Klumme

Regeringens klimatøven bringer minder om absurd teater, mens vi glider mod afgrunden

Når man betragter regeringens stædige holden fast i ubæredygtige leveformer midt i en klimakrise, bringer det minder om absurd teater. Man skulle tro, man fik politisk magt for at ændre ting, men det handler tilsyneladende bare om at beholde magten, skriver forfatter og litteraturanmelder Nanna Goul i denne klumme
Rasmus Prehns parti havde, da de dannede regering, de største og mest ambitiøse grønne ideer og planer. Men hvad bliver der af dem, når det kommer til stykket? Jeg forstår godt, at Prehn er under pres, at han er bange for at blive upopulær, og at regeringen gerne vil blive siddende på magten. Det er bare ikke gode undskyldninger for ikke at gøre det, der skal gøres, skriver Nanna Goul i denne klumme.

Rasmus Prehns parti havde, da de dannede regering, de største og mest ambitiøse grønne ideer og planer. Men hvad bliver der af dem, når det kommer til stykket? Jeg forstår godt, at Prehn er under pres, at han er bange for at blive upopulær, og at regeringen gerne vil blive siddende på magten. Det er bare ikke gode undskyldninger for ikke at gøre det, der skal gøres, skriver Nanna Goul i denne klumme.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Debat
10. maj 2021

Forleden slog det mig. Måske er det simpelthen, fordi politikerne er gået ind i en slags beckettsk fase, hvor man – for at udholde den lange ventetid, før alle er vaccinerede – er begyndt at øve sig på gangarter inden for det absurde drama? Det første, der fik mig på den tanke, var da Sundhedsstyrelsen først dømte vaccinen fra AstraZeneca ude, dernæst Johnson & Johnson, på grund af bivirkninger med døden til følge. Hvad siger politikerne så? Jo, det er måske lidt farligt at tage de vacciner, men vi synes, I skal have lov alligevel. Hverdagen har unægteligt mistet lidt spænding under nedlukningen, og vi dør jo kun én gang. Måske er det rationalet?

Noget andet var, da fødevareminister Rasmus Prehn præsenterede regeringens landbrugsudspil og fuldstændig negligerede den store klima-elefant på marken: nemlig kødproduktionen. Jeg var målløs over den præstation. Rasmus Prehn havde allieret sig med Georg Gearløs, der havde alle mulige teknologiske ideer til, hvordan landbruget kunne mindske drivhusgasser (uden at det blev alt for konkret). Men at røre ved det grundlæggende problem? Niks pille, eller som fødevareministeren sagde det: »Vi er stadig mange danskere, der godt kan lide en flæskesteg juleaften eller en god bøf fredag. Det skal vi da holde fast i.«

Holde fast! Ja, det gør vi, for Rasmus Prehn klargør på forbilledlig vis kernen i det absurde drama: Det er som at se en levende satiretegning af en fødevareminister, der driver på en isflage i vandet fra de smeltende poler direkte mod en afgrund og så siger: Jeg opgiver altså ikke mit fredagsslik.

Fastholde vælgere

Men alvorligt talt. Hvad er det for et underligt argument? Fordi mange danskere godt kan lide at spise kød, er det da ikke ensbetydende med, at det er fornuftigt at fortsætte med det? Der er også mange danskere, der godt kan lide at ryge, drikke sig i hegnet, hælde giftige ukrudtsmidler i haven, snyde i skat om fredagen og smække deres børn en flad juleaften, når de har plaget for længe om de skide julegaver. Det gør det stadig ikke til handlinger, man skal understøtte og reklamere for som politiker.

Jeg ved også godt, at det, Rasmus Prehn er ude i, er at fastholde sin vælgerskare, og at han sikkert heller ikke selv vil undvære sine frikadeller. Men alligevel forekommer det mig ulogisk. Går man ikke ind i politik, fordi man ønsker at ændre på noget i verden? Rasmus Prehns parti havde, da de dannede regering, de største og mest ambitiøse grønne ideer og planer. Men hvad bliver der af dem, når det kommer til stykket? Jeg forstår godt, at Prehn er under pres, at han er bange for at blive upopulær, og at regeringen gerne vil blive siddende på magten. Det er bare ikke gode undskyldninger for ikke at gøre det, der skal gøres. Nemlig at føre en reel grøn politik.

