Klumme

Rune Lykkeberg: Det er på tide, at demokratiet tager pengepolitikken tilbage

Vi har vedtaget, at pengepolitikken fjernes fra demokratiet og overlades til professionelle teknokrater. Men nu har vi en situation, hvor pengepolitikken skaber større og større ulighed og modarbejder det, som vi demokratisk har vedtaget, skriver Rune Lykkeberg i denne klumme
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) kom i modvind, efter at han med henvisning til bankernes minusrenter skrev på Facebook, at bankerne er grådige.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) kom i modvind, efter at han med henvisning til bankernes minusrenter skrev på Facebook, at bankerne er grådige.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Debat
8. maj 2021

Erhvervsministeren lød som en mand uden magt, men med stor indignation, da han erklærede, at »grænsen er nået«. Det var »simpelthen for grådigt«, skrev Simon Kollerup på Facebook, at banker, som »leverer store overskud«, bliver ved med at »pålægge negative renter på flere og flere danskere«.

Mange synes, han lød som en idiot. Ministeren blev af bankfolk, kommentatorer og eksperter beskyldt for utidig indblanding, hykleri, usaglighed og uvidenhed. Sagen er, blev Kollerup belært, at Nationalbanken opkræver negativ rente på indlån, og når den fungerer som bankernes bank, er det urimeligt at bebrejde bankerne, at de sender udgiften videre til forbrugerne.

Men fredag afslørede Børsen, at de danske banker i år kommer til at tjene op mod tre milliarder på kundernes indlån: »Tallene viser entydigt, at bankerne tjener flere penge på minusrenter, end de har udgifter til at placere pengene hos Nationalbanken,« hed det.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Hvad med at oprette en statsbank til lønindbetalinger og alle offentligeoverførsler - så kan folk selv bestemme om de vil overføre deres løn og andre overførsler til en privatbank. Her har folk deres frihed - Hvis de vælger at have pengene stående og bruger statsbanken så skal de ikke betale for at have deres penge stående og bankerne har ikke det STORE besvær og omkostninger med at opbevare små folks "lusede" penge.
Det må da være en god nyhed for alle når det er så dyrt og besværligt for de private banker og især for deres aktionærers overskud.

Torben Arendal, Torben Morten Lund, David Breuer, William Kern, Martin Lau, Arne Skov, Jan August, Bjarne Bisgaard Jensen, Ruth Sørensen, Inge Lehmann, Rikke Nielsen, Søren Cramer Nielsen, Jørgen Larsen, Maiken Guttorm, Anker Nielsen, lars pedersen, Vibeke Olsen, Steen Sommer, Per Kortegaard, Kurt Nielsen, Alvin Jensen, Jakob Hugod, Jesper Frimann Ljungberg, Michael Waterstradt, Mads Berg, Jens Ole Mortensen, Steen K Petersen, Poul Søren Kjærsgaard, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Michael Mogensen, Per Torbensen, Estermarie Mandelquist, Søren Dahl, Eva Schwanenflügel, P.G. Olsen og Mikkel Bonde Stouby anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Ja. Vi ønsker ikke voksende ulighed... eller gør "vi" mon alligevel?

David Breuer, Bjarne Andersen, Inge Lehmann, Kurt Nielsen, Alvin Jensen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Peter Olsen

En historie kan fortælles på mange måder, men alt ser anderledes ud, set nede fra, end oppe fra:

Dragen skal fodres, ellers kommer den og brænder landsbyen ned. De yngste og de svageste bliver ført ud til dragens grotte og ofret. Alle siger at nu er grænsen nået, det er simpelthen for grådigt. Men så længe vi fodrer monstret, giver vi den mere magt, og jo større bliver truslen. Er det ikke angsten for at milliardærerne igen brænder landsbyerne ned, som gør at politikerne ikke tør indlede processen med at flytte magten tilbage til borgerne?

Pengepolitikken skaber større og større ulighed og modarbejder det, som vi demokratisk har vedtaget. Så hvem tør udfordre monstrene? Lad os starte med at oprette en alternativ statsbank, således at vi har et valg, ved ikke at fodre de grådige private banker.

Efter finanskrisen fordrede Mario Draghi monstret med over 60.000 mia. kr., penge som overordnet set havnede hos aktionærerne. Lige nu fortsætter EU-centralbanken med at pumpe penge ud til de rige, og aktierne er steget med 33 % på et år. Desuden har vi set at regeringer verden over har udleveret over 85.000 mia. kr. i såkaldte hjælpepakker til milliardærerne, bankerne, erhvervslivet og deres medarbejdere, penge som kunne have fjernet fattigdommen i verden i stedet for.

De danske banker er allerede tyve gange så store som landets samlede produktion og service, tilsammen. Alene Danske Bank er 1,5 gange så stor som vores BNP. Så længe vi fodrer monstrerne, giver vi dem mere magt, jo større bliver truslen.

Monstrene skal stadigvæk fodres eller brænder de verden ned. Hvad er det som gør at der ikke iværksættes en bindende plan for at fjerne fattigdommen? Netop i Danmark er der op mod titusinde milliarder kroner. Det er netop i et så rigt land, at en sådan plan kunne starte og inspirere alle andre lande. Vi kunne få dem til at forstå, at børnene kunne få et mere lige start på livet, i stedet for at centralbanker og regeringer fodrer de rige. Verden ville blive rigere på alle fronter, af at alle fik et bedre liv, og dermed bedre muligheder. Så længe vi holder de fattige nede, forhindrer vi dem i at klare sig.

