Læserbrev

Hjemsendelsen af syriske flygtninge er en tragisk gentagelse af 30’ernes flygtningepolitik

Regeringens ønske om at sende syriske flygtninge tilbage i favnen på en diktator med blod på hænderne er ikke væsensforskellig fra behandlingen af jødiske flygtninge i 30’erne. Historiens dom bliver derfor næppe mildere denne gang, skriver EU-kandidat for De Radikale David Munis Zepernick i dette debatindlæg
Debat
21. maj 2021

Det er velkendt og veldokumenteret, at Danmarks udlevering af jødiske flygtninge fra Tyskland før og under besættelsen fik fatale konsekvenser, og flere af de afviste omkom efterfølgende i koncentrationslejre. Den ret entydige historiske konklusion er, at danske indre- og udenrigspolitiske hensyn vejede tungere end de humanitære, og jøderne endte med at betale prisen.

I dag gentager historien sig, og nu som før svigter en socialdemokratisk ledet regering de humanitære principper, som man normalt bekender sig til. I stedet for humanitære principper lader man igen snævre taktiske og indenrigspolitiske hensyn definere, hvem der skal sendes retur til en diktator med blod på hænderne, som beviseligt ikke har nogen skrupler over at slå sin egen befolkning ihjel.

For den enkelte syriske flygtning er en returbillet til Assads Syrien anno 2021 ikke væsensforskellig fra den returbillet, som de jødiske flygtninge fik stukket i hånden i 1938, da de flygtede til Danmark efter Krystalnatten. Nogle vil givetvis overleve, andre vil forsvinde sporløst, og andre vil man efterfølgende kunne spore hele vejen fra Kastrup Lufthavn til en massegrav i det syriske sand.

Men hvorfor er det, at vi har så travlt med at sende netop de syrere hjem, som flygter fra den diktator, som vi selv har opmuntret til at gøre oprør imod, men som nu, blandt andet takket være Vestens svigt og eftergivenhed over for Rusland, ser ud til at trække sig sejrrigt ud af borgerkrigen? Har vi ikke et medansvar for, at netop denne gruppe flygtninge ikke ser ud til at kunne vende hjem og genopbygge deres eget land i nær fremtid? Burde vi ikke over for netop denne gruppe flygtninge udvise en ekstra og særlig tålmodighed frem for at forhaste processen og gamble med liv og død?

Historiens dom har været hård, og ingen – selv ikke den yderste højrefløj – er vel for alvor stolt af 30’ernes flygtningepolitik. Ikke desto mindre er vi ved at gentage tragedien og sende uskyldige mænd, kvinder og børn med behov for beskyttelse hjem til Mellemøstens Hitler. Historiens dom over de ansvarlige politikere bliver næppe mildere denne gang.

David Munis Zepernick, EU-kandidat for De Radikale

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Olsen

Man er ikke i tvivl når man står overfor rendyrket ondskab. Det er muligt at vi mangler ord for hvad ondskab er, men læs lige følgende igen: Information: Syrien er ét stort torturkammer

"Beviserne for tortur af mindst 600.000 syriske mænd, kvinder og børn er overvældende. Human Rights Watch er ikke i tvivl om, at det syriske regimes fængsling og tortur af enhver, der mistænkes for at være imod regimet, er så omfattende, at der er tale om forbrydelser mod menneskeheden.

Den syriske befolkning gik på gaden i 2011 med krav om frihed og politiske reformer. Heraf er titusindvis enten henrettet eller døde som følge af tortur, sult eller sygdom. Det er næsten umuligt at beskrive, hvor omfattende og brutalt systemet er. Overlevende fanger fortæller, hvordan der hver eneste dag er fanger, som dør på grund af tortur, sult eller manglende lægebehandling.

Det er en torturmaskine, komplet med eget bureaukrati, hvor alle dødsfald omhyggeligt registreres og arkiveres. Det er fuldstændig systematisk og dermed en forbrydelse mod menneskeheden. Både FN og de store menneskeretsorganisationer har løbende beskrevet Syrien som et laboratorium for udvikling af torturmetoder.

ifølge den danskstøttede syriske menneskeretsorganisation Violations Documentation Center in Syria er der lige nu mindst 66.238 fanger i de syriske torturfængsler. Beviserne for tortur, mishandling og mord på indsatte i de syriske fængsler er overvældende. Syrien er ét stort torturkammer."

nanna Brendstrup, Edda Hardardottir, Ellen Jeppesen, Thomas Tanghus, Viggo Okholm, Marianne Stockmarr, Werner Gass, Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

Fakta, der ikke behager magthaverne, fjernes fra sagen.

