»Dansk Sprognævn hverken kan eller vil fratage sprogbrugerne den mulighed for sproglig variation, som engelske låneord giver,« skriver Margrethe Heidemann Andersen fra Dansk Sprognævn i et læserbrev i Information den 10. juni, men hun fortier fuldstændigt, at dansk mister domæne i forskningen, fordi alt bliver skrevet på engelsk, og at det kun er de bedst uddannede, der får gavn af de engelske låneord.
I Danmarks Statistik kan man læse, at »24 procent af 25-69-årige har hverken erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse«. Men Dansk Sprognævn mener tilsyneladende ikke, at det er noget problem, at en stor del af befolkningen ikke forstår de engelske ord, som de højtuddannede slynger om sig med. Det er altså ikke sproget og kulturen, som skal medvirke til den sammenhængskraft, som politikerne efterlyser i et demokratisk samfund.
Heidemann Andersen mener, at ’fighte’ er et fint ord, som giver flere muligheder end det danske ’kæmpe’ (eller ’slås’, som hun ikke nævner). Dansk Sprognævn tager ikke rigtig konsekvensen af noget som helst, men registrerer bare revl og krat og er heller ikke særligt konsekvente. For eksempel bliver sandwich til sandwicher i flertal, hvorimod en e-mail enten bliver til e-mails eller e-mail, altså ikke noget med dansk flertal til e-mailen.
Heidemann Andersen nævner, at Sprognævnet (allernådigst kan man forstå) ændrede ’wetland’ til ’vådområde’, og det var da en glimrende idé, eftersom wetland ikke skaber nogen associationer i et dansk hoved; hvilket derimod vådområde gør – altså et område, der er vådt. De billeddannelser, som enhver indfødt har i forhold til sit sprog gennem opvæksten, er altså heller ikke noget, Sprognævnet lægger vægt på.
Det er sørgeligt, at Sprognævnet sætter skyklapper for øjnene og bare registrerer uden at have øje for de større perspektiver.
Af Michael Falkendorf, cand.phil. i dansk og sprogpsykologi
Besynderligt at dansk har behov for engelske ord, da dansk er mere ord-rig end engelsk!
Og så er det jo altid afsenderen af ord og beskeder, der har ansvaret for at modtageren forstår. Så fravælg dog engelske ord, "smart-ash"! -ups!
Diskussionen er gammel som Metusalem, og jeg har stadig svært ved at se både problematikken og følge argumentationen. Hvorfor i alverden skulle det dog være Dansk Sprognævns opgave at diktere, hvilke ord man må benytte? Det finder jeg en ganske besynderlig og ufri tilgang til sproget og dets udvikling.
Og noget paradoksalt i ovenstående debatindlæg: Et af argumenterne for, at færre engelske låneord bør "godkendes", er, at kun en lille elite forstår dem. Men Sprognævnets politik er jo netop at "godkende" ord, der faktisk benyttes i sproget, og benyttes så tilstrækkelig meget, at det giver mening at optage ordet i Retskrivningsordbogen (hvilket reelt er omfanget af "godkendelsen" ...).
Sprognævnets tilgang er NETOP demokratisk og ikke elitær!
Jeg må desuden tilstå, at jeg undrer mig over, at "fighte" fremhæves som eksempel. Jeg ved ikke, hvilket miljø man skal bevæge sig i, eller hvor gammel man skal være, for at rynke på næsen og fnyse "engelsk!" ad lige præcis DET ord. Eller af det tilhørende substantiv (må man i øvrigt godt sige substantiv, eller bør man sige navneord ...?). "
"Fighter" bliver vel ganske svært at oversætte uden at slå knuder på sig selv og sit sprog. Men good luck med det, stridsmand!
Hvad bliver det næste i øvrigt? Nærmer vi os ikke længere weekenden, men uge-enden? Og var det mon noget med en blød is i sommervarmen?
Allerede efter den første omgang i debatten om de grasserende anglicismer havde Sprognævnet anledning til at forholde sig til spørgsmålet om domænetab i dansk, men det skete ikke i Heidemann Andersens replik.