Torben Arendal, Arne Skov, Bjarne Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Sperling, Erik Bresler, Jan Nielsen, Inge Lehmann, jens christian jacobsen, Vibeke Olsen, Steen Sommer, Per Kortegaard, Filip Meyer, Kurt Nielsen, Alvin Jensen, Jakob Hugod, Michael Waterstradt, Mads Berg, Egon Stich, Per Torbensen, Estermarie Mandelquist, Søren Dahl, hannah bro, Lise Lotte Rahbek, Christian Mondrup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
William Kern

Forslaget om etablering af en statsbank har gennem årene ofte været fremført. Forslaget er dog aldrig nået længere end til Informations debatspalter og andre debatfora. Meget taler for at sætte et kraftigere folkeligt pres bag dette ønske, for de kræfter, der vil modarbejde et sådant projekt er alt for stærke til, at nogle håndfulde idealistiske debattører kan flytte noget som helst blot gennem debat i avisspalterne.
Det er ikke kun ildsjæle som Informations læsere, der ser perspektiverne. Både danske og internationale økonomer påviser i disse år den voksende ulighed som et grundlæggende og skræmmende problem, der kun forstærkes for hver generation. En dansk statsbank kan være et lille, men vigtigt skridt og kan måske inspirere også grupperinger i andre europæiske lande.

Men der er to ting, der er fornødne. Den ene er, at vi, der er enige i formålet og fordelene ved et statsligt pengeinstitut, bliver mere tydelige. Ordet "STATSBANK" løser i sig selv ingenting. Der må sættes argumenter og dokumentation bag ordene. Det er det første.

Det andet er, at debatten skal væk fra (undskyld) tilfældige avisfora som dette og flyttes ind, hvor beslutningerne tages, altså i Folketinget. Et borgerforslag er det instrument, som Folketinget med stor betænkelighed skænkede os borgere for tre år siden, og med afsæt i disse spalter i Information kunne det bestemt være realistisk, at en vi - kreds af læsere af Information - sammen med andre interesserede - økonomer, erhvervsfolk, fagforeningsfolk og andre - kunne udforme og indlevere et "Borgerforslag om etablering af en dansk Statsbank". Hvis der er økonomer blandt avisens læsere, som kan bidrage med udformningen af de saglige bemærkninger til et sådant borgerforslag, kunne det formentlig lykkes at sætte så megen saglighed og grundighed bag argumentationen, at forslaget kunne opnå en seriøs behandling i Folketinget, og man må overveje, om det ikke netop er i disse år, hvor det ikke er de borgerlige partier og kapitalinteresser, der sætter dagsordenen for de poli8tiske beslutninger, at tiden er mest egnet til, at forslaget kunne nyde fremme.

Er der nogen, der kan se dette perspektiv og kunne Information eventuelt - måske ikke kun i dette debatforum, men også i avisens spalter - støtte op om et forslag fra et større antal af avisens læsere? Er dette indspark ren ønsketænkning? Eller kunne der være basis for at arbejde videre med ideen?

Lykke Ravnager, Jette Sørensen, Torben Arendal, Arne Skov, Jan August, Lisbeth Glud, Uffe Madsen, Bjarne Andersen, Ruth Sørensen, Carsten Sperling, Karsten Nielsen, Inge Lehmann, lars pedersen, Vibeke Olsen, Anders Hejgaard, Kurt Nielsen, Alvin Jensen, Jakob Hugod, Mikael Velschow-Rasmussen, Michael Waterstradt, Jens Ole Mortensen, Mads Berg, Steen K Petersen, Poul Søren Kjærsgaard, Egon Stich, Anders Reinholdt, Michael Mogensen, Estermarie Mandelquist, Martin Rønnow Klarlund, Arne Thomsen, hannah bro, Lise Lotte Rahbek, Stig Bøg og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Børsen og Rune Lykkeberg gentager ukritisk Finans Danmarks fortælling om, at bankerne sætter kontoindehavendernes penge ind på deres foliokonti i Nationalbanken til negative renter.

Den fortælling har Nationalbanken for længst gendrevet: ""Banksektoren har således ingen mulighed for på egen hånd at ændre på størrelsen af deres indestående i Nationalbanken. Omfanget af bankernes indlån i Nationalbanken styres alene af, hvordan Nationalbanken udfører fastkurspolitikken, og hvordan finansministeren fastsætter statsgældspolitikken. Der er således ingen sammenhæng mellem bankernes indestående i Nationalbanken og størrelsen på private kunders ind- og udlån i bankerne. En stigning i indlånsoverskuddet påvirker derfor ikke størrelsen af bankernes indestående i Nationalbanken. Flere banker har peget på, at stigningen i sektorens indlånsoverskud betyder, at de skal sætte flere penge i Nationalbanken. Det er som nævnt ikke tilfældet..... Hvis bankerne ikke kan placere et øget indlån fra private kunder i Nationalbanken, hvad gør de så med pengene? Der er flere muligheder: Indlånet kan fx placeres i obligationer og andre værdipapirer; udlånet til kunder kan øges; eller der kan afdrages på sektorens gældsudstedelser."