Worst-case for klimahandling

Her sniger det absurde teater sig ind igen. For man bliver jo politiker for at få indflydelse og magt til at ændre på tingene. Men når man så har magten, vil man ikke ændre på for meget, for så risikerer man at miste magten. Det kunne overvejes, om den danske regering i klimaspørgsmål ville have glæde af terapi for at lette lidt på angsten for faktisk at gøre en forskel. Man kunne starte med at spørge: Hvad er det værste, der kan ske, hvis regeringen tog nogle upopulære, men markante beslutninger, der faktisk rykkede radikalt på den grønne omstilling?

Worst-case scenariet: Nogen bliver sure (men det er der jo altid nogen, der gør), klimaet får det på længere sigt bedre, vi spiser flere grøntsager, hvorved landbruget også får andre indtægtskilder end den kødbaserede – og altså ikke behøver at miste fodfæste. Regeringen bliver muligvis ikke genvalgt, men får til gengæld ekstremt velbetalte job i betydelige stillinger på Børsen, Red Barnet, FN.

Lyder det meget slemt?

Måske er det også årsagen til, at den amerikanske præsident Joe Biden bare kører fuld skrue på de grønne tiltag uden at være særligt bange eller bekymre sig synderligt. Han er så gammel – og har været igennem så mange tragedier – at han har lidt bedre proportionssans og nok heller ikke skal tænke så meget på næste job eller eventuelt genvalg. Det handler bare om at få tingene ført ud i livet. Og det kan lade sig gøre, Rasmus Prehn! Der er tilmed allerede opfundet vingummier uden gelatine, så fredagen ikke går helt ned. Hvis vi handler, skal vi nok klare den.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Her sniger det absurde teater sig ind igen. For man bliver jo politiker for at få indflydelse og magt til at ændre på tingene. Men når man så har magten, vil man ikke ændre på for meget, for så risikerer man at miste magten.

Jup.

Niels-Simon Larsen

Hvis der nu kommer svindpest, som man er så bange for, hvor skal 30 mio svin så begraves? Det er der nogen, der skal spørge Prehn om på TV.
Nu graver man de døde mink op og brænder dem. Sikke en forurening, men tænk så på 30 mio svin.

Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Nanna Goul er ude i nogle interessant overvejelser om, hvorfor man går ind i politik. Det mest sikre er nok ikke at have en politik, for har man en af en ikke-underlødig slags, kan man ikke være der. I de forrige tider var der nogle grupper, der skulle hæves op. Det er de fleste kommet nu, og så er udfordringen, at de skal trykkes ned igen, for naturen kan ikke holde til det. Vi skal have politikere, der tør lukke forbrugsfesten, men hvem skulle stemme på dem. Forbrugerne?

Det bliver spændende at se, om Klimaborgertinget får indflydelse. Hvordan er det ikke det går i Frankrig?

Bjarne Bisgaard Jensen, Torsten Jacobsen, Gert Romme, Dorte Sørensen, nanna Brendstrup, Lise Lotte Rahbek og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Olsen

Ministeren har jo travlt med alskens møder, så det er ikke sikkert at han har tid til at se alle nyheder. Desuden lever politikerne i deres helt egne bobler.

Undersøgelse forudsiger hurtig og ustoppelig hav niveau stigning med mindre Paris klimamålet bliver opfyldt. Tidsskriftet Nature advarer om, at manglende opfyldelse af Paris-målene kan betyde en global temperaturstigning på 3 grader Celsius ved udgangen af århundredet, nok til at krydse et vendepunkt, der ville føre til den irreversible smeltning af Antarktis store iskapper. Den deraf følgende stigning i vandstanden i havene vil oversvømme kystsamfund rundt om i verden, med en katastrofal 33 meter af havets overflade stige i 2300.

FN advarer: Planeten er på randen af afgrunden fra ubarmhjertige klimaændringer. World Meteorological Organization advarede om en ubarmhjertig forværring af klimakrisen i 2020, da gennemsnitstemperaturerne steg til 1,2 grader Celsius over det førindustrielle niveau. Det er tæt på den 1,5-graders øvre grænse anbefalet af forskere til at afværge de værste virkninger af klimaændringerne.

En ny Oxfam rapport finder de rigeste 1% af verdens befolkning er ansvarlig for at udlede dobbelt så meget drivhusgas som den fattigste halvdel af menneskeheden.

