Klumme

Som ung flygtede jeg fra landet til storbyen, men så begyndte landskabet at kalde på mig igen

Som ung forlod jeg landsbyens snærende bånd til fordel for storbyens åbenhed. Men med årene er landskaberne begyndt at kalde på mig igen, og da min bil brød sammen mellem de mørke marker, fandt jeg ud af, at jeg tilhørte et hjælpsomt fællesskab uden at vide det, skriver forfatter Nanna Goul i denne klumme
»Under landets nedlukninger har jeg oplevet det at være i København som at gå rundt i tøj, der strammer. De mere åbne landskaber, jeg er vokset op i, har kaldt mere og mere på mig,« skriver Nanna Goul, der har købt et sommerhus på Jungshoved på Sydsjælland.

»Under landets nedlukninger har jeg oplevet det at være i København som at gå rundt i tøj, der strammer. De mere åbne landskaber, jeg er vokset op i, har kaldt mere og mere på mig,« skriver Nanna Goul, der har købt et sommerhus på Jungshoved på Sydsjælland.

Heine Pedersen

Debat
25. maj 2021

Da jeg som 19-årig flyttede til København, var det med en vidunderlig følelse af at have klippet navlestrengen til det sted, langt ude på landet i Østjylland, hvor jeg voksede op. Jeg holdt meget af stedet, alligevel var det, som om klaustrofobien bølgede hen over dalene.

Menneskene var altid de samme, og det var, som om de på forhånd havde besluttet sig for, hvad jeg var, hvor jeg skulle hen, alt sammen baseret på dengang jeg red en tur på en ko, sad fast i en mose eller blaffede i skole. Anekdoter, som hentet fra Emil fra Lønneberg. Jeg var stivnet i dem, kunne ikke komme ud af dem. Derfor måtte jeg flytte ud af det landskab.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Morten Larsen

Jeg er så tidligere ærke Københavner, men rykkede teltpælene til Falster, og kan nikke genkendende til dine oplevelser, både hvad angår naturen, og hvordan vi har et fællesskab, hvor man hjælper hinanden, hvis man kan.

Lone Hansen

Det er jo derfor det er godt at bo på landet. Der er altid en, der kan give en hjælpende hånd, når det brænder på. Enten det er med praktisk hjælp, eller når man trænger til en ar snakke med. Det kræver bare, at man kommer "ud af døren" og deltager i større eler mindre grad i det lokale liv, men deltager.