Kronik

Først blev Sofie udstillet på nettet. Så blev hun udskammet for, at det var hendes egen skyld

Når det gælder digitale krænkelser, lægges fokus fortsat ofte på ofrenes eget ansvar, men det er på tide, at vi i stedet retter projektøren mod dem, der deler ulovligt. Det viser blandt andet 21-årige Sofies oplevelser i det, der blev kendt som Umbrella-sagen, skriver journalist, forfatter og foredragsholder Milla Mølgaard i denne kronik
Når det gælder digitale krænkelser, lægges fokus fortsat ofte på ofrenes eget ansvar, men det er på tide, at vi i stedet retter projektøren mod dem, der deler ulovligt. Det viser blandt andet 21-årige Sofies oplevelser i det, der blev kendt som Umbrella-sagen, skriver journalist, forfatter og foredragsholder Milla Mølgaard i denne kronik

Anna Rich

Debat
9. juni 2021

»Hvorfor gjorde du det? Hvor mange penge fik du for det? Du er en luder. Du er klam. Du er billig.«

21-årige Sofies stemme ryster let, da hun gengiver beskederne. Vi sidder i hendes lejlighed en regnvåd vinterdag og taler om de værste år af hendes liv. Hun har kontaktet mig og spurgt, om hun må være med i den podcast, jeg er ved at lave om digitale krænkelser blandt unge, fordi hun har brug for at fortælle sin version af en historie, de fleste kender til. I flere år har hun hørt sig selv omtalt i medierne som ’pigen fra videoen’ i danmarkshistoriens hidtil største sag om digitale krænkelser – en sag, politiet har døbt Operation Umbrella. Nu vil hun indvie os alle i, hvordan det var at være den dengang 15-årige pige, der blev optaget i seksuelt krænkende situationer og delt blandt tusinder af unge landet over.

Sofies oplevelser som offer for ulovlig billeddeling står som det ultimative eksempel på, hvor vanvittigt et sted, internettet er, når noget går viralt imod de medvirkendes ønske. Flere end 1.100 unge er indtil videre blevet retsforfulgt for at have delt videoerne af hende. Politiet har sigtet dem for distribution af børneporno og blufærdighedskrænkelse, fordi billeddeling uden samtykke af mindreårige er hamrende ulovligt. Men ordensmagten har ikke lagt skjul på, at sagen er blevet slået så stort op, fordi de håber, at den kan tjene til skræk og advarsel for en hel ungdomsgeneration.

For Sofie har det selvsagt været forfærdeligt at miste kontrollen over, hvem der har set hende nøgen i en ydmygende situation. Men det er ikke kun delingerne, der har ødelagt hendes ungdom og givet hende følelsen af, at hun har mistet sin identitet. Beskederne, hun citerede ovenfor, udgør kun en lille brøkdel af de modbydeligheder, hun har modtaget i sms’er og på sociale medier, siden de krænkende videoer af hende blev delt første gang i sommeren 2015. Og den omfattende fordømmelse og udskamning, hun har oplevet både online og i den fysiske verden, har været med til at få hendes følelse af skyld og skam til at vokse, fortæller hun. Det er kun få uger siden, hun modtog den seneste ubehagelige besked, hvor en fyr bag en falsk profil fortalte hende, at hun har fået, hvad hun har fortjent.

»Lad være med at tage de billeder«

At ofre for digitale krænkelser selv kan være skyld i, at de bliver delt ulovligt på nettet, er en holdning, der desværre er temmelig udbredt. Sidste år skrev jeg i Politiken om en undersøgelse, der viser, at hver 20. gymnasieelev inden for det seneste år har fået delt et nøgenbillede uden samtykke. Altså: I hver gymnasieklasse sidder der i gennemsnit mindst én elev, der har været udsat for en potentielt traumatiserende forbrydelse. Men fokus hos mange af Politikens læsere var et helt andet end de digitale overgreb: For hvad har ofrene for de ulovlige billeddelinger selv gjort for at havne i situationen, lød det igen og igen i kommentarsporene under artiklen på Facebook.

»Lad være med at tage de billeder. Millioner og atter millioner af mennesker har kunnet gennemføre livet uden at tage og sende nøgenbilleder af sig selv,« skrev en bruger.

En anden supplerede: »Løsning: Lad være med at smide tøjet til gymnasiefester.«

Når jeg holder foredrag for forældre, lærere, SPP’ere og andre vigtige voksne i teenageres liv, ligger et forbud mod at dele intime billeder af sig selv stadig langt fremme på tungen hos mange. For hvis ikke unge piger deler billeder af sig selv i første omgang, så er problemet jo løst, synes ræsonnementet at være.

Jeg har gennem årene været i kontakt med en lang række digitalt krænkede. Nogle af dem har selv delt et intimt billede i fortrolighed, der efterfølgende er blevet sendt videre, men mange, jeg har mødt og hørt om, er blevet hacket, billedmanipuleret eller er blevet optaget eller fotograferet i smug – som det også skete for Sofie, der aldrig har delt noget af sig selv.

