I takt med, at verden bliver varmere, bliver de grønne politiske bevægelser også mere og mere totalitære, radikale og ekstremistiske i deres dagsorden. Jeg tænker primært på Veganerpartiet og det nyligt opstillede parti Momentum. Jeg mener ikke, den øvrige venstrefløj gør klogt i at prøve at favne disse bevægelser, som ønsker forbudspolitikker, skadelig og hurtig nedlæggelse af landbruget og en indgriben i vores dagligliv, som vi ikke har set før.
Jeg tror i øvrigt, at grunden til, at disse bevægelser bliver mere yderligtgående, er, at de traditionelle partier har taget den grønne dagsorden til sig i en form, almindelige danskere kan sluge i én mundfuld. Så de stikker til det sidste segment af alarmisme, de kan få fat i, og det er åbenbart ret stort.
Desuden er det enormt svært at vurdere, hvad disse grønne bevægelser står for, ud over at de vil tvinge os alle sammen til at være veganere eller vegetarer og diktere vores private forbrug. Man skal passe på med ikke at stirre sig så blind på en enkelt sag, at man glemmer hele billedet, og det er, hvad disse grønne mærkesagspartier gør.
Ligesom højrefløjen må sige fra over for eksempelvis Rasmus Paludan og Stram Kurs, bør de rød-grønne centrum-venstre-partier sige fra over for disse ekstremistiske strømninger for at undgå øget polarisering og splittelse i samfundet. Det er mere end før vigtigt at søge konsensus for at skabe en fremtid, der er grønnere og mere demokratisk for os alle sammen.
Af Rune Olsen, pædagog
Når de etablerede partier laller for meget rundt i deres egen magtrus og ikke rigtig udretter noget kommer de der irriterende yderliggående partier stiftet af mennesker der siger, vi alle skal se tingene på andre måder, at situationerne kræver handling nu, at lighed, retfærdighed, etik og moral over for natur, mennesker og dyr er nødvendigt.
De for os til at vågne .Formentlig bliver kun få veganere, men mange dropper kødet oftere.
Mange store og gode forandringer er sket ved at etablerede partier tager meget af det de yderliggående nye partier har sat i søen og gjort til deres eget.
Så vi har sandelig brug for yderliggående mennesker der sætter gang i den iltfattige andedam, også selvom de aldrig for stemmer nok til at overtage verdensherredømmet.
hej rune olsen,prøv lige at læse i dagens avis om klimaborgertinget,hvordan dets forslag modtages i folketinget,så kan det være du skifter mening?
Kære Rune Olsen
Jeg kan godt forstå, at du er skræmt ved tanken om, at nogen skal komme »diktere vores private forbrug«. Man hvad nu, hvis det ikke er en "nogen", men et "noget", der i sidste ende kommer til ikke alene at diktere dit forbrug, men alle dine livsbetingelser? Et "noget" der ikke kan indgås politiske forlig med, som ikke er spor demokratisk.
Jeg tænker på jordens samlede biosfære. For at den skal være i ligevægt (så vi kan leve vores demokratisk liv og forarges over Rasmus Paludan), så må vi ikke forbruge mere end biosfæren kan regenerere. Vi skal helt tilbage til begyndelsen af 1960-erne før det var tilfældet; den seneste beregning, jeg har set, fortæller, at vi årligt bruger 1,7 gange biosfærens kapacitet. Så årligt udhules menneskehedens frie råderum ikke af ondsidende politikere, ikke af "ekstremistiske" partier, men simpelthen af en natur, der bliver mere og mere tømt for de ressurcer, vores eksistens er afhængig af.
Sammenligningen med Rasmus Paludan holder derfor ikke, for han har konstrueret en konflikt i den menneskelige verden, mens udfordringerne i forhold til klima og miljø handler om mennesket i konflikt med naturen.
Og her er jeg sikker på, at naturen vinder.
Jo. Men der er nu så meget at sætte spørgsmålstegn ved. Og hurtigt bliver dette til at tage afstand fra. Hvornår skal man begynde, hvornår stoppe og hvornår er det for perifert?
Nu er det ikke fordi jeg vil forsvare partiet momentum, men jeg synes ikke de er ekstreme. De forholder sig blot realistisk til en ekstrem situation.
Ja, det er svært for danskere at forstå, at der faktisk er ting i verden, man er nødt til at tage helt alvorligt, og hvor der ikke rigtigt er noget alternativ.