Kommentar

Intersektionel feminisme skulle vise kompleksitet, men er endt i sort-hvide fjendebilleder

Den ’intersektionelle feminisme’ skulle oprindeligt vise verdens kompleksitet, men er endt med at skabe et mentalt miljø, hvor debat er umulig, og hvor rationelle argumenter ikke tæller. Alt handler i sidste ende om, hvem der er mest offer og dermed har mest ret, skriver lektor Karen M. Larsen i dette debatindlæg.
Den intersektionelle analyse er blevet til en art ’skriftespejl’ i form af en liste over alle de privilegier, man antages at have, hvis man for eksempel er hvid og såkaldt ciskønnet, skriver Karen M. Larsen.

Den intersektionelle analyse er blevet til en art ’skriftespejl’ i form af en liste over alle de privilegier, man antages at have, hvis man for eksempel er hvid og såkaldt ciskønnet, skriver Karen M. Larsen.

Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Debat
12. maj 2021

Da jeg første gang for cirka 15 år siden stødte på begrebet ’intersektionalitet’, var det i forbindelse med, at jeg prøvede at sætte mig ind i den såkaldte queer-teori. Den var dengang på højeste mode blandt de mere intellektuelt mindede i dele af det homoseksuelle miljø.

Jeg må indrømme, at det tog lidt tid, før jeg fandt ud af, hvad man helt præcist mente med ’intersektionel’ – for queer-teoriens tilhængere var og er kendetegnet ved en bemærkelsesværdig hang til at udtrykke sig upræcist og svært forståeligt.

Men da jeg fik mere styr på, hvad man mente med ’intersektionalitet’, kunne jeg godt se denne indfaldsvinkels potentialer.

Det er nemlig kendetegnende ved mange rettighedskampe, at dem, der fører dem, har en tendens til at overse, at vi mennesker typisk tilhører forskellige biologiske, sociale og identitetsmæssige grupper samtidig frem for blot én.

Man er altså for eksempel en sort muslimsk kvinde fra arbejderklassen frem for blot sort, kvinde eller muslim. Og der kommer ikke noget godt ud af at kræve, at man skal vælge et af disse tilhørsforhold på bekostning af alle de andre, altså at man for eksempel giver kvinder besked på, at de ikke kan være ordentlige feminister eller socialister, hvis ikke de opgiver deres muslimske tro.

De undertrykte undertrykker også

En anden vigtig indsigt, som en intersektionel indfaldsvinkel kan give, er, at fordi vi tilhører forskellige ’grupper’, så kan vi både opleve undertrykkelse og deltage i undertrykkelse.

En sort mand kan for eksempel opføre sig sexistisk over for de kvinder, han møder, samtidig med, at han selv oplever at blive udsat for racisme fra hvide kvinder.

’Undertrykt’ og ’undertrykker’, ’privilegeret’ eller ’underprivilegeret’ etc. er i vores komplekse virkelighed ikke binære kategorier, der udelukker hinanden.

Der er i stedet lige præcis tale om positioner, der kan være til stede i samme individs levede virkelighed, og som i øvrigt kan udvikle sig over tid for eksempel i forbindelse med social op- eller nedstigning.

Problemet med den intersektionelle analyse, sådan som den ofte fremføres af de intersektionelle feminister, er, at dem, der benytter sig af den, har en tendens til en rigid binær indfaldsvinkel til den verden, vi lever i.

Jeg oplever i hvert fald, at mange, der kalder sig for intersektionelle feminister, har en stærk tendens til at dele verden op i de onde og de gode. På den ene side har vi de per definition privilegerede, der er racister, sexister og diverse-fober, og som er kendetegnet ved, at de diskriminerer og ekskluderer andre.

Panikfeminister

På den anden side har vi dem, der udsættes for racisme, sexisme og diverse fobier og er kendetegnet ved, at de oplever diskrimination og eksklusion.

Intersektionelle feminister går derfor i panik, hvis nogen for eksempel taler om muslimer, der er homofobiske eller sexistiske, fordi de øjensynligt ikke kan håndtere, at man både kan være undertrykt og undertrykker på samme tid.

Man vil meget hellere tale om racisme og sexisme hos hvide, som tydeligvis er blevet til et andet ord for ’ond’, bare tænk på, hvordan udtrykket ’hvid feminisme’ bruges som et skældsord om alle feministiske positioner, som man ikke bryder sig om.

Den intersektionelle analyse er blevet til en art ’skriftespejl’ i form af en liste over alle de privilegier, man antages at have, hvis man for eksempel er hvid og såkaldt ciskønnet.

Ved at gennemgå denne ’liste’ skal man som hvid og såkaldt ciskønnet indse, at man indtil da har været privilegieblind, men denne synd kan man vaske sig selv ren for, hvis man indser og bekender, hvor forkert man har tænkt og handlet, indtil man så lyset og blev woke.

Selvsagt skal man også bekende, at man til hver en tid uden nogen form for tøven vil rette ind og ændre sprogbrug, adfærd eller indstilling hvis nogle af dem, der tilhører offerkategorierne, såsom sorte eller transkønnede, kræver dette.

Lukker munden på andre

I stedet for at hjælpe os med at forstå, hvor komplekst hvert individs position i verden er, er den intersektionelle analyse altså degenereret til et minoritetsbingo, hvor det gælder om at kunne påberåbe sig så mange ’offerpositioner’ som muligt.

For jo flere offerpoint, man kan score, desto mere ret har man, for eksempel retten til at blive hørt (og adlydt), retten til at lukke munden på andre, der tilskrives diverse privilegier, og ikke mindst retten til at bestemme, hvem den feministiske kamp skal bruge sine ressourcer på.

På denne måde bidrager den intersektionelle indfaldsvinkel ikke til at gøre os klogere. I stedet skaber den et mentalt miljø, hvor debat er umulig, da rationelle argumenter intet tæller, når alt handler om, hvem der er mest offer og via denne offerposition per definition har ret.

Karen M. Larsen er lektor

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thomas Krag

Godt skrevet. Svært at være uenig.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Sebastian Dorset, Hans Aagaard, Maiken Guttorm, Mette Eskelund, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Claus Bødtcher-Hansen, Carl Johan Hollands, jens christian jacobsen, Gert Friis Christiansen, Dorte Toft og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Nanna Kinch

Forbilledligt klar fremstilling af problemet.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Hans Aagaard, Mette Eskelund, Claus Bødtcher-Hansen, Carl Johan Hollands og Christian de Thurah anbefalede denne kommentar
Gert Friis Christiansen

Jeg er glad for din kommentar, den påtaler dogmerne, og åbner op for at tale om problemerne, hvor de faktisk er. Alle mennesker har kimen til det gode og det onde liggende i sig, og udfoldelsen af denne er ikke bestemt af deres køn, farve , seksuelle orientering, "politiske standpunkt" eller rigdom. Det kan jo ligefrem have den modsatte virkning, hvis en person med gode intentioner og åben sind systematisk bliver sat på plads af andre med flere "offerpoint".

Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Hans Aagaard, Mette Eskelund, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Claus Bødtcher-Hansen og Carl Johan Hollands anbefalede denne kommentar
Gert Friis Christiansen

Det mest mærkelige ved dette kommentarspor er fraværet af de sædvanlige kommentatorer på et sådant emne. Er det mon fordi de er enige eller uenige? Måske mangler de et godt indlæg? Måske føler de sig ramt? Måske er de ligeglade?
Det er fint nok - man har sin fulde ret til ikke at ytre sig :-)