Når bankerne anbringer vores penge i aktier og obligationer, og samtidig opkræver en negativ rente, lader de indirekte deres almindelige bankkunder dele deres risiko for tab ved disse investeringer. Hvis der er noget bankerne afskyr, er det frie finansielle markeder, hvor man kan risikere at tabe penge på investeringer.

https://www.nationalbanken.dk/da/vidensbank/tema/Sider/Hvad-bliver-der-a...

Torben Arendal, Bent Larsen, Torben Morten Lund, Jan August, Bjarne Andersen, Inge Lehmann, Henriette Bøhne, Eva Schwanenflügel, Niels Jakobs, Klaus Schwab, lars pedersen, Torben Lindegaard, Anders Hejgaard, Kurt Nielsen, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Poul Søren Kjærsgaard, Steffen Gliese, Anders Reinholdt og Søren Dahl anbefalede denne kommentar
Thomas Frisendal

Tak, Rune. Godt overblik og gode vinkler.
I min optik kigger vi på nogle systemfejl. Som faktisk er nemme at se.

Krister Meyersahm

Lovgiver skal gå tilbage til den orden der herskede før, private interesser fik statens bank sparket til hjørne. Folketinget må give Nationalbanken eneret på pengeskabelsen. Private banker og finansieringsinstitutter skal ikke tillades at kreere penge selv - men tvinges til at låne i Nationalbanken.

Lovgiver er som følge af sin særlige ret til at bestemme, om både reelle og fiktive anliggender, også den eneste institution vi skal anerkende som udsteder af fiktive penge. Privates og bankers egen produktion af penge og påfund som kryptovaluta skal ikke godkendes som gangbar mønt men defineres som falskneri.

Nationalbanken skal ved lov tvingens til at tage en betaling på ikke under 2% (?) for udlån til sine kunder (bankerne). Herefter kan bankerne konkurrere ud fra dette niveau men altså, aldrig, fra nul. En sådan orden vil give staten indtægter som kan sikre tab på bankers udlånsvirksomhed (og lidt til velfærdsmaskineriet) og desuden afskaffe den absurditet der kaldes - negativ rente.

Carsten Sperling, Inge Lehmann, Alvin Jensen og Michael Mogensen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Der findes demokratiske pengeinstitutter - og gennem generationer velafprøvede alternative til bankerne : sparekasserne. Små og større lokale bestyrelser opbevarer og investerer lokalt. Tjek ud fx: Faster Sparekasse og start så jeres egen grønne, røde, blå.

Poul Søren Kjærsgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Jeg mener at jeres finaser er bestemt af udlandet - om end vi får en statsbank.
Statsgælden var 450.000.000.000 kr. i 18´
Husejere hæfter overfor kreditforeninger og banker, som låner pengene i udlandet.
Boliglån er et statsanliggende i mange lande, bare ikke i Danmark. Derved skylder I husejere allerede enorme summer til udlandet.
EU er desuden en vigtig bidragsyder til udvikling og de forkætrede landmænd.

Så kan vi Ikke starte med at blive enige om at udlandet ejer Danmark!

Hvad om alle boliglånene gik igennem "statbanken". Således måtte der hjemtages udenlandske boliglån for 1.427 mia. kr. (2014) Før vi snakke.

Bilen hæfter i også privat - og studielån afvikles nemmere i udlandet.

I som har er allerede fedtet ind - og vil kæmpe til sidste mand - for en lav udlånsrente. I burde græde jer i søvn, hver eneste nat fordi i hele tiden forringer denne Verden. Vi hernede i hullet ævner ikke at være så destruktive.

Steffen Gliese

Akkurat, Margit Johansen, og det kræver jo bl.a., at vi igen forbyder finansielle institutioner at samles i altomfattende koncerner med den magt, det indebærer.
Ideologisk er der jo først og fremmest sket det, at fokus er flyttet fra demokratiet og over til 'det private', hvor folk ikke længere forstår, at demokrati bygger på, at den fælles offentlighed kommer først, og den private interesse derefter.

Lisbeth Glud, Inge Lehmann, Kurt Nielsen og Thomas Frisendal anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Anders Hüttel, for der findes i forhold til udlandet ikke noget, der hedder 'private lån', det er den samlede danske låneportefølje, det handler om, og her har Danmark stadig en stor balance i forhold til udlandets gæld til os.
Men det handler stadig om, hvorvidt vi er i stand til at skabe værdier i tilstrækkeligt omfang, og dér er der ingen slinger i valsen i forhold til udlandets tillid.

Ivan Breinholt Leth, Inge Lehmann og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo en udstilling af elendigheden, at folk lokalt ikke straks tog fat på at skabe nye lokale pengeinstitutter, efterhånden som de gamle blev aktieselskaber eller opkøbte - og efterhånden gik på grund i spekulative investeringer.
Klassisk har banker og især pengeinstitutter jo ikke skullet generere særlig meget overskud i sig selv, de har skullet sikre kapital til deres kunder, så disse kunne skabe overskud, få en bolig eller bil, investere i ekspansion.

Jesper Frimann Ljungberg

@Dorthe Sørensen
Jeg synes at ideen med en StatsBank, eller at man har en statskonto i sin bank, som banken ikke har råderet over, men som banken bare pålægges, at varetage for staten, er en glimrende ide.
Det er implementering og ikke så vigtigt IMHO, altså hvordan man lige implementerer det. Men det ville gøre overførsler mv. til 'det offentlige' nemmere. Og man ville sikre, at alle har mulighed for at have en bank.