Foreløbig er grunden til denne passivitet hemmelig, og måske hjælper hverken henvisninger til H. C. Ørsted eller til den sprogansvarlige minister, for dansk sprogpolitik har haft som en kerne, siden en vis generation fik magten over den, at der skal bruges færre og færrest mulige ressourcer på sprog. Det var ganske vist fremmedsprog, men så blev det også modersmålet for hvorfor møjsommeligt skabe danske udtryk for noget, der allerede kan siges på engelsk?
At det kunstneriske udtryk ikke tæller, er man ikke engang overrasket over. Måske skulle den sprogansvarlige minister overveje, om der eventuelt til gavn for nationaløkonomien kan foretages nedskæringer i litteraturlæsningen. Er der ikke en risiko at sådan noget til skade for konkurrencestaten sætter fluer i hovedet på befolkningen?
Ja, funktionen som "registrator" af sproget, men ikke som en form for "moderator" gentages af Sprognævnet til det søvndyssende, for dog så i Margrethe Heidemann Andersens indlæg den 10. juni 2021 at munde ud i, at Sprognævnet på opfordring opfandt et dansk ord for wetland.
Der skal altså blot opfordringer til! Fra de "helt almindelige" sprogbrugere - eller fra dem med mere pondus?
Ja, den sætning studsede jeg også over.
@Maj-Britt Kent Hansen, jeg ved ikke, om det bør beskrives som "søvndyssende", at man (i dette tilfælde Sprognævnet) gentager modus operandi. Man kunne også kalde det "konsekvent".
Om det så er inkonsekvent, at man opfinder/foreslår en oversættelse af "wetland" - næppe. Der er ingen, der siger, at "vådland" fremover vil etablere sig som rigtigt.
Sprognævnet har adskillige gange foreslået nye stavemåder, som man siden har trukket tilbage, fordi de ganske enkelt ikke vandt genklang i befolkningen.
Betegnelsen "vådområde" er årtier gammel (mindst), og findes bl.a i en udgave af Nudansk Ordbog fra 2001, hvor "vådland" ikke var optaget.
Et vådområde "er et vandområde som fx en eng, sø el. fjord der har en dybde af indtil 6 m. ved lavvande". Med mindre "vådland" har en biologisk differentierende betydning, er det en sprogvariant af "vådområde".
Nu husker jeg faktisk vådområde anvendt bla. i den danske oversættelse af Ramsar-konventionen, og i Retsinformation kan man i de danske oversættelser af internationale aftaler også se ordet anvendt i flere tilfælde tilbage til 70'erne. Så enten må det jo være mindst et halvt århundrede siden, at Sprognævnet opfandt ordet - eller også var den dybe tallerken allerede opfundet.
Der kan opstå stridigheder om / gå politik i oversættelser af ord fra udenlandsk til dansk. Herunder i internationale konventioner. Imidlertid har en dansk oversættelse ingen status, og man vil altid skulle anvende den originalsprogede udgave, hvis der opstår tvivl om fortolkning eller en tvist mellem parterne i en konvention. Men dermed er en dansk oversættelse ikke overflødig.
Det er helt fint med vådområder. Men hvor blev egentlig pointen af? Druknede den i konservativ sprogrøgtelse ?
Michael Falkendorf synes at mene, at engelske låneord er overflødige eller ligefrem skadelige. For hvem eller hvad?
Han giver ikke nogen god grund til, at det faktisk skulle forholde sig sådan. Hans ene eksempel, "fighte", er dumt, fordi det underminerer førstnævnte pointe om, at engelske låneord skulle være elitære. "Fighte" eller "fighter" er præcis det modsatte.
Mestendels er engelske låneord forbeholdt underklassen, eller udgår fra underklassen. Måske er det det, der er problemet.
@ Louise Hansen:
Det er ikke "Dansk Sprognævns opgave at diktere, hvilke ord man må benytte".
