Lige nu sidder otte aktivister fra Den Grønne Studenterbevægelse foran Christiansborg og er i gang med syv dages sultestrejke. Det lyder måske lidt ekstremt. Dog forholder det sig sådan, at vi i løbet af de seneste par år har gjort stort set alt for at blive hørt inde på Christiansborg. Vi har lavet alle former for klassisk aktivisme: læserbreve, debatindlæg, demonstrationer, skolestrejker, aktioner, onlineaktivisme og meget mere. Vi har imidlertid måttet erkende, at det ikke har været tilstrækkeligt. Samtlige klimaaftaler dette folketingsår har mildest talt været grufulde.
Et kor af økonomer, ngo’er, tænketanke, regeringens eget klimaråd og klimaborgerting anbefaler en ensartet CO2-afgift, som er det mest omkostningseffektive redskab til at opnå en grøn omstilling. Lige nu kan det nemlig ikke betale sig for virksomhederne at ’gøre det rigtige’ og omstille sig. Men hvad gør regeringen? Udskyder CO2-afgiften og siger, at de vil se på den igen om nogle år.
Det er dog ikke kun skattereformen, der var et kæmpe svigt i den grønne omstilling. Alle folketingsårets klimaaftaler er gennemsyret af, at klimaet ikke reelt prioriteres. Og så er det et gennemgående tema for aftalerne, at de satser alt for meget på, at urealistiske teknologiske fix vil redde os.
Regeringens aftaler de seneste to år er simpelthen utilstrækkelige, da vi aldrig når vores mål i dette tempo. Vi lever ikke op til vores egen klimalov. Hvis et privilegeret land som Danmark fortsætter denne utilstrækkelige klimapolitik, er det urealistisk, at verdens lande nogensinde kommer til at nå de globale klimamål. Og hvis ikke vi når de globale klimamål, kommer vores generation til at bebo en klode med irreversible kollaps i økosystemerne. Det er komplet uansvarligt over for ungdommen og de kommende generationer, og vi kan derfor ikke længere se fredeligt til – vi må ty til nye metoder.
Sultestrejken indledes altså i håbet om, at regeringen endelig vil forstå, hvor alvorlig klimakrisen er. Vores krav er et løfte fra regeringen om, at de vil genforhandle samtlige af deres utilstrækkelige klimaaftaler. Hvis ikke det sker, ender vi blot med endnu et tabt år for klimaet, og det er et svigt af utilgivelig karakter for ungdommen og fremtidige generationer.
Elise Sydendal, aktivist i Den Grønne Studenterbevægelse