FN advarer om skyhøje sult, børnedødelighed og mødredødelighed. Verdensfødevareprogrammet rapporterede, at mindst 155 millioner mennesker havde brug for akut fødevarehjælp i 2020 — et femårigt højdepunkt — med mindst 28 millioner mennesker et skridt væk fra hungersnød. I mellemtiden sagde FN's Befolkningsfond en global mangel på jordemødre fører til så mange som 4,3 millioner forebygges dødsfald blandt mødre og babyer hvert år.

Global opvarmning & krig: Undersøgelse finder sammenhæng mellem klimaændringer og konflikt. Den har vist, at krig er forbundet med globale klimaændringer. Ifølge rapporten er der forbindelser mellem klimafænomenet El Niño og udbrud af vold i lande fra det sydlige Sudan til Indonesien og Peru. Forskerne finder, at El Niño, som bringer varme og tørre forhold til tropiske nationer, fordobler risikoen for borgerkrig i op til 90 lande, og kan bidrage til at tegne sig for en femtedel af konflikter på verdensplan i løbet af de sidste 50 år.

WMO siger rekordvarme har akkumuleret i verdenshavene, som bliver mere sure og mindre iltet. I 2020 steg vandstanden i havene fra smeltende gletsjere i Grønland og Antarktis, næsten rekordlav havis i Arktis, alvorlige oversvømmelser i Asien og Afrika, ekstrem tørke i Sydamerika og et rekordstort 30 navngivne storme i den atlantiske orkansæson.

Satellitdata viser, at det gennemsnitlige omfang af arktisk havis var på sit næstlaveste niveau, der nogensinde er registreret i sidste måned, da kuldioxidniveauet i atmosfæren steg til 410 dele pr. million, langt over det førindustrielle niveau.

Tidsskriftet Nature skriver at smeltning af den antarktiske indlandsisen vil medføre globale vandstande til at stige med mere end otte meter - selv om nationer opfylder deres emissionsreduktionsmål i henhold til Paris klimaaftalen.

En månedlang arktisk hedebølge i Sibirien har spredt sig til Norge og det nordlige Canada, smeltet permafrosten, udløst skovbrande og bragt arktisk havis til et historisk lavpunkt.

Forskning bekræfter Grønlands Indlandsis led rekordsmeltning i 2019. I klimanyheder bekræfter en ny undersøgelse, at en rekordstor mængde af Grønlands indlandsis smeltede i sommeren 2019. Undersøgelsen siger, at det dramatiske tab af is skyldtes atmosfæriske cirkulationsmønstre, der ikke var blevet taget i betragtning af tidligere klimamodeller, og som kan undervurdere fremtidig smeltning betydeligt.

Klimaændringer skubber Australiens Great Barrier Reef til randen. Ekstreme havtemperaturer langs Australiens Great Barrier Reef har udløst den tredje store koral blegning begivenhed i de sidste fem år. En nylig undersøgelse fra University of Hawaii forskere forudsiger forurening og klimaændringer vil ødelægge 70 til 90 % af koralrev på verdensplan i løbet af de næste to årtier.

FN-støttede Mellemstatslige Panel om Klimaændringer advarer verden skal hurtigt reducere udledningen af drivhusgasser eller står over for katastrofale vandstandsstigning, der kan true hundreder af millioner af mennesker. Tidligere i dag udgav IPCC en skelsættende undersøgelse af, hvordan klimakrisen påvirker verdenshavene, fra stigende vandstand til kollapsende marine liv.

Tidsskriftet Nature afslører, at antallet af Antarktis issmeltning er tredoblet i løbet af det seneste årti, da kontinentet overgik Grønland som den største bidragyder til stigningen i vandstanden.

Atlanterhavets Golfstrøm er svækket dramatisk i de seneste år og kunne være på vej til et sammenbrud, der ville bringe ekstreme vintre til Vesteuropa og samtidig fremskynde vandstanden stigning i det østlige USA. Resultaterne kommer i et par nye rapporter offentliggjort i tidsskriftet Nature. Forskere fandt fremherskende havstrømme er svækket med omkring 15 procent siden midten af det 20. århundrede, da menneskeskabte klimaændringer tilføjede store mængder ferskvand til Nordatlanten på grund af smeltende is fra Grønland.

Peter Mikkelsen, Mads Berg, Mogens Kjær, Gert Romme, Niels-Simon Larsen, Christian Bruun, Marianne Stockmarr, Ove Junne, nanna Brendstrup og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

'Hvad er det værste, der kan ske, hvis regeringen tog nogle upopulære, men markante beslutninger, der faktisk rykkede radikalt på den grønne omstilling?'

