Kronik

På jordbrugsskolen lærte vi, at tyrekalve skal tages fra deres mor og skydes med en boltpistol

På jordbrugsskolen lærte vi at skyde 12 timer gamle tyrekalve med en boltpistol og at kastrere skrigende griseunger uden bedøvelse, selv om det er ulovligt. Empati med dyr blev set som svaghed og uforeneligt med at tjene penge, skriver tidligere elev Mariann Skott i dette debatindlæg
På jordbrugsskolen lærte vi at skyde 12 timer gamle tyrekalve med en boltpistol og at kastrere skrigende griseunger uden bedøvelse, selv om det er ulovligt. Empati med dyr blev set som svaghed og uforeneligt med at tjene penge, skriver tidligere elev Mariann Skott i dette debatindlæg

Mia Mottelson

Debat
15. maj 2021

Som ung gik jeg to år på to forskellige jordbrugsskoler. En af de oplevelser, jeg husker tydeligst, var, da en underviser kom slæbende med to kasser proppet med høns, som skulle slagtes.

»Hvis I ikke kan tåle den slags, må I sgu finde noget andet at lave,« råbte han til eleverne.

Derefter gav han os en kort intro til, hvordan man hugger hovedet af en høne, og beordrede, at alle høns skulle være slagtede, når han vendte tilbage.

Det udviklede sig til et sandt mareridt. En dreng huggede ’for sjov’ næbet af en høne, før han aflivede den. Andre begyndte at sprætte døde høns op og kastede grinende de varme indvolde efter hinanden, mens de jagtede hinanden rundt med den dampende indmad i hænderne. Andre prøvede grinende, om de kunne hugge hovederne af flere høns på en gang.

Den slags indvielsesritualer er efter min erfaring desværre helt almindelige, når vi taler om uddannelse af unge på jordbrugsuddannelserne. Jeg oplevede på egen hånd den afstumpethed og mangel på empati, som eleverne i landbruget skal lære at udvise. For som ung i landbruget er en af uddannelsens vigtigste opgaver at sørge for, at du ikke udvikler empati. Tværtimod.

På jordbrugsskolen lærte vi for eksempel også, at 12 timer gamle tyrekalve skal tages fra deres mor og derefter køres med ladvogn ud i containeren for at blive skudt med boltpistol. Så sviner deres hjernemasse heller ikke på staldgulvet. På samme måde blev vi undervist i at kastrere skrigende griseunger uden bedøvelse, selv om det var ulovligt på det tidspunkt.

Elevernes empati bliver i høj grad undertrykt i landbruget. Man lærer, at en rigtig landmand og -kvinde kan sparke en gris og banke til en ko med en skovl. Empati med dyr bliver set som svaghed og som noget, der er uforeneligt med at tjene penge.

Siger jeg så, at alle i landbruget behandler dyrene brutalt? Nej, det gør jeg ikke. Men jeg siger, at dannelsen af unge til arbejdet i landbruget fremmer hensynsløshed, og at mangel på empati er indlejret i uddannelsen. Så indlejret, at den i stor udstrækning bliver fremelsket.

Kynisme er et tilvalg

Med empati taler jeg ikke om disneyficering af dyrene. Jeg taler blot om den helt basale anstændighed, det er at anerkende andre levende væsner som sansende og følende individer, der fuldstændig som os selv vil forsøge at undgå smerte og død.

Der er talrige studier, der underbygger, hvor ens mennesker og andre pattedyr i virkeligheden er. Og det er arrogant at fastholde, at andre pattedyr ikke skulle fungere efter nogenlunde samme principper som os mennesker. Vi har evnen til at føle angst og smerte til fælles.

En af de få ting, der adskiller mennesker fra dyrene, er paradoksalt nok vores hjernes evne til at udvikle empati – og så alligevel ikke helt, for faktisk kan både høns og rotter udvise empati. Men takket være vores muligheder som privilegerede borgere i et vestligt land har vi mennesker ofte et etisk valg og kan eksempelvis vælge plantefarsen i fryseren hos købmanden frem for kødet.

Vælger vi kødet, bliver kynisme og egoismen et tilvalg, hvor vi støtter op om en afstumpet industri, der dyrker og fremmer manglen på empati. Og når vi lukker af for empatien over for landbrugsdyrene, holder vi faktisk op med at udvikle den del af hjernen, der netop kendetegner os som mennesker.

