SERIEFOLK

I dag vil vi have Bonderøven, ikke Peter von Scholten, til at forme historien. Intentioner betyder nemlig noget

Det gamle mundheld om, at vejen til helvede er brolagt med gode intentioner, er åbenlyst i konflikt med tidens moral. ’Intent matters!’ Derfor må vi undsige Peter von Scholten, og derfor er DR’s Bonderøven den helt rigtige mand i FN. Her er dagens FOLK
Enhedslisten i Københavns Kommune vil fjerne mindepladen ved Peter von Scholtens grav på Assistens Kirkegård, fordi den bidrager til en »nedtoning af hans rolle som håndhæver af den koloniale undertrykkelse (...)« Arkivfoto.

Enhedslisten i Københavns Kommune vil fjerne mindepladen ved Peter von Scholtens grav på Assistens Kirkegård, fordi den bidrager til en »nedtoning af hans rolle som håndhæver af den koloniale undertrykkelse (...)« Arkivfoto.

Debat
4. juni 2021

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren.

Peter von Scholten I

Enhedslisten i Københavns Kommune vil fjerne mindepladen ved Peter von Scholtens grav på Assistens Kirkegård. Som det står nu, besynges den tidligere generalguvernør for sit »humanitære virke i Dansk Vestindien« og for at have bragt »slaveriet til ophør i vor tropebesiddelse«.

Peter von Scholten II

Men heri ligger en »nedtoning af hans rolle som håndhæver af den koloniale undertrykkelse,« hedder det i et forslag i teknik- og miljøudvalget. »Det er ikke en version af historien, som ser og leder efter den slavegjorte befolknings rolle som aktører i deres egen befrielse fra det danske slaveri«.

Bonderøven I

En af fjernsynets og tidsåndens helte, DR’s godhjertede selvforsynende bonderøv fra Kastaniegaarden, Frank Erichsen, er blevet udpeget til FN’s advisory board, hvor han skal rådgive om beskyttelse og genoprettelse af naturen over hele verden.

Bonderøven II

Trods sin imponerende viden om udateret værktøj står det ikke lysende klart, hvad bonderøven kan fortælle verdens førende eksperter om biodiversitetskrisen. Men som også slavefrigøreren Peter von Scholtens kritikere vil mene, så betyder intention altså noget. Og Frank er fuld af gode intentioner.

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

David Zennaro

Frank Erichsen er elev af Thoreau, så han er ikke så upolitisk, som skribenten her lader til at tro.