Folk

Fodbold er individuelle præstationer forløst i et kollektiv. Ligesom med at drikke sig fuld

Måske er det derfor, at de danske fans var så smukke i weekenden
Danske fodboldfans på Østerbro i København i ekstase over det danske landsholds sejre.

Danske fodboldfans på Østerbro i København i ekstase over det danske landsholds sejre.

Helena Lundquist

Debat
29. juni 2021

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren.

Stén Knuth

Venstre foreslår, at computerspil skal kunne vælges som valgfag i folkeskolen. Ifølge partiet idrætsordfører vil det give eleverne egenskaber som fokusering og samarbejde, og så har han ikke engang nævnt headshots og placering af bomber, som er det primære i spillene.

Fans I

Fodbold kaldes som bekendt det smukke spil, og måske er det smukkeste ved spillet, at det består af individuelle præstationer forløst i et kollektiv. Ligesom når man drikker sig fuld. Måske er det derfor, at de danske fans var så smukke i weekenden.

Fans II

Forfatteren Jean-Philippe Toussaint har sagt, at fodbold muliggør en ironisk nationalisme, og måske er det grunden til, at de danske fans for tiden synger: »Vi er dan-sker-ne! Vi er dan-sker-ne! Vi. Er. Danskerne! Danskerne! Danskerne! Danskerneeeee!«. Melodien er nu også god.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her