Vi kunne i stedet vælge at videreudvikle vores enestående evne til at tage ansvar og forstå andres smerte og – lige så vigtigt – udvikle vores visionære evner til at tænke i alternativer og skabe endnu flere grønne produkter i et erhvervseventyr, som Sverige allerede er godt i gang med, og som i høj grad ville være med til at nedsætte CO2-udledningen.

Kynisme kan forstås og retfærdiggøres, når man lever i en naturtilstand, hvor man kæmper for at overleve. Det er fuldt forståeligt, at mennesker vil udvise afstumpethed, hvis de er nødt til det for at overleve. Under de vilkår er vi underlagt nøjagtig samme betingelser som dyrene i naturen og må kæmpe mod alt og alle for at klare os. Sagen er bare, at det behøver vi ikke.

Fanatisk humanist

Når vi mennesker ikke længere er nødt til at kæmpe mod hinanden for at overleve, bør vi leve i fred med hinanden. Og når vi ikke længere er nødt til at slå dyr ihjel for at overleve, bør vi på samme måde lade være.

Du behøver ikke engang at kunne lide dyr for at være enig i, at det som udgangspunkt er forkert at slå et dyr ihjel, hvis det ikke er nødvendigt for din overlevelse.

For nylig beskyldte en kødspiser mig for at være fanatisk, idet jeg som veganer gør mit bedste for ikke at bidrage til dyrs lidelser. Som en trøst kunne jeg fortælle kødspiseren, at jeg skam var lige så fanatisk tilhænger af hans menneskerettigheder som af dyrenes rettigheder.

Jeg vil gå langt for ikke at skade mennesker og dyr. Undtagelsen er selvfølgelig, hvis jeg må kæmpe for min egen og min families overlevelse og ikke har noget valg. Men indtil det punkt, der forhåbentlig aldrig kommer, er jeg i lige så høj grad fanatisk tilhænger af menneskerettigheder.

Det siger sig selv, at man ikke kan gå igennem livet uden en gang imellem at komme til at såre andres følelser eller måske endda komme til at skade dem fysisk, for eksempel i et trafikuheld. Men det ville da være tåbeligt helt bevidst at være hensynsløs og skadende over for andre mennesker, blot fordi mennesker historisk set altid har været grusomme over for hinanden i kampen for overlevelse.

På samme måde giver det ikke længere mening, at landbrugsdyr skal leve under barske vilkår for blot at ende på vores tallerken, fordi vi historisk set altid har behandlet dyr sådan. Vi har efterhånden et utal af andre produkter, vi kan vælge i stedet. Produkter, som i mange tilfælde også ligner kød til forveksling.

Vælg medfølelsen

Vi vokser som mennesker, når vi vælger empatien til. Det er netop det, som er fantastisk ved menneskeheden. Ikke alene udvikler vi vores empati, når vi kommer ind i kampen og tager stilling til, at noget er rigtigt og forkert. Vi udvikler også vores evne til at tænke i alternativer for at løse problemerne.

Hvis vi bestemmer os for at udvikle bedre og sundere alternativer til kød, kan vi sagtens gøre det. Vi er visionære væsner. Hvis vi kan udforske Mars, kan vi også udvikle humane alternativer til dyreforsøg, så disse på sigt forhåbentlig kan blive udfasede. Men det kræver, at vi ser i øjnene, at vi alle har et medansvar for forsøgene og økonomisk er parate til at støtte forskningen i alternativer.

På samme måde som de visionære mennesker hos The Botstiber Institute for Wildlife Fertility Control (BIWFC) allerede nu har udviklet humane alternativer til jagt ved hjælp af fertilitetskontrol af vilde dyr via forskellige metoder, for eksempel ved at skyde dyrene med en lille pil med et steriliserende middel også kaldet »immunocontracceptive vaccine« frem for at holde bestanden af vilde dyr nede ved at skyde dem.

Hvis vi vil empatien og etikken, kan vi som mennesker sagtens finde løsningerne. Men første skridt er at vælge medfølelsen og droppe kødet.

Indtil da er kødspisning i nutidens Danmark ofte lige så afstumpet og meningsløs, som hvis vi stadig insisterede på at putte en levende kat i fastelavnstønden for traditionens skyld.