Uanset hvordan deres billeder er blevet til og efterfølgende spredt har ofrene ét til fælles: Deres psykiske men er alvorlige. Angst, depression, selvmordstanker, selvskadende adfærd og posttraumatisk stress er blot nogle af de følger, det kan give at miste kontrollen med, hvem der har set dig uden tøj. Men ofrenes skyld og skam gør, at alt for mange ikke anmelder forbrydelsen eller opsøger hjælp og støtte hos deres nærmeste. Et problem, flere organisationer som Red Barnet, Børns Vilkår og Sex&Samfund også oplever og finder aldeles bekymrende.

Med det for øje er det indlysende problematisk, at så mange fortsat ser ofrenes egne handlinger som den vigtigste årsag til digitale overgreb og fremturer med, at løsningen på problemet med digitale krænkelser er, at piger og kvinder stopper med at sende nøgenbilleder af sig selv til dem, de holder af – eller i det hele taget holder op med at være nøgne, så andre kan udnytte det. Men lige så problematisk er det, at vi glemmer noget meget vigtigt, når den offentlige samtale om digitale krænkelser begynder og slutter ved spørgsmålet om offerets egen eventuelle skyld. For hvem er det, der deler ulovligt videre, hvorfor gør de det, og hvilke strategier skal vi som samfund tage i brug for at stoppe dem? Det bør være det helt centrale spørgsmål i bekæmpelsen af digitale krænkelser i dag.

Billeddelinger kan give status

I sidste uge udgav jeg de første fire afsnit i podcastserien Min teenager deler da ikke nøgenbilleder, der forsøger at give nye perspektiver på digitale krænkelser blandt unge. I et af de kommende afsnit taler jeg med 21-årige Mike, der som teenager har charmeret, presset og truet sig til nøgenbilleder af flere hundrede piger. Hans motiv var – ud over at få noget frækt at kigge på – at han forsøgte at opnå status blandt klassens populære drenge. Mike er langtfra alene. Man anslår, at knap ti procent af danske udskolingselever har delt andre videre ulovligt, og hos mange af dem spiller det en væsentlig rolle, at de bliver klappet anerkendende på skulderen af andre.

»Anno 2021 giver det stadig street credit i mange skolegårde at kunne positionere sig selv som scorekonge med billeder af piger på sin smartphone. Langtfra alle drenge føler sig tilpasse i det, men en del føler delingerne som en ungdomsrite, de forventes at tage del i for at vise sig,« påpeger ungekonsulent Christian Mogensen i podcasten.

Der er helt sikkert rigtig mange forskellige grunde til, at unge som voksne udsætter andre for ulovlig billeddeling, og dem er det på tide at belyse langt mere grundigt, end de har været hidtil. Når vi ved mere om, hvem der deler videre og hvorfor, kan vi for alvor begynde at dæmme op for problemet. Især hvis vi tør se kritisk på de kønsnormer og sociale dynamikker, der gør det muligt og i nogle tilfælde endda sejt at gøre noget, der potentielt ødelægger et andet menneskes liv.

Det er ikke nok at rasle med paragrafferne over for en ungdomsgeneration, når vi alle – unge som voksne – har en iboende stemme, der hvisker ’var det ikke lidt hendes egen skyld’, hver gang vi ser en ny sag om en pige eller kvinde, der er blevet spredt nøgenbilleder af på nettet.

Og jo, selvfølgelig skal man passe på sig selv og overveje, hvilken risiko man løber ved at have tillid til andre mennesker, der potentielt kan bryde den tillid. Det gælder i livet generelt. Men hvis digitale krænkelser skal stoppes i vores samfund, er der rigtig mange andre samtaler, vi er nødt til at have først.

Podcasten ’Min teenager deler da ikke nøgenbilleder’ er støttet af Offerfonden og udgives af heartbeats.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jan Damskier

Hvor kommer de billeder fra? kommer de dumpende ned fra himlen?

ingemaje lange

Jan, uddyb venligst dine tanker og bevæggrunde bag dit spørgsmål? Tak.

Alvin Jensen, Olaf Tehrani og Jens Skov anbefalede denne kommentar
Jan Damskier

Hele artiklen handler om tildeling af skyld og udskamning. Og naturligvis skal denne Sofie (eller andre i samme situation) ikke lide under at blive gjort til skamme og offergjort, endsige få at vide, at det er hendes egen skyld. I disse debatter/fremstillinger fylder det klart det meste, hvis ikke det hele. Når det er sagt mangler jeg svar på, hvorfor i alverden hun og andre mennesker lægger billeder op af sig selv i nøgen tilstand. Også selv om det er privat og intimt.

Jan damskier i denne sag bliver pigen smug optaget. Men det handler jo ikke om det. Der er ikke noget forkert i at dele nøgenbilleder med andre. Der er derimod noget forkert i at videresendt nøgenbilleder af andre uden deres samtykke.

Herdis Weins, Asiya Andersen, Rikke Nielsen, Jens Skov, Alvin Jensen, Ole Henriksen og Lone Hansen anbefalede denne kommentar

Til gengæld understreger Jan Damskiers spørgsmål jo på fornemste vis artiklens pointe, endda fra aller første kommentar på artiklen. Imponerende!

Rikke Nielsen

Der findes mange ondskabsfulde mennesker i blandt os.