Du må bruge alle de ord fra dialekt, sociolekt, argot eller slang du har lyst til. Du må gerne sige, at ungerne har "pølet" (: tumlet, leget vildt), og at her er blevet "moget" (: beskidt) så du har brug for en "lime" (: kost). Det kan endda være, at selv en ikke-vendelbo forstår dig.
Dansk Sprognævns opgave er, ifølge Bekendtgørelse om Dansk Sprognævn, at være normsættende, d.v.s. fastlægge dansk normalsprog (: dansk rigssprog).
En opgave de tilsyneladende har endog meget svært ved at håndtere!
@Poul Genefke-thye, det er bestemt en svær opgave. Eller en let.
Jeg forstår ikke helt din pointe. Din tegnsætning er så helt i hegnet, at jeg umiddelbart tænker, at du er ironisk.
Men hvem ved. Måske du bare bruger kolon og parentes så dumt, fordi du ikke rigtig forstår brugen af samme.
Who knows?
@ Louise Hansen
En parentes med et kolon efter et ord bruges til en uddybende forklaring af ordets betydning eller en oversættelse. F.ex. United Nations (: Forenede Nationer)
Hvilke andre problemer har du med min tegnsætning?
@Maj-Britt Kent Hansen
Jeg tror på teorien om den dybe tallerken.
Da jeg for 40 år siden befandt mig i det biologiske miljø på RUC var ordet "vådområde".
Den danske sprog er en svær en. Man skal fx ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus :-(
Såvidt jeg kan se, optræder ordet 'vådland' i denne sammenhæng først, idet Louise Hansen opfinder det. Mens 'vådområde', hvad de fleste synes klar over, har været i omløb længe, hvorfra det end stammer.
I øvrigt finder jeg det helt i orden, at Sprognævnet fremsætter forslag på opfordring, når det skønnes påkrævet, uden at det derfor anses som et pligtarbejde at opfinde danske ord, når som helst et låneord trænger sig på.
Ligesom vi anerkender synonymer hentet fra forskellige danske dialekter, påvirkes dansk naturligvis også af andre sprog, især de nærliggende og førende, hvilket i vor tid ofte er engelsk. Og engelsk ligger så tæt på dansk, at vore hoveder i høj grad kan danne associationer til engelske ord. Påvirkningen er både naturlig og uundgåelig, ligesom den har været mht. latin, fransk og tysk.
Selvfølgelig skal der luges ud, hvis det tager overhånd, og vi skal værne om danske synonymer, men det vil næppe være klogt at isolere det danske sprog ift. velvalgte internationale låneord.
DSN vil heller ikke gøre noget ved at forskellige generationer bruger de samme ord, men med helt modsatrettede betydninger, de såkaldte pendulord. F.eks. "forfordele". I stedet sidestiller DSN den forkerte brug med den korrekte. På et eller andet tidspunkt bliver det sikkert sådan at begrebet "generationskløft" får en helt ny betydning, når vi heller ikke på det elementært sproglige plan, forstår hinanden. On topic: Det kedeligste ved alle de invasive engelske låneord er at de i grunden blot er et udtryk for en sproglig dovenskab: De fleste har en-til-en dækkende betydninger i danske ord, men folk kender dem ikke og gider ikke gøre sig umage. Det er en langsom sproglig forarmelse, vi ser. Helt anderledes med svensk og norsk, hvor man i den grad gør sig umage for at holde det engelske ugræs ude. Måske er der trods alt en vis ironi i at DSN blev flyttet til en lille, søvnig provinsby.
Morten Bo Johansen -
"DSN vil heller ikke gøre noget ved at forskellige generationer bruger de samme ord, men med helt modsatrettede betydninger, de såkaldte pendulord."
Uanset, hvad et sprognævn finder på, vil ulige generationer og subkulturer ironisere over hinandens normer og betydningsændring opstå. Det kan DSN forsøge at modvirke, men det er en bunden opgave at registrere sådanne ændringer, hvis myndighederne ønsker føling med sprogets til dels uundgåelige udvikling.
