dem i ørerne, får vi ikke engang en hockeystav, men kun fokus på økonomisk vækst for enhver pris. Trafikudspil med masser af kulsort asfalt, landbrugsudspil med øget animalsk produktion og totalafvisning af Klimarådets anbefaling af en høj CO2-afgift også på erhvervsvirksomheder. Den slags får vi kun fejet af banen med et stærkt grønt parti.

Vi kan godt nå det inden valget – men det haster!

Jens Frydendal er grøn vælger

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peder Meyhoff

Ja, som Marx sagde, så gentager historien sig selv - 'den ene gang som tragedie, den anden gang som farce'.
Men jeg håber virkelig at de frustrerede grønne vælgere kan finde ud af - eller overvinde sig selv - og stemme på et af de trods alt også ret grønne partier der allerede er i Folketinget: Enhedslisten, SF eller De Radikale. Det vil være mega træls hvis de forskellige alternativer tilsammen får 2 % af stemmerne, men ingen over 1 %. Det kan give de borgerlige sejren - ligesom i 1980'erne.

Jan Damskier, P.G. Olsen, Olav Bach, Poul Erik Pedersen, Ete Forchhammer , Katrine Damm, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Mads Lundby anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Hørt !

Mvh Hanne Pedersen

Ete Forchhammer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Til årets klimamarch spændte emnerne bredt. Nogle talte om fødevaresuverænitet ("stil krav til producenterne af din plantedrik" ) og klimaracisme, mens Frank Hvam var mest optaget af elbiler vs plugin-hybrid. Meget spredt fægtning. Åh, dengang før valget, hvor budskabet var skarptskåret og samlende.
Jeg kan kun tilslutte mig denne artikels budskab.