// Jesper

Anders Hejgaard

@William Kern et sted at starte kunne være her https://www.godepenge.dk/

Torben Lindegaard

@Ivan Breinholt Leth 08. maj, 2021 - 16:37

Fint indlæg, hvor du punkterer den historie bankerne rejser med vedrørende placering af kundernes indlån i Nationalbanken til negativ rente .... og et oplysende link

Ivan Breinholt Leth, Jan August, Bjarne Bisgaard Jensen, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Undskyld mig lidt kære kommentatorer. I overser jo lidt hvad det her handler om. Det som Rune Lykkeberg faktisk argumentere for er jo mindre demokrati og mere teknokrati.

Han argumentere for at mere magt skal koncentreres i ministerierne, hvor en til hver tid siddende regering, med den holdning de nu har, kan gøre som de nu ser fit.
Ministerier hvor vi befolkningen, og medierne for den sags skyld også, de sidste par årtier har haft sværere og sværere ved at se, hvad der egentlig foregår.

Ministerier, der med ministre fra selv samme regeringsparti, har solgt ud af offentlige virksomheder så som:

Datacentralen 1996
GiroBank 2000
TDC 1994 og 1997
KBH lufthavne 1994, 1996 og 2000
DONG 2014
SSI's Vaccine produktion 2016 (men bestemt i 2014 under en Socialdemokratisk regering)

Alt sammen noget, der har privatiseret (og salget af GiroBank er jo netop ironisk her), privatiseret offentlige virksomheder.

Hvilket jo får Rune Lykkeberg's smøre til at fremstå lettere hyklerisk, med mindre man laver et opgør med fortidens socialdemokrati. Igen f.eks. privatiseringen af SSI's vaccine produktion skete jo mens en nuværende minister var sundhedsminister.

Det er ikke mangel på demokrati at have Institutioner, der ligger uden for en regerings kontrol og som med transparens styres efter love der er vedtaget i folketinget. Love som folketinget kan lave om.

Rune Lykkeberg argumentere for mere centralisering mere magt til regeringen og topembedsværket. Noget som vi har set i stigende grad siden Fogh.
Det er ikke godt...

// Jesper

Arne Thomsen

Rune Lykkeberg slutter med at konkludere.
"Det sværeste er således ikke spørgsmålet, om man skal demokratisere pengepolitikken, men hvordan. Det er det, man må overveje, hvis man går op i selvbestemmelse, demokrati og økonomisk retfærdighed."
Det spørgsmål bør bredt bringes frem i lyset og behandles sagligt korrekt - samt på en måde, så menigmand kan forstå det.
Er nationalbankens beføjelser og styring ok?
Skal vi have en statsbank på lige fod med privatbankerne, og hvordan skal den da styres?
Og der er helt sikkert flere spørgsmål, som trænger til at komme frem i lyset indenfor dette besynderlige og vist aldrig helt forståede område, som kaldes økonomi ;-)

Anders Thornvig Sørensen

Laver man en statsbank, skal den drives efter rent kommercielle retningslinjer og ikke nyde nogen fordele over for private banker. Sådan at der er ligeværdig konkurrence. Det princip blev slået fast allerede i det gamle EF i 1960'erne, dengang det handlede om franske og italienske statsmonopoler på tobak.

Problemet med højre gebyrer og negative renter bliver stort, når beløbsgrænserne sættes så lavt, at det rammer flertallet af befolkningen. Folk kan ikke sætte alle deres likvide midler i investeringer. De kan ikke komme hver gang de får en uventet ekstraregning på nogle tusinde kroner, og skulle til at indløse aktier, som er en dyr og tidskrævende proces for dem. Ellers bliver det ligesom ved adelen for 400 år siden, der havde kæmpestore værdier i jord, men tomme lommer, når der blev konkret brug for penge.

Desuden er det reelt obligatorisk at have en nemkonto, og medmindre den holdes præcis på nul hele tiden, kommer man enten til at betale lånerenter (under nul) eller negative renter (over nul). Så kan det selvfølgelig trækkes fra i skat bagefter, og når millioner af mennesker gør dét, bliver det en sag for skatteministeren, finansministeren, og dermed for Folketinget og regeringen.

Det kunne være lidt rart med nogle tal på hvad en statsbank vil koste.

Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse for de mange der skal dække de 20 pct. der bliver ramt af negativ indlånsrente som det er pt.

Der gælder i øvrigt også det dobbelte bogholderis princip for nationalbanken, så hvad skal indlånene placeres i? Pt. er nationalbankens indlånsrente -0,5 til det. Eller skal de investers i guld?

I øvrigt har vi haft en vvs mand på “besøg” det kostede knap 500 kr i timen, så man må også gerne tage dem med i at gøre offentlige..

Inge Lehmann

Der er noget, jeg ikke forstår.

Så vidt jeg har forstået har bankerne jo større udlån, end de selv har penge, at gøre godt med.

Så hvordan kan de have penge i overskud, der skal i Nationalbanken?

Jesper Frimann Ljungberg

@Inge Lehmann
Fordi bankerne feks kan ‘trykke’ penge, feks ved at du låner penge med sikkerhed i dit hus. Jo mere værd dit hus bliver værd jo flere penge kan du låne.

// Jesper

Steen K Petersen

Anbefaler artiklen og tak for de mange kommentare

Spændende leder og spændende kommentar med link fra Nationalbanken. Det er beskæmmende at så mange journalister ukritisk har hoppet på bankernes manipulationer - også her.
Jeg savner min gode gamle postgirokonto.