Det er meget simpelt: Den mister sit folkelige mandat og må træde tilbage.

Man kan med god ret beskylde store dele af det politiske parnas for at bestå af en flok visionsløse og uansvarlige kujoner. Men pilen peger direkte tilbage på vælgerbefolkningen.

Ja, ja det der global opvarmning skal der jo nok gøres noget ved. Men det skal f...... ikke koste mig noget. Og jeg vil under ingen omstændigheder give afkald på mine bøffer, min bil og mine badeferier.

Det er forstemmende banalt.

Carsten Munk, Brian W. Andersen, Flemming Berger, Torsten Jacobsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Espen Holte

Nu er det jo ikke kun danskernes kødspisning der tvinger os til at nedlægge naturen. Det meste af vores produktion bliver jo eksporteret. Og en julemiddag og en fredagsbøf vil nok planeten kunne klare, dersom dyrene levede under ordentlige (naturlige) forhold. Vi kunne være selvforsynede på de fleste fødevarer, også kød, og samtidig kunne vi lave den største naturgenopretning i historien. Og endog få mange flere arbejdspladser ud af det.

Lise Lotte Rahbek

Rene Arestrup
Jeg er overbevist om, at hovedparten af befolkningen gerne vil leve anderledes.

Men endnu har ingen været i stand til at fortælle dem, HVAD de skal leve af, hvis de ikke længere skal køre på arbejde i deres biler og spise bøffer og tage på badeferier.

Kan du?

Evald Mehlsen

Troubleshooting

Fejlene i regeringsudspillene er indlysene. På klimaet som på landbruget. DOF har sammen med jægerne i åbent brev gjort opmærksom på at landbrugsudspillet ligeledes er håbløst utilstrækkeligt til at sikre biodiversiteten.

Samtidig fokuseres der ensidigt på klimaet. Lovforslagene udhuler virkningen af selvsamme love, hvis de går igennem.

Den ordforgyldning, der høres, bringer lidt Komiske Ali i erindring.

Rune K. Rasmussen

Der tales om efterspørgsel efter noget som et argument i sig selv for, at ellers så flytter produktionen et andet sted hen. Hvis der bliver stor efterspørgsel efter hundekød eller kokain, skal Danmark så "træde i karakter" og hjælpe verden med det, så det ikke bliver "produceret" på en mindre miljøvenlig måde andetsteds? Eller er der mon flere og flere, der, forhåbentligt, erkender, hvor absurd det er, at hunde behandles på en så kærlig måde af mange, imens f.eks. grise bogstaveligt talt behandles som lort?

Menneskers forhold til mange andre dyr i verden er noget af det mest problematiske, mest voldelige, destruktive og dermed selvdestruktive, der findes. Alligevel "argumenteres" der fortsat, som om de er ting, på samme måde som nogen "argumenterer" for at passe på naturen ved at betale for at skyde et individ, der tilhører en sjælden dyreart, fordi de får et adrenalinkick ud af det, der åbenbart mangler i et liv, hvor jeg får mistanke om, at de næsten allerede er døde i forvejen.

Folks holden fast i kødspisning, anvendelse af komælk o.l. minder om rygere, der stadig vil påstå, at rygning ikke er skadeligt, selvom alle andre ved det.

Hvad er det Jorden skal kunne klare for mennesker, som ingen andre kan ifølge nogen? Endnu flere milliarder af dyr der slås ihjel i en tikkende bombe af en industri" At være hjem for flere og flere mennesker og færre af alle andre undtagen milliarder af indespærrede individer, der lever et lorteliv? At få fjernet mere og mere skov fordi der "nok" kommer en teknologi snart, der kan erstatte træer og deres livsvigtige funktioner (ud over deres enestående skønhed, magi og mystik)?

I stedet for at tro på mærker som "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" på pakker med dele fra døde dyr eller et eller andet vrøvl om, at Arla er med til at bekæmpe klimakrisen, fordi de har fået to hjerter ud af tre i deres "dyrevelfærdsmærke" eller klappe i hænderne af "hvor sødt" det er, når køer bliver frigivet fra fangenskab og, selvfølgelig, endelig nyder af kunne bevæge sig frit og kalde det for "når køerne danser", så er der en meget nemmere, bedre løsning: hold op med at støtte den industri. Hold op med at støtte dyremishandling, vold og drab. Det er bare en udvidelse af de fleste menneskers forhold til hunde, katte etc.

