Klumme

Hvis Rohde og Pind vil tage en seriøs debat om abort, bør de tale om mændenes rolle

Det er svært ikke at se Jens Rohde og Søren Pinds tweets om abort som forsøg på at teste vandene for abortmodstand. Men når nu de så gerne vil tale om abort, hvorfor så ikke tale om mændenes rolle? Det skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i denne klumme
De 15.000 aborter, Jens Rohde begræder, er også 15.000 dårligt timede sædafgange.

De 15.000 aborter, Jens Rohde begræder, er også 15.000 dårligt timede sædafgange.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Debat
12. maj 2021

Så skal der diskuteres abort, siger Jens Rohde og Søren Pind!

Ja, hvorfor ikke? Jeg gik da også og følte lidt for meget ejerskab over den her krop.

Nyslået MF for Kristendemokraterne, Jens Rohde, påpeger, at »15.000 er jo ikke et fedt tal« med henvisning til det årlige antal aborter i Danmark. Han vil have mere psykologhjælp (end der er i forvejen) til kvinder både før og efter en eventuel abort. 

Hans parti, der udsprang af modstand mod den fri abort i 1970, har siden 2019 ikke længere officielt været imod abort. I stedet er partiets mål nu at sænke antallet af aborter, hvilket er nobelt, hvis man skal tro Jens Rohde selv, fordi det er for kvindernes mentale sundheds skyld.

»Mange kvinder er efter en abort dybt ulykkelige,« tweeter han.

Det ville klinge mindre hult, hvis det kom fra et parti, der ikke i 49 af sine 51 leveår har forsøgt at begrænse kvinders frihedsrettigheder.

Ind fra højre kommer så en anden flittig twitterbruger, som i hvert fald heller ikke er abortmodstander. Tidligere Venstre-minister Søren Pind tweeter: »Det er helt fint, at Jens Rohde levendegør den danske abortdebat uden at ville vende tilbage til strikkepinde og baggårde. Vi slipper for nemt om det i Danmark.«

Mange har allerede spurgt, hvad det er, vi slipper for nemt om. Ikke at skulle prikke hul på vores fosterhinder med en strikkepind længere? 

Pind var i øvrigt udtalt modstander af fri abort tilbage i 2002. »Det er hykleri, når man påstår, at et foster, der er yngre end grænsen for abort, ikke er et barn. Men jeg mener selvfølgelig, at voldtagne kvinder skal have lov til at få abort – det er jo ikke religiøs gakgak fundamentalisme,« citerer Berlingske ham for i en artikel fra 2009.

Antiabort-dogwhistletalk

Når Jens Rohde og Søren Pind vil diskutere abort – eller »levendegøre den danske abortdebat« med Pinds udtryksfulde ord – kan jeg ikke se det som andet end forsøg på at teste vandene for abortmodstand. Hvorfor ellers gøre det?

Med deres vage udsagn har de antydet, at de ikke er enige i den førte politik – fri abort til kvinder inden for de første 12 uger af graviditeten – men de vil ikke komme ud med sproget, fordi det er for upopulært.

Deres tweets bliver derfor en form for antiabort-dogwhistletalk. Den ene taler umyndiggørende om de stakkels kvinder, der har valgt at få en abort, den anden forsøger tilsyneladende at indføre nogle »nuancer« ved ikke at ville tale om strikkepinde.

Alligevel nævnes strikkepindene jo i Pinds tweet med en uhyggelig reference til en tid, hvor kvinder måtte udøve livsfarlig vold mod sig selv for at undgå at føde børn, de ikke ville have.

Understrømmen i Pinds og Rohdes ord er for mig at se den samme: Der aborteres for meget og for frit.

Dårligt timede sædafgange

Men er det en uretfærdig analyse, eller er det mig, der er overdrevet mistænksom? Vil Rohde og Pind i virkeligheden bare mig og min livmor det bedste? Er det oprigtig bekymring for mit mentale helbred, der driver disse tweets?

Hvis det er tilfældet, har jeg et konkret forslag til d’herrer næste gang, de ønsker at levendegøre abortdebatten: Hvad med at tale om mændenes rolle? 

