Klumme

Simon Kollerups kritik af bankernes renter udvider den fordelingspolitiske kampzone

Erhvervsminister Simon Kollerup er blevet kritiseret for at blande sig i, hvor meget bankerne skal tjene. Men frem for automatisk at forsvare ’det frie marked’ er det værd at se det som en potentiel udvidelse af den fordelingspolitiske kampzone, skriver debatredaktør Kristian Thorup i denne klumme
Erhvervsminister Simon Kollerup bliver kritiseret for at blande sig i, hvor meget bankerne må tjene.

Erhvervsminister Simon Kollerup bliver kritiseret for at blande sig i, hvor meget bankerne må tjene.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Debat
7. maj 2021

Da en række banker i sidste uge valgte at sænke grænsen for, hvornår privatkunder skal betale negative renter, mistede erhvervsminister Simon Kollerup tålmodigheden med bankerne: »Grænsen er nået. Det bliver simpelthen for grådigt, når bankerne leverer store overskud, men alligevel fortsætter med at pålægge negative renter på flere og flere danskere

Kommentaren affødte en interessant diskussion af nogle emner, der ikke normalt debatteres særligt ofte: Skal politikere blande sig i, hvor mange penge bestemte brancher tjener, og hvad de tager for deres produkter? Og i så fald, hvor langt ned i detaljen skal vi blande os i private virksomheder anliggender?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Michael Mogensen

Bankernes eksistensberettigelse er indlån og udlån. Alt det neoliberale spekulationspjat, de har kaster sig mere og mere over siden 80erne skal bare stoppes. Det bliver selvfølgelig en politisk magtkamp, som de vil klæde S at tage fat på også internationalt.

Per Torbensen, Torben Bruhn Andersen, Steffen Gliese, Morten Kjerulf, Torben Arendal og Jakob Hugod anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

"Skal politikere blande sig i, hvor mange penge bestemte brancher tjener, og hvad de tager for deres produkter?"

Ja. det skal de. Bankerne skaber de fleste af de penge , som er i omløb i økonomien. Men selve pengesystemets funktion er statsgaranteret. Det er kun staten, som kan bail out bankerne, når disse har skabt en finanskrise. Hvis pengesystemet er bankernes ejendom, bør de også selv kunne garantere for dets funktion og bail out sig selv. Men når det pengesystem, som bankerne administrerer fryser til, løber de til "barnepigestaten" og beder om hjælp.

Det er derfor helt ude i skoven, når tågehornet Lars Boje Mathiesen påstår, at det svarer til, at staten skal bestemme prisen på 1 kg kartofler. Kartoffelproduktionen er ikke statens ejendom. Kun kartoffelproducenter har ansvaret for produtionen af og kvaliteten af kartoflerne, og kartoffelproducenterne bliver ikke bailed out af staten, hvis kartoffelhøsten slår fejl. Ingen kartoffelproducenter har ligesom SIFI-bankerne permanent statsgaranti for deres produktion.

""A currency is after all a public good that belongs to the people." (Christine Lagarde, præsident ECB) Pengesystemet er statens ejendom, og hvis private virksomheder henter enorme profitter ved at benytte sig af statens ejendom, bør de dele deres overskud med staten. Hvis ikke de vil det, bør staten etablere fuld statslig råderet over pengene. Det er den bedste løsning, for det vil stort set eliminere den spekulation, som koster samfundet enorme værdier - især når krisen bryder løs.

Bankerne har ikke blot fået statens pengesystem stillet til rådighed gratis. Det har fundet sted, uden en forudgående parlamentarisk beslutning. Den største privatisering af statslig ejendom i Danmarks historie har fundet sted uden, at der ligger en Folketingsbeslutning bag. Det ligner mest - med Henrik Sass Larsens ord - bankrøveri ved højlys dag.

Andreas Lykke Jensen, Steffen Gliese, Minna Rasmussen, Birgitte Hansen, lars pedersen, Mogens Holme, Morten Kjerulf, Nike Forsander Lorentsen, Per Torbensen, Kristoffer Reimer Kjær, Torben Arendal, Anders Reinholdt, Jakob Hugod, Martin Rønnow Klarlund, Bjarne Bisgaard Jensen, Issa Chaaban, Susanne Kaspersen, jens christian jacobsen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Klaus Schwab anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finans Danmark påstår, at de negative renter ikke er bankernes men Nationalbankens ansvar, fordi Nationalbanken tager netaive renter på bankernes konti i Nationalbanken, og bankkundernes indeståender i bankerne sættes ind på bankernes foliokonti.

