Journal of Controversial Ideas – som jeg er medredaktør af – har udsendt sit første nummer. Med denne nye publikation vil vi levere et modsvar til den stadige indskrænkning af grænserne for, hvad der gælder som acceptable ytringer – selv i liberale demokratier. Vi giver forskere mulighed for at publicere under pseudonym, så de kan undgå at udsætte sig for overfusninger, trusler og faren for at skade deres karriere.
Modsat i forrige århundrede kommer den stærkeste modstand imod fri tænkning og åben diskussion i dag fra dele af venstrefløjen. Et skoleeksempel så vi i 2017, da Rebecca Tuvel udgav sin artikel, In Defense of Transracialism i Hypatia, et tidsskrift for feministisk filosofi. Her fremfører Tuvel det synspunkt, at på samme måde som alle selv må vælge køn, må alle også selv vælge racetilhørsforhold. Over 800 personer, de fleste akademikere, krævede, at Hypatia trak artiklen tilbage, og flere krævede også, at Tuvel – en ung forsker uden fastansættelse – skulle fyres.
Shannon Winnubst, en feministisk filosof og medinitiativtager til kampagnen mod Tuvel, begrundede protesten med sit påståede kendskab til, »hvor stor smerte den slags forskning forvolder hos marginaliserede grupper, især sorte og transseksuelle akademikere«. På intet tidspunkt faldt det Winnubst ind at søge at gendrive Tuvels argumentation. Nej, det var nok at hævde, at nogen nok ville blive såret – uden at specificere hvordan eller hvorfor.
Krænkelser og videnskab
Det er ikke spor indlysende, at faren for, at nogen kan blive krænket af et synspunkt, skulle være tilstrækkelig grund til at undertrykke det. Konsekvensen af den tankegang ville blive en drastisk indsnævring af muligheden for at ytre sig frit om alle mulige etiske, politiske og religiøse spørgsmål.
Det særlige ved Journal of Controversial Ideas er forfatternes mulighed for at bruge pseudonym og dermed beskytte sig mod de former for intimidering, de ellers ville kunne befrygte, hvis de åbent gik i brechen for kontroversielle ideer. I det første nummer er der kun tre af ti artikler, der har pseudonyme forfattere.
Alle med internetforbindelse kan læse artiklerne gratis. Redaktionen lover desuden, at intet pres kan få os til at trække nogen offentliggjort artikel tilbage, medmindre det kan påvises, at den indeholder falske data eller involverer plagiering. Tidsskriftet findes kun online, og redaktørerne er ikke tilknyttet nogen institution eller udgiver. Vi får økonomisk støtte fra en så stor kreds af donorer, der deler vores bekymring for begrænsninger af ytringsfriheden, at vi ikke er afhængige af nogen bestemt donor eller donorgruppe.
Ufrie regimer
Hvor ubehageligt presset mod ytrings- og tankefrihed kan være i universitetsverdenen i demokratiske nationer, må vi huske på, at det kan koste en endnu højere pris at udtrykke kontroversielle ideer i ufrie samfund – navnlig hvis de er kritiske over for regimer eller en dominerende religion. Gruppen Academic Freedom Monitoring Project of the Scholars at Risk Network registrerede fra maj 2020 til maj 2021 259 angreb på forskere, studerende og universiteter, herunder 66 drab, voldsovergreb og forsvindinger samt 92 fængslinger. Kina, Rusland, Tyrkiet, Iran og Myanmar efter kuppet står for de fleste af disse overgreb.
Nogle ytringer af ideer kan sågar føre til lange fængselsstraffe i lande, vi ikke typisk ser som undertrykkende diktaturer. I Thailand tidligere i år blev en kvinde, der blot kendes som Anchan, idømt 43 års fængsel for at lægge lydklip på sociale medier fra en podcast, der kritiserede monarkiet. Vi inviterer alle personer, der risikerer fængselsstraffe, trusler, chikane, intimidering eller skade på deres karriere ved at offentliggøre deres ideer under eget navn, til at sende dem os deres tekster under pseudonym. Ideer, der bygger på stærke argumenter, kan stå alene og blive bedømt for, hvad de er værd, uden at forfatterens sande navn kendes.
(C) Project Syndicate og Information.
Oversat af Niels Ivar Larsen
Lyder som et tiltalende - og tiltrængt - projekt.
Ifølge Wikipedia fik Rebecca Tuvel stor opbakning fra andre akademikere. Og hun blev vist heller ikke fyret. Så måske er problemet med ’Cancel Culture’ ikke så alvorligt endda.
Det er problemet med meningsundertrykkende autoritære regimer derimod.
Hos os er problemet snarere, at den akademiske idéproduktion gradvist bliver mere og mere ukritisk og tandløs, fordi den må tilpasse sig markedet, og fordi pengestærke interesser får større og større indflydelse på forskningsinstitutionerne. (”Fra forskning til faktura.”)