Folk

Journalist fra Danmarks kedeligste radio blev »godt og grundigt kneppet« for åbne mikrofoner

Der har været langt mellem opsigtsvækkende brag fra Danmarks nye public service-radio Radio4. Efter et år har kanalen endelig lært lektien: Sex sælger. Også hvis den foregår mandag morgen i Ishøj
Her er et billede af en swingerklub på Amager. Arkivfoto.

Her er et billede af en swingerklub på Amager. Arkivfoto.

Anders Rye Skjoldjensen

Debat
28. maj 2021

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren.

Radio4 I

Radio24syvs afløser har ry for at være en anelse kedelig. Derfor – har direktør Anne-Marie Dohm forklaret – skal radioen forsøge at være mere modig og »smide tøjlerne«. »Man kan godt sige, at det, vi skal have lært, er at turde slippe gækken løs,« har hun sagt til Politiken.

Radio4 II

I denne uge fik vi så en smagsprøve på, hvad kanalen har lært. Under en reportage fra genåbningen af en swingerklub gik en udsendt reporter fuld gonzo og dyrkede højlydt sex med en af klubbens faste gæster for åbne mikrofoner. Indslaget blev bragt mandag klokken 08.45.

Radio4 III

»Du må gerne lige fortælle, hvad du ser nu,« sagde journalisten til en ældre herre, der kiggede på. »En rålækker kvinde bliver godt og grundigt kneppet,« svarede han. Til Jyllands-Posten udtaler programchef Tina Kragelund, at det er »fedt«, når reporterne »eksperimenterer med at lave journalistik«.

Radio4 IV

Den slags aktiv deltagelse »giver noget andet«, end »hvis man står som beskuer«, siger programchefen. Om den pågældende journalist tilføjer hun udramatisk: »Louise er kendt for at have sprunget i faldskærm og lave alt muligt i journalistikkens tjeneste, så for hende var det en naturlig vej at gå.«

Serie

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Ja, eksibitionisme har mange undskyldninger..

Benta Victoria Gunnlögsson, erik pedersen og Eric Philipp anbefalede denne kommentar
Eric Philipp

Så den journalist har fået offentlige penge for at gå i Swingerclub.
Det kan være jeg er gammeldags, men jeg ser ikke rigtigt den journalistiske værdi i det.
At betale penge for at deltage i andres sammenleje er ellers kaldt pornografi.

Benta Victoria Gunnlögsson, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Jacob Schmidt og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Hun er godt nok modig... sprunget i faldskærm!

Søren Bro, Eric Philipp, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, jens christian jacobsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Personligt foretrækker jeg at lytte til Kraniebrud og Vildspor på den kanal

Mvh Hanne Pedersen

Jacob Schmidt

Jeg har aldrig hørt Radio4, og nu kommer jeg med statsgaranti heller ikke til det. Det er ikke fordi jeg er snerpet, men simpelt hen fordi sex i det offentlig rum ikke er lovligt. Man må ikke dyrke sex midt i Mindeparken i dagtimerne, når der er folk til stede, som kan se hvad der foregår, måske i en busk, eller om natten, hvad ved jeg?
Jeg synes faktisk også, at det må være et udtryk for en temmelig desperat handling, da Radio4 kun har et (som jeg forstår det) ringe lyttergrundlag. Var der en ikke en Københavns TV-kanal der prøvede det samme en gang? Det virkede en smule tåbeligt at “nedlægge” en åbentbart mere populær radiokanal, blot fordi nogen politikere ikke brød sig om den journalistiske linje. Mon den radiokanal havde følt det samme behov for at tiltrække lyttere på samme måde?

Eric Philipp, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Erik Pedersen

Det er den mest læste artikel i Information, så det har da stor interesse siden folk kaster sig over den.

Eva Schwanenflügel

Pornhub har også mange interesserede fans, Erik Pedersen ;-)