Forestil dig at du går ved køledisken i et supermarked og finder en pakke med fars. På den står der "Anbefalet af Hundenes Beskyttelse". Absurd, ikke sandt?

René Arestrup

@Lise Lotte Rahbek
Jeg tror vist ikke, at jeg skylder at anvise den rette vej, blot fordi jeg påpeger en helt åbenbar diskrepans.

.... Og, hvis befolkningen vitterlig er så omstillingsparat, som du tror - og her skal vi måske lige holde os for øje, at vi taler om radikale livsstilsændringer - er det da dybt besynderligt, at Folketinget er sammensat som det er.

Langt de fleste mennesker er konservative (ikke i partipolitisk forstand). De bryder sig ikke om forandringer. Og slet ikke store forandringer. Ikke desto mindre er det det, situationen kalder på.

Såehh, derfor har jeg svært ved at dele din optimisme.

Niels-Simon Larsen

Jeg tillader mig lige at blande mig i diskussionen mellem Lise Lotte Rabek og René Arestrup, da der er nogle interessante punkter.
LLR hævder, at en stor del af befolkningen er klar til at indrette sig anderledes, hvis der ellers var nogle tydelige veje at gå.
RA peger på, at Folketinget var anderledes sammensat, hvis denne vilje var til stede.

Hvem har ret? Der er ingen tvivl om, at mange indser, at der må ske noget, men vores politiske system er sådan indrettet, at når man komme til valgdagen, går der nogle dybe mekanismer i gang. Fx kan Mette sige til Klimabevægelsen: “Hvis I ikke stemmer på mig, får I en blå regering, og er det det, I vil”?

Sådan er vores politiske system skruet sammen. De grønne stemmer fordeler sig over en fem seks partier foruden de gamle rød-grønne, eller hvad man nu skal kalde dem. Den grønne fløj kan blive beskyldt for, at vi næste gang får en blå regering.
Derfor er det ret svært at sige, om befolkningen er indstillet på ændringer. Man kan altid sige, at når den grønne fløj ikke er større, er det, fordi interessen er for lille, men det kan også skyldes, at den ikke vil have en blå regering og stemmer for det mindst ringe.

Lise Lotte Rahbek

Okay... jeg tager munden for fuld, når jeg siger "hovedparten af befolkningen".
Det er nok nærmere 30% som er villige til at indrette sig anderledes.
Og nej jeg forventer heller ikke at nogen kan vise en vej. Jeg kan ikke selv overskue hvordan. Jeg ved, at denne vej, vi er på, er helt forkert, hvis vi vil have en chance for at beholde bare mindre dele af den kendte hverdagsvirkelighed for de kommende generationer.

Og ja - forandringer kan vlrke skræmmende på alle. Vi kender de onder vi har - men ikke de, som venter.

Rune K. Rasmussen

@Lise Lotte Rahbek

Men det vigtige spørgsmål her er, hvorfor forandringer kan virke skræmmende på mange eller alle. Et af svarene på det er, at det åbenbart er skræmmende for mange at stille ("for") mange spørgsmål til tilværelsen, og at trygheden på den måde overlades til selvbestaltede autoriteter, der ofte sælger "livsdesign", måder at leve sit liv på, som en slags færdige skabeloner, man kan føle sig godt tilpas i ved at passe ind. Og et af problemerne med det er, at disse autoriteter enten er mennesker selv, med alle de evner og begrænsninger der er i det, eller en eller anden almægtig gud, der pudsigt nok hele tiden skulle være i færd med at beskæftige sig med "menneskelig adfærd".

Når flere og flere, forhåbentligt, får øje på, og for alvor kan mærke, at Jorden er en ufattelig autoritet, hvad angår livsvilkår og meget, meget andet, og at det er for krampagtigt, umuligt, at forsøge at fastholde en eller anden "hverdagsvirkelighed", som du kalder det, for de kommende generationer, så SKAL der stilles spørgsmål. Gerne alle de spørgsmål man overhovedet kan komme på. Og et uddannelsessystem der afspejler en tryghed og glæde ved netop det bør være den målestok et godt uddannelsessystem måles efter, for ellers er det jo bare en tankefabrik, hvor man kloner tanker. Det kan dog siges, i parentes, at enhver har mulighed for at studere hele livet.