"De fleste har en-til-en dækkende betydninger i danske ord, men folk kender dem ikke og gider ikke gøre sig umage.
Sagen er langtfra altid således. Tag et ord som "streetwise". Der findes mig bekendt ikke noget tilsvarende ord/begreb på dansk. Man kunne så opfinde et, eller inddrage dette begreb på engelsk, hvilket indtil videre er udbredt og næppe bliver slået helt af banen, om end der måske vil opstå synonymer. På tilsvarende vis har mange latinske og tyske ord vundet indpas uden vi bemærker, at de er fremmede elementer.
Mange bl.a. journalister anvender nu ofte ordet "peake", om end man kunne anvende "toppe" med omtrent samme betydning. "Peak" eller "pig" stammer dog lidt dybere set fra oldnordisk, men er i mange sammenhænge gået tabt på dansk, mens det indgår i nye sammenhænge på engelsk, så hvorfor ikke acceptere det?
De besværlige danske talord skyldes formentlig, at dansk skriftsprog er ældre end norsk og svensk. Derfor indførte de fra begyndelsen mere moderne ord fra titalssystemet, og det kunne vi også med fordel gøre, i det mindste som synonymer. De danske talord er så uhåndterlige, at officials i mange situationer anvender de engelske. Ønsker man et helt renset nordisk sprog, er det hverken norsk eller svensk, men islandsk, som må være model, for de isolerer sig stadig mere fra international begrebsdannelse.
Et andet engelsk ordspil/begreb, som nylig blev beskrevet i denne avis, er "Sleeping Beauty", synonym med "Tornerose". Det engelske begreb er lyriske assosiationer, som ikke uden videre kan oversættes til dansk uden at tabe poesien. Således kan en dybere forståelse af låneord og -begreber udvide de sproglige udtryk.
Det indiske begreb "karma" er et lignende, vanskeligt oversætteligt eksempel.
Nu har "klog/klogt" jo hærget ikke mindst i ministerjargonen i Coronatiden, så måske kunne streetwise oversættes til gadeklog/-t.
@Sören Tolsgaard
Det danske talsystem er magen til det tyske. I begge lande læser vi både fra venstre og højre, når vi siger tal. - Prøv med 176. Må jeg også lige nævne, at dansk tonalitet ligesom tysk har tonen H. Den hedder på engelsk B. Der er ét sprog og én kultur, som har påvirket dansk mere end noget andet, og det er tysk.
I modsætning til Louise Hansens påstand ovenfor har det altid været nogle indflydelsesrige mennesker, som først har bestemt, at fransk var praktisk, senere tysk og nu engelsk. Parodier på den slags kan man finde hos Holberg, og nutidens sprogblandere, som ikke reagerer men tager aktion, når de radbrækker den danske syntaks for at få den til at være engelsk, er ikke mindre umusikalske end Holbergs figurer. Man kan nemt forestille sig, at DSN ikke vil lægge sig sig ud med sådanne mennesker.
@Sören Tolsgaard
Sagen er langtfra altid således. Tag et ord som "streetwise". Der findes mig bekendt ikke noget tilsvarende ord/begreb på dansk.
Jeg plæderede ikke for at alle engelske låneord skal luges ud. Især i det digitale meddelelsesrum, er det for mig OK at bruge engelske ord, som allerede er blevet en konvention. Jeg brugte jo selv "on topic". Det er mere, når man f.eks. hører at nogen "battler" om noget eller at nogen "joinede" et selskab , at jeg synes det bliver for meget.
Hele diskussionen er ret agurketidsagtig, men man kunne have sparet sig en del spekulationer om Dansk Sprognævns motiver til ikke at gøre noget ved udbredelsen af engelske låneord ved at gå til nævnets hjemmeside og se, hvad dets hovedopgaver er:
- at følge det danske sprogs udvikling, fx ved at registrere nye ord.
