Klumme

Simon Kollerups kritik af bankernes renter udvider den fordelingspolitiske kampzone

Erhvervsminister Simon Kollerup er blevet kritiseret for at blande sig i, hvor meget bankerne skal tjene. Men frem for automatisk at forsvare ’det frie marked’ er det værd at se det som en potentiel udvidelse af den fordelingspolitiske kampzone, skriver debatredaktør Kristian Thorup i denne klumme
Erhvervsminister Simon Kollerup bliver kritiseret for at blande sig i, hvor meget bankerne må tjene.

Erhvervsminister Simon Kollerup bliver kritiseret for at blande sig i, hvor meget bankerne må tjene.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Debat
7. maj 2021

Da en række banker i sidste uge valgte at sænke grænsen for, hvornår privatkunder skal betale negative renter, mistede erhvervsminister Simon Kollerup tålmodigheden med bankerne: »Grænsen er nået. Det bliver simpelthen for grådigt, når bankerne leverer store overskud, men alligevel fortsætter med at pålægge negative renter på flere og flere danskere

Kommentaren affødte en interessant diskussion af nogle emner, der ikke normalt debatteres særligt ofte: Skal politikere blande sig i, hvor mange penge bestemte brancher tjener, og hvad de tager for deres produkter? Og i så fald, hvor langt ned i detaljen skal vi blande os i private virksomheder anliggender?

 

GRÆNSEN FOR NEGATIVE RENTER I BANKEN ER NÅET: Det kan ikke blive på denne her måde. Bankerne nærmest snubler over...

Posted by Simon Kollerup on Monday, April 26, 2021

Nye borgerliges Lars Boje Mathiesen udtalte, at det svarer til, at politikerne skulle til at bestemme, hvor mange kroner Netto tager for en pose kartofler.

Børsens redaktionschef David Bentow påpegede, at Novo Nordisk sidste år havde et mere end dobbelt så stort overskud som alle de danske banker og tilføjede: »Jeg har ikke hørt vanvittigt mange politikere sige, at det er uetisk, at de tager så mange penge for deres livsvigtige produkter, så de er i stand til at generere et overskud på 53 milliarder.« Sammenligningen var tilsyneladende ment som et form for retorisk spørgsmål, der skulle lukke diskussionen: Hvad bliver det næste? Skal vi også til at diskutere medicinalindustriens milliardprofitter på livsnødvendig medicin?

Bankernes egen interesseorganisation Finans Danmark var også ude at erklære sig stærke modstandere af, at regeringen blander sig i prisfastsættelsen på det private marked og blev bakket op af flere eksperter og nationalbankdirektøren.

Det naturlige marked

Det meste af kritikken af Kollerup baserer sig på et ideal om det frie marked. Markedet skal være frit, og virksomheder skal have lov til selv at fastsætte prisen på deres produkter uden indblanding. Det frie marked fremstilles som naturtilstanden og Kollerups kritik som en upassende indblanding i naturens orden.

Det er imidlertid værd at huske på, at det frie marked er en politisk konstruktion. Det er ikke noget, der eksisterer fra naturens side, og som vil vende tilbage til harmoni, hvis bare politikere og andre skurke lader være med at blande sig. Der er intet neutralt eller naturligt over det frie marked, hvorfor det ikke giver mening at argumentere for fraværet af politisk indblanding som en form for grundtilstand.

Selv om der kan være gode grunde til ikke at regulere, hvor meget Netto tager for en pose kartofler, er der gode grunde til at give plads til spørgsmål og undren, hvis en branches profitter og priser intuitivt virker krænkende på vores retfærdighedssans.

Kritikken af Kollerup tager udgangspunkt i den præmis, at vi som samfund laver nogle rammer, inden for hvilke virksomhederne må få lov at være i fred, hvis de overholder loven. Det er som sådan en fair kontrakt. Men det betyder ikke, at rammerne ikke er til forhandling og kan ændres.