Frygten for det ukendte er, når alt andet skrabes væk, frygten for at dø. Men netop det at dø, i betydningen at bryde helt sammen og starte igen, er del af et vigtigt sammenbrud, der også er et gennembrud. Når verden forandrer sig så radikalt, som det sker i disse år, så er svaret ikke at forsøge at gemme sig i en eller anden hverdagshyggestruktur eller stemme på folk, der forsøger at sælge den idé. Det er tid til et paradigmeskift. Og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at mange kan mærke det og handler efter det lige nu. Spørgsmålet er, hvorfor alle ikke gør det? Bedøvelse? Frygt? Vaner? Der er mange svar, der skal granskes.

Lise Lotte Rahbek

Rune K. Rasmussen
Hvis man spørger adfærdspsykologer, så vil nogle af dem hævde, at mennesker er designede til at tænke mere i her-og-nu end i fremtiden.
De fordele, vi eventuelt kan høste i fremtiden ved at investere i nutiden lyder meget dejlige, men det der foregår i dag er vigtigere end det, der ligger 20-30 år frem i tiden.
Det er derfor, bl.a. at man har gjort pensionsopsparing tvungen.
Det er derfor en af årsagerne til, at det er så skide svært.
Vi kan ikke tænke os til forandringerne.
Vi er nødt til bare at gå i gang med at forebygge - og det er hjernerne ikke i stand til at overskue. De vil hellere forlade sig på vanerne.
Prøv at tænke på alle de ting du gør 'automatisk' i løbet af dagen med at tage tøj på, sætte vand over te, åbne dørene, bruge toilettet, køre cykel eller bil i trafikken osv osv osv. Vi laver en millionmilliard forskellige handlinger 'pr automatik' i løbet af en dag.
Forandringer betyder, at du risikerer at skulle lave om på alle dine automatikker i løbet af meget kort tid. Det orker (de fleste af os) mennesker kun i ringe grad at tage stilling til.

Rune K. Rasmussen

@Lise Lotte Rahbek

Når jeg ser på situationen med corona, så synes jeg, at det fortæller en anden historie. Stort set alle mennesker har på rekordtid ændret vaner for at passe på andre mennesker og sig selv. Og ja, det er en her-og-nu-situation men i høj grad forbundet med fremtiden.

Jeg er sikker på, at problemet i stedet er, hvordan visse situationers alvor sælges som akut, mindre akut eller påstås at være ikkeeksisterende, og det udgangspunkt at så mange mennesker stadig, mere eller mindre blindt, tror på "autoriteter", uden f.eks. at opdage lobbyisme i milliardklassen, der understøtter de ideer, som visse firmaer vil tjene penge på. For nogens vedkommende bogstaveligt talt uden hensyn til noget eller nogen som helst, hverken etik, sundhed, klima, miljø., arbejdsvilkår e.l. Som Noam Chomsky påpeger i et klip, så er f.eks. det republikanske parti, i hvert fald da Donald Trump var præsident, et parti med en politik, der bogstaveligt talt truer den menneskelige eksistens, pga. "klimaskepsis". Det er da rablende vanvittigt.

Det der foregår i dag, eller ej, har aldrig været vigtigere for fremtiden, for de næste generationer. Men at vi gør visse ting "automatisk" betyder ikke noget dårligt i den sammenhæng, for det frigiver blot energi til de ting, der SKAL tænkes over og handles på. Jeg synes, du undervurderer den menneskelige hjernes plasticitet i den sammenhæng. Det det drejer sig mest om er at komme ud af de giftige komfortzoner og insistere på at stille de svære spørgsmål, tage ansvar for dem. og lade være med at drukne i en eller anden idé om, at det enten ikke nytter noget som enkeltperson eller tage på sine skuldre, at man skal redde hele verden.

Vi kan tænke os til forandringer, og det skal vi, hvis vi fortsat gerne vil bo på Jorden, men det betyder ikke, at vi skal lave om på alle automatikker. Vi skal finde ud af og handle på, hvad der ikke skal være automatisk og glæde os over, at det der kan være automatisk (uden grund til at foregå helt bevidst efter indlæring) kan det. Det mest fundamentale i tilværelsen er, at alt forandrer sig.

At sætte ild på sit eget hus for at holde varmen gør, at man på et tidspunkt må flygte ud i stedet for. Komme helt ud af sin komfortzone. Her under to minutter i midnat på dommedagsuret. Det var det f.eks. Greta Thunberg gjorde og kom med to gode forslag: Hold op med at flyve og bliv veganer. To effektive ting stort set alle i verden kan efterleve.