Mariann Skott er tidligere elev på en jordbrugsskole og cand.mag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rune K. Rasmussen

Jeg har lige en enkelt tilføjelse for nu. Den med at blive bedt om at anvende kammertonen er jeg stødt på konstant. Og "pudsigt nok" så er "det rette sprog hvormed dette emne belyses" noget, der efterlyses i en uendelighed fra veganeres side af kødspisere o.a. I den forbindelse forestiller jeg mig, at hvis jeg en dag går på gaden og møder en mand, der er i færd med at skære halsen over på en gris, og jeg påpeger, hvor brutalt og uhyggeligt det er, det han har gang i, og at han burde stoppe med det samme, at han vil bede mig om at bruge kammertonen, fordi kammertonen, åbenbart, er vigtigere end alt andet. En kammertone som, selvfølgelig, aldrig findes tilfredsstillende nok, og det at omtale vold og drab, når der foregår vold og drab, bliver gjort til det samme som "at svine folk til". Hvis blot en my af den følsomhed, der efterlyses i sproget om, paradoksalt nok, totalt ufølsom adfærd, blev overført til dyrene, og det enkle faktum at de er levende, så var der slet ikke noget at tale om mere. Det ville være fint. Og det ville bekræfte, at den følsomhed er ægte, og ikke en helt bevidst strategi til at afspore emnet. Så, er den det?

Jacob Johansen

Hvis man synes der er noget rigtigt i, at dyr ikke bliver behandlet godt i produktionen, kan man jo i det omfang man synes man kan og har lyst til, omlægge nogle vaner.
Jeg synes det vil være bedst hvis vi diskutere dyrs vilkår og rettigheder samt hvordan dyreproduktionen påvirker global opvarmning, miljøet og naturen

Rune K. Rasmussen

P. S.

Dyr ER sansende og bevidste.
Det er ikke en eller anden mening, jeg lige har, som jeg skal bevise.

Selv videnskaben som ellers kræver nærmest overdrevne beviser for, hvad der virker indlysende blot ved hjælp af lidt betragtning af dyr, har bekræftet det:

https://www.animal-ethics.org/five-years-of-the-cambridge-declaration-on...

At Descartes har haft en ganske rædselsfuld indflydelse igennem tiden med sine ulækre teorier om andre dyr som "automatons", der ikke kunne mærke noget i virkeligheden er en ting, der er forfærdelig nok i sig selv. At de stadig spøger helt op i vor tid er vanvid. Alligevel agerer mange mennesker efter dem. Specielt når det drejer sig om dyr, der er mere eller mindre fjernet fra offentlighedens søgelys.

Rune K. Rasmussen

@Jacob Johansen

Der er ikke noget indlysende i, at andre dyr, og dermed deres liv, krop, forhold og andet ejes af andre mennesker. Det er en menneskeskabt lov, der kan ophæves. Ligesom love der angår dyremishandling også kan laves om, så de ikke fremstår absurde i deres skelnen imellem menneskeskabte grupperinger så som "produktionsdyr" og "kæledyr". Når der ligger en pakke med fars i køledisken, som der står "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse", så må ethvert tænkende menneske da lige stoppe op og sige: Øh, hvad? Hvis der stod "Anbefalet af Hundenes Beskyttelse", så ville stort set alle reagere.

Det er ikke et emne, hvor man bare lige kan synes et eller andet som udgangspunkt, for det handler om levende, bevidste, følende og sansende væsner. Ikke popsange eller mønstre på tapet.

Jacob Johansen

Rune - jeg tror vi er enige om hvordan dyr skal behandles, jeg tænker bare, at en meget detaljeret debat om hvilke forhold produktionsdyr har vil være god, fordi det kan være en øjenåbner for en del.

Rune K. Rasmussen

@Jacob Johansen

Det kan være, ja.

Jeg er stadig lidt rystet over at se nogen anbefale kommentarer, der prøver at få det faktum, at dyr er levende, bevidste væsener til at være en mening, nogen har, frem for det utvetydige faktum, det er, og altid har været, nu blot med overvældende videnskabelig konsensus.

Men hvis man skal argumentere imod veganisme, så skal man, selvfølgelig, også forsøge at reducere dyrene til noget, de ikke er, og de skal helst være usynlige. Dem det hele drejer sig om, skal man med andre ord altid forsøge at komme udenom i den sammenhæng og f.eks. forsøge at tale om sproget, der anvendes i stedet for. Bede om kammertonen firs gange og andet afsporende. Det svarer til at tale om feminisme uden at ville blande kvinder ind i det. Ikke bare svært men umuligt. - Ligeløn? Det er vel bare et spørgsmål om, hvad man lige synes.
Underligt svar, ikke?