Enøjet kritik

Som den marxistiske geograf David Harvey har påpeget, har venstrefløjens kamp for økonomisk lighed ofte fokuseret enøjet på ét punkt: lønningerne. Arbejderne skal have stadig højere lønninger og bedre andel i den værdiskabelse, de selv står for. Problemet med denne tilgang er ifølge Harvey, at arbejderne sagtens kan få højere lønninger, men ende med at blive udbyttet endnu mere et andet sted i samfundet. Det ser vi for eksempel, når stigende lønninger gradvist bliver spist op af eksploderende huslejer, renter på lån, kreditkortgebyrer eller varer, som prissættes unødigt højt. Skellet mellem arbejdere og kapitalister er ikke det eneste vigtige skel, og arbejdspladsen er ikke den eneste vigtige kampplads.

Kollerups kritik rammer ned i netop dette problem: Hvorfor er det givet, at forbrugerne skal sluge nationalbankens rentesænkelser, mens bankerne stadig laver milliardstore overskud?

Det er langtfra sikkert, at Kollerups angreb på bankerne er den mest oplagte kamp at starte med, og hans kritik er ikke mere ’naturlig’ end bankernes forsvar for deres rentepolitik. Men Kollerups kritik repræsenterer en mulig udvidelse af den kampplads, inden for hvilken vi kæmper om fordelingen af samfundets velstand.

Velfærdsstaten adresserer primært ulighed ved at transformere personskatter til velfærd, men der er mange andre vigtige kamppladser at adressere samfundets ulighed gennem. Ofte er det de steder, hvor vi fortæller os selv, at markedet bare passer sig selv, som det nu engang er naturens orden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Mogensen

Bankernes eksistensberettigelse er indlån og udlån. Alt det neoliberale spekulationspjat, de har kaster sig mere og mere over siden 80erne skal bare stoppes. Det bliver selvfølgelig en politisk magtkamp, som de vil klæde S at tage fat på også internationalt.

Per Torbensen, Torben Bruhn Andersen, Steffen Gliese, Morten Kjerulf, Torben Arendal og Jakob Hugod anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

"Skal politikere blande sig i, hvor mange penge bestemte brancher tjener, og hvad de tager for deres produkter?"

Ja. det skal de. Bankerne skaber de fleste af de penge , som er i omløb i økonomien. Men selve pengesystemets funktion er statsgaranteret. Det er kun staten, som kan bail out bankerne, når disse har skabt en finanskrise. Hvis pengesystemet er bankernes ejendom, bør de også selv kunne garantere for dets funktion og bail out sig selv. Men når det pengesystem, som bankerne administrerer fryser til, løber de til "barnepigestaten" og beder om hjælp.

Det er derfor helt ude i skoven, når tågehornet Lars Boje Mathiesen påstår, at det svarer til, at staten skal bestemme prisen på 1 kg kartofler. Kartoffelproduktionen er ikke statens ejendom. Kun kartoffelproducenter har ansvaret for produtionen af og kvaliteten af kartoflerne, og kartoffelproducenterne bliver ikke bailed out af staten, hvis kartoffelhøsten slår fejl. Ingen kartoffelproducenter har ligesom SIFI-bankerne permanent statsgaranti for deres produktion.

""A currency is after all a public good that belongs to the people." (Christine Lagarde, præsident ECB) Pengesystemet er statens ejendom, og hvis private virksomheder henter enorme profitter ved at benytte sig af statens ejendom, bør de dele deres overskud med staten. Hvis ikke de vil det, bør staten etablere fuld statslig råderet over pengene. Det er den bedste løsning, for det vil stort set eliminere den spekulation, som koster samfundet enorme værdier - især når krisen bryder løs.

Bankerne har ikke blot fået statens pengesystem stillet til rådighed gratis. Det har fundet sted, uden en forudgående parlamentarisk beslutning. Den største privatisering af statslig ejendom i Danmarks historie har fundet sted uden, at der ligger en Folketingsbeslutning bag. Det ligner mest - med Henrik Sass Larsens ord - bankrøveri ved højlys dag.

