Kommentar

Der må skrides politisk ind mod bankernes negative renter

Bankernes sænkelse af grænsen for, hvornår kunderne skal betale negative renter på indlån, er sket så samtidigt, at det bringer mindelser om et kartel. Der er brug for politisk indblanding mod bankernes grådige forretningsmodel, skriver nationaløkonom Kim Paulsen i dette debatindlæg
Nu forventer befolkningen formentlig, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) og de andre politikere går fra de fine ord til handling, så vi kommer de negative renter og de høje bidragssatser til livs, skriver nationaløkonom Kim Paulsen.

Nu forventer befolkningen formentlig, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) og de andre politikere går fra de fine ord til handling, så vi kommer de negative renter og de høje bidragssatser til livs, skriver nationaløkonom Kim Paulsen.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Debat
26. maj 2021

»Grænsen er nået,« mener erhvervsminister Simon Kollerup (S).

De største banker har i nogle år opkrævet renter af indlånskonti med indestående over et bestemt beløb. Grænsen lå typisk over 750.000 kroner pr. kunde.

Efter flere års anvendelse af salamimetoden har Danske Bank og Nordea Bank for nylig meddelt, at fra 1. juli nedsættes grænsen til 100.000 kroner pr. kunde. Denne grænse gælder ovenikøbet kun, såfremt kunden har en NemID-konto i banken, ellers trækkes der negative renter af mindre beløb.

Indførelsen af negative renter på almindelige menneskers bankbøger hos Nordea og Danske Bank er sat i gang af de to mest dominerende virksomheder i bank- og realkreditmarkedet. Den tilsyneladende koordination af indførelsen af den historisk nye indtægtskilde – med samme beløbsgrænser og tidspunkter – minder mest af alt om et kartel, der har besluttet sig for at tjene flere penge ved ikke længere at give folk en vis rente for at indskyde penge i banken. Tværtimod skal det nu koste at have penge i banken.

Den naturlige priskonkurrence er sat ud af spil, hvilket fører til unormal høj profit. Indlån er ellers ’andre folks penge’, som bankerne til en vis grad er afhængige af for at kunne yde lån til andre personer og virksomheder. Udlån sker sjovt nok til renter, der typisk er meget højere, end hvad man skulle forvente i et nulrentesamfund. Det betyder, at bankerne fremover skal have renter, både når du låner penge, og når du sætter penge ind i banken over et vist beløb.

Overnormal forrentning

Situationen med de negative renter minder en del om, da de fire store realkreditaktieselskaber for nogle år siden pludselig satte bidragene på realkreditlån gevaldigt op. To andre låntagere og jeg førte retssager mod et par af de fire store realkreditselskaber, men tabte sagerne i Højesteret.

Bankkoncernerne måtte altså frit sætte prisen og har siden skovlet milliardstore indtægter ind på bidrag og kurtage ved konverteringer af realkreditlån.

Det første rapseri af bidragskroner fra den brede del af befolkningen var uretfærdig. Konkurrencerådets rapport i august 2017 om »Konkurrencen på realkreditmarkedet« slog fast, at der var tale om en overnormal forrentning, den ekstremt lave risiko på realkreditlån taget i betragtning.

Derfor undrede det mig, da Folketinget valgte ikke at gribe ind over for de høje bidragssatser.

Men det var der ikke politisk vilje til, selv efter den socialdemokratiske mindretalsregering og dens støttepartier fik magten ved folketingsvalget i 2019. Det undrede mig også voldsomt, at Konkurrencerådet ikke selv tog konsekvensen af deres egne undersøgelser. Ifølge konkurrenceloven har konkurrencemyndighederne nemlig mulighed for at gribe ind ved at udstede adfærdsmæssige påbud til virksomheder eller ved at forlange bestemte rammevilkår i en branche.

Hvem skal så beskytte den almindelige borger, når finansielle virksomheder bliver for grådige, og Folketinget og konkurrencemyndighederne ikke træder i karakter, men lader negative renter og høje bidragssatser passere?

Brug for politisk handling

Det andet rapseri med betaling af negative renter er mindst lige så uretfærdigt og fik heldigvis erhvervsminister Simon Kollerup til at skrive: »Grænsen er nået. Det bliver simpelthen for grådigt, når bankerne leverer store overskud, men alligevel fortsætter med at pålægge negative renter på flere og flere danskere.«

Bankerne og andre kloge folk rådgiver om, at negative renter kan undgås ved at oprette aktiesparekonti og aktiedepoter, som ikke rammes af negative renter. Det er for så vidt rigtigt, men er det en måde at behandle almindelige mennesker og gode kunder på?

Tag eksempelvis pensionisten, der har sparet traditionelt op på en bankbog gennem hele livet og har en likvid formue. Skal pensionisten nu til at være aktiespekulant? I pensionskassen rådgives pensionisten til at vælge lavere risiko, når pensionen er under udbetaling.

Bankerne ved udmærket, at det store flertal af småsparere ikke ønsker at løbe en risiko og derfor vil lade pengene blive stående. Tilværelsen som rentier ligger til overklassen og eliten, mens den almindelige befolkning i hovedsagen lever af at gå på arbejde. Derfor rammer de negative renter socialt skævt.