Inge Lehmann

Jeg prøver igen Rune K. Rasmussen.

Der er kvalitativ forskel på stille og roligt, at bede nogen i supermarkedet; undskyld må jeg gerne komme forbi? I forhold til flyt dig dit grimme fede læs.
Begge udtalelser har samme formål, men hvilken tror du har størst sandsynlighed for at føre til målet.

Din beskyldning om trolling, løgn og nærmest kriminalitet svarer til udtalelsen om det fede grimme læs.

Dit formål er, at overbevise andre om at blive veganere,. Tror du virkelig du opnår det ved at kalde folk brutale svin, løgnere og trolle?

Hvilke ord man bruger har betydning.

Rune K. Rasmussen

@Inge Lehmann

Enhver, der sætter sig ind i forholdene for andre dyr, kan blive veganer og bliver det. Mange bliver det endog uden at have behov for yderligere præsentation, teori eller andet, fordi de kan se, at dyrene er bevidste, sansende, levende væsener, og den vold der udøves imod dem er forfærdelig. Jeg forestiller mig faktisk, at en del bliver det på baggrund af denne artikels historie om boltpistolen og tyrekalven, som overskriften bruger så godt, for det var det link, der fik mig til det for over ni år siden.

At du slet ikke korrigerer en eneste af dine, nu åbenlyst forkerte, kommentarer, taler for sig selv, synes jeg.

Men jeg håber da, at en med et andet sprogbrug end mit, som ikke har været specielt voldsomt men mere påpegende, hvor du taler usandt, bevidst eller ubevidst og med underbygning af dyrs bevidsthed via et meget vigtigt link, vil overbevise dig på den måde, der virker så, når nu du efterlyser det. Held og lykke med det. Det er et dejligt fredeligt sted at komme hen.

Og jeg tror faktisk, at mange der læser netop disse tråde også vælger at blive veganere. At deltage har givet mig fornyet håb, fordi det har klarlagt, hvor fornuftigt og rigtigt veganisme er, endnu engang, og det må mange mennesker nødvendigvis vælge af samme grund. Det er så indlysende. Tak for hjælpen.

Rune K. Rasmussen

“If you think that being vegan is difficult, imagine being a factory farmed animal.” Davegan Raza

Et fint citat hvis man umiddelbart tror det, men i virkeligheden er det en gave.

“If you don’t want to be beaten, imprisoned, mutilated, killed or tortured then you shouldn’t condone such behavior towards anyone, be they human or not.” – Moby

Rune K. Rasmussen

@Inge Lehmann

Der er også "ret stor" forskel på at klappe en tyrekalv og så smadre dens hjerne med en boltpistol. Ærgerligt nok så kan den ikke efter sidstnævnte bede om kammertonen og på den måde blive vækket til live igen. Den er stendød.

Men jeg kan forstå, at du gerne vil sprede en idé om, at det er meget svært at vælge ikke at støtte det, der er forbundet med boltpistolen, selvom det ikke er. Så, hvad går den kamp ud på? Hvad synes du, at du opnår med det?

Rune K. Rasmussen

Hvis nogen følger med i tråden og har tid til at læse teksten fra det link, jeg vedhæftede i en tidligere kommentar samt Inge Lehmanns kommentarer til den, så er det endog meget tydeligt, at de to ting på ingen måde hænger sammen (for at sige det på en pæn måde):

Teksten:

