Kommentar

Folkeskolen har svigtet sit ansvar i klimakrisen – nu må vi gentænke institutionen

Vi må lave folkeskolen grundlæggende om og tænke bæredygtighed ind fra starten, for som det er nu, er vores skoler utilsigtet blevet en hindring for den grønne omstilling, skriver klimaaktivist og filosofistuderende David Mathias Paaske i dette debatindlæg
Bæredygtig dannelse bør være en helt grundlæggende del af folkeskolens formål, så det kan afspejle samfundets reelle problemer og gøre eleverne til problemløsere, skriver David Mathias Paaske i denne kommentar.

Bæredygtig dannelse bør være en helt grundlæggende del af folkeskolens formål, så det kan afspejle samfundets reelle problemer og gøre eleverne til problemløsere, skriver David Mathias Paaske i denne kommentar.

Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Debat
14. juni 2021

Vi står midt i massive globale udfordringer med klimakrisen som den mest påtrængende og alarmerende. Hvis sådan en krise skal løses demokratisk, må folkeskolen påtage sig sit institutionelle ansvar og vise sig som løsning på klimakrisen, for indtil nu har den været komplet fraværende i den klimapolitiske debat.

Klima- og biodiversitetskrisen kræver mere kollektiv handling end nogensinde før. Som FN’s Klimapanel formulerede det i 2018, er der behov for »hurtige, gennemgribende og hidtil usete forandringer i alle aspekter af samfundet« med omtanke på ikkemenneskelige dyr, nulevende og fremtidige generationer. En fornyelse af dannelsen af eleverne i en udpræget grøn retning kunne være en af disse gennemgribende forandringer, for i sin nuværende form bidrager folkeskolen slet ikke nok til at afværge klimakrisens konsekvenser.

En gennemgribende fornyelse af selve skolen og dens formål er uomgængelig, hvis vi skal nedbringe miljø- og klimaødelæggelser. Vi skal sætte både bæredygtighed og medborgerskab som centrale emner på skoleskemaet.

Farvel til den traditionelle skole

Den eksisterende fossile brændstoføkonomi og manglende hensyn til dyreverdenen har vist sig at være afgørende i at producere de sociale og klimamæssige konsekvenser, som vi nu sammen skal rette op på. Skolen har vist sig at være en uberørt faktor, men besidder evnen til at være en katalysator til at påvirke de enkelte elever i en mere bæredygtig retning gennem medborgerskab og viden om klima- og biodiversitetskrisen.

Derfor skal skolen påtage sig sit institutionelle ansvar. Den moderne praksis i danske folkeskoler påvirker, hvordan eleverne forholder sig til resten af den biologiske verden – derfor bør den aktivt tilskynde bæredygtige værdier.

Således peger meget litteratur i uddannelsesforskningen på, at den danske folkeskole har prioriteret en pædagogisk praksis, som ikke anerkender dens institutionelle ansvar i den antropocæne tidsalder – tidsalderen, hvor mennesket har afgørende påvirkning på kloden.

Som den primære dagsorden har skolen vægtet en standardiseret undervisningsplan knyttet til prøveforberedelse, testning og præstationsindikatorer højere end bæredygtighed. Ud fra et filosofisk synspunkt har skolens mål været at omdanne de danske elever til kompetente aktører på arbejdsmarkedet.

Dette er kulmineret i en progressiv objektivering af naturen og ikkemenneskelige dyr og har tilskyndet klimakrisens forværrelse. Skolen har altså et medansvar for at promovere en antropocentrisk verdensforståelse, som ekskluderer alle ikkemenneskelige dyr, hvor vi ser os selv som verdens herskere.

Dette verdensyn må ned fra piedestalen, så vi danner vores børn til at have empati og værne om dyrene, snarere end at se dem som mad og objekter.

Brug for bæredygtig dannelse

Bæredygtig dannelse bør være en helt grundlæggende del af folkeskolens formål, så det kan afspejle samfundets reelle problemer og gøre eleverne til problemløsere. Skolen bør være skelsættende i at styrke bæredygtige værdier for eleverne ved at tackle centrale sammenflettede spørgsmål om klimaforandringer og biodiversitetskrisen, så vi kollektivt kan løse klimakrisen.

Snarere end at skødesløst arbejde med FN’s verdensmål cirka en gang om året, bør målene tænkes ind i alle aspekter af undervisningen og uddannelsesmålene. En sådan gentænkning af selve skolens formål er introduceret af Randersgades Skole på Østerbro i København, hvor man ikke bare underviser i FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed, men grundlæggende er har bygget skolen op omkring dem.

Der er eksempler på skoler, som går radikalt til værks, men vi skal have alle skoler ombord på den grønne omstilling. Det vil kræve en gennemgribende gentænkning af de enkelte fag i skolen at bygge undervisningen op omkring verdensmålene, men det er muligt.

For eksempel bør faget madskundskab have større fokus på udelukkende at tilberede plantebaserede fødevarer, så faget ikke bidrager til intensiv miljøødelæggelse. På den måde mindsker eleverne både drastisk deres individuelle CO₂-aftryk og får en viden om, hvordan man kan være med til at løse klima- og biodiversitetskrisen. Når eleverne øger deres viden om klima- og miljømæssige problematikker, så vil de blive mere opmærksomme på behovet for at have en bæredygtig livsstil.

En gennemgribende omtænkning af skolen skal omfatte pædagogik, læseplaner og strukturer, der traditionelt set har forstyrret vores syn på naturen og kloden. Folkeskolen skal have særligt fokus på at uddanne børn, så de kan tage del i de store samfundsmæssige transformationer, som er nødvendige for et bæredygtigt samfund.

David Mathias Paaske er studerende i anvendt filosofi og medlem af Klimabevægelsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her