Bent Larsen, Steen K Petersen, Erik Bresler, Inge Lehmann og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Pia Nielsen

Hvis alle borgere og virksomheder får en konto i Nationalbanken (statens bank) så vil mange af de tranaktioner vi foretager dagligt finde sted som simple overførsler mellem konti i Nationalbanken. Så måske vi så også kunne blive fri for at betale Nem-id hver gang vi laver sådanne.

Torben Morten Lund, Inge Lehmann, Steen K Petersen, Ivan Breinholt Leth og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Pia Nielsen

Der er en besparelse på 10 mia. om året som bankerne tager for at - ja - at skabe penge ud af den blå luft. Så mon en statsbank bliver dyrere end det system vi p.t. har .

En anden fordel ved at afskaffe bankernes pengeskabelse er et mere stabilt boligmarked med mere stabile boligpriser. Boluigmarkedetr er fuldstændig skævreddet som det kører nu, og en stor del af indtægten går efterhånden til at betale boligudgifter. Det kunne være en samfundsmæssig gevinst at få disse priser gjort mere stabile. Husk på jo højere boligpriser des højere lønkrav og vice versa

Kim Houmøller, Steffen Gliese, Inge Lehmann og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

Synes det virkelig er en storm i et glas vand, at folk der har mere end 100.000 kroner i banken skal betale 750 kroner om året før skat i negative renter. For det første varer det næppe evigt. Renten er hastigt på vej opad. For det andet, hvis du har 100.000 kroner og virkelig ikke har råd til at betale de negative renter, så er det nok muligt at finde noget relativt sikkert at sætte de overskydende penge i.

Og hvor er det typisk blæse og have mel i munden Socialdemokratisk snak at være efter bankerne, når de negative renter (der er politisk bestemt) pludselig går ud over vælgerne. Boligejerne er blevet forgyldt i årevis af Socialdemokratiet, der har nølet og nølet med indgreb og samtidig smadret Skat og boligskattesysteme (sammen med de borgerlige)t. Socialdemokratiet er rendyrket hykleri og opportunisme, og jeg vil give bankerne ret i, at det virker som om at ministeren ikke fatter en brik af, hvad det er, han er sat i spidsen for.

Statsbank er fint med mig, men det kommer nok til at blive en dyr fornøjelse. Alene at skulle have et IT-system op at stå til at håndtere banken bliver en bekostelig affære.

Krister Meyersahm

En vaks læser gør opmærksom på, hvorfor bankerne overhovedet har behov for at sætte penge i Nationalbanken, når de selv skaber pengene ud af den blå luft?

Er der nogen, der har set køen af pengetransporter i sene aftentimer ved Nationalbanken port?

Fup og svindel karakteriserer hele pengesystemet - og muliggør blot et vanvittigt overforbrug og slid på klodens sparsomme tilgange.

Anders Thornvig Sørensen

Rune Stilling
10. maj, 2021 - 09:58

Det der får ministeren til at reagere, er udsigten til, at beløbsgrænsen går ned under 100.000 kr., måske endda langt ned under. Det kræver ikke universitetsuddannelse at læse dén skrift på væggen.

Kim Houmøller, Inge Lehmann, Steen K Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Flemming Jensen

Hvem skal betale de negative renter, vi kan trække fra i skat, tror at det er staten.

Vi skal ikke have etableret en statsbank - vi skal have genetableret en statsbank. Girobank beviste jo at det var en god forretning - så god at Bikuben gerne betalte godt for at overtage den.
Og det skal selvfølgelig ikke være en investeringsbank - det har staten allerede i diverse udviklingsfonde, men den skal også tilbyde betalingoverførsel så omkostningerne herved ikke udelukkende havner i NETS.

Torben Arendal, Torben Morten Lund, Steffen Gliese, William Kern og Erik Bresler anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Arne Skov

"Vi skal ikke have etableret en statsbank - vi skal have genetableret en statsbank."

Men det er jo ikke det der er hovedpointen i artiklen. Det er jo at man skal fratage Nationalbanken dens mandat og ligge det ind i finansministeriet.

Det er jo direkte forkert når der står at:

"Flyttet fra demokratiet

Det er mere end 40 år siden, Danmark og mange andre lande efter en periode med høj inflation og stigende arbejdsløshed fjernede pengepolitikken fra Folketinget. Den kunne de demokratisk valgte ikke håndtere, var konklusionen. "

Igen så er Nationalbanken underlagt love, som er vedtaget i folketinget. Den lovgivende magt har stadig kontrol med Nationalbanken via de love folketinget har vedtaget.

Vi skal også huske på hvorfor man valgte at lave denne konstruktion, det var fordi skiftende regeringer med kortsigtede mål, ikke magtede at håndtere dette. Det vil de heller ikke kunne igen.

Det som der plæderes for er at gå tilbage til at en regering (som stadig er en del af den udøvende magt), men som har et kortsigtet fokus, skal overtage Nationalbankens rolle. Altså en centralisering og koncentrering af magten i toppen af embedsværket og en regering.
Defacto vil dette IMHO give mindre demokratisk kontrol og en mere kortsigtet fokus, som alt andet end lige ikke vil gavne Danmark.

Vi kan sagtens diskutere om mandatet til nationalebanken er det rigtige, men vi har ikke brug for igen og igen at centralisere mere magt hos topembedsværket i ministerierne.