"Abstract
It is the position of the American Dietetic Association that appropriately planned vegetarian diets, including total vegetarian or vegan diets, are healthful, nutritionally adequate, and may provide health benefits in the prevention and treatment of certain diseases. Well-planned vegetarian diets are appropriate for individuals during all stages of the life cycle, including pregnancy, lactation, infancy, childhood, and adolescence, and for athletes. A vegetarian diet is defined as one that does not include meat (including fowl) or seafood, or products containing those foods. This article reviews the current data related to key nutrients for vegetarians including protein, n-3 fatty acids, iron, zinc, iodine, calcium, and vitamins D and B-12. A vegetarian diet can meet current recommendations for all of these nutrients. In some cases, supplements or fortified foods can provide useful amounts of important nutrients. An evidence- based review showed that vegetarian diets can be nutritionally adequate in pregnancy and result in positive maternal and infant health outcomes. The results of an evidence-based review showed that a vegetarian diet is associated with a lower risk of death from ischemic heart disease. Vegetarians also appear to have lower low-density lipoprotein cholesterol levels, lower blood pressure, and lower rates of hypertension and type 2 diabetes than nonvegetarians. Furthermore, vegetarians tend to have a lower body mass index and lower overall cancer rates. Features of a vegetarian diet that may reduce risk of chronic disease include lower intakes of saturated fat and cholesterol and higher intakes of fruits, vegetables, whole grains, nuts, soy products, fiber, and phytochemicals. The variability of dietary practices among vegetarians makes individual assessment of dietary adequacy essential. In addition to assessing dietary adequacy, food and nutrition professionals can also play key roles in educating vegetarians about sources of specific nutrients, food purchase and preparation, and dietary modifications to meet their needs."

Allerede i første kommentar kommer der en påstand om, at Inge Lehman

"... har kendt tre veluddannede vegetarer, alle endte med blodmangel.

Så et er hvad der er teoretisk muligt, noget andet er den virkelige udfoldelse."

Virlkelig? Hele tre veluddannede vegetarer, som alle tre led af blodmangel? Hvilket selvfølgelig ikke bliver underbygget af noget som helst. Det er tydeligt, at det drejer sig om at få vegetarer til at fremstå som usunde som udgangspunkt.

Og sådan fortsætter den ene mere absurde, uforståelige og forkerte påstand efter den anden i forhold til teksten. Her er en anden: "Er der nogen der kan huske vi havde en periode med underernærede spæd- og småbørn ?
Det var fordi forældrene gav deres børn en fedtfattig kost der var tænkt til voksne. De havde lyttet til anbefalingerne om at spare på fedtet."

Hvad er det for en periode? Hvilke forældre, hvilke børn? Endnu en påstand ud af det blå om noget med en fedtfattig kost, som skal hvad? Automatisk sammenkædes med veganisme og så skal man tro på det uden yderligere spørgsmål? Virkelig?

Og denne: "Men det er urealistisk, at forvente at normalbefolkningen ville kunne finde ud af det uden at det fører til fejlernæring, samt at alle trives med det.
Selv højuddannede vegetariske indere kan ende med at være fejlernæret." Hvad er en normalbefolkning? Et meget absurd udtryk der synes at indikere, at det ikke er godt for de fleste mennesker at spise planteføde, hvilket det er.

Og en sidste udvalgt af mig her: "Jeg skylder dig en undskyldning Rune K. Rasmussen, modsat hvad de skriver i abstract, prøver de faktisk at kigge på veganere.

Men pga. manglende forskning på mange punkter bliver de forhindret idet og derfor nævner de det nok ikke i abstract.
De data de har viser til gengæld, at veganere har problemer med, at få nok af alle næringstoffer modsat vegetarer der spiser æg og mælk i deres kost."

Her begynder jeg at tvivle helt på, om Inge Lehmann overhovedet har læst teksten, for nu opfindes der bare ting, der slet ikke står noget om i teksten. Bl. a. fordi det er løgn. "De data de har viser til gengæld, at veganere har problemer med, at få nok af alle næringstoffer ... ". Ja, selvfølgelig. Hvorfor ikke bare opfinde noget om, at veganere har problemer med at få alle næringsstoffer?

Eller helt kort opsummeret: Der er intet galt i at påpege, når nogen troller og lyver, når de gør netop det. Og det gør Inge Lehmann. At nogen liker den slags kan kun betyde, at de slet ikke læser og sammenligner. Utroligt. Det er i den sammenhæng heller ikke mærkeligt, at Inge Lehmann ikke kan svare på, hvad hun vil opnå med sine forsøg på at sprede løgne på den måde, for det eneste svar er: at trolle.

Rune K. Rasmussen

Og den helt korte version til sammenligning: Inge Lehmann påstår, at veganere har problemer med at få alle næringsstoffer. De første par linjer i teksten modsiger det 100 % som det første: "It is the position of the American Dietetic Association that appropriately planned vegetarian diets, including total vegetarian or vegan diets, are healthful, nutritionally adequate, and may provide health benefits in the prevention and treatment of certain diseases." Der står fuldstændigt klokkeklart, at deres holdning inkluderer total vegetarisk og vegansk kost.

