Kommentar

Det manglende opgør med tjenestemandsreformen står i vejen for regeringens egne reformer

Bedre normeringer i daginstitutionerne, flere jordemødre på fødegangene og nok SOSU’er på plejehjemmene. Mange af regeringens velfærdsreformer kan ikke lade sig gøre uden at gøre op med lønhierarkiet fra 1969, da disse faggrupper flygter fra den uretfærdige løn, skriver Pernille Skipper og Anna Berg fra Enhedslisten i dette debatindlæg
Flere end tusinde jordemødre har underskrevet erklæringen ’Jordemødre for ligeløn’, hvor de blandt andet bebuder, at de ikke vil tage arbejde på de offentlige fødegange, før der er gjort op med det diskriminerende lønhierarki, der blev indført med tjenestemandsreformen i 1969, skriver Pernille Skipper og Anna Berg i dette debatindlæg.

Flere end tusinde jordemødre har underskrevet erklæringen ’Jordemødre for ligeløn’, hvor de blandt andet bebuder, at de ikke vil tage arbejde på de offentlige fødegange, før der er gjort op med det diskriminerende lønhierarki, der blev indført med tjenestemandsreformen i 1969, skriver Pernille Skipper og Anna Berg i dette debatindlæg.

Christian Lindgren

Debat
31. maj 2021

Flere af regeringens egne stort anlagte projekter risikerer at kuldsejle, så længe det diskriminerende lønhierarki fra tjenestemandsreformen fra 1969 består. Minimumsnormeringer, rettigheder til fødende og positionen som velfærdssamfundets socialdemokratiske garant er på spil.

Med tjenestemandsreformen placerede politikere i 1969 de offentlige faggrupper i et lønhierarki. De kvindedominerede fag endte nederst i hierarkiet, og der befinder sygeplejerskerne, radiograferne, pædagogerne, SOSU’erne og jordemødrene sig stadig. Og nu risikerer regeringen at sætte flere af dens egne prestigeprojekter over styr, når den nægter at tage ansvar for den uretfærdige og diskriminerede uligeløn, som Christiansborg selv har skabt.

Ingen pædagoger

Den 5. maj kunne man i Politiken læse, at flere pædagoger forlader hovedstaden. Det skaber problemer for implementeringen af den længe ventede aftale om minimumsnormeringer, der skulle sikre bedre forhold for både børn og pædagoger i danske institutioner. Sidste år forlod 100 pædagoger de københavnske institutioner, blandt andet på grund af høje boligpriser.

Både socialdemokrater på Christiansborg og SF’s borgmester i København havde regnet med, at udsigten til flere kolleger og dermed et mindre presset arbejdsmiljø, ville være gulerod nok til at lokke flere pædagoger til. Men sådan forholder virkeligheden sig altså ikke, i hvert fald ikke i hovedstadsområdet. Tværtimod lader pædagogernes lave løn til at være en af forklaringerne på, at pædagoger forlader byen, og det kan gøre det vanskeligt for regeringen at indfri løftet om minimumsnormeringer.

Problemet findes allerede i ældreplejen, hvor vi kommer til at mangle omkring 40.000 SOSU-assistenter om ganske få år. Netop SOSU-assistenterne er en af de grupper, der befinder sig længst nede i det offentlige lønhierarki. Skal vi lykkes med at rekruttere de mænd og kvinder, der skal tage sig af det stigende antal ældre, vil et godt første skridt være at sikre dem løn som fortjent.

Ingen til at hjælpe

Et lignende problem gør sig gældende på sundhedsområdet, hvor sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i februar lovede, at han ville indføre nationale rettigheder for fødende efter flere måneders debat om forholdene på fødegangene og et utal af kvinders gruopvækkende fødselshistorier.

Men Heunicke kan få vanskeligt ved at indfri sit løfte. Flere end tusinde jordemødre har nemlig underskrevet erklæringen ’Jordemødre for ligeløn’, hvor de blandt andet bebuder, at de ikke vil tage arbejde på de offentlige fødegange, før der er gjort op med det diskriminerende lønhierarki, der blev indført med tjenestemandsreformen i 1969.

Med andre ord: Op mod en tredjedel af danske jordemødre vil have en løn, der står mål med deres uddannelse, kompetencer og ansvar, før de tager arbejde i det offentlige igen.

Som Politiken har dokumenteret, oplever flere af hovedstadens fødegange allerede problemer med rekrutteringen. En stor del af underskriverne på ligelønserklæringen er nemlig jordemoderstuderende, der normalt ville søge job på nuværende tidspunkt, men som altså gør alvor af truslen og nægter at tage arbejde i det offentlige, før ligelønsproblemet er løst.