Nationalbanken har en anden mening om den sag: ""Banksektoren har således ingen mulighed for på egen hånd at ændre på størrelsen af deres indestående i Nationalbanken. Omfanget af bankernes indlån i Nationalbanken styres alene af, hvordan Nationalbanken udfører fastkurspolitikken, og hvordan finansministeren fastsætter statsgældspolitikken. Der er således ingen sammenhæng mellem bankernes indestående i Nationalbanken og størrelsen på private kunders ind- og udlån i bankerne. En stigning i indlånsoverskuddet påvirker derfor ikke størrelsen af bankernes indestående i Nationalbanken. Flere banker har peget på, at stigningen i sektorens indlånsoverskud betyder, at de skal sætte flere penge i Nationalbanken. Det er som nævnt ikke tilfældet..... Hvis bankerne ikke kan placere et øget indlån fra private kunder i Nationalbanken, hvad gør de så med pengene? Der er flere muligheder: Indlånet kan fx placeres i obligationer og andre værdipapirer; udlånet til kunder kan øges; eller der kan afdrages på sektorens gældsudstedelser."

https://www.nationalbanken.dk/da/vidensbank/tema/Sider/Hvad-bliver-der-a...

Steffen Gliese, Minna Rasmussen, Torben Arendal, Anders Reinholdt, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Jo Kollerup har meget ret, han burde bare tage skridtet og forslår en statsbank , uha da, vores egen, i stedet for Danske Bank og de andre. En server i nationalbanken, en app og en hjemmeside ville være nok til at vi uden store omkostninger kunne have vores nem-konto/løn konto og en opsparingskonto billigt, måske højst 10 kr om måned som gebyr, så staten ikke blev lagt til last. Det er skammeligt at banker overhovedet har fået den magt som de har i et demokratisk samfund. Vi burde alle fyre vores bank, indtil de helt værdigt og ud fra den mening en bank skal opfylde; at være sikker opbevaring af vores penge og som modydelse kan de tjene lidt på at de har vores penge stående. Kan de ikke det, så er de ikke længere en bank, og så må vi hellere selv lave den. Det er ret simpelt og kræver kun ganske få lovindgreb, teknisk er det mega simpelt og billigt. Hvis ca alle lønmodtager betalte 100 kroner om året i gebyr ville det give ca 280 mil, det er rigeligt til dække en god bankdrift. (ingen reklamer, ingen dyre bygninger, ingen risikodækning, ingen aktionærer og høje direktørlønninger.) Vil man investere, kan man bruge sit foreningsejede pensionsselskab eller finde en bank man vil lege med.

Per Torbensen, Minna Rasmussen, René Willadsen, Birgitte Hansen, Mogens Holme, Anders Reinholdt, Jakob Hugod, Issa Chaaban, Jørgen Larsen, Anker Nielsen, Carsten Wienholtz, Klaus Schwab og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar

@ Michael Mogensen,

Jeg ved selvfølgelig ikke, hvornår bankerne startede på det, du kalder "neoliberale spekulationspjat", men det var i hvert fald før 1980-erne.

Før jeg læste økonomi, var jeg i nogle få år eksportsælger for Landbrugets afsætningsråd, der blev styret fra Landbrugsministeriet på det tysktalende marked. Og dengang - altså før Danmark kom i EU, var det normalt med enorme vekselgebyrer til bankerne.

Sagen var dengang og er i øvrigt stadig, at køber betaler sælger i sælgers valuta. Og den danske valuta vi ikke specielt tilgængelig i importlande. Derfor - skulle vi sælge, skulle vi hjælpe køber med at skaffe dansk valuta, for ellers blev der intet salg.

Hvis en given udenlandsk bank således skulle skaffe dansk valuta til sin klient, må den købe valutaen hos banker, der lå inde med valutaen i tilstrækkelige mængder. Og disse banker, der lå inde med dansk valuta, og derfor besad en monopolstilling, beregnede sig ofte op mod 15%-25% i vekselgebyr. - Altså forskellen mellem købspris og salgspris for den danske valuta.

Dette medførte, at sælger foretog en del omkostningskrævende "krumspring", for at undgå dette.

udenfor EU, at .

Torben Bruhn Andersen, Torben Arendal og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Martin Mortensen

Måske bankerne også kan forklare hvorfor de er begyndt at tage gebyrer for at have en almindelig bankkonto, have et dankort etc., så almindelige bankkunder uden lån, skal betale omkring 1000 kr. om året, foruden de meget omtalte negative renter.

Per Torbensen, Torben Bruhn Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Elgaard Larsen

Man kan stadig få en bankkonto uden den slags gebyrer.
Skift bank.

Andreas Lykke Jensen

@ Ivan Breinholt

"og kartoffelproducenterne bliver ikke bailed out af staten, hvis kartoffelhøsten slår fejl."

Det år hvor der var massiv tørke kom der da flere hjælpepakker til landbruget.

Derudover så er landbruget jo allerede i sin hverdagsform en form for planøkonomi, når man ser på hvor meget det er subsidieret.