End of discussion.

Anders Hüttel

Jeg googlede dit navn og fandt din hjemmesider https://www.veganvictoria.dk
Vegansk livstil. Så jeg forstår dine bloddryppende motiver. En so med færre end 12 patter er en død so. Derfor koster 3 nakkekoteletter en mikrodel af en tesla.
Jeg kommer aldrig til at føre bil pga. den medicin som jeg tager resten af min levetid. Jeg har ikke ejet eller ført en bil i 8 år og bidrager dermed ikke til den konto. Så fri mig fra din humanisme og lad mig få mine kotelletter i fred.
Jeg tager hatten af for patologer og bedemænd men ikke en som kalder alle som ikke er veganere afstumpede.

Rune K. Rasmussen

@Anders Hüttel

Godt at se at du blev nysgerrig ang. en vegansk hjemmeside. Så nysgerrig at du bare måtte linke så andre også kan finde den. Tak for det. Dine kommentarer er dog lidt besynderlige. "Bloddryppende motiver" og "vegansk livsstil" i samme sætning? Hmmm. Du virker meget vred. Utroligt vred faktisk. Plantebaseret kost kan tage den slags. :)

Anders Hüttel

Når i finder ud af at tomater vel også har en smertetærskel kan i finde en anden grund til at rase ud og kalde det for afstumpet at spise tomater.
Jeg bestilte engang en languster hummer på en bistro i Grækenland. Den blev serveret med sputtende bordbomber. Den lignede en forvokset edderkop men smagte utrolig godt. Halvdelen af jordens mennesker får deres primære proteiner igennem fisk. Jeg mindes pludselig Bornholm, sol over Gudhjem i Svaneke. Jeg spurgte hvor silden kom fra og fik svaret Nordsøen. Her på Ærø var der en resturantør som postede "Verdens bedste røgede laks". Jeg skrev at "det var lidt en påstand" også i lyset af at de sydfynske have som bekendt er stendøde.
Selvfølgelig bliver jeg vred når i bruger ordet "afstumpet".
Men landmændene har en poiente når deres smågrise kan vokse mere end 1100 gram om dagen og en kylling kan laves på under en måned. De er da verdens mestre og det er en bedrift.
Da Giraffen Marius gik bort græd det halve Danmark. Da jeg gik fordi boghandlen sidste vinter, var der et pudslespil til børn med fire dådyr og en snehare. Jeg tillage dette motiv en længere varende grimasse foran vindue. Og spillet var borte næste dag. Så hvornår vil i indtroducere døden som en præmis for livet for jeres unger?

Rune K. Rasmussen

@Anders Hüttel

Hvad hed den snehare?

Rune K. Rasmussen

@Anders Hüttel

Når jeg gennemlæser artiklen igen, så synes jeg, at ordet afstumpet og afstumpethed bliver brugt helt præcist. Der fortælles om, at det bliver lært på uddannelsen, og at det findes i industrien. Begge dele er rigtige. Og ja, det er da til at blive vred over. At være vred over det på dyrenes vegne er så bare den vrede, der giver mening. Tænk at der findes den slags uddannelse! Det er da rædselsfuldt. Jeg blev da også både vred og ked af det, da jeg i sin tid fandt ud af, hvor indoktrineret jeg havde været ang. andre dyr, og jeg ville i den forbindelse ønske, at jeg altid havde været veganer.

Rune K. Rasmussen

Jeg ville også ønske, at der ikke fandtes mennesker, der helt bevidst spreder misinformation, som måske får andre til at foretage dårlige valg i deres liv, men de findes åbenbart. Tænk engang.

Sådan et menneske kan se tilbage på en dag og tænke: Så fik jeg spredt noget misinformation, der helt sikkert kan skade andre mennesker, hvis de lytter. At det også skader andre dyr, klima og miljø er en sidegevinst At sprede giftige, ubrugelige ting er, åbenbart, lige mig.

Der må ligge et stort selvhad bag den slags. Tænk, helt bevidst, at ville gøre den slags. En ting er at spilde andre folks tid, hvilket er respektløst nok i forvejen. En anden ting er, helt bevidst, at ville gøre verden til et værre sted for alle. Det er ondt.