Der skal som bekendt en mand til at gøre en kvinde gravid – i hvert fald ufrivilligt. De 15.000 aborter, Rohde begræder, er også 15.000 dårligt timede sædafgange.

Så hvorfor ikke overveje at sætte fokus på, hvad mænd kan gøre for at undgå at gøre kvinder gravide? Man kunne jo tilbyde rådgivning til mænd, der potentielt gør – eller har gjort – kvinder ufrivilligt gravide.

Hvor er Sundhedsstyrelsen, når man har brug for den til at foreslå de praktiserende læger uopfordret at spørge unge mænd i alderen 15-25, om de ved, hvordan man undgår at gøre en kvinde gravid?

Og nu vi er ved det, hvor er den p-pille til mænd, man har snakket om siden tidernes morgen?

Ja, hvor er mændene i det hele taget i abortdebatten, ud over på Twitter, kvidrende løs om strikkepinde og kvindekroppe?

Hvor er historierne om de triste mænd, der har gjort deres veninder ufrivilligt gravide? Skal de ikke også have psykologhjælp?

Den er gratis, Jens Rohde. Held og lykke med de kristne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak for det indlæg.

Eva Schwanenflügel, tove helbo, D. Andersen, Lotte Tvede, Karin Hansen, Birgitte Hanne Abigail Brogaard, Anders Olesen, Birgitte Schmidt, Alvin Jensen, Josephine Kaldan, Hanne Ribens, Jacob Schmidt, Christina Laugesen, Tina Peirano, Mogens Poulsen, Per Klüver, Hans Jørgen G. Ravn, Gitte Loeyche, Birthe Drews, Annette Munch, Lise Lotte Rahbek, Karen Møller Grothe, David Zennaro, Vibeke Zacho, Annette Chronstedt, Karen Grue, Kirsten Haulund, Leanette Nathalia Chresta Jensen og Mette Møhl anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Skal vi have aborten til debat? Skal vi så tale om at udvide det lidt restriktive vindue på 12 uger til f eks 15? Eller tale om hvilke grunde folk har til at få aborter (økonomiske, uddannelsesmæssige mm) og hvad vi kan gøre for at afhjælpe lidt flere af dem?

Eller det var måske ikke det, de herrer mente?

Eva Schwanenflügel, Pia Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Christina Laugesen, Per Klüver, Hans Jørgen G. Ravn, Inge Lehmann, Lise Lotte Rahbek, Susanne Kaspersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Vibeke Zacho

Endelig er det lykkedes at få et indlæg ind om mændenes rolle vedrørende prævention og abort og det er VIRKELIG på tide. Skriv noget mere, Tak!

Eva Schwanenflügel, D. Andersen, Alvin Jensen, Josephine Kaldan, Hanne Ribens, Jacob Schmidt, Christina Laugesen, Søren Nielsen, Mogens Poulsen, Per Klüver, Hans Jørgen G. Ravn og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

En anden ting der kan/bør debatteres - er vel om de familier som socialdemokraternes ny forslag med tvangsadoptioner før fødslen ikke burde indeholde tilbud om abort eller måske tvangsabort - ville det ikke være bedre for barnet end at blive født med skader og hvilken forældre er rede til at tage et skadet barn.
Bare for at få den vinkel med. Men så er "vi" jo næsten ude i 1920'ernes tvangssterilisation af nogle svage grupper.

David Zennaro

Det er fuldstændig som at høre mange tale om os transkønnede - vi ved heller ikke altid, hvad der er bedst for os. Selv om vi er myndige personer.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Hanne Ribens, Malene Hald, Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen, Susanne Kaspersen og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Søren Nielsen

Må mænd ikke mene at færre aborter er bedre end flere?
Det kan også opnås ved færre uønskede graviditeter.
Selvfølgelig skal kvinder have ret til fri abort. Hun bestemmer ultimativt om hun vil have abort, eller ej.
Det er kvindens krop, men det er altså også farens barn.

Søren Kongstad

@Søren Nielsen
Det lyder som du er enig i klummen. Hvis mænd ønsker at reducere antallet af aborter kan de jo starte med at bruge beskyttelse mere konsekvent

- og hvis abort er hårdt hvorfor er det så kun kvinder der skal have hjælp i den forbindelse? Det er også farens barn, så i stedet for at gøre terapi tvungen før og efter abort for kvinden kunne man starte med at gøre det til et tilbud for begge køn?

