Folk

Forskere protesterer mod politikere, der protesterer mod forskere

En underskriftindsamling er i gang blandt forskere, der advarer mod politisk indblanding i særligt politisk følsomme emner. Følsomt var det også i Sverige, da en rapper, der er sigtet for kidnapning, vandt en stor musikpris. Her er dagens FOLK
Statens Kunstfonds bestyrelsesleder, Michael Bojesen, trækker sig nu.

Statens Kunstfonds bestyrelsesleder, Michael Bojesen, trækker sig nu.

Per Morten Abrahamsen

Debat
7. juni 2021

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren.

Michael Bojesen

Statens Kunstfonds bestyrelsesleder, Michael Bojesen, trækker sig, efter at Politiken har skrevet om hans tid som chefdirigent for DR Pigekoret. 12 tidligere medlemmer har fortalt avisen om grænseoverskridende oplevelser og en ledelse, der ikke ville lytte til dem, der sagde fra.

Auktionariusser

Et blåhvidt porcelænsfad fra Ming-dynastiet er blevet solgt for 35,2 mio. kr. hos Bruun Rasmussen. Det er den højeste pris i auktionshusets historie og knap 35 mio. kr. mere, end den var sat til. »Av, den har jeg fejlvurderet,« udtaler den ansvarlige medarbejder til dr.dk.

Yasin

Den svenske rapper Yasin, der er sigtet i en omfattende kidnapningssag, vandt i torsdags den såkaldte Grammispris for årets hiphop. Reaktionerne var delte: Nogle hylder prisen for at skelne mellem værk og kunstner, andre finder hyldesten af Yasin moralsk forkert.

Forskere

Over 1.500 danske og internationale forskere har underskrevet et åbent brev til Folketinget, der advarer om, at den nyligt vedtagne forskningspolitiske erklæring kan afskrække forskere fra at forske i bestemte emner. Blandt underskriverne er astrofysiker Anja C. Andersen.

Serie

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

Jeg håber sandelig at ingen af de 12 tidligere medlemmer af DRpigekoret i dag optræder anonymt!