Mariann Skott

@Rune K. Rasmussen Tak for dine kommentarer Rune :) Jeg har ikke selv tid og tålmodigheden til at diskutere med folk, som kun argumenterer for at ville holde fast i deres egne egoistiske behov og retfærdiggøre sig selv. Jeg mister simpelthen troen på menneskeheden, når jeg læser nogle af kommentarerne, selvom der helt sikkert også er sobre og gode indlæg i kommentarsporet. Jeg kan så også se, at du har gjort arbejdet for mig. Tak for din indsats! :) <3

Rune K. Rasmussen

@Mariann Skott

Selv tak.

Hvis alle mennesker rent faktisk forsøgte at argumentere på ærlig vis uden at opfinde, og anbefale deciderede løgne, hvilket enhver kan få bekræftet med egne øjne er sket i tråden, så ville det heller ikke teste min tålmodighed, så meget som det gjorde her. Det er noget svineri, ganske enkelt. Misinformation, med et pænt ord, og, i bedste fald, spild af andres tid. I værste fald at mennesker får et dårligere helbred og fortsat støtter en industri, der burde lukkes.

Heldigvis tror jeg også, at en del mennesker læser tråden, og al mulig anden information, og bliver veganere lige nu. For ikke så længe siden talte jeg med en kvinde, der, efter lige at have kigget på sin hund, og det der den dag var på hendes tallerken, holdt op med spise dyr. Det er jo ikke raketvidenskab.

Rune K. Rasmussen

Det umulige i at argumentere imod veganisme er (bl.a.), at man skal argumentere for, at andre dyr ikke (sådan for alvor) findes. Men det gør de. De lever, de findes, de oplever, de sanser, de føler smerte, og de er bevidste. Så ja, det er umuligt.

Mariann Skott

Hvis du som læser dette, er nået igennem alle kommentarerne til min kronik...Godt gået! :) Du fortjener næsten en medalje. Jeg vil godt lige samle op på nogle af de væsentligste kommentarer, hvor jeg har lidt viden at bidrage med.

Punkt 1: Vegansk kost. Det er selvfølgelig vigtigt at sammensætte sin kost på en fornuftig måde og igennem de seneste år er der sket en stor udvikling på området. I 2016 udkom bogen ”Den plantebaserede kost” af diætist Maria Felding og læge Tobias Schmidt Hansen, der begge har specialiseret sig i vegansk kost. Bogen blev en gamechanger indenfor den veganske verden, fordi den for første gang samlede den nyeste tilgængelige viden og gav et solidt funderet overblik. Den er senest blevet opdateret i 2020 og bogens viden og indsigt sikrer en fornuftig sammensat kost. Den kan bl.a. købes her: https://www.saxo.com/dk/den-plantebaserede-kost_tobias-schmidt-hansenmar...

Er det for uoverskuelig er der to andre muligheder.
1. Maria Felding har i samarbejde med Dansk Vegetarisk Forening lavet en fin og lettilgængelig oversigt, som kan findes lige her: https://vegetarisk.dk/ernaering-og-maaltider/

2. Endelig kan man, ligesom jeg selv har gjort, få lavet en personlig og skræddersyet kostplan hos Maria Felding. Alt kommunikation foregik i mit tilfælde online og kostplanen blev mailet: http://diaetist-felding.dk/

I mit tilfælde fik jeg lavet en kostplan, fordi jeg siden ungdommen har haft type 1 diabetes, også kendt som børne-/ungdomsdiabetes. Og nej...type 1 diabetes har intet med kosten at gøre. Den arves typisk efter en af forældrene, i mit tilfælde min far. Men det leder mig til to ting. For det første udelukker en kronisk sygdom bestemt ikke en plantebaseret kost. Tværtimod er den ofte rigtig gavnlig for mange forskellige ting. I mit tilfælde er mit blodsukker langt mere stabilt, end man typisk ser hos andre med type 1 diabetes simpelthen, fordi jeg får flere kostfibre i løbet af dagen end kødspisere. Men har du en kronisk sygdom, vil jeg anbefale, at du får lavet en kostplan.