// Jesper

Ivan Breinholt Leth

Krister Meyersahm
10. maj, 2021 - 11:49
Bankerne sætter ikke penge ind på deres foliokonti i Nationalbanken. Bankernes indeståender på disse konti bestemmes udelukkende af finansministeriets forbrug af penge og Nationalbankens fastkurspolitik. Det har jeg dokumenteret ovenfor.

Ivan Breinholt Leth

Jesper Frimann Ljungberg
10. maj, 2021 - 13:52

Synes du, at de private banker har været bedre til at håndtere mængden af penge i samfundet end staten? Med privatiseringen af pengeskabelsen har vi indirekte accepteret en "bobleøkonomi", eftersom de fleste af de privat skabte penge anvendes til spekulation. Spekulationen har skabt en uofficiel inflation, som er ca. 330 procent af den inflation, som fremgår af forbrugerprisindekset. En gennemsnitlig familie i de 4 største byer anvender nu mindst 40 procent af deres disponible indkomst på boligen - mod 10-15 procent i 70erne. Staten kan ganske givet misbruge pengeskabelsen, men ingen stat har nogensinde spekuleret i ejendom, aktier og derivater. (Måske bortset fra Kina?)

Den sidste spekulative boble kostede ifølge Rangvid Rapporten samfundet 400 milliarder kroner. Jeg gætter på, at den næste vil koste mindst 500 milliarder kroner. Hvor mange klimaomstillinger kan vi få for de penge?

Steffen Gliese, Steen K Petersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Arne Skov
10. maj, 2021 - 13:34

De private banker anvender ca. 75 procent af deres udlånsportefølje på udlån til boliger, hvoraf de fleste er allerede eksisterende boliger. Det skaber en enorm inflation. Kun ca. 10 procent af bankernes udlån går til produktive investeringer. I lyset af de meget store investeringer, som en grøn omstilling kræver, hvem skal så udlåne penge til denne omstilling, når de private banker ikke vil? Og det vil de ikke så længe spekulation giver et større afkast end produktion.

Torben Morten Lund, Steffen Gliese og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Ivan Breinholt Leth.

"Bankerne sætter ikke penge ind på deres foliokonti i Nationalbanken. Bankernes indeståender på disse konti bestemmes udelukkende af finansministeriets forbrug af penge og Nationalbankens fastkurspolitik", skriver du og - tak for det.

Men, jeg fatter ikke en dyt - har du mulighed for at forklare det på en måde der kan forstås af en der kun har folkeskolens afgangseksamen og denne - helt tilbage i 1961. Tak på forhånd.

Ivan Breinholt Leth

Krister Meyersahm

Nationalbanken har forklaret det i et let forståeligt sprog. Åben det link som jeg har anført 9. maj 7.47.

Jesper Frimann Ljungberg

@Ivan Breinholt Leth
"Synes du, at de private banker har været bedre til at håndtere mængden af penge i samfundet end staten? "

Det kan vi da kun blive enige om. Jeg er sådan set enig i alt du skriver. Du misser dog min pointe, nemlig at det er ikke det som Rune er ude i. Det Rune vil er det samme som topembedsværket har ville på stort set alle områder, nemlig at ultracentraliserer magten i ministerierne. Husk på at ministre er en del af den udøvende magt.
Folketinget kan så at sige skriver loven for nationalbanken om hvis de vil. Det er under demokratisk kontrol. Problemet er bare at vi er blevet vænnet til, at 'demokratisk kontrol' betyder at topembedsværket har ultimativ magt.

// Jesper

Steffen Gliese

Der er på den ene side lidt for meget glæde ved staten; men det jo på den anden side den lokale og mindre driftighed og investering, der har båret civilsamfundet - i reel kamp med gigantiske og multinationale koncerner.
Jeg savner bestemt ikke besværlige og dyre girobank, men jeg savner de lokale sparekasser og småbanker udover landet, som ikke i sig selv skulle præstere overskud og udbytte, men sikre kunderne gunstige vilkår for deres opsparinger og lån.

Ivan Breinholt Leth

Jesper Frimann Ljungberg

Jeg antager, at du mener, at en statslig bank vil give for meget magt til embedsværket. Er det i sig selv et problem?

Den længste krisefri periode i kapitalismens historie (1945 - 1975) var karakteriseret af en høj grad af statslig styring af pengemængden og af investeringer. Det gik ganske udmærket med statslig styring af investeringer til genopbygningen. I Frankrig var 58 procent af bankerne nationaliserede. I Tyskland og Spanien 40 procent og i Italien 72 procent.

De samfundsmæssigt meget bekostelige finansielle bobler falder altid sammen med, at man slækker kontrollen med finanskapitalen og overlader pengeskabelsen til dem. Det skete i 1870erne, i 1920erne og igen fra omkring 1980.

Torben Arendal, Inge Lehmann og William Kern anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

Jeg ville ikke tiltro Socialdemokratiet en tøddel mere magt end de allerede har. De misrøgter og misbruger den i forfærdende grad. Senest med 2 års ubetinget fængsel for en harmløs forseelse til en forælder med to små børn, og de kan overhovedet ikke se problemet. Deres diktatoriske og kyniske tilgang til magten er skræmmende. Behøver jeg nævne ødelæggende folkeskolereform, salg af DONG, destruktion af SKAT, topskattelettelser, virksomhedsskattelettelser, 18 millarder til unødvendig nedslagtning af mink, og nu også en by på størrelse med Roskilde midt i havneløbet i København med dertil hørende overbefolkning, trængsel og forurening, alt sammen mod en hær af bedre vidende.