Den langtidsholdbare arv fra tjenestemandsreformen risikerer altså også her at spænde ben for regeringens velfærdspolitiske planer.

En underbetalt kvinde

Både minimumsnormeringer, en værdig alderdom og rettigheder til fødende er politik, der styrker regeringens selvudnævnte position som velfærdssamfundets garant. Og man tøvede heller ikke med at udråbe landets sygeplejersker som helte, der stod forrest i kampen mod corona og passede på os andre.

Vores socialdemokratiske regering elsker almindelige danskere, makrelmadder og velfærdssamfundet. Problemet er bare, at man lader hånt om de mange mennesker, der bruger og arbejder i omsorgssektoren – kernen i velfærdsstaten – når man ikke vil tage ansvar for en politisk reform, der fastholder et sexistisk og uretfærdigt lønhierarki, der langtfra matcher vigtigheden og værdien af det arbejde, der udføres i de kvindedominerede fag.

Nu tyder meget altså også på, at flere af regeringens velfærdspolitiske løfter kommer til at afhænge af et opgør med tjenestemandsreformen.

Pernille Skipper & Anna Berg er henholdsvis ligestillingsordfører og ligestillingspolitisk rådgiver i Enhedslisten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg tror der det bliver svært. For alle dem der har vil ikke dele med andre, og de har også råd til at gå udenom det offentlige.
Men det er til alles bedste at alle bliver lønnet som fortjent.
Når disse mennesker går på arbejde gør de en reel forskel, der er synlig og til at føle. Både for modtageren og dennes pårørende.

I forhold til det, hvilken forskel i verden laver en børsmægler? Flere penge til folk der allerede har rigeligt? Og hvad tjener sådan en? 5-10 gange så meget som en SOSU assistent?

Folk er bindegale når de tænker at fiktive værdier på en skærm er mere værd end at deres pårørende og bekendte har et værdigt liv.

Livet begynder i favnen på pædagoger, så skolelærere, gymnasielærere... i voksenlivet er det læger, og folks egne børn, jordemødre, der starter med pædagoger. Sent i livet bliver det SOSUer, der giver værdi...

Og alt dette ansvar og menneskelige værdier vil folk ikke betale en tilsvarende løn for.
I skulle skamme jer.

Inge Lehmann, Alvin Jensen, Rolf Andersen, Ruth Sørensen, Peter Høivang, P.G. Olsen, Steen K Petersen, Ole Henriksen, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Lise Lotte Rahbek, Ete Forchhammer , Chris Ru Brix og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Chris Ru Brix

Jeg tror det bliver nemt. Lige løn, for lige arbejde. Hvor svært er det egentlig at forstå?

Gert Romme, Alvin Jensen, Rolf Andersen, Peter Høivang og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja se dog og få de lønrammer justeret - hvor svært kan det være.
Det er Folketinget , der skabte problemet i 1969 - så er det sandligt på tide at Folketinget få løst problemet og laver om på de lønrammer.

Mon ikke en sådan justering vil skabe bedre vilkår for både børn, unge og ældre på den lange bane. Kære Folketing vis dog at I er voksne og forstandige mennesker og få justeret de lønrammer.

Inge Lehmann, Alvin Jensen, Rolf Andersen, Peter Høivang, P.G. Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Werner Gass

Selvfølgeligt skal skalaerne aktualiseres.
Især fordi fagene og arbejdsopgaverne i velfærdssektoren har ændret sig siden 1969.
Fra lærlingeuddannelser med sidemandsoplæring til videregående uddannelser med meget større teoretisk, akademisk baggrundsviden.

Og så hylder man jo markedsøkonomien, udbud og efterspørgsel samt økonomisk gulerod som eneste saliggørende motivation.

Hvis der er mangel på noget stiger prisen på det samme.
Vi mangler sundheds- og velfærdspersonale i større omfang, derfor må vi betale mere for at få udført dette arbejde og nyde den gode velfærd for alle.
Politikerne er valgt til at løse den strukturelle opgave og alle, også os almindelige må så via skatten betale hvad det koster.å

Inge Lehmann, Alvin Jensen, Rolf Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Werner Gass

Selvfølgeligt skal skalaerne aktualiseres.
Især fordi fagene og arbejdsopgaverne i velfærdssektoren har ændret sig siden 1969.
Fra lærlingeuddannelser med sidemandsoplæring til videregående uddannelser med meget større teoretisk, akademisk baggrundsviden.