Andreas Lykke Jensen, Steffen Gliese, Minna Rasmussen, Birgitte Hansen, lars pedersen, Mogens Holme, Morten Kjerulf, Nike Forsander Lorentsen, Per Torbensen, Kristoffer Reimer Kjær, Torben Arendal, Anders Reinholdt, Jakob Hugod, Mathias Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Issa Chaaban, Susanne Kaspersen, jens christian jacobsen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Klaus Schwab anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finans Danmark påstår, at de negative renter ikke er bankernes men Nationalbankens ansvar, fordi Nationalbanken tager netaive renter på bankernes konti i Nationalbanken, og bankkundernes indeståender i bankerne sættes ind på bankernes foliokonti.

Nationalbanken har en anden mening om den sag: ""Banksektoren har således ingen mulighed for på egen hånd at ændre på størrelsen af deres indestående i Nationalbanken. Omfanget af bankernes indlån i Nationalbanken styres alene af, hvordan Nationalbanken udfører fastkurspolitikken, og hvordan finansministeren fastsætter statsgældspolitikken. Der er således ingen sammenhæng mellem bankernes indestående i Nationalbanken og størrelsen på private kunders ind- og udlån i bankerne. En stigning i indlånsoverskuddet påvirker derfor ikke størrelsen af bankernes indestående i Nationalbanken. Flere banker har peget på, at stigningen i sektorens indlånsoverskud betyder, at de skal sætte flere penge i Nationalbanken. Det er som nævnt ikke tilfældet..... Hvis bankerne ikke kan placere et øget indlån fra private kunder i Nationalbanken, hvad gør de så med pengene? Der er flere muligheder: Indlånet kan fx placeres i obligationer og andre værdipapirer; udlånet til kunder kan øges; eller der kan afdrages på sektorens gældsudstedelser."

https://www.nationalbanken.dk/da/vidensbank/tema/Sider/Hvad-bliver-der-a...

Steffen Gliese, Minna Rasmussen, Torben Arendal, Anders Reinholdt, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Jo Kollerup har meget ret, han burde bare tage skridtet og forslår en statsbank , uha da, vores egen, i stedet for Danske Bank og de andre. En server i nationalbanken, en app og en hjemmeside ville være nok til at vi uden store omkostninger kunne have vores nem-konto/løn konto og en opsparingskonto billigt, måske højst 10 kr om måned som gebyr, så staten ikke blev lagt til last. Det er skammeligt at banker overhovedet har fået den magt som de har i et demokratisk samfund. Vi burde alle fyre vores bank, indtil de helt værdigt og ud fra den mening en bank skal opfylde; at være sikker opbevaring af vores penge og som modydelse kan de tjene lidt på at de har vores penge stående. Kan de ikke det, så er de ikke længere en bank, og så må vi hellere selv lave den. Det er ret simpelt og kræver kun ganske få lovindgreb, teknisk er det mega simpelt og billigt. Hvis ca alle lønmodtager betalte 100 kroner om året i gebyr ville det give ca 280 mil, det er rigeligt til dække en god bankdrift. (ingen reklamer, ingen dyre bygninger, ingen risikodækning, ingen aktionærer og høje direktørlønninger.) Vil man investere, kan man bruge sit foreningsejede pensionsselskab eller finde en bank man vil lege med.

Per Torbensen, Minna Rasmussen, René Willadsen, Birgitte Hansen, Mogens Holme, Anders Reinholdt, Jakob Hugod, Issa Chaaban, Jørgen Larsen, Anker Nielsen, Carsten Wienholtz, Klaus Schwab og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Martin Mortensen

Måske bankerne også kan forklare hvorfor de er begyndt at tage gebyrer for at have en almindelig bankkonto, have et dankort etc., så almindelige bankkunder uden lån, skal betale omkring 1000 kr. om året, foruden de meget omtalte negative renter.

Per Torbensen, Torben Bruhn Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Elgaard Larsen

Man kan stadig få en bankkonto uden den slags gebyrer.
Skift bank.

Andreas Lykke Jensen

@ Ivan Breinholt

"og kartoffelproducenterne bliver ikke bailed out af staten, hvis kartoffelhøsten slår fejl."

Det år hvor der var massiv tørke kom der da flere hjælpepakker til landbruget.

Derudover så er landbruget jo allerede i sin hverdagsform en form for planøkonomi, når man ser på hvor meget det er subsidieret.