Den anden ting i forhold til veganisme og diabetes er selvfølgelig dialogen om forsøgsdyr. Er det hyklerisk at tale om veganisme og samtidig døgnet rundt benytte insulin, der har dyreforsøg på samvittigheden? Vi kunne prøve at vende spørgsmålet om. Hvor mange af os kan sige os fri for ikke at bruge medicin i den ene eller anden grad? Og selvom du ikke gør, kan der meget vel komme et tidspunkt, hvor du ligger bevidstløs i en hospitalsseng og ingen spørger dig, hvilken medicin du ønsker i kampen for at redde dit liv. Vi er alle sammen brugere af forsøgsdyr, uanset om vi kan lide det eller ej. Og lige præcis derfor, har vi også et medansvar og en forpligtelse til at sætte os ind i, hvad der foregår bag laboratoriets murer. Kun ved at se virkeligheden i øjnene, kan vi være med til at skabe tålelige vilkår for de forsøgsdyr, der bliver brugt lige nu, og kun ved at se virkeligheden i øjnene, kan vi bidrage til at støtte op om udviklingen i alternativer til dyreforsøg, så de forhåbentlig over tid kan blive udfasede. Jo flere som bakker op, jo hurtigere vil udviklingen gå. Fx kan man vælge at engagere sig i https://www.crueltyfreeinternational.org/ som jeg selv har støttet igennem mange år.

Så længe vi vender det blinde øje til dyrenes lidelser både i landbruget og i laboratorierne, fortsætter lidelserne. Det er ofte blevet sagt, at danskerne er blandt verdens lykkeligste mennesker, og det er måske ikke så underligt. Ofte er selviske mennesker jo de lykkeligste, og det må da også være skønt at hygge sig med Peter Pan på Ønskeøen og så lade de voksne tage sig af problemerne. I tiden løb har danskerne i vores lille bondeland jo været rigtig gode til at lægge deres personlige ansvar over på andre. I starten var det stakkels Gud, der måtte bære på alt ansvaret, siden blev det politikerne, der skulle løse problemerne og nu, som det sidste nye, er det så åbenbart ”Teknologien”, der skal frelse os alle sammen fra vores egen forurening, så vi selv slipper for at skulle tage ansvar.

Ligeledes opfatter jeg det som eksempler på ansvarsfraskrivelse, når folk i tråden henviser til, at planter også skulle kunne føle smerte. Den gode gamle whataboutism, eller på godt gammel dansk, værdirelativisme, der sikrer, at man fortsat kan slå samvittigheden fra, og ikke behøver tage stilling, og bare kan fortsætte med at spise kød, som man plejer. Dejlig bekvemt. Og det korte svar er nej – planter kan ikke føle smerte, fortæller nogle af verdens førende planteforskere i denne artikel: https://videnskab.dk/naturvidenskab/forskere-nej-planter-er-ikke-som-men...

Og så lige til sidst. Jeg omtaler en ”kødspiser” i min kronik, som jeg naturligvis vælger at omtale som kødspiser, fordi punkt 1, det er sådan set det manden er, ligesom jeg selv er plantespiser og punkt 2, at jeg selvfølgelig ikke vil hænge den arme mand ud med navns nævnelse i en offentlig kronik! Helt ærligt! Det var lige den beskyldning, der virkelig gjorde, at jeg tog mig til hovedet! I guder hvor er det en tåbelig anklage! Jeg er simpelthen målløs over, at Informations avislæsere kan anbefale en kommentar, der er så lidt gennemtænkt.

Og lige for at følge op den netop det indlæg: Vil veganisme kontra kødspisning skabe splittelse i familier? JA naturligvis vil det da det. Ligesom modige unge kvinder i slutningen af omkring 1880’erne og fremefter begyndte at diskutere kvindesagen helt åbent også over for deres familier. Det har uden tvivl skabt stor splittelse i mange familier, at de unge kvinder pludselig ville til at have både uddannelse og stemmeret. Gudskelov at de tog kampen! Og gudskelov for den unge generation, som er på vej nu, der for alvor begynder at tage selvstændigt ansvar og kæmper for både dyrene og klimaet.

erik pedersen

Bedre sent end etc . Jeg er helt enig med Marian og Rune. Jeg har levet vegetarisk/ vegansk siden 1982 og har endnu ikke manglet hverken B12 eller andre vitaminer/mineraler . Og jeg lever altså sparsomt; ikke gourmet måltider og primært lokale efter årstiden produkter. Jeg elsker at spise mad, men interesserer mig ikke for at lave det, Har aldrig haft behov for plantefars eller andre erstatninger for kød - ligesom jeg ikke savner animalske produkter, hverken smag eller struktur.
Simple Living ;)
Mvh Hanne Pedersen

Sider