- at svare på spørgsmål om dansk sprog og sprogbrug
- at fastlægge den danske retskrivning og redigere og udgive den officielle danske retskrivningsordbog, jf. retskrivningsloven
(dsn.dk/organisation-og-lovgivning/opgaver/)
Der er netop registreret en ny høst af nye ord, heraf mange engelske, og så kan man jo få tiden til at gå med at føle sig generet af dem, hvis man har lyst. Men Dansk Sprognævn har altså ingen beføjelse til at fungere som sprogpoliti.
Nåja, det er agurketid, og vi kan i bedste fald komme på nogle gode forslag mht. at luge ud i de værste tendenser.
Maj-Britt Kent Hansen's "gadeklog" tror jeg ikke rigtig på. Det engelske udtryk er så udbredt og mundret, at et alternativt udtryk skal have noget ganske særligt at byde på for evt. at kunne fænge i hverdagen.
Og jo, det tyske talsystem er også antikveret. Det er med europæiske skriftsystemer mest praktisk, at talord læses fra ventre mod højre. Og det er lettere at lære for de fleste. I alle tilfælde slår vi jævnligt over i titalssystemet, når vi kommunilkerer med skandinaver eller af andre praktiske grunde.
Det er vel også rigtigt, at det ofte er indflydelsesrige personer, som baner vej for tidens trends. I nyere tid ofte popindustrien. De sociale medier indebærer dog, at tendenser kan spede sig hurtigt fra gadeniveau.
Indenfor moderne teknologi vil det langt hen ad vejen være helt omsonst at kreere danske synonymer, for ved daglig anvendelse af internationle termer holder vi os på omgangshøjde med udviklingen.
Jeg er med på, at der er mange af popkulturens vulgære udtryk, som man er bedst foruden. Men der er også mange udtryk, som beriger hverdagssproget på en eller anden led. Bl.a. tror jeg ikke, at "joine" er til at slippe af med. Ordnet.dk forklarer det med "slutte sig til", men det er jo ikke særlig mundret. "Joine" udtrykker noget mere inkluderende end "deltage", i retning af at "forbinde", som dog heller ikke udtrykker det samme, jvf. en "joint", hvor vi også mangler et dansk synonym.
Fordansket "battle" har for mig at se noget humorisk over sig, sikkert fordi det er opstået i en kontekst, hvor det handler om at "kæmpe" med ord. Om vi har behov for sådanne nuancer, kan naturligvis diskuteres.
Da jeg gik i gymnasiet i stenalderen, og der blev undervist i de nordiske sprogs udvikling, blev det nævnt, at dansk var et langt mindre konservativt sprog end svensk.
Mener, at der blev spekuleret i det faktum, at vi hang sammen med kontinentet og dermed var mere tilbøjelige til at lade os influere og ændre/tilpasse vort sprog.
Og det er måske forklaringen på, at vi bare hopper med på det første det bedste - fortrinsvis engelske - ord/udtryk uden så meget som at tænke over, at der i ganske mange tilfælde findes danske ord/udtryk for det samme. Som det også nævnes i en kommentar længere oppe.
Jeg har ikke noget imod at andre sprog bliver en del af dansk, hvis det giver mening, men jeg er ærgerlig over den tanketomme, popsmarte - især engelske - lingo, der florerer.
Jeg skal da gerne medgive, at popkulturen er rigelig smittet af engelsk/amerikansk syge. Ifølge DR var de 10 mest spillede "danske hits" i 2020 for de 9's vedkommende engelsksprogede:
https://www.dr.dk/musik/foerste-gang-nogensinde-er-en-kvinde-i-toppen-af...
Denne liste omfatter altså ikke "udenlandske hits" i DK, så det står meget sløjt til mht. dansksprogede hits. Og det er år for år blevet værre, og det vil givetvis være vanskeligt at vende strømmen.
På andre felter står det dog knap så ringe til. De tre skandinaviske sprog/dialekter tales af over 20 mio. og står tilsammen ret stærkt. Dansk trænger dog til et løft mht. udtale, for de andre kan sagtens læse rigsdansk, men forstår ikke vores moderne, sjuskede udtale. Vi bør højne niveauet.
