Kommentar

Svineproduktionen er en tikkende pandemibombe, der kun venter på at eksplodere

I fremtiden kan vi opleve flere pandemier blandt andet med virus fra svin. Og med den grisetæthed vi har i Danmark, er det sandsynligt, at virus fra grisene vil sprede sig massivt og mere voldsomt, end vi allerede har set det. Derfor bør vi ændre på måden, vi behandler svin, skriver dyrlæge og ph.d. Niels Peter Baadsgaard i dette debatindlæg
Med den grisetæthed vi har i Danmark er det overvejende sandsynligt, at vi ikke vil kunne isolere humanpatogene stammer fra grisene. De vil sprede sig massivt og måske endnu mere voldsomt end hos minkene.

Med den grisetæthed vi har i Danmark er det overvejende sandsynligt, at vi ikke vil kunne isolere humanpatogene stammer fra grisene. De vil sprede sig massivt og måske endnu mere voldsomt end hos minkene.

Sille Veilmark

Debat
4. maj 2021

Midt i vores udfordringer med mangel på vacciner, langvarige lock downs, mutationer og coronatræthed er det næsten ikke til at rumme, at risikoen for nye pandemier med andre vira ikke har ændret sig. Virusforskere har længe haft øjnene rettet mod svineinfluenzaen.

I Dansk Veterinær Tidsskrift nummer 12021 advarer professor i veterinær virologi ved DTU Lars E. Larsen om, at vi sandsynligvis snart vil få en ny pandemi med influenzavirus fra grise.

Influenzavirus fra mennesker har for længst spredt sig til grisene, og her har virus blandet sig med grisenes oprindelige influenzavirus. Den genetiske drift i disse vira er massiv, og der findes nu minimum 22 nye subtyper, rekombinationer eller mutationer akkurat, som vi har set hos COVID-19, når der er massiv opformering af virus.

Der findes vacciner mod nogle af disse stammer, men vaccinerne kan kun begrænse de kliniske symptomer. Vaccinerne har samlet set kun en meget lille effekt på opformeringen og spredningen af virus. Hvad er sammenhængen mellem intensiv svineproduktion og risikoen for en ny pandemi med svineinfluenza?

Stigende besætningsstørrelse

En oplagt faktor er den stigende besætningsstørrelse. Store populationer giver ideelle betingelser for opformering og for mutationer, som vi tidligere har set det hos minkene.

Der er dog et andet forhold, som specielt fremhæves af Lars E. Larsen, og det er den manglende sektionering og de mange flytninger af grisene internt i systemet.

Sektionering er et gammelt princip, som kort fortalt går ud på, at grisene opdeles i batches/grupper, som følges ad fra fødsel til slagtning.

Det er veldokumenteret, at dette princip reducerer sygdomsforekomsten hos grisene. Hvis grisene ikke blandes med andre, opnår man en ensartet immunitet, og man reducerer den fysiologiske stress hos dyrene.

Mængden af sygdomsspredning falder, og gruppen bliver robust over for smitte. Produktiviteten stiger.

I dansk svineavl har man som mål, at soen skal føde flere grise. En so føder i dag totalt 20 grise i gennemsnit. Mange føder flere. Hun har ’kun’ patter til 12-14 grise, så der skal hele tiden flyttes pattegrise og søer rundt i systemet for at skaffe mælk til disse ekstra dyr.

De mange flytninger betyder, at sektioneringen ikke kan opretholdes, fordi søer fra andre hold skal agere ammetanter for de ekstra grise.

Internt i gruppen flyttes søer og pattegrise også, så grisene møder hele tiden nye stifæller. I en besætning på 1.000 søer vil fremgangen i antallet af levendefødte grise med de nuværende avlsmål betyde, at der hvert tredje år skal findes plads til mere er end 2.000 ekstra grise. Det er en gigantisk udfordring, fordi hverken søerne eller produktionssystemet er dimensioneret til denne fremgang.

Ideelle betingelser for virus

Et yderligere aspekt, som er kritisk i forhold til spredning af smitte, er den faldende fødselsvægt.

Soens livmoder har naturligt en begrænset kapacitet, og med det stigende antal fostre falder fødselsvægten. Det betyder, at mange pattegrise i dag fødes med en vægt helt ned til 600-700 gram, hvilket er mindre end halvdelen af den normale fødselsvægt.

De små grise vil ikke kunne følge med gruppen, og de skal derfor flyttes bagud i systemet. Endnu mere kritisk er det, at den lave fødselsvægt øger grisenes modtagelighed for infektioner, da immunsystemet ikke vil være færdigudviklet ved fødslen.

Alt dette giver virus ideelle betingelser for opformering og for at danne nye mutationer, og i dag cirkulerer svineinfluenzaen i en stor del af de danske svinebesætninger.

Pattegrisdødeligheden var på 23,2 procent i 2019. Hos søerne stiger dødeligheden også, og den er nu oppe på skræmmende 15 procent.

Indfør ’One-Health’-konceptet

Jeg har tidligere kritiseret den offentlige veterinære forskning og Dyrlægeforeningen for at være fuldstændigt tavse omkring svineavlens negative effekter på grisenes sundhed og velfærd, men med erfaringerne med COVID-19 og vores viden om svineinfluenza er vi i en helt anden og langt mere alvorlig situation.

Efter minkene står to ting klart: ingen havde forudset spredning af Corona til minkene, og efter spredningen kunne smitten ikke isoleres.

Med den grisetæthed vi har i Danmark er det overvejende sandsynligt, at vi ikke vil kunne isolere humanpatogene stammer fra grisene. De vil sprede sig massivt og måske endnu mere voldsomt end hos minkene.

