Læserbrev

Dansk Sprognævn hverken kan eller vil fratage sprogbrugerne den mulighed for sproglig variation, som engelske låneord giver

Dansk Sprognævn er naturligvis opmærksom på den engelske påvirkning af dansk, men vi hverken kan eller vil fratage sprogbrugerne den mulighed for sproglig variation, som de engelske låneord giver, skriver seniorforsker, ph.d. ved Dansk Sprognævn Margrethe Heidemann Andersen i dette debatindlæg
Debat
10. juni 2021

Michael Falkendorf (MF) udtrykker i et debatindlæg i Information den 31. maj 2021 bekymring for den »alarmerende« hast, hvormed engelske lån optages i dansk og giver i den forbindelse udtryk for, at det ville være »passende«, hvis Dansk Sprognævn kunne give anvisninger »på danske ord, der kunne dække de engelske ord, som vi ikke umiddelbart har på dansk«.

Jeg vil her ikke gå ind i en diskussion af, om dansk påvirkes af engelsk på et alarmerende niveau, men blot henvise til, at Dansk Sprognævn naturligvis er opmærksom på den engelske påvirkning af dansk og følger den nøje gennem flere forskningsprojekter. Jeg vil i stedet kommentere MF’s anmodning om en mere aktiv indsats fra Dansk Sprognævns side i forhold til at komme med danske ord til afløsning for engelske lån.

Den type ordlån, MF er modstander af, er tilsyneladende primært den type, som nogle kalder ’overflødige’, fordi vi allerede har et dansk ord for det samme. Hvorfor bruge crazy, når vi har skør (som i øvrigt er et tysk lån) eller tosset, og hvorfor bruge fighte, når vi har kæmpe? Det lidt kedelige sprogforskersvar er, at vi gør det, fordi der ikke er noget, der hedder overflødige ord. Hvis sprogbrugerne bruger crazy i stedet for skør, er det enten, fordi crazy og skør ikke betyder helt det samme eller, fordi de signalerer noget forskelligt.

Hvor crazy nok mest bruges af unge (og dem, der gerne vil være det) og i mere uformelle sammenhænge, bruges skør vist af alle og er knap så uformelt. Fighte og kæmpe ser måske umiddelbart ud til at betyde det samme – og så alligevel ikke helt. Fighte bruges vel især i overført betydning (og her bruger vi også fighter, for eksempel om en person der bekæmper sygdom eller anden modgang i livet), mens de to børn, der slås i skolen, næppe fighter mod hinanden – og i hvert fald næppe bliver omtalt som fightere af deres lærere.

Med andre ord giver de engelske lån som regel mulighed for sproglig variation, og det er en mulighed, som Dansk Sprognævn hverken har lyst til eller mulighed for at fratage sprogbrugerne. Dertil kommer, at de vellykkede afløsningsord enten er dannet spontant (som når man i dag bruger følgere og ikke followers på de sociale medier) eller på opfordring (som vådområde, der på opfordring blev dannet af Sprognævnet som afløsning for wetland).

Det er ikke Sprognævnets rolle at anbefale danske ord frem for engelske, medmindre vi ligefrem bliver opfordret til det, og selv i sådanne situationer er det ikke sikkert, at en anbefaling bliver fulgt. Det er nemlig i sidste ende sprogbrugerne, der bestemmer, hvilke ord der er behov for.

Margrethe Heidemann Andersen, seniorforsker, ph.d. ved Dansk Sprognævn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Carl S. Rasmussen

Hvad opretholder vi et dansk sprognævn for, når det ikke ser det som sin opgave at værne om det danske sprog❓

Jørgen Mathiasen

Når man ser de vedtagelser om forskning, folketinget stemmer igennem, er det ikke svært at regne ud, hvorfor sprognævnet ikke vil og heller ikke tør lægge sig ud med sådan en sværm af populister med hånden på bevillingerne. Ikke engang et begreb som argot indgår i argumentationen ovenfor.

Maj-Britt Kent Hansen

Nu må jeg le!

Er det ikke en smule selvmodsigende, hvad Sprognævnet vil og ikke vil?

Som det fremgår ovenfor:

CITB Med andre ord giver de engelske lån som regel mulighed for sproglig variation, og det er en mulighed, som Dansk Sprognævn hverken har lyst til eller mulighed for at fratage sprogbrugerne. CITS

For så derefter at skrive, at Sprognævnet på opfordring dannede ordet vådområde til afløsning for wetland:

CITB Dertil kommer, at de vellykkede afløsningsord enten er dannet spontant (som når man i dag bruger følgere og ikke followers på de sociale medier) eller på opfordring (som vådområde, der på opfordring blev dannet af Sprognævnet som afløsning for wetland). CITS