Jeg bliver altid bekymret, når mænd begynder at moralisere over kvindens krop. Da bliver privilegieblindheden tydeligst.

Bent Larsen, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

Retten til abort beror såvidt jeg forstår på kvinders ret til at bestemme over egen krop og hvad de vil bruge deres eget liv på. Kort sagt at de bliver tvunget til at tage ansvar for en uønsket graviditet.

Så de ikke bliver bundet til at tage sig af et barn, som både økonomisk og mentalt kan belaste dem resten af livet og begrænse deres muligheder.

Og det er fair at kvinden får muligheden for at sige fra i sådan en situation. At hun ikke tvinges til at tage ansvar for noget uønsket.

Det jeg finder påfaldende i denne debat er at man, efter at have etableret at kvinden ikke skal tvinges til at tage ansvar - så finder man det helt OK at tvinge manden til at tage ansvar. At belaste ham økonomisk og mentalt for noget der er en kvindes beslutning.

Det jeg anfægter er ikke kvindens mulighed for at sige fra, det er manden ikke får samme mulighed for at sige fra.

Argumentet er ofte at han kunne jo bare have brugt beskyttelse, og ja, det burde han have gjort. Det ville være ansvarligt. Omvendt må jeg spørge, hvis en mand under et samleje ikke bruger kondom - ville det ikke føles som en ret stor krænkelse for kvinden der går op i at man bruger kondom? Ville det ikke være en show-stopper så? Ville det overhovedet være godt?

Det jeg prøver at sige er, begge parter skal give samtykke til sex og begge parter har et ansvar for at respektere hinandens grænser. Altså er det ikke udelukkende mandens ansvar at der bruges kondom. Det er et fælles ansvar - et fælles samtykke.

Jeg giver derfor ikke meget for "manden kunne jo bare have brugt kondom" som argument for at han ikke får mulighed for at sige fra. Det er dobbeltmoralsk.

Det er selvfølgelig problematisk når kvinder bliver presset til at have sex uden kondom, fordi manden ikke syntes det føles lige så rart. I det tilfælde mener jeg at manden begår en krænkelse ved ikke at lytte til kvinden. Og det bør man uddanne mænd og kvinder i, så der nemmere kan blive sat grænser, som så også oftere bliver respekteret.

Det er også set at kvinder stopper på p-piller, uden deres partners vidende, for at blive gravide. Det er også set at kvinder, som ikke er i forhold med manden, har løjet om at de var gravide, indtil efter fødslen, hvor manden så får at vide han er far. Det er også set at kvinder der har flere partnere lyver på fødselsattesten om hvem der er faren, hvor hun så vælger den der er det bedste parti.

Og der er også tilfælde hvor manden direkte har sagt at han ikke vil have barnet, der bliver hans mening ikke respekteret - hvor man så tvinger ham til at tage ansvar for et andet menneskes beslutning.

Der mener jeg at juridisk abort burde være en mulighed. Så mænd også får mulighed for at sige fra, hvis kvinden vælger barnet til. Så må hun blive solomor, som man ser kvinder i slut 30'erne, start 40'erne vælger at blive.

Når alt det her er sagt, så er det kvinden der skal gå igennem noget jeg forstår er ret svært i en abort, både fysisk og psykisk. Derfor vil jeg gerne understrege at jeg forstår valget er svært og at nogen vil vælge at beholde barnet fordi at skulle få en abort ville være uoverskueligt.

Abort er altså ikke et præventionsmiddel - det burde man også understrege i debatten. Det er fortrydelsespiller heller ikke.

Og det jeg virkelig savner i debatten er, hvem tvinges til at tage ansvar og hvem definerer ansvaret? Hvordan får vi gensidig respekt ind i soveværelset og hvordan respekterer vi hinanden efterfølgende?

Det er ikke ved at tvinge en kvinde til at få et barn.
Det er ikke ved at tvinge en kvinde til at få en abort.
Det er ikke ved at tvinge en mand til at få et barn.

Det er midt imellem.