Den afgørende forskel til minkene er imidlertid, at der nu er advaret om risikoen hos grisene, og det er op til os at handle derefter.

Dyrlægeforeningen fremhæver ofte ’One-Health’-konceptet som et overordnet princip for dyrlægernes arbejde.

Konceptet indebærer, at alle led i produktionskæden fra fødsel til bord skal foregå uden eller med minimal risiko for sygdom hos dyr og mennesker.

Mere end noget andet sted, og lige nu, er der brug for dette princip i svineproduktionen.

Niels Peter Baadsgaard er dyrlæge ph.d.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Hørt!

Bjarne Bisgaard Jensen, Anne-sophie Hjort, Carsten Søndergaard, Anders Reinholdt, Josephine Kaldan, Jacob Johansen, Arne Albatros Olsen, jens christian jacobsen, Claus Bødtcher-Hansen, Christian Mondrup, Birgit Sloth, Eva Schwanenflügel, Torben Burkal, erik pedersen, Estermarie Mandelquist og Steen Obel anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen og Rasmus Prehn, er godt klar over vanviddet i staldene - og de vil selvfølgelig gøre alt... for at lukke munden på Niels Peter Baadsgaard.

Ole Frank, Anders Reinholdt, Kim Houmøller, Josephine Kaldan, Mikael Benzon, Erik Karlsen, Carsten Munk, jens christian jacobsen, Claus Bødtcher-Hansen, Rune Stilling, Christian Mondrup, Anders Graae, Niels østergård, Steen Obel, Eva Schwanenflügel, Torben Burkal, erik pedersen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Tak for et uhyggeligt oplysende indlæg - der er jo simpelthen noget svineri; men når svineriet er en 'hellig ko', så bliver befolkningen forsøgskaniner i fr. Frederiksens hasardspil med folkesundheden.

Ole Frank, Eva Schwanenflügel, jens christian jacobsen, Claus Bødtcher-Hansen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

04/maj/2021

Jeg kan ikke tåle svine-kød,
fordi jeg ikke kan tåle alt det
antibiotika, gift-landbruget
behandler og fodrer svine-un-
gerne med, alene fordi de bliver
tager alt, alt for tidligt fra soen.

Venlig hilsen
Claus

Rune K. Rasmussen

Man kunne også holde helt op med at have såkaldt svineproduktion, på samme måde som man heller ikke har hundeproduktion, eller "produktion" af andre dyr på den måde og holde op med at abonnere på ideen om, at det ene er værre end det andet, selvom det hele går ud over levende væsener.

Og efter det kunne man så omlægge alle landbrug til produktion af planteføde direkte til mennesker. Det ville være en fin løsning for alle. At tænke på at noget så absurd som den vanvittigt stigende "kødproduktion" der foregår i verden er en af de største risikofaktorer i forhold til om mennesker, og andre dyr, overhovedet kan leve i verden på sigt er virkelig nedslående. Hvis det var svært at være plantespiser, så ville det være lidt forståeligt, men det er virkelig lækkert, sundt og godt.

Det er tid til et markant paradigmeskift på det område, der rækker længere end småjusteringer af små båse til f.eks. grise.

Der ville med rette lyde et ramaskrig i Danmark, hvis hunde blev behandlet som grise gør. Der er mange, der synes, at billeder fra f.eks. Kina af hundekroppe hængt op i kroge er helt forfærdelige at se på, og de skriver gerne under for at få "denne barbariske praksis" stoppet, men synet af andre dyrs kroppe i nøjagtigt samme situation bliver enten fortrængt eller associeret med "noget helt almindeligt", selvom alle dyr oplever det hele følelsesmæssigt, kropsligt, bevidsthedsmæssigt som sig selv.

Det er en pudsig oplevelse, når det at være veganer bliver omtalt som værende fanatisk eller for radikalt, imens det at støtte en forretningsmodel der behandler andre væsener som ejede produkter, der skal dræbes for penge, og som er en alvorlig trussel imod menneskers sundhed, verdens klima og miljø ofte slet ikke omtales men blot betragtes som "det normale" eller "noget ingen andre skal bestemme over", som om det man gør ikke har nogen konsekvenser. Det er også pudsigt at blive kaldt for sær, fordi man, som en har illustreret det på en tegning, vælger f.eks. at spise en banan frem for benet fra et lam. https://external-preview.redd.it/C351F0N7XadILkJ6pKTVj8phIShw3i0noglh6th...

Jacob Johansen, Tor Brandt, Estermarie Mandelquist og Anne-sophie Hjort anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Jeg mener ikke at det handler om at svine den ene industri efter den anden. Fordi alle industrier fører, for det meste mod en afgrund. Lige pludselig bliver der mangler på det man bruger i batterier så ligger el-bil markedet stille. Eller kan i ikke synke at mineraler ikke er en uendelig kilde.

Kapitalisme skal laves om! Facisme, nationalisme, socialisme, kommunisme, liberalisme, bolsjevisme, nudisme og nazime har alle fejler. Så vi skal opfinde det 10'ende. Det cirkulære fx. noget med at landmanden tager gnaveben og emballage retur. De kommer retur i vacum-rør

Rune K. Rasmussen

@Anders Hüttel

Kødindustrien fører 100 % sikkert imod afgrunden indenfor ret kort tid, og hele tiden imod afgrunden for hvert eneste individ, der "lever" i den.

Solpaneler er også ubrugelige her om ca. 5-10 milliarder år, når Solen brænder ud, men derfor er de da værd at bruge inden da.

Er dit indlæg inspireret af "Banjos Likørstue"?