William Kern

Flere debattører er inde på dette spørgsmål: Hvad kan en statslig bank bruge de store indlån til, eller med andre ord, hvordan kan de store indlån bedst placeres. Reelt er der tale om indlån til Staten, så det er næppe forkert at drage paralleller til statslige obligationslån. Har Staten da brug for at optage lån hos borgerne, og hvordan? Formen kan diskuteres, men på sin vis er indenlandske obligationslån (og andre frivillige indlån fra borgerne) et mere behageligt og mere praktisk alternativ til skatteudskrivning. Hvis Staten gennem en statsbank kan modtage indlån i to-cifret milliardstørrelse til en rente på 0 eller tæt på 0%, er det vel en ret gunstig finansieringsmulighed.

Er der så brug for de meget betydelige indlån, der formentlig ville blive tale om? Ja, bl. a. til finansiering af hjælpepakker i milliardstørrelsen under pandemien. Desuden til at understøtte omstillingen til grøn klimapolitik, se. f. eks. Anders Hejgaards indlæg foran med henvisningen til www.godepenge.dk. Endvidere til at opdatere de ydelser, der udbetales af ATP og i folkepension.
Der er også mange andre områder, der tiltrænger en målrettet statslig pengeindsprøjtning, f. eks. psykiatriområdet, boligområdet (hjemløse, studerende, ældrekollektiver), ligesom der mangler en overordnet bosætningspolitik (og finansiering af denne), der (bedre end udflytning af enkelte styrelser eller kontorer) kan bidrage til at skabe balance mellem by og land.
Der er også en del andre løse ender på sundhedsområdet. I det hele taget er der en række velfærdsområder, der har brug for et løft, og indlån fra borgerne - uanset om det foregår via en statsbank eller gennem udstedelse af statsobligationer - kan bidrage hertil.
Endelig er der også hele området for boligfinansiering, som nævnt af Anders Hüttel i et indlæg foran, der påpeger, at det vil være ønskværdigt at boligmarkedet ikke er kontrolleret af udenlandske kapitalinteresser, men er indenlandsk finansieret.

Ønskesedlen er lang, for selv om meget fungerer virkelig godt i Danmark anno 2021, er der også rigtig mange muligheder for forbedringer. En statsbank (eller kald det genoplivelse af Girobank) er en oplagt mulighed, men mens vi er mange, der hurtigt kan blive enige, så længe vi holder os til overskrifterne, er det klart, at der er behov for mere kritiske analyser og beregninger, hvis der skal føres en konkret samtale om, hvordan vi kommer længere end til visionerne.

Mon ikke vi er mange, der mener, at et statslig bank vil være til gavn for danskerne?. Men hvis det ikke kun skal være en trossag, har vi brug for at komme videre. Jeg har i et tidligere indlæg nævnt den mulighed, at nogle af os, der deltager i denne debat, sammen med andre forbereder et borgerforslag for, hvis tilslutning kan opnås fra 50.000 underskrivere, at opnå, at forslaget diskuteres i Folketinget. Men for at komme så langt, at det forslag kan udarbejdes og indleveres, er det nødvendigt at samle en række gode og tungtvejende argumenter og her ville det være til stor nytte, hvis der blandt Informations læsere og debattører i disse spalter er økonomer, finansfolk eller andre, der kan bidrage med oplysninger, referencer eller andet input, som kunne indgå i forberedelsen af et eventuelt borgerforslag. Jeg har selv en baggrund, hvor jeg gennem årene har været inddraget i udarbejdelse af en hel del forslag til folketingsbeslutninger og lovforslag, og jeg kan - hvis der er tilstrækkelig mange andre debattører, der synes om ideen, - bidrage med en skitse til et borgerforslag.

Men igen: Det forudsætter flere konkrete argumenter og reel baggrundsviden, hvis der skal være substans bag ideen om, at vi - en gruppe Informationslæsere - omsætter vores tanker om en statsbank til et konkret politisk ønske, der tages alvorligt af Folketingets partier.

***

Jeg er selvfølgelig opmærksom på, at Rune Lykkebergs artikel ikke i sig selv handler om at etablere en statsbank, men om den generelle pengepolitik og om Statens indflydelse på den, men det er bestemt også relevant, når så mange debattører netop ser en statsbank som et vigtigt element i en ny og mere tidssvarende pengepolitik.

Inge Lehmann

Altså Rune Stilling den harmløse forælder, der i normale tider står til et års fængsel?

En forælder, der opfordrede og deltog i vold.

Sjovt som en masse danskere synes, det er ok at loven anvendes mod dem man ikke kan lide og kun skal beskytte dem man kan lide og i hvertfald ikke anvendes mod dem man kan lide.

De andre ting du nævner er næsten alle andre partier medskyldige og enige i.

Og når mange danskere ikke kerer sig om retssikkerhed, retsstaten og demokrati, hvorfor skulle politikerne.
Det betyder bare at den ramme indenfor hvilken, de kan slippe afsted med ting, er desto større.

Og hvis man ikke kan se problemet med en population, der er næsten 4 gange så stor som den danske, hvor smittevejen er ukendt og ude af kontrol. En population hvor smitten pingponger frem og tilbage mellem mink og mennesker. En smitte der til sidst udgjorde 48 % af de smittede mennesker og slog plejehjemsbeboere ihjel er man nok udenfor pædagogisk rækkevidde.

