Kommentar

Bestyrelsen på filmhøjskolen i Ebeltoft har fuldstændig svigtet sit ansvar i krænkelsessager

Efter utallige sager om krænkelser har bestyrelsen på filmhøjskolen i Ebeltoft nægtet at påtage sig sit ledelsesmæssige ansvar. Det samme har mange af de filmstjerner, som skolen promoverer sig med. Det er helt ude af trit med tidsånden og dybt skadeligt, skriver kommunikationsmedarbejder Jonas Mirza i dette debatindlæg
Filmhøjskolen i Ebeltoft.

Filmhøjskolen i Ebeltoft.

Martin Slottemo Lyngstad

Debat
21. juni 2021

Folk, der studerer på filmhøjskolen i Ebeltoft, har ofte drømt om det i mange år, før de ankommer. European Film College er en velrenommeret institution, som trækker elever på tværs af kontinenter, fordi den efter mange år har opbygget et dyrebart image og en ramme, hvor dens elever udvider deres netværk ved at stifte livslange bekendtskaber med fremtidige kolleger og specialisere deres kendskab til mediets tekniske virkemidler og alle processerne, som udgør en filmproduktion.

Mange fra min generation, som arbejder på tværs af filmprojekter, har enten gået på højskolen eller kender nogen, der har. Derfor smerter det også at læse om den skandaløse forvaltning af krænkelsessager på skolen begået af både en tidligere lærer, en tidligere medarbejder samt en tidligere elev, som Filmmagasinet Ekko har dækket de seneste måneder. At have boet på samme højskole, have gået på de samme gange, haft de samme aspirationer og være blevet undervist af samme lærerstab, gør forargelsen og afmagten hos mig både personlig og principiel.

Hermed en tidslinje over de massive fejlslutninger:

En krænkende lærer bliver ansat af filmhøjskolens daværende rektor, Nadia Kløvedal-Reich, på trods af advarsler fra universitetet i Texas, der netop advarer imod ansættelsen efter sager om krænkelser fra læreren. Nadia Kløvedal-Reich ser bort fra disse advarsler og ansætter læreren.

En håndfuld elever går til den efterfølgende rektor, Ellen Riis, efter læreren har manipuleret og krænket adskillige af de studerende. Intet sker. Én elev får at vide af Ellen Riis, at hun selv bør sætte grænser og henviser hende til en psykolog, der mener, at #MeToo slår mennesker ihjel, og at man bør tænke på de konsekvenser, hele sagen vil få for læreren.

»Personforfølgelse«

Den krænkende lærer afskediges endelig til sidst, men uden klarhed om hvorfor. Kort efter afskediges underviseren Pia Bovin – den eneste iblandt lærerstaben, der har udvist støtte til de krænkede elever.

Efter at Ekko begynder at dække sagen, og andre sager begynder at hobe sig op, såsom belastende lydoptagelser og en forulempende elev, som fik carte blanche til at krænke videre mod andre studerende (i det rektor Ellen Riis trivialiserer med et »sådan er han bare« og ikke gik ind i sagen), vælger Ellen Riis at træde tilbage. Herefter bakker højskolens bestyrelse Ellen Riis ubetinget op og erklærer deres støtte til hendes håndtering af sagerne og anklager samtidig filmmagasinet Ekko for »personforfølgelse«.

Bestyrelsen indsætter en midlertidig rektor, der fortæller Ekko, at han ikke betragter fortiden som sit anliggende, og derfor ikke vil kommentere håndteringen af sagerne med krænkelser. Kort tid efter fortæller også skolens nye viceforstander, at det vil kræve meget »omtanke« at give eleverne en undskyldning. Efter Ekkos dækning af forløbet og et klagebrev fra tidligere elever præsenterer bestyrelsen en række initiativer til håndtering af fremtidige overgreb, men fremhæver, at bestyrelsen ikke har svigtet sit ansvar, da den kun kan handle baseret på henvendelser fra direkte påvirkede eller anden form for dokumentation.

En stærk mistanke om seksuelle krænkelser eller beretninger fra flere øjenvidner er altså ikke tilstrækkeligt for bestyrelsen at handle på. Hidtil har ingen fra skolens administration eller bestyrelse valgt at give en ubetinget undskyldning. Bestyrelsesformand Ole Christian Madsen har gentaget bestyrelsens støtte til Ellen Riis, relativiseret overgreb som »oplevelser«, visse elever »føler«, de har haft, og gentaget deres voldsomme kritik af Ekko.

Skadelig adfærd

Hvis den danske filmindustri vil tages alvorligt i sager om seksuelle krænkelser, der er blevet standardiseret af institutionaliserede fortielser, så bør én af de voksne meget snart påtage sig et elementært ansvar og gribe ind. Det kunne eventuelt være et af de profilerede ansigter, der har gået på højskolen, hvis navn skolen altid har promoveret sig selv på. Vil disse gerne udgøre facaden på en institution, der har begået så toneangivende omsorgssvigt? Kan mænd som Joachim Trier, Pilou Asbæk, Nikolaj Arcel, Christoffer Boe, Rasmus Heisterberg og Michael Noer stadig stå inde for denne institution med den nuværende bestyrelse?

Deres tilsyneladende indifference har blot degraderet alvoren bag krænkelserne og har dermed kun fortsat og forstærket følelsen af svigt. Sår kan ikke heles, og tillid kan ikke etableres, så længe bestyrelsen fralægger sig ansvar for fortiden og ikke anerkender sine talrige fejl, som har formet den.

Den øjensynlige selvretfærdighed, som bestyrelsen i stedet udviser, er ikke kun udtryk for manglende situationsfornemmelse for tidsånden, men også skadelig. Skadelig, fordi den angriber de medier, som afdækker dens fejl. Skadelig, fordi den støtter uegnede rektorer, og skadelig, fordi den insisterer på ikke at undskylde. Bestyrelsens adfærd er til skade for en masse mennesker.

Jonas Mirza er kommunikationsmedarbejder

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Simonsen

Bestyrelsen kan kun “handle baseret på henvendelser fra direkte påvirkede eller anden form for dokumentation.“

Hvad er der galt i det statement?

Skal en bestyrelse alene træffe beslutninger udfra sladder og løse rygter?

Louise Hansen

De fleste filmskole-elever er meget sensitive. Ellers ville de ikke kunne lave film, der behagede alle vi publikummer, der kræver følelser.

DET er grunden til, at filmskole-elever så tit føler sig krænket. De er følsomme individer, så de bliver let krænket og laver følsomme film eller skriver om det sidenhen.

Så på den måde bør de fleste krænke filmskole-elever. Deres film bliver bedre derved.

John Kierans

Tilgiv en udefrakommende uden anden indsigt i skolen og hændelsesforløbet end ovenstående beskrivelse, men kunne skribenten af indlægget eksempelvis konkretisere de benævnte "krænkelser" lidt mere.

Udfordringen med begrebet krænkelse er, at det efterhånden er udvandet så meget, at det rummer lige fra en fuldbyrdet voldtægt til, at en person har sagt noget, som en anden person (uanset grund) ikke kunne lide.

Inden vi andre eventuelt skal dele vores forargelse/bekymring/vrede/etc. ville det være gavnligt at vide, hvad krænkelserne konkret går ud på.