De mange påvirkninger, som engelsk er dannet af, har efterladt en eroderet struktur fyldt med låneord, hvad også dansk og hollandsk bærer præg af, mens tyskerne ved at prioritere sydlige dialekter som rigsmål har fastholdt og konserveret gamle og indviklede strukturer. De nordtyske dialekter, som plattysk, er mere simple, men fortrænges lidt efter lidt af "højtysk".
Det er langtfra tilfældigt, at unge, som ikke lige er sprogbegavede, fravælger tysk, idet engelsk både er mere anvendeligt og lettere tilgængeligt, ikke mindst fordi det oprindelig blev dannet af dansk-norske og nordtyske dialekter, tilsat en mængde latinske og franske udtryk, hvilket alt i alt gør engelsk til Europas mest universelle sprog og EU's lingua franca - selv om briterne har meldt sig ud.
https://www.information.dk/debat/2021/06/lad-ordblinde-fravaelge-andet-f...
https://www.information.dk/telegram/2021/06/crush-kontaktloes-blandt-500...
At man erklærer sit modersmål for et agurketidstema, overrasker mig i hvert fald en lille smule.
Tysk er større end fransk og engelsk i Europa, da det tales af omkring 110 mio. De kommer fra forskellige mindretal (fx. i DK og Belgien) og fra tre kernelande: Tyskland, Østrig og Schweiz. Lad det være sagt med det samme: Der vælter også en lavine af anglicismer ned over tyskerne, men det er sprogpolitisk slet ikke accepteret. Det skyldes bl.a. af de tre kernelande gennem fælles institutioner fastholder, at der er et officielt tysk (Duden-tysk), og det er forpligtende - også kulturelt. Det tyske sprog er ikke noget agurketidstema, og derfor er tolerancen over for fejl også mindre.
Hverken låneord eller jargon er det centrale tema her, det er domænetabene derimod. Tysk tillader ikke de domænetab (= opgivelse), som DSN og danskere med møje kan mobilisere interesse for. Eksempelvis har de fleste computerudtryk en tysk oversættelse, og en tysk tekst om relationsdabaser anvender tyske begreber (men har stadigt engelske låneord).
Man kan argumentere til Skt. Nimmerleinstag, som aldrig kommer, da den forudsætter to torsdage i en uge, for at tysk ikke er noget specielt vanskeligt sprog. Det vil ikke hjælpe, for det svarer til at forklare de blinde om farverne. Der er talrige ordforbindelser mellem dansk og tysk, og dem ville danskere være bevidste om, hvis de ellers kendte deres sprog godt nok. Det var kun billigt om så var, men dansk er jo et agurketidstema.
Jørgen Mathiasen -
Ib Gram-Jensen nævnte agurketid, og jeg supplerede, idet sprogets udvikling synes ligegyldig for de fleste. Det tænker man ikke dybere over ...
Som du er inde på: Tysk tales af flere i Europa end engelsk - som modersmål vel at mærke! Dog er tysk ikke i førertrøjen, heller ikke fransk eller spansk. For det er jo engelsk, der forstås af flest - både i og udenfor Europa.
Det er der mange grunde til. Engelsk blev sammenstykket af et angelskasisk skelet, påhængt en masse latinske og franske låneord, så tidligt i historien, at der knap nok var statslig kontrol over sprogforvirringen. England var Nordeuropas internationale smeltedigel og port mod verden, ligesom - i mindre grad - Holland og Danmark ved henh. Rhinens og Østersøens munding.
Tyskerne - og specielt de højtyske bayere og østrigerne - har pga. den kontinentale beliggenhed ikke gennemløbet en sådan udvikling, tværtimod er sproget stivnet, i nyere tid med statsmagtens rygdækning,
Reglerne for køn og kasus - som dyrkes i alle de konservative indoeuropæiske sprog, er naturligvis ikke umulige at lære, men det er den vidtgående erosion, som engelsk har gennemgået, der gør det lettere at forholde sig til.