Det er sikkert også kun massehysteri de lider af i Indien, fordi corona er kun en harmløs snue.

Jeg ved ihvertfald, hvor min empati ligger næste gang landbruget bliver ramt af svinepest eller lignende. Det skal da ikke gå ud over min frihed, den er hellig og uindskrænket.

Hvad angår lynnetteholmen er jeg lidt ambivalent.

De fremtidige havstigninger nødvendiggør, at enten sikrer vi mod vandstigninger eller flytter store dele af København.
Så politikerne har taget en lynhurtigt beslutning for sikring og skjult finansiering gennem opførelse af lynnetteholmen.
Er det så bedre med en meget dyr flytning af København eller lade havet tage det?

Jeg vil mene, at med klimaudfordringerne, har vi ikke råd til bobleøkonomi mere, at pengene opkoncentreres uproduktivt i skattely inklusive den skævvridning af samfundet og økonomien det fører til.

Vi har heller ikke råd til bankernes kontrol af boligmarkedet. Et tag over hovedet er en nødvendighed og derved giver markedsudsættelse af dette mulighed for afpresning i.e. urimeligt høje priser, som vi også ser.

Alt sammen hindringer for, at der er ressourcer til at fokusere på klimaudfordringerne og hindringer der muliggør, at der tjenes penge på, at ødelægge livsvilkårene for hele menneskeheden.

Vi skal tilbage til en opdeling af banker/sparekasser med lønkontofunktion, ægte realkreditinstitutter og investeringsbanker.

Investeringsbanker skal ikke kunne skjule sig mere i de andre banker.

Jeg mener, at da staten krævede, at man skulle have en konto, gjorde de også en statsbank nødvendigt igen.

Dette burde også kunne gøres på en måde uden et for magtfuldt ministerie.

Det, at den Danske Bank er vores statsbank, hvor den danske stat står som garant er konkurrenceforvridende og ekstra beskatning af samfundet.

Det forklarer måske også hvorfor, der tages med fløjlshandsker på dem i forbindelse med hvidvasksagen.

Alle de miserere vi hører om kan nok forklares med: you can fool all people some of the time.................... Folk tror så er den hellige gral velforvaret.

Men det er ikke noget problem, hvis man ikke kan narre alle mennesker hele tiden, hvis bare man kan narre nok har man magten.

Torben Arendal, Kim Houmøller, Steffen Gliese og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar

William Kern hvorfor skal staten give 0 pct. i rente hvis de kan udstede statsobligationer med negativ rente?

Rune Stilling

@Inge - Ren og skær vrøvl, og du tilhører gruppen af folk, der har kronede tider under Corona, nemlig dem, som glædes over, at man kan tryne folk.

"En forælder, der opfordrede og deltog i vold." - Der var ingen opfordringer til vold. På mig virker hun lidt sindsforvirret. Og manden, der skød med romerlys. Siden hvornår har et romerlys rettet mod en kampudrustet betjent udløst 1 1/2 års ubetinget fængselsstraf. Vi bliver aldrig enige, og jeg ser folk som dig, som skræmmende. Det er jo Nationen, der er begyndt at regere landet.

Jeg nøjes med at forholde mig til videnskaben og, alle andre lande i verden, der ikke fandt grund til at reagere som i DK. Der blev især med minken svinet så grotesk meget med vores alle sammens penge, at det er helt ufatteligt.

Folkeskolereformen var Socialdemokratiets værk, og de har stadigvæk ikke sagt undskyld.

Jeg har ikke sagt noget som helst om Indien, så jeg ved ikke, hvorfor du bringer det på banen.

Du har så heller ikke rigtig sat dig ind i sagen om Lynetteholmen. Man behøver ikke at bygge en kæmpe ø for at forhindre havstigninger i København. Et dige kunne gøre det og så mangler vi lige den sydgående retning også. Alt det andet du skriver om at flytte København ved jeg ikke, hvad har med sagen at gøre overhovedet.

Men ok - Jeg kan se, at du død og pine vil forsvare S, fred være med det.

Inge Lehmann

Rune jeg prøver igen.

Når havet stiger, er der store dele af København, der oversvømmes og især ved storm.

De dele der oversvømmes er bl.a. Nationalmuseet, Christiansborg, Glyptoteket osv.

Vi kan angribe det på forskellige måder.

Et vi lader det oversvømmes og gå til grunde.

To vi flytter de dele af hovedstaden vi værdsætter til tørskoede områder.

Tre vi bygger meget høje diger.

Politikerne har besluttet sig til punkt nr. tre.

Og for at finansiere punkt nr. 3 har de besluttet sig for at bygge Lynnetteholmen.
Ligesom med metroen, der skulle finansieres gennem grundsalg. Samtidigt indgår Lynnetteholmen som en del af det fysiske dige, der bliver nødvendigt.

Er det nu forstået?

Resten som sagt udenfor pædagogisk rækkevidde.

William Kern

Til Johan Kirk: Det kan jeg ikke svare på. Men jeg efterlyser, om der er økonomer, der vil deltage i debatten på dette spor og bl. a. belyse det vigtige spørgsmål, som du peger på. I øvrigt mener jeg, at Staten i gennemsnit betaler ca. 03,% rente af sine indlån, men det ændrer ikke ved, at der er brug for mere afklaring.