Bankerne forsvarer sig med, at de skal betale negative renter af deres penge i Nationalbanken. Det er rigtigt, men kun den halve sandhed. Bankvirksomhed en blandet biks. Den består af en portefølje af forskellige indlån og udlån med meget forskellige rentevilkår og gebyrer.

Personligt opnåede jeg i efteråret den rekord, at betale 13 procent pr. år til Danske Bank for et midlertidigt boliglån i en arvesag. Det er altså som med gyngerne og karrusellerne. Der er plusser og minusser. Bankerne har i årevis demonstreret, at de er gode til at tjene rigtig mange penge endda.

Nu forventer befolkningen formentlig, at politikerne går fra de fine ord til handling, så vi kommer de negative renter og de høje bidragssatser til livs.

Kim Paulsen er nationaløkonom.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Simonsen

En børsforretning som NORDNET beregner sig skam også minusrenter.
Og på en helt uigennemsigtig måde.

Lise Lotte Rahbek

Er det bankerne eller politikerne, der står ved roret i skuden Danmark?

Arne Albatros Olsen, Dorte Sørensen, Ivan Breinholt Leth, Ib Christensen, Morten Larsen, Eva Schwanenflügel, Claus Bødtcher-Hansen og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar
Kim Paulsen

Om konkurrencen kan supplerende siges, at I Finland betaler private ikke negative renter til Danske Bank og Nordea Bank. Fordi en større kundeejet bank i Finland synes det er noget pjat. Det tvinger Danske Bank og Nordea til at følge trup, - i Finland.

Eva Schwanenflügel og Claus Bødtcher-Hansen anbefalede denne kommentar
Pia Nielsen

Hvorfor har nationalbanken indført negative renter?

Formålet er at få folk til at sende nogle af deres opsparede penge ud i omløb og stimulere væksten. Men dert virker bare ikke.

"Indlån er ellers ’andre folks penge’, som bankerne til en vis grad er afhængige af for at kunne yde lån til andre personer og virksomheder."

Til en vis grad - ja for hovedparten af udlånene er ikke andre folks indlån, men bliver skabt ud af den blå luft. Så sammenhængen mellem hvad folk har på deres kontoer i banken og hvad banken kan låne ud er brudt."

Så hvem bestemmer her i landet.

Ib Christensen, Eva Schwanenflügel og Claus Bødtcher-Hansen anbefalede denne kommentar

Man tillader privatkapitalister at udskrive skatter.
Noget som ellers tilkommer Folketinget.
Hvorfor?
Korruption på ministerplan.

Ib Christensen

Ja det er lidt underligt at vi ikke høre noget fra modstanderne af arveafgift og formue skat ang. de negative renter.

Dem kunne politikerne godt afsætte tid til.

Krister Meyersahm

Lovgiver skal gå tilbage til den orden der herskede før private interesser fik statens bank sparket til hjørne. Folketinget må give Nationalbanken eneret på pengeskabelsen. Private banker og finansieringsinstitutter skal ikke tillades at kreere penge selv - men tvinges til at låne i Nationalbanken.

Lovgiver er som følge af sin særlige ret til at bestemme, om både reelle og fiktive anliggender, den eneste institution vi skal anerkende som udsteder af fiktive penge. Privates og bankers egen produktion af penge og påfund som kryptovaluta skal ikke godkendes som gangbar mønt men defineres som falskneri.

Nationalbanken skal ved lov tvinges til at tage en betaling på ikke under 2% (?) for udlån til sine kunder (bankerne). Herefter kan bankerne konkurrere ud fra dette niveau men altså, aldrig, fra nul. En sådan orden vil give staten indtægter som kan sikre tab på bankers udlånsvirksomhed (og lidt til velfærdsmaskineriet) og desuden afskaffe den absurditet der kaldes - negativ rente.

Jeg gætter på at mange private er dødtrætte af at blive indvolveret i Nationalbankens manøvrer med penge- og rentepolitiken for at tilfredsstille et behov om at balancere danske kroner overfor udlandet. Denne opgave må de løse uden at involvere borgerne.

Politikere, nationalbankfolk og andre kloge folk opfordres til at få ryddet op i alle uforståeligheder så private friholdes for absurditeterne.

Dorte Sørensen

Se dog at få oprettet en statsbank, så folk kan få deres lønindbetalinger og andre overførsler sat ind på. Det er jo lovgivningen der har bestemt at sådanne overførsler skal gå digitalt osv - så må staten da også et en bank hvor folk kan trække deres løn og andre overførsler fra og så kan de jo selv bestemme om pengene skal blive stående til de er brugt eller flyttes til en privat bank. Det må da være et frit valg som de borgerlige ellers taler så meget om.

Arne Albatros Olsen

Jeg husker stadig en tid, hvor man fik sin ugeløn i en brun papirspose hver fredag.
Ens regninger blev betalt kontant eller på posthuset, og banken var i princippet helt overflødig med mindre, man skulle låne penge.

Sådan er det som bekendt ikke længere. Nu er en bankforbindelse obligatorisk, da bankerne har fået et monopol foræret ganske gratis, og med det monopol, har kreativititeten mht. at tjene penge blomstet , som næsten kun invasive arter kan gøre det.

Det må stoppe nu !