Selvfølgelig har vi slugt en masse tysk i historiens forløb. Nu er det engelsk, vi må sluge. Begge sprog er nærliggende og låneordene glider nemt ind. Så måske skal vi langt hen ad vejen acceptere en synkronisering ...
Som nærmer alle de germanske sprog/dialekter til hinanden.
Blot en tilføjelse: Der tales også tysk i Norditalien.
På et sprogkursus i Lucca i Italien for længe siden kom jeg til min overraskelse i klasse med tre unge, italienske drenge.
De kom fra Alto Adige (Sydtyrol) og deres dagligsprog var tysk, men for siden at kunne blive ansat i en stilling i den italienske stat, forudsattes det, at de beherskede italiensk.
@Sören Tolsgaard
Vi bør kalde den bayerske og den østrigske dialekt øvretysk. De er den ene komponent i højtysk, hvor den anden er mellemtysk (området fra Karlsruhe til Prag). Jeg henviser til Lauridsen og Poulsens grammatik (1995), §4.
Mens det virkelige problem for danskere er tysk som nominalsprog, - der står substantiver, hvor danskere forventer et verbum, bliver der altid nævnt kasus. Dansk har kasusrester, det ses på pronominerne og udtryk som "på tinge" og "til lands". For at begribe dansks forhold til kasus og et par andre ting herunder talordene og valens kan man skele til den tyske grammatik, men det er der ikke ret mange dansktalende, som har lyst til. Faktisk har de langt større lyst til at ændre sproget.
Tysktalende insisterer på at sikre forståeligheden af tysk vel at mærke i det historiske perspektiv. Derimod kan dansk i tiden før 2000 i løbet af få generationer fremkalde alvorlige forståelsesproblemer, fordi anglicismerne i mellemtiden har ommøbleret dansk både i ordvalget og i syntaksen. Det vil nok engang slette større dele af den nationale litteratur af den kulturelle hukommelse, og det nægter tysktalende (og andre sprogkulturer) at gøre.
Jo, tyskerne er sprogligt konservative, især i de sydlige områder, hvor tysk er i skarp kontrast til latinske og slaviske naboer. Mod nord glider plattysk derimod gradvis over i nært beslægtede, men grammatisk forenklede dialekter, som frisisk, nederlandsk og sønderjysk.
En sådan plathed har kultureliten fra Weimar til Wien tilstræbt at undgå, så tyskerne ubesværet kan læse deres klassikere på originalsproget. Tysk blev derved et sprogligt hjemstavnsmuseum, stadig mere særskilt ift. den internationalisering, som i nyere tid især er domineret af engelsk/amerikansk.
Tysk sprogprotektionisme hænger også sammen med stormagtsmentalitet, bl.a. ved, at udenlandske film synkroniseres, hvilket reducerer almenhedens tendenser til at blive påvirket af eller lære fremmedsprog. De trænger dog ind alligevel, især i popkulturen, fx via tyske 'brands' som Boney M, The Scorpions og Enigma.
Vi synkroniserer heldigvis ikke i et lille sprogområde som DK, og vi magter heller ikke at oversætte alverdens litteratur, så derfor er engelsk næsten at betegne som vores andet modersmål: Vi tager det tidligt ind og udsættes ofte for det!
Det er ikke min opfattelse, at en sproglig glidning, som vi tidligere har haft mod latin, fransk og tysk, vil gøre tidligere århundreders litteratur komplet ulæselig for os. Den vil virke antikveret, som Holberg og Andersen allerede gør, men mulig at læse, hvis man har interessen. I øvrigt er den tidligste danske litteratur ofte forfattet på latin, ikke mindst Saxo, så oversættelse til moderne dansk vil ofte være nødvendig.
Men jeg erkender blankt, at det er chokerende, i hvor høj grad engelsk er i førertrøjen indenfor 'dansk popkultur'. Det meste foregår jo ikke længere på dansk, og hvad kan vi gøre ved det? Og hvorledes kan vi højne udtalen af dansk, både privat og i medierne? Vi har alle et stort ansvar, hvad angår forvaltningen af det danske sprog.