En udbredt praksis især blandt jurister i København, hvor justitsministeriet tilsyneladende er en væsentlig rugekasse.

Der findes en omfattende faktuel dokumentation for denne praksis., herunder også kendte jurister, der er ansvarlige denne praksis, der som udgangspunkt er strafbar.

Er loven for eksempel brudt til skade for borgerne. så bortskaffes loven
og erstattes af skriverier i strid med loven,

der henvises til som hjemmel,

svarende til bortskaffelse af beviser for strafbare forhold,

der er en forbrydelse mod myndigheden.

Atilla Thcengiz

Jeg har det svært ved at tro på de udokumenterede påstande og den grundløse propaganda som der agiteres for i artiklen. Det står hævet over enhver som helst tvivl at:

- de sekulære kræfter har altid støttet om den såkaldte diktator
- de kristne og øvrige minoriteter har altid støttet om den såkaldte diktator
- den såkaldte diktator har konsekvent støttet PLO i dens kamp for et frit Palæstina
- har afvist transport af naturgas og olie fra den arabiske halvø via Syrien

Der er måske også andre faktorer, men det er absolut et komplot af kæmpe dimensioner at dræne landet for MODSTAND ved at inddrage Tyrkiet som nyttig idiot: at tænde for en borgerkrig, affolke landet ved at opfordre til at søge om asyl, etnisk udrensning af shia-turkmenere og øvrige via ISIS til fordel for kurdere i det nord-østlige Syrien plus i Kerkük & Musul i Irak.

Den Radikale Kandidat bør ty til alternative kilder for den rette fortælling, og herfra skal jeg hilse og sige: MISBRUG ikke De Fremmede i Jeres Kyniske Neo-Liberale Spil.

jens christian jacobsen

David Munis Zepernick, et plat og altfor brugt trick med nazi-sammenligninger. Der er langt flere forskelle end ligheder. Interesserede kan selv slå op i historiebøgerne. Hvorfor ikke bare skrive mod en helt grundløs og umenneskelig beslutning? Nazi-kortet bliver brugt lidt for hurtigt og billigt.

Dorte Sørensen

En ting der undre mig er, at opråb om Nazikort kommer hurtig på bordet , hvis der blive antydet bare den mindste sammenligning til 1930'erne osv. Men de samme folk råber ofte, at indvandre fra ikke vestlige lande og især muslimer er kriminelle. voldsforbrydere osv. vil ikke demokrati osv. Hvorfor er der ikke lige så stor forargelse over det i debatten.
Hvis fx. kriminaliteten blev sammenlignet med socialgrupper mv. så ville der nok ikke være forskel.
Ligeledes er det vel godt at tænke på 1930'erne - var det ikke på tide så "vi" ikke begår samme fejl igen. Udviklingen begyndte også med hetz mod nogle minoritetsgrupper- det er vel også være at tænke på.

nanna Brendstrup, hanne plaschke, Steffen Gliese og Marie-Christine Poncelet anbefalede denne kommentar
hanne plaschke

Til dem der forsøger at affeje Zepernicks debatindlæg med, at han "trækker nazikortet" vil jeg sige: Hvis det er det, det hedder, så gør han. Og det er berettiget. Da jeg selv gik i skole, lærte vi, at man altid kunne bruge "jødeprøven", hvis man ville forebygge diskrimination. Hvordan ville det se ud, hvis syrerne var forfulgte jøder? Hvis indbyggerne i Vollsmose var 40% jøder? Hvis vi omtalte jøder som værende kvindeundertrykkere? Voldsmænd? Kriminelle? Voldtægtsforbrydere? Vi oprettede FN som en reaktion på uhyrlighederne under 2. Verdenskrig og på et civilisatorisk grundlag af menneskerettighederne. I dag angriber vores regeringspolitikere folkene fra Institut for Menneskerettigheder for at blande sig politisk. Men de advarer jo bare om tidens blindhed.

Olav Bo Hessellund, nanna Brendstrup og Ole Falstoft anbefalede denne kommentar