Og så hylder man jo markedsøkonomien, udbud og efterspørgsel samt økonomisk gulerod som eneste saliggørende motivation.

Hvis der er mangel på noget stiger prisen på det samme.
Vi mangler sundheds- og velfærdspersonale i større omfang, derfor må vi betale mere for at få udført dette arbejde og nyde den gode velfærd for alle.
Politikerne er valgt til at løse den strukturelle opgave og alle, også os almindelige må så via skatten betale hvad det koster.å

Nils Bøjden

Hvorfor skal der flere jordmødre når der over de sidste 20 år er kommet markant flere jordemødre uden at antallet af fødsler er gået op eller kvaliteten i den offentlige service er forbedret?

Og før der svares på overbevisende måde på dette, håber jeg ikke at der kommer flere jordemødre.

Mit gæt er alt for meget administration (hvilket kan fjernes og varetages af andre) samt overbehandling hvilket der også kan reguleres imod.

Alvin Jensen

Nils: Fordi nogen blå politikere har sat dem til - oven i hvad de lavet i forvejen, også at lave alt muligt andet. Blå politik virker kun på et regneark.

Nils Bøjden

"Nils: Fordi nogen blå politikere har sat dem til - oven i hvad de lavet i forvejen, også at lave alt muligt andet. Blå politik virker kun på et regneark."

Jeg formoder du mener SF og Soc.Dem når du siger sådan.

Uanset hvem der har sat dem til at lave en masse ting de ikke behøver og du er tilsynaladende enig i at det ikke giver mening at ansætte flere men at rydde op i deres jobfunktioner.

Glimrende. En mere omvendt.

Når der nu ikke er, og aldrig mere bliver fuld beskæftigelse på det privatkapitalistiske markedsmarked, så kunne ,am lige så godt beskæftige de ledige i de offentlige erhverv.

- Hvad med flere ansatte i plejesektoren, i børnepasningen, i skolerne, i naturgenopretning og så videre. samfundet betaler jo trods alt alle en mindsteindkomst.

Med et årligt BNP på næsten 2.400 mia. DKK er der simpelt hen økonomisk mulighed for ansætte mange flere i den offentlige sektor. Det kræver egentlig kun en ganske ringe omfordeling af de årlige midler.

Og for samfundet - altså både de arbejdsløse og brugerne - vil det være en meget stor fordel.

Nils Bøjden

"Med et årligt BNP på næsten 2.400 mia. DKK er der simpelt hen økonomisk mulighed for ansætte mange flere i den offentlige sektor."

Pointen er at det ingen mening giver andet end at de så er beskæftiget. Samt at offentlig administration vokser. Det giver ingen ekstra kvalitet for borgerne at der kommer flere offentligt ansatte.

Eksemplet jordmødre. Der er kommet markant flere over de sidste 20 år. Der er ikke kommet flere fødsler. En professor på RUC kom med den halt bastante udmelding: Overbehandling og administration.

@ Nils Bøjden,

Uddannelsesniveauet er ikke for stort i Danmark. Og en ekstra hjælpelære i hver skoleklasse ville da være en ekstra kvalitet.

Børnepasningsordningerne med op mod 80 børn pr. voksen, er ikke ligefrem imponerende. Og 3-4 ekstra voksen, ville da være en ekstra kvalitet.

På danske sygehuse mangler der ledige hænder - lige fra egentlig lægelige behandlere til pleje af de syge. Og i mine øjne ville det da være en ekstra kvalitet.

Når man ser på, hvordan vores skatteindbetalinger forvaltes skødesløst og ansvarsløst, vil ekstra ansatte i skatteadministrationen absolut være en kvalitet. Og for mig der end ikke har ret til noget skattefradrag, men betaler fuld skat, vil det være en rigtig god ekstra kvalitet.

Og efter mange års udpining af den offentlige sektor, samtidig med at forventningerne er steget med de nye muligheder, burde der da være god kvalitet i at hæve bemandingen mange steder.

Men mennesker er jo ikke en standardiseret mængdevare, og derfor kan vi jo se meget forskelligt på tingenes tilstand.

Nils Bøjden

" Og en ekstra hjælpelære i hver skoleklasse ville da være en ekstra kvalitet."

Jeg er enig med dig i at det eer områder hvor mere arbejdskraft er både ønskeligt og anvendeligt. Problemer er som alle andre områder inden for den offentlige sektor at der umiddelbart efter at der er tilføjet ekstra resourcer, ser en mulighed for at der pålæggges ekstra adminsirtration til de pågældende.

Så